Det næste punkt på dagsordenen er:

38) 1. behandling af lovforslag nr. L 205:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love, og lov om en rejsegarantifond. (Justeret uddannelsesløft, udvidet adgang til fagene Digital opgaveløsning og Engelsk og bemyndigelsesbestemmelse til Rejsegarantifonden).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 22.06.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er igen hr. Leif Lahn Jensen. Værsgo.

Som jeg sagde i min tale ved den sidste sag for lidt siden, skal vi sikre, at flere faglærte får en uddannelse. Det er vigtigt for samfundet, og det er ikke mindst for virksomhederne, og hvis det viser sig, at det at tage en uddannelse er for bøvlet og for besværligt og ikke har indbygget den fleksibilitet, der er nødvendig, så vil det rent faktisk gøre, at flere vælger det fra, og det er netop en af grundene til, at uddannelsesløftet er blevet brugt alt for lidt. Man har ikke kunnet nå det i sin dagpengeperiode og måtte derefter ikke fortsætte, og det har ikke været fleksibel nok i forhold til det, der var brug for. Derfor er jeg rigtig glad for de ændringer, dette lovforslag lægger op til. Og lad mig lige kort nævne nogle af dem.

Uddannelsesløftet kan fortsætte efter dagpengeperioden på den ydelse, man har krav på, eller via voksenlærlingeordningen og skal ikke stoppe ved dagpengenes udløb. Det er jo klart, at det, når man har en 2-årig dagpengeperiode, også er svært at nå at få sig en erhvervsuddannelse inden for den periode. Man kan tage en uddannelse, som ikke nødvendigvis har skolepraktik; jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år kan få del i puljen eller tage et grundforløb, hvorefter de kan fortsætte på voksenlærlingeordningen; og man kan dele det op og tage de ting, som man mangler eller har brug for, f.eks. et grundforløb, hvor man i dag kun kan få den fulde erhvervsuddannelse.

Disse ændringer er nødvendige for at imødekomme de behov, der er ude på arbejdspladserne, og vil sikre, at endnu flere vil gå i gang, og at endnu flere virksomheder kan se en fordel i at tage folk ind og uddanne dem. Jeg mener helt klart, at det vigtigste råstof, vi har i Danmark, er vores arbejdskraft, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er dygtige medarbejdere ude på arbejdspladserne, som gør en kæmpe forskel. Derfor skal vi også altid have fokus på uddannelse, have fokus på at uddanne efter det behov, der er, og derfor skal vi også altid sikre, at uddannelsessystemet ikke bliver for stift og umuligt at have med at gøre.

Dette er en klar forbedring. Jeg er sikker på, at det kan betyde, at endnu flere vil tage en erhvervsuddannelse, og at det også er et løft af uddannelsesløftet. Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak til hr. Leif Lahn Jensen. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste, vi skal sige velkommen til, er Venstres ordfører, og det er hr. Hans Andersen. Værsgo.

Tak for det. Det her lovforslag er en konsekvens af, at vi i forligskredsen bag beskæftigelsesreformen har lavet en aftale om en styrket opkvalificering. Vi står jo i den situation, at godt 42.000 personer har meldt sig i ledighedskøen, ufaglærte og faglærte er særdeles hårdt ramt. Via lønkompensationsordningen er mere end 200.000 lønmodtagere jo berørt af krisen, og det er jo bestemt ikke sikkert, at alle disse mennesker vender tilbage til det samme arbejde.

Vi har i enighed i forligskredsen valgt at sige, at vi skal investere i opkvalificering af ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse, således at vi bruger tiden fornuftigt, således at krisen her kan bruges til uddannelse og til omstilling af kompetencer, så vi står klar, når det igen går fremad, og det gør det forhåbentlig så hurtigt som overhovedet muligt. Det er også således, at vi skal bruge denne aftale til at sikre, at man – hvad skal man sige – målretter indsatsen til de områder, vi forventer der også vil være brug for arbejdskraft, når vi kigger fremad.

I Venstre er vi særdeles glade for og tilfredse med, at der også er plads til, at jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år og enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse, får mulighed for at tage et grundforløb gennem puljen til uddannelsesløftet, og vi er også tilfredse med, at vi har kunnet hæve bevillingen til de korte erhvervsrettede kurser fra de nuværende 120 mio. kr. årligt til ca. 175 mio. kr. årligt. Disse erhvervsrettede kurser finder vi er rigtig vigtige, når vi skal sikre, at mennesker gennem et kursus får bedre mulighed for at træde ud i et job igen.

Så har vi med denne aftale også lavet en aftale om, at man kan få ret til et kort kursus, hvis man står med en aftale med en arbejdsgiver, og arbejdsgiveren siger: Hvis du tager præcis det her kursus, så er jobbet dit. Denne rettighed har vi nu skrevet ind i vores aftale, og nu bliver den også udmøntet i lovforslaget. Samlet set finder vi, at denne aftale er fornuftig, og vi ser frem til, at vi kan blive endnu mere målrettede med vores uddannelseskurser, så endnu flere ledige kan komme på kursus, kan komme i efteruddannelse, kan komme i uddannelsesforløb – for det har vi brug for – og de kan tilegne sig de færdigheder, der gør, at de står klar til det, når jobåbningerne igen stiger i antal, og vi skal have besat jobbene rundtomkring i de danske virksomheder.

Så samlet set finder vi, at det både er en god aftale, vi har lavet, og et godt lovforslag, vi står med. Så skal jeg til slut hilse og sige, at både Nye Borgerlige og Liberal Alliance støtter lovforslaget. Tak.

Tak til hr. Hans Andersen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og velkommen til DF's ordfører, hr. Bent Bøgsted.

Tak for det, formand. Den her aftale er jo en aftale i rækken af aftaler til at styrke opkvalificeringen af de ledige, og det er der jo også ekstra behov for i den her tid, hvor der er rigtig mange, der er ledige, er blevet sendt hjem og er blevet afskediget.

Der er nogle, der skal have nye job, og der er nogle, der – hvad skal man sige – skal have ændret deres tilgang til et job. De skal have en anden type job, en anden uddannelse, og det her er et led i den mulighed, de har for det, og det skal ses i en tæt sammenhæng med det forslag, som vi lige har behandlet om opkvalificering af de ledige, og et af de punkter, der ligger heri, og som jeg også er meget glad for – det ligger også i det andet punkt – er netop, at man får ret til at tage en uddannelse, hvis man har en aftale med en arbejdsgiver. Det er jo noget, som Dansk Folkeparti har kæmpet for at få igennem i mange år.

Tidligere var det sådan, at man kunne få et kursus, og nu får man ret til det, og det er et stort skridt i den rigtige retning, og det betyder også noget for de ufaglærte, når de skal til at se på, hvilke muligheder de har for at få et job. Det kan være, at de skal tage en længerevarende uddannelse og blive faglært, det kan være, at de skal have nogle andre typer kurser, end de er vant til at tænke på, men det skal hele tiden være målrettet til, hvor man kan få et job, og det bliver det både med den her og den tidligere aftale.

Så alt i alt synes vi, at det her giver den rigtige retning, at de ledige får nogle flere kompetencer, og at de også får mulighed for at skifte jobområde, hvilket der er mange der har behov for, og ikke mindst er der også blevet afsat penge til dem, der skal ned at lave Femern Bælt-forbindelsen. Det er også noget af det, der ligger i de her lovforslag, som vi behandler i dag. Det har der så ikke rigtig været talt om, men det betyder faktisk noget, at man kan få noget ekstra uddannelse, der er jobrettet.

Når man ser på de muligheder, som de ledige har i dag, og man ser på, at der faktisk stadig væk er mange jobopslag, men at mange af de ledige mangler et kursus eller to, så er det rigtig træls at få at vide, at du faktisk ikke kan få et kursus – og det duer ikke. Vi er nødt til at sikre, at de ledige, når de har fundet et arbejde og der er mulighed for at komme i beskæftigelse, selvfølgelig skal have kurset, uanset om det er 2, 4, 6, 8, 10 eller 12 ugers kursus. Hvis det giver et job, er det den store gevinst, hver gang man får en i beskæftigelse.

Der tror vi i Dansk Folkeparti på, at de aftaler, der er kommet i dag – det er begge to hasteforslag – er med til at give et løft til de ledige i den her triste tid, vi har, hvor der er en stor usikkerhed derude blandt lønmodtagerne, både hos dem, der er sendt hjem med kompensation, dem, der er afskediget, dem, der er sendt hjem på dagpenge. De ved ikke, hvad fremtiden bringer endnu, men så kan vi jo i hvert fald gøre det, at vi benytter tiden og muligheden for at give dem en opkvalificering til, når arbejdsmarkedet kommer rigtigt i gang igen.

Men Dansk Folkeparti støtter selvfølgelig det her forslag, da det også er en god aftale, som vi har været med til at indgå.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste, der får en ordførertale, er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Lovforslaget her kommer ud af en aftale om styrket opkvalificering, og det er et hastelovforslag, fordi mennesker skal have muligheden for at opkvalificere sig i kølvandet på coronakrisen og den ledighed, der har ramt. De tidligere ordførere har egentlig meget fint forklaret indholdet af aftalen og lovforslaget, så jeg vil bare sige, at Radikale Venstre støtter det.

Tak for det. Så skal vi have Karsten Hønge fra SF op på talerstolen.

Coronakrisen har ramt os alle sammen hårdt, og krisen har kastet alle mulige hjælpepakker af sig, helt nødvendig førstehjælp for at redde arbejdspladser, kulturliv og fritidsliv. Men det har netop været førstehjælp. I dag behandler vi lovforslag, som rækker længere, og som peger ind i fremtiden.

Voksen-, efter- og videreuddannelse trækker alle videre. Titusinder mister jobbet, men hvis vi er smarte, bruger vi tiden til at blive klogere. De ledige skal i gang så hurtigt som muligt, og det skal være attraktivt at hoppe på uddannelsestoget, for det er så ubetinget en investering for Danmark, at vi kommer hurtigt og klogere videre. Og vi ved, at det er kvalificerede og omstillingsparate medarbejdere, der er i høj kurs, når Danmark skal arbejde sig ud af krisen.

Lad os derfor bruge krisetiden snusfornuftigt ved at investere i fremtiden. Efter krisen skal de ledige tilbage på arbejdsmarkedet, og mange skal omstille sig og indgå i nye arbejdssituationer, jobs og brancher. Derfor skal vi fjerne barrierer for uddannelse og styrke de lediges chancer for at komme tilbage i job. Vi skal lokke og friste folk i alle aldre, så de får kompetencer, som efterspørges på et omskifteligt arbejdsmarked. Opkvalificering og uddannelse styrker Danmarks konkurrenceevne, det styrker den enkelte lønmodtagers muligheder for at tage individuelle valg i sit eget liv, og det styrker Danmark som samfund.

Tak til hr. Karsten Hønge. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Velkommen til fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Tak for det. De to forslag, vi behandler her i dag, hænger jo sammen. Og de hænger sammen i en ramme, der hedder, at uddannelse, videreuddannelse og efteruddannelse bør være en integreret del af vores arbejdsliv. Og det, der har været galt indtil nu, er jo netop, at der har været alt for mange forhindringer for, at det blev en integreret del af vores arbejdsliv.

Der ligger én type barriere i virksomhedernes måde at planlægge på, og der ligger en anden type barriere i de love, regler og lovsæt, der har været. Så selv hvis man er kommet i en situation, hvor man er blevet arbejdsløs, har det ikke altid været nemt at bruge den tid til at uddanne sig, og det skyldes bl.a. et regelsæt, som har været italesat meget kraftigt i højre side af salen, altså at man altid skulle bruge den korteste vej til arbejde. Jeg har altid sagt, at man skal bruge den korteste vej til varigt arbejde, og det kræver altså, at man har noget opkvalificering og uddannelse med inde i billedet.

Desværre er det blevet administreret sådan i kommunerne, at man ofte har sagt nej til kurser, fordi man tænkte, at det dels var lidt dyrt for kommunen, fordi man ikke havde 100 pct. refusion på området, dels måske var en omvej, fordi man ikke kunne være sikker på, at det førte til noget. Derfor har der været rigtig mange både praktiske og lovbestemte hindringer for, at det reelt blev til noget. Når man så samtidig er i en situation, hvor det heller ikke bliver til noget, mens man er i arbejdslivet, kommer vi i en situation, hvor efteruddannelse ikke er en selvfølge og videreuddannelse ikke er en selvfølge, og det er det, vi skal frem til. Vi skal også frem til en mere visionær opfattelse af, hvordan sammenhængen mellem erhvervsuddannelserne og efteruddannelserne er, sådan at de uddannelsesændringer, måske i et dynamisk produktionsliv, nødvendigvis også må føre videre ind i, at de, der allerede har uddannelserne, skal have mulighed for at tage de pågældende kurser.

Men hele den måde at omstrukturere uddannelsessystemet visionært på er ikke sket med det her. Der er fjernet nogle snubletråde – fint med det – og derfor stemmer Enhedslisten også for forslaget, men der mangler meget endnu. Der er også et problem med, at vi har tingene liggende i to forskellige ministerier, som ikke altid får snakket lige godt sammen, nemlig Børne- og Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Jeg tror også, at man skulle arbejde lidt med at få lavet en mere visionær måde at samspille på.

Tak til fru Jette Gottlieb. Og velkommen til fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti.

Vi er sammen med de andre aftalepartier bag beskæftigelsesreformen enige om en aftale, der skal styrke opkvalificering af ufaglærte med 340 mio. kr. fra 2020-2023. Og der er rigtig mange gode elementer i dette lovforslag, som vi godt kan støtte. Det Konservative Folkeparti vil gerne være med til at forenkle systemet for opkvalificering og bruge de 340 mio. kr., der allerede er sat klogt af i beskæftigelsesforliget fra 2014, så ledige kan komme styrket ud på arbejdsmarkedet. Vi vil naturligvis gerne være med til, at flere ledige kan komme på kurser og efteruddannelse, så de kan varetage nye funktioner inden for samme fagområde eller blive omskolet til nye brancher. Og det her er ikke mindst målrettet områder, hvor der forventes at være behov for arbejdskraft.

Men vi ser ikke noget behov for at bruge yderligere 390 mio. kr. på højere dagpenge, sådan som regeringen og en række andre partier i Folketinget ønsker. Derfor er jeg også tilfreds med, at Det Konservative Folkeparti fik delt regeringens opkvalificeringsudspil op i to dele – et lovforslag om at anvende ubrugte midler, 340 mio. kr., til opkvalificering af ledige og at forenkle systemet, og det er det, vi behandler nu, og et andet lovforslag, hvor man vil bruge yderligere 390 mio. kr. af det økonomiske råderum på højere overførselsindkomster. Det sidste kommer vi ikke til at stemme for.

Vi vil kun være med i den her aftale, der fordeler de midler, som allerede er afsat til uddannelsesindsatser på beskæftigelsesområdet. Det Konservative Folkeparti stemmer for dette lovforslag.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så skal vi sige velkommen til beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg vil også den her gang starte med at takke for den behandling, som lovforslaget har fået i dag, og for de bemærkninger, som de enkelte ordførere er kommet med.

Med lovforslaget foretages der varige justeringer i puljen til uddannelsesløftet. Puljen til uddannelsesløftet har desværre aldrig fungeret efter hensigten. Som jeg også nævnte i min tale til L 204, der bl.a. indeholder de 110 pct. af dagpengene for at deltage i uddannelsesløft, var der i 2018 afsat 100 mio. kr. til uddannelsesløftet. Der blev brugt 18 mio. kr., på trods af at der blev gjort en stor indsats for at få bragt midlerne i spil. Så efter 5 år og flere justeringer må vi erkende, at der denne gang skal betydelig større ændringer til. Vi er nødt til at gøre ordningen mere smidig, så det ikke er reglerne, der stikker en kæp i hjulet for, at flere får et uddannelsesløft.

Det skal de varige ændringer være med til at lave om på. Med lovforslaget bliver det muligt for dagpengemodtagere at fortsætte deres uddannelse, selv om uddannelsen strækker sig længere end dagpengeperioden. Efter endt dagpengeperiode kan uddannelsen fortsættes gennem voksenlærlingeordningen eller den ydelse, som den ledige er berettiget til, f.eks. su eller kontanthjælp.

Lovforslaget gør det ligeledes muligt for dagpengemodtagere at tage særskilte dele af en erhvervsuddannelse. Det betyder, at jobcenteret kan bevilge dele af en erhvervsuddannelse, f.eks. et grundforløb, eller et kortere uddannelsesforløb, hvis det vurderes at være det rette for den enkelte i forhold til den lediges tidligere erfaringer eller jobperspektiver.

Derudover åbnes puljen til uddannelsesløftet op for, at jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, der er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse, kan tage et grundforløb gennem puljen.

Med lovforslaget udvider vi også adgangen til fagene FVU-digital og FVU-engelsk, så alle i arbejdsstyrken – ledige og beskæftigede – fremover kan få styrket deres basale it- og engelskfærdigheder, hvis de har behov for det. Det betyder, at flere kommer til at stå bedre, når de skal finde eller fastholde job. Justeringerne i uddannelsesløftet og den udvidede adgang til FVU-digital og FVU-engelsk er resultatet af aftalen om styrket opkvalificering.

Endelig indeholder lovforslaget et forslag om ændring af lov om en rejsegarantifond. Forslaget ligger i forlængelse af den aftale om hjælp til rejsebranchen, der blev indgået den 12. maj af en bred kreds af Folketingets partier. Aftalen indeholdt bl.a. tilførslen af et tilskud på 600 mio. kr. til Rejsegarantifonden. Formålet med forslaget er at give erhvervsministeren mulighed for at fastsætte regler om udbetaling af tilskud til rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører. Erhvervsministeren kan i den forbindelse bemyndige Rejsegarantifonden til at administrere udbetaling af tilskud til rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører, herunder til at træffe afgørelse om udbetaling af tilskud. Forslaget er afgørende for, at pakkerejsebranchen kan få tilført hårdt tiltrængt likviditet.

Jeg ser frem til den videre behandling af forslaget. Tak for ordet.

Tak til beskæftigelsesministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.