Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 205 Bilag 1
Offentligt
2213886_0001.png
17. juni 2020
Aftale om styrket opkvalificering
Aftalepartierne bag beskæftigelsesreformen (S, V, DF, RV og K) er enige om en aftale, der skal
styrke opkvalificeringen af ufaglærte med 340 mio. kr. i 2020-2023. Desuden indeholder aftalen
enkelte initiativer, som også på længere sigt skal sikre uddannelsesløft af ledige.
Siden Danmark lukkede gradvist ned i midten af marts, er arbejdsløsheden steget med godt 42.000
personer. Ufaglærte og faglærte er særligt hårdt ramt. Samtidig holder lønkompensationsordningen
hånden under mere 250.000 lønmodtagere, og ikke alle ventes at blive kaldt tilbage på arbejde igen,
når ordningen udløber senere på året. På den baggrund er aftalepartierne enige om at investere i
opkvalificering af ufaglærte og faglærte med forældet uddannelse, så nedgangsperioden bliver brugt
til at uddanne og omstille arbejdsstyrken.
Gennem opkvalificering kan borgerne varetage nye funktioner inden for samme fagområde eller
blive omskolet til nye brancher og fag.
Aftalepartierne er optagede af, at opkvalificeringsindsatsen i Danmark er målrettet områder, hvor
der forventes at være behov for arbejdskraft. Det er afgørende for aftalepartierne, at
opkvalificeringsindsatsen ikke er baseret på tilfældige kurser uden et klart jobsigte.
Et justeret uddannelsesløft
Aftalepartierne er enige om at justere uddannelsesløftet, så flere ufaglærte og faglærte med forældet
uddannelse får mulighed for at tage en erhvervsuddannelse.
Ordningen styrkes med følgende tiltag:
o
Man behøver ikke at færdiggøre erhvervsuddannelsen inden for dagpengeperioden.
Hermed kan uddannelsen efter ophør af dagpengeperioden fortsætte gennem
voksenlærlingeordningen eller den ydelse, som den ledige er berettiget til (fx SU eller
kontanthjælp).
o
Man kan tage særskilte dele af en erhvervsuddannelse, fx et grundforløb.
o
Man kan tage alle erhvervsuddannelser. Det gælder også uddannelser, som ikke udbyder
skolepraktik, fx slagter eller mejerist.
Jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år og enten ufaglærte eller faglærte med
forældet uddannelse, kan tage et grundforløb gennem puljen til uddannelsesløftet.
Det nye uddannelsesløft bliver fulgt op af uddannelsesambassadører, der i 2020-2021 skal motivere
ledige til at starte en erhvervsuddannelse. Ambassadørerne vil rådgive ledige om uddannelsesløftet
og voksenlærlingeordningen og hjælpe de ledige til at indgå uddannelsesaftaler med virksomheder.
Ambassadørerne vil samtidig rådgive job- og virksomhedskonsulenter, så også de kan vejlede
ledige og virksomheder om løft til faglært. Som noget nyt vil a-kasser kunne søge om en
uddannelsesambassadør. Midlerne i puljen fordeles med i alt 20 mio. kr. til jobcentrene og 10 mio.
kr. til a-kasserne.
Faglært gennem voksenlærlingeordningen
 L 205 - 2019-20 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af hastelovforslag i forlængelse af Aftale om ekstraordinært løft af ledige, Aftale om styrket opkvalificering og Aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer, fra beskæftigelsesministeren
17. juni 2020
Aftalepartierne er enige om, at virksomhederne i 2020-2021 skal have tilskud til at betale
voksenelevløn i praktikperioden til flere målgrupper:
Beskæftigede faglærte med en forældet uddannelse kan blive voksenlærlinge.
Faglærte ledige kan blive voksenlærlinge allerede efter tre måneders ledighed
–
og ikke først
efter seks måneder som det er tilfældet i dag.
Faglært som jobrotation
Aftalepartierne er enige om i 2021 og 2022 at videreføre muligheden for, at erfarne medarbejdere,
der er over 25 år og har mindst to års relevant erhvervserfaring, kan tage en erhvervsuddannelse
gennem jobrotationsordningen. Det betyder fx, at en ufaglært slagteriarbejder kan opkvalificere sig
til slagter, mens en ledig vikarierer i uddannelsesperioden.
Vi samler, styrker og forenkler ordninger for korte erhvervsrettede kurser
Aftalepartierne er enige om at samle, styrke og forenkle mulighederne for, at alle ledige kan få
erhvervsrettede kurser, som sikrer fleksibel omstilling til nye job og brancher.
I 2020 hæves bevillingen til korte erhvervsrettede kurser fra de nuværende ca. 120 mio. kr.
årligt til ca. 175 mio. kr. Samtidig bliver fem eksisterende ordninger for korte erhvervsrettede
kurser samlet i én regional pulje.
Som en del af den regionale pulje får ledige, som har en hensigtserklæring om ansættelse fra en
arbejdsgiver, ret til at påbegynde et kursus i 2020. Aftalepartierne vil få forelagt nærmere om
den konkrete udmøntning af forslaget.
Det regionale branchesamarbejde om opkvalificering og rekruttering bliver styrket i 2020-2021
gennem 10 nye VEU-koordinatorer. Der nedsættes desuden en task-force, som vurderer
arbejdskraftbehovet til job, der er opstået som følge af corona-krisen.
Varslingspuljen udvides ekstraordinært i 2020 med yderligere 25 mio. kr.
Lolland Kommune vil desuden modtage 3 mio. kr. årligt i 2020-2023, så de kan sikre, at der er
kvalificeret dansk arbejdskraft til at bygge Femern Bælt-forbindelsen. Den nye regionale pulje vil
blive evalueret.
Styrke basale færdigheder for ledige og beskæftigede
Aftalepartierne har fokus på, at basale kompetencer ikke skal så i vejen for, at voksne opkvalificerer
og uddanner sig. Aftalepartierne er enige om at afsætte 15 mio. kr. i 2020-2022 til flere læse-,
skrive- og regneambassadører, der kan identificere og støtte voksne med udfordringer i de basale
færdigheder. Som noget nyt får virksomheder mulighed for at søge om læse-, skrive- og
regneambassadører i samarbejde med de faglige organisationer.
Grundlæggende it- og engelskkompetencer til flere
Aftalepartierne er enige om at give alle i arbejdsstyrken (ledige og beskæftigede) adgang til fagene
FVU-digital og FVU-engelsk og fjerne det nuværende krav om, at fagene kun kan udbydes som
virksomhedsrettede forløb. Udvidelsen af fagene vil gælde i 2020-2021, da de to FVU-fag er en del
af trepartsaftalen fra 2017, som udløber i 2021. Fx kan en tjener styrke sine engelskkundskaber med
henblik på servering for internationale turister.
 L 205 - 2019-20 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af hastelovforslag i forlængelse af Aftale om ekstraordinært løft af ledige, Aftale om styrket opkvalificering og Aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer, fra beskæftigelsesministeren
2213886_0003.png
17. juni 2020
Aftalen skal have hurtig effekt til gavn for de ledige
Aftalepartierne er enige om, at initiativ om et justeret uddannelsesløft skal ændres ved lov med
ikrafttrædelse 1. august 2020. Aftalepartierne er således enige om, at lovforslaget skal
hastebehandles i Folketinget.
Aftalen har karakter af at være et tillæg til Forlig om beskæftigelsesindsatsen (2014).
Aftalepartierne noterer sig endeligt, at man i LAB-aftalekredsen vil drøfte eventuelle forbedringer
af virksomhedspraktik i 2021.
Bilag. Økonomi
Økonomi for aftale mellem S, V, DF, RV og K, juni 2020
Økonomi (mio. kr.)
Et justeret uddannelsesløft (i alt)
Uddannelsesløftspuljen (varige tiltag)
Uddannelsesambassadører i a-kasser og
jobcentre
Faglært gennem voksenlærlingeordningen
(i alt)
Faglært som jobrotation (i alt)
Vi samler, styrker og forenkler ordninger
for erhvervsrettede kurser (i alt)
Samle og styrke ordninger for
erhvervsrettede kurser
Rekruttering til corona-job
Udvidelse af varslingspuljen
Rekruttering til Femern Bælt-forbindelsen
Styrke basale færdigheder for ledige og
beskæftigede (i alt)
Grundlæggende it- og engelskkompetencer
til flere (i alt)
Aftalen totalt
2020
31
9
22
8
0
88
57
3
25
3
15
8
150
2021
35
27
8
28
5
8
0
5
0
3
0
15
90
2022
29
29
0
20
9
3
0
0
0
3
0
0
61
2023
29
29
0
0
5
3
0
0
0
3
0
0
36
Varig
57
57
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
57
NB: Pga. afrunding er der tilfælde, hvor summen ikke passer med totalen.