Det næste punkt på dagsordenen er:

37) 1. behandling af lovforslag nr. L 204:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Ekstraordinært løft for ledige med ret til en erhvervsuddannelse med forhøjet dagpengesats på 110 pct. i 2020-2021)

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 22.06.2020).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, vi skal sige velkommen til, er hr. Leif Lahn Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg har virkelig – som i virkelig – glædet mig til at stå her på talerstolen i dag med det her lovforslag. Det er noget, jeg som ordfører og vi som parti har kæmpet for rigtig, rigtig længe. Så med et kæmpe smil kan jeg nu fortælle, at det bliver muligt for ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse, som er over 30 år, at få en erhvervsuddannelse på 110 pct. af dagpengene , hvis der er gode jobmuligheder. Det er godt nok som et forsøg, men det er absolut et skridt i den helt rigtige retning. Endelig har vi en aftale, hvor der ikke er pisk til dem, som ikke har den store og positive erfaring med skolebænken, men en gulerod; der er et stort ønske om at investere i dem, og man tør tro på, at de også kan få sig en uddannelse.

Vi har brug for flere faglærte i fremtiden – virksomhederne har brug for jer. Det her er sund fornuft. Jeg tror, de fleste ved, at vi kommer til at mangle faglærte i fremtiden. Og jeg tror også, at de fleste ved, at de ufaglærte jobs stille og roligt forsvinder og aldrig vil komme tilbage. Derfor er den eneste vej til at sørge for, at virksomhederne kan udvikle sig og skabe flere jobs, jo også at sikre sig, at de ikke kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Derfor er den bedste hånd, vi kan give til de her mennesker, som er gået direkte i arbejde efter folkeskolen, og som ser deres job forsvinde hver dag, også at give dem en chance, turde investere i dem og turde tro på dem. Det her sender det signal til alle jer derude, som gerne vil tage en erhvervsuddannelse, men som ikke lige har fået det gjort: Vi vil jer – vi har brug for jer.

Regeringen har virkelig vist en anden vej i dansk politik; en vej, hvor vi vil uddannelse, og en vej, hvor vi vil gøre vores for at gøre det attraktivt for alle at tage en uddannelse. Jeg vil gerne sige tusind tak til alle dem, som har været med i aftalen – Enhedslisten, Radikale, SF, Dansk Folkeparti og Venstre – for at gøre det her muligt. Tusind tak. Så vi stemmer ja med et kæmpe smil på læben.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører, vi skal sige velkommen til, er Venstres ordfører, og det er hr. Hans Andersen. Værsgo.

Tak for det. 73.000 fuldtidsstillinger – så stort var beskæftigelsestabet i april måned ifølge Danmarks Statistik. Faldet i april er dermed mere end fem gange så stort som nogen måned under finanskrisen. Og hvis man lægger tallene fra marts oveni, er beskæftigelsen faldet med næsten 100.000 i de første 2 måneder af coronakrisen. Derudover kommer alle dem, som er blevet sendt hjem på lønkompensation.

Det er en historisk beskæftigelseskrise, vi står midt i, og det er vores fornemste opgave at bringe det danske arbejdsmarked på ret køl igen. Derfor skal der sættes ind nu, så dem, der desværre har mistet eller vil miste jobbet i de kommende måneder, kan bruge nedgangstiden til at uddanne sig. Det har været en klar Venstreprioritet at sikre et kompetenceløft til både ufaglærte, faglærte, iværksættere og dimittender til at få en endnu bedre start og hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Både initiativet vedrørende iværksættere, den ekstra hjælp til dimittender og den ekstra hjælp til både ufaglærte og faglærte skal være med til, at endnu flere kommer i arbejde.

For at nævne et par af de konkrete ting, som vi i Venstre synes er gode, og som vi er glade for at vi har lavet en aftale om, så er det, at vi hæver bevillingen til korte erhvervsrettede kurser fra de nuværende 120 mio. kr. til 225 mio. kr.; at vi som en del af den regionale pulje giver ledige, som har en hensigtserklæring om ansættelse fra en arbejdsgiver, ret til at påbegynde et kursus i 2021; i den anden aftale, som vi tager på et senere tidspunkt, har vi aftalt, at det også gælder i 2020. Vi har også aftalt, at forsikrede ledige får en ret til at påbegynde en 6-ugers jobrettet uddannelse fra første ledighedsdag på områder, hvor der er særlig gode jobmuligheder. Så har vi også aftalt, at vi skal forenkle de regler, der er, vedrørende positivlister. Det arbejde ser vi også frem til.

Samlet set synes vi, at det er en god aftale, vi har lavet; det er et ekstraordinært løft til de ledige. Vedrørende de 110 pct., man kan få, hvis man tager en af 50 konkrete uddannelser, som vi kan se vi kommer til at mangle folk i, så vil vi også gerne støtte, at vi som et forsøg får afprøvet, om det er det, der skal være med til at bringe ufaglærte ind i en faglig ansættelse. Så samlet set støtter vi det her lovforslag. Tak.

Tak til hr. Hans Andersen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører, vi skal sige velkommen til, er hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Som sagt er det her lovforslag faktisk et rigtig godt forslag, og der ligger også noget nytænkning i det, nemlig om, hvordan man får folk i uddannelse. For det betyder jo, at der bliver afsat penge til, som det er blevet sagt, at man kan tage uddannelse på 110 pct. af dagpengene, men det betyder også i forhold til en anden lov, vi skal se på, at folk, når der bliver lavet uddannelsesstøtte, får hjælp af jobkonsulenter, virksomhedskonsulenter, og at de meget aktivt skal hjælpe dem, der så tager en uddannelse på dagpenge. Og uanset om det er på 110 pct. eller 80 pct. af dagpengene, skal de være meget opmærksomme på at hjælpe dem og gøre, hvad de kan, for at hjælpe dem til at fortsætte uddannelsen som voksenlærling bagefter. Det er faktisk en rigtig god ting, og det er noget, vi i Dansk Folkeparti har prioriteret rigtig højt.

Men det betyder også noget, at man, i forbindelse med at man har fået et tilsagn om at få et job hos en arbejdsgiver, så får ret til at få et kursus. Der er mange, der strander ude i kommunerne, fordi de ikke har kunnet få det kursus, de har behov for. Når de så har en aftale, en hensigtserklæring fra en arbejdsgiver, så får de ret til at få det kursus, der kan give dem det job, for det er altid den største gevinst, nemlig at man kommer i job og ikke fortsat skal gå på dagpenge. Det er altid en god ting at blive opkvalificeret. Det kan være kortere kurser, fordi man har behov for at blive opkvalificeret til at få et job, men det kan også være en mere faglig uddannelse, man går i gang med. Så langt hen ad vejen ligger der rigtig mange gode ting i det her forslag, som jeg er sikker på der vil blive taget godt imod udeomkring, både i a-kasser og fagforeninger og hos arbejdsgivere og i jobcentre, når de får læst det igennem. For der er virkelig hjælp til at få opkvalificeret folk målrettet til de job, der nu er, også oven på coronakrisen her.

I den forbindelse må vi bare sige, at det vigtigste af det hele jo er at få de mange ledige, vi har fået, i gang igen, få givet dem de kvalifikationer, der er behov for, og som arbejdsgiverne efterlyser, for der bliver jo slået stillinger op. Så det skal vi have gang i hurtigst muligt efter sommer.

Så med de her ord vil jeg sige, at Dansk Folkeparti er rigtig glad for, at vi har fået lavet den her aftale om opkvalificering af ledige. Vi ser frem til at bedømme, hvordan den kommer til at virke. Vi har så selvfølgelig også aftalt, at vi skal se på virkningerne af den. Det er jo kun midlertidigt, og alt efter hvordan virkningerne er, altså om det har været en succes, så skal vi på et tidspunkt, når vi kommer ind i 2021, bedømme, om det så er noget, der skal fortsætte, alt efter hvordan succeskriterierne har været. Men Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til DF's ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Så vil vi gerne sige velkommen til fru Samira Nawa fra Det Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Mange har mistet deres job, og mange står desværre også til at miste deres job i kølvandet på coronakrisen, og derfor skal vi gøre en særlig indsats for de mennesker, som ser ud til at blive skubbet allerbagerst i ledighedskøen. Det gør den her aftale et forsøg på. Det løser vi med den her aftale. Som en forsøgsordning giver vi dagpengemodtagere 110 pct. af dagpengesatsen, hvis de påbegynder et uddannelsesløft inden for et fag, hvor der forventes mangel på arbejdskraft.

Men det er jo en del af en større aftale, hvor det bl.a. også har været en radikal prioritet, at dimittender, som står til at ramme arbejdsmarkedet, og iværksættere, også bliver prioriteret, og at der bliver rakt ud og gjort en særlig indsats for dem. Derudover er vi i Radikale Venstre også rigtig glade for, at den samlede aftale kigger på en personlig uddannelseskonto for alle, der er på arbejdsmarkedet. Radikale Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører, vi skal sige velkommen til, er hr. Karsten Hønge fra SF. Værsgo.

Vi skal flytte og løfte mennesker og virksomheder gennem uddannelse. Frem med rulletrapperne, og væk med snubletrådene. Det kræver, at vi opfører os snusfornuftigt, for nu skal vi have gang i voksen-, efter- og videreuddannelse. Både arbejdsløse og ansatte i virksomhederne skal stå stærkere efter krisen. Det er en investering, at Danmark kommer hurtigere og klogere videre.

Mange ting vil være anderledes i fremtiden, og det er den, der tilpasser sig, der overlever. Opkvalificering, omskoling og sporskifte giver lønmodtagerne flere individuelle valgmuligheder og ofte en bedre løn. Virksomhederne bliver mere fleksible, og samfundet bygger på et stærkere fundament. Dagpengekortet skal erstattes med et diplom for efteruddannelse. Lettere og bedre vilkår for voksenlærlinge er jo også løsningen for nogle mennesker og nogle virksomheder. Vi skal friste, og vi skal lokke flere i gang. Og det kræver, at voksen- og efteruddannelse skal foregå på rimelige vilkår. Vi kan jo kalde det voksen-su.

Over alt i landet skulle virksomhederne – lad os sige fra på mandag – gå i gang med at planlægge uddannelse for deres ansatte, og staten skal sammen med fagforbund og arbejdsgivere gøre det fristende og gøre det let at komme i gang. For at efteruddanne sig skal være snildt, enkelt og overskueligt for alle parter, og nye og bedre regler om økonomisk støtte skal spille effektivt sammen med de eksisterende kompetencefonde. Opkvalificering og uddannelse styrker virksomhedernes konkurrenceevne.

Det, vi behandler i dag, er en visionær lov. Det er et lille skridt, men det er absolut et skridt i den rigtige retning, for det løfter lønmodtagerne, og det gør hele Danmark stærkere i forhold til at kunne sejle igennem fremtidige storme.

Tak til hr. Karsten Hønge. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste, vi skal sige velkommen til, er fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil også gerne melde mig i skåltalekoret, som siger uddannelse, uddannelse, uddannelse, og der er også med det her forslag også kommet nogle konkrete tiltag, der måske – det skal vi vurdere om et år – kan fremme det, vi hedest ønsker, nemlig at folk tager mere uddannelse. Arbejdsgiverne, fagbevægelsen og politikerne har sagt det her i lang tid, og det er første gang, der kommer noget, der minder om nogle realiteter i det.

For det første bliver der fjernet nogle snubletråde, og de snubletråde har virkelig været hindrende for, at folk kunne komme i gang. Det gælder både de folk, som skulle ind i et uddannelsesrotationsvikariat, og som skulle have været ledige i så og så lang tid, før det kunne lade sig gøre, og det gælder også dem, der er blevet fyret, og som skulle vente på at gå i gang med uddannelse i så og så mange uger. Den slags snubletråde skal bare væk; de har kun været indført for at sikre besparelser på uddannelseskontoen, hvad ingen nogen sinde har turdet indrømme.

Ideen om at komme med et løft af dagpengene er selvfølgelig også en gammel traver for så vidt. For en del år siden var det et almindeligt forhold, at man havde 125 pct. af sine dagpenge, hvis man gik ind i uddannelse, men nu prøver vi så her 20-30 år efter at mildne og sige: Okay, 110 pct. skal nok være det lille nøk, der skubber folk ind i at tage en uddannelse. Men er det nu nok til, at man tør kaste sig ud i det, der i realiteten er et nyt liv, for det er jo det, det er for rigtig mange, der har været på arbejdsmarkedet i mange år. Man kaster sig ud i fra at være ufaglært til at få en anden uddannelse, måske inden for et andet område. Jeg er ikke sikker på, at det er nok til, at det rigtig batter.

Den begrænsning, der stadig er i det, er, at det kun er til nogle bestemte uddannelser. Der er en positivliste på 50 uddannelser, og hvordan er den lavet? Ja, den er lavet ved, at man har kigget på, hvad der var af mangel i den forrige periode. Det er sådan, man laver de der positivlister, og resultatet er jo, at vi kigger på fortidens arbejdsmarked i stedet for, som vi nu skulle, og som flere gør sig til talspersoner for, at kigge på fremtidens arbejdsmarked. Der bør jo laves nye uddannelser, nye kurser, nye kompetencer, som retter sig imod den grønne omstilling, som vi ved skal ske. Den skal rette sig mod de nye it-tiltag, som vi ved vil være vanskelige for nogle folk, der ikke har været inde i det før, sådan at de kan tilegne sig nye arbejdsmetoder. Alle sådan nogle ting er der jo ikke fundet løsninger på, de uddannelser findes ikke rigtig. I stedet har man så lavet nogle begrænsninger på, hvilke uddannelser man må tage, hvis man skal have de 110 pct., mens de øvrige må nøjes med de 80 pct., som har været reglen, siden man skar det ned.

Det er også klart, at uddannelsesønske, uddannelseskrav, uddannelsespuf skal tilknyttes den enkelte person. Det er selvfølgelig nemt at sige, når man er i en situation, hvor man har en fast arbejdsplads, en fast arbejdsgiver, men jeg vil sige, at jeg dog kommer fra et arbejdsmarkedsområde, hvor man snildt kan blive fyret fem, seks gange om året, og møder man så op i november og har en personlig uddannelsesret på f.eks. 14 dage, hvilken arbejdsgiver er så interesseret i at ansætte en for at sende en af sted på skole med det samme? I det hele taget tror jeg, det er vigtigt, at også arbejdsgiverne tager deres tunge ansvar her. Selvfølgelig bør man i en virksomhed planlægge uddannelse på samme måde, som man planlægger ferie. Problemet er jo meget ofte, at man ikke kan nå det. Virksomheden har så frygtelig travlt, så man ikke kan nå at sende sine folk på uddannelse, man kan ikke undvære dem, men når opgaven så er slut, bliver de fyret. Så det kommer der ikke noget uddannelse ud af. Det er en kendsgerning på mange af de timelønnede arbejdsområder, hvor mange af de ufaglærte findes, så derfor skal man udtænke nogle helt andre fremmende metoder for at sikre, at også de grupper får noget uddannelse.

Det her er et skridt, det er ikke noget stort skridt, men det er et skridt i den rigtige retning, og selvfølgelig støtter Enhedslisten det.

Tak til fru Jette Gottlieb. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så er det De Konservatives ordfører. Velkommen til fru Birgitte Bergman.

Tak for det. Regeringen har den 17. juni indgået en aftale om et ekstraordinært løft af ledige med Venstre, De Radikale, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Det betyder, at man samlet set anvender 750 mio. kr. på opkvalificering af ledige. Det Konservative Folkeparti er ikke imod at opkvalificere ledige i det omfang, der er behov for det og det giver mening. I forhandlingerne foreslog vi, at man holdt sig til at bruge de 340 mio. kr., der allerede var afsat til indsatsen, der faktisk virker. Men nej, et flertal vil partout anvende yderligere 400 mio. kr. i beskæftigelsessystemet – et system, der ifølge Finansministeriet er et af de dyreste i verden.

Regeringen og aftalepartierne vil hæve dagpengesatsen fra 19.000 kr. om måneden til 21.000 kr. om måneden for ufaglærte ledige, der tager en faglært uddannelse. Det bliver ikke med konservative mandater, for hvorfor skal vi kaste et større millionbeløb efter at øge offentlige ydelser, der i forvejen er meget generøse? Jeg synes ganske enkelt ikke, det er rimeligt over for de mange mennesker, der knokler i lavtlønsjob og tjener mindre end 21.000 kr. om måneden, for slet ikke at tale om dem, der tager en uddannelse i det ordinære uddannelsessystem på lukrativt set langt dårligere økonomiske vilkår. Vi risikerer, at der er ledige, som alene tilmelder sig uddannelser for at hæve en større check fra det offentlige uden reelt at være motiveret til at tage en uddannelse. Det påpegede Thorningregeringens egne eksperter i 2015.

Vi bruger cirka dobbelt så meget som tyskerne på den aktive beskæftigelsesindsats. Samtidig konkluderer en spritny undersøgelse udgivet den 16. juni, at en større del af den danske beskæftigelsesindsats er uden positiv effekt sammenlignet med andre europæiske lande. Det sidste, jeg har lyst til som borgerlig, er at kaste flere penge efter et system, som er dyrt og ineffektivt. Vi vil langt hellere bruge pengene på tiltag, der styrker erhvervslivet, og som skaber vækst og arbejdspladser.

Man bliver ikke populær af at sige, at man ikke bare kan bruge løs af borgernes penge i det offentlige, men nogen må gøre det, og derfor bliver regeringens dagpengeeksperiment uden vores stemmer. Det Konservative Folkeparti kan derfor ikke støtte op om dette lovforslag. Jeg skulle hilse og sige fra Nye Borgerlige og Liberal Alliance, at de heller ikke støtter forslaget.

Tak for ordførertalen. Du skal lige blive her et øjeblik, der er en kort bemærkning, og det er fra hr. Karsten Hønge fra SF. Værsgo.

Jeg sad hele talen igennem og ventede meget spændt på: Hvad skal vi så gøre? Jeg har forstået, at De Konservative ikke har så meget tilovers for folk, der går arbejdsløse eller er på overførselsindkomst; de skal ikke have for meget. Men det er ikke den diskussion, jeg vil prøve at tage frem her, men det er, at vi vel er enige om, at der i fremtiden bliver brug for flere mennesker med uddannelse, at vi har brug for færre ufaglærte og flere faglærte og har brug for at opkvalificere styrken, for – nu vil jeg vælge det spor – at styrke virksomhederne.

Hvis vi lige parkerer det med lønmodtagerne et øjeblik, kan vi sige, at det styrker virksomhederne, som fremover i den grad får brug for en fleksibel arbejdskraft, for det er den, der tilpasser sig, der overlever. Hele sagen gik ud på at rakke ned på, at man nu giver nogle mennesker nogle ekstra penge, og at de, fordi de får 10 pct. mere end i dagpenge, alle sammen vil gå hen og tilmelde sig en uddannelse, som de aldrig havde drømt om at tilmelde sig, fordi de åbenbart sidder og tænker på at få 10 pct. mere. Men vi parkerer den diskussion, hvor absurd den end måtte være.

Jeg vil gerne have et svar på: Hvad skal vi så gøre ved virksomhederne? Jeg sad og ventede på det svar.

Ordføreren.

Vi tror simpelt hen ikke på det, når vi kigger på den aftale, der blev lavet i 2014, som jo netop var en aftale om, at vi skulle opkvalificere ufaglærte ledige. Vi skulle opkvalificere 2.500 hvert år. De sidste 5-6 år er der 1.900, der er blevet opkvalificeret. Så der er et eller andet galt med vores system. Det er jeg helt enig med dig i. Vi går jo ind for at opkvalificere ledige. Vi går ind for at bruge de uforbrugte midler, der ligger i den her pulje. Det er 340 mio. kr. Så det er jo ikke, fordi vi ikke vil opkvalificere ledige. Vi vil bare ikke hælde yderligere 400 mio. kr. ned i en pulje, der i forvejen er et af verdens dyreste beskæftigelsessystemer. Det giver ingen mening. Og jeg kan ikke forstå, hvordan SF kan stå på mål for, at lavtlønnede får mindre udbetalt ved at have et job end ved at tage en uddannelse.

Hr. Karsten Hønge.

Det er ærgerligt, for der spildte fru Birgitte Bergman lige nogle minutter af Folketingets dyrebare tid, for der var da ikke antydningen af et svar. Hvis vi prøver at holde os på sporet, hvis vi kan formå det bare lige de næste par sekunder, så er det sådan, at vi erkender, både Konservative og SF, at der fremover er brug for mere kvalificeret arbejdskraft. Jeg synes også, at man i høj grad har brug for det, fordi lønmodtagerne har brug for at blive mere frie i deres liv, men virksomhederne har brug for det, fordi de skal have et stærkere fundament, de skal være fleksible og omstillingsparate, og det kan de kunne blive, hvis de har dygtige medarbejdere.

Vi ved fra undersøgelser, at økonomien er en af de store snubletråde for at få folk i gang med at tage en efteruddannelse, så hvad er det, De Konservative vil? Det her virker åbenbart ikke, og det duer slet ikke. Det er meget fint, at fru Birgitte Bergman har fundet alle hullerne i den lovgivning, vi har nu, men hvad vil man så? Vil man bare sidde der og læne sig tilbage og lade virksomhederne sejle deres egen sø? Så vil det da gå helt skidt.

Fru Birgitte Bergman, værsgo.

Vi vil på ingen måde lade virksomhederne sejle deres egen sø. Vi bruger nu 340 mio. kr. på at opkvalificere ledige. Vi mener bare ikke, at det i den situation er det rigtige at bruge yderligere 400 mio. kr. fra råderummet; uagtet at der er kommet 48.000 ekstra ledige, er der rigeligt med penge i den pulje, der er i dag. Vi mener ikke, det er forsvarligt at bruge yderligere 400 mio. kr., og vi mener ikke, at den ordning, der er lavet her, er en ordning, som vil gavne. Det er derfor, at vi gerne vil være med i det næste lovforslag. Tak.

Der er en ekstra kort bemærkning, og det er fra hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg skal bare lige have det helt på det rene, for ordføreren siger, at Konservative synes, det godt med opkvalificering og uddannelse. Alligevel siger ordføreren, at Konservative ikke vil være med til, at lavtuddannede får en faglig uddannelse, at de kan tage en uddannelse på 110 pct. af dagpengesatsen i en periode, eller at dem, som vi har arbejdet på at få koblet på, kan overgå til at få en voksenelevplads. Hvad er det, der gør, at fru Birgitte Bergman fra Konservative er imod, at ufaglærte får en faglig uddannelse? For det blev sammenlignet med en ufaglært, der får mindre ved at sidde ved kassen end en, der så tager en uddannelse. Men dem, der sidder ved kassen, kan også tage en uddannelse, hvis de blev arbejdsløse, og dermed få en højere løn. Hvad er det, der gør, at Konservative ikke vil have, at ufaglærte får en faglig uddannelse?

Fru Birgitte Bergman.

Jeg forstår slet ikke spørgerens præmis, for vi er jo ikke imod, at folk skal opkvalificere sig. Derfor er vi også med i den anden aftale, hvor vi bruger 340 mio. kr. på at få opkvalificeret ufaglærte ledige, men vi tror ikke på, at det hjælper noget at poste yderligere 400 mio. kr. i. Dem vil vi hellere bruge på, at vi støtter virksomheder derude, så folk får lov til at beholde deres job. Lige nu er der jo rigtig mange, der er arbejdsløse, og vi har jo stadig brug for at have ufaglærte i visse typer af brancher.

Hr. Bent Bøgsted.

Konservative siger, at det her er 110 pct. Man tager det her og kobler det sammen med en voksenelevplads, som Konservative så også er imod i den her forbindelse. Man skal ikke kunne studere videre på en voksenelevplads, hvis man tager en uddannelse på 110 pct. af dagpengesatsen måske i et år og så tager en efterfølgende uddannelse som voksenlærling i 2 eller 3 år. Det vil Konservative ikke være med til. Det er en mærkelig politik. Tilbage står bare for os andre, at det virker, som om Konservative siger: Vi vil gerne beholde nogle ufaglærte for at have billig arbejdskraft til arbejdsgiverne.

Tak for det. Fru Birgitte Bergman, værsgo.

Sikke noget sludder og vrøvl. Prøv at høre her. Vi mener, at vi godt for 340 mio. kr. kan være med til at opkvalificere ledige, punktum. Og det har aldrig været konservativ politik at lægge yderligere penge til dagpengesystemet, og det kommer vi aldrig til at gøre. Vi mener ikke, det er måden til at få flere til at uddanne sig på. Det kan vi jo se. De sidste mange, mange år er det jo ikke lykkedes. Så jeg kan ikke forstå, hvorfor det skulle lykkes ved at putte yderligere 110 pct. i. Jeg synes ikke, det er rimeligt over for de lavtlønnede.

Tak til fru Birgitte Bergman. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så skal vi sige velkommen til beskæftigelsesministeren.

Tak for ordet, formand. Jeg vil gerne starte med at takke for den behandling, som lovforslaget har fået i dag, og også for ordførernes bemærkninger. Jeg ved godt, at det her jo er endnu et lovforslag, som skal hastebehandles, og at tiden er meget knap. Så derfor stor tak til jer alle for jeres forståelse og imødekommenhed i forhold til det. For tidsfaktoren er jo nemlig helt afgørende i den her sammenhæng; falder lovgivningen på plads nu, kan ledige efter sommerferien, når uddannelsesstederne starter nye hold op, komme i gang med en erhvervsuddannelse, og det er hele formålet, nemlig at vi får sat skub i ordningen med uddannelsesløft, så flere ledige kommer i gang med en erhvervsuddannelse hurtigst muligt og bliver løftet til faglært niveau.

Muligheden for at få et uddannelsesløft har eksisteret i 5 år, og der er bred enighed om, at ordningen har sin berettigelse. Det giver god mening at løfte ufaglærte ledige til faglærte, fordi vores virksomheder i stor stil efterspørger faglært arbejdskraft, og fordi den enkelte står langt stærkere med et svendebrev i hånden – større jobsikkerhed, højere løn. Men vi må også erkende, at ordningen aldrig er kommet rigtig i gang.

I 2018 var der afsat 100 mio. kr. til uddannelsesløft. Der blev kun brugt 18 mio. kr., og det på trods af, at ordningen flere gange er blevet justeret, og at der er blevet gjort en stor indsats for at få bragt midlerne i spil. Læren er, at der skal betydelig større ændringer til, hvis vi skal have løftet flere ufaglærte til faglærte. Derfor hæver vi nu dagpengene under uddannelse og sætter ind præcis der, hvor skoen trykker, for vi ved nemlig, at privatøkonomi kan være en stopklods for at vende tilbage til skolebænken, når man først har været ude på arbejdsmarkedet.

Med lovforslaget får ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse fra august og frem til udgangen af 2021 ret til at tage en erhvervsuddannelse på 110 pct. dagpenge. Kravet er, at man er fyldt 30 år og starter på en uddannelse, hvor der er gode jobmuligheder. Det er gulerod frem for pisk og en vigtig investering i ledige. Arbejdsløshed er nemlig ikke den enkeltes problem. Det er et fælles problem. Jeg er heller ikke i tvivl om, at det er en god investering for både den enkelte, virksomhederne og i særdeleshed samfundet.

I går kom der dystre beskæftigelsestal for april måned: Beskæftigelsen faldt med hele 73.400 personer. Mange skal derfor indstille sig på, at de skal arbejde med noget helt nyt på den anden side af den her krise. Det bekræfter på alle måder vigtigheden af, at ledige kan bruge krisen på at få nye kompetencer og kvalifikationer, så de står stærkere på den anden side. Derfor er lovforslaget her så skelsættende.

Jeg ser frem til den videre behandling af forslaget og til at følge ordningen med uddannelsesløft efter sommerferien, når de nye skolehold starter op. Tak for ordet.

Tak til beskæftigelsesministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.