Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 203 Bilag 4
Offentligt
2216473_0001.png
Til lovforslag nr.
L 203
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 24. juni 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om
sygedagpenge
(Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ret til dagpenge til
selvstændige og yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge)
[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 2 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal
gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedta-
ges ved 3. behandling.
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal
gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovfor-
slaget kommer til 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13,
stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2
dage efter 2. behandling.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af NB og
LA) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede æn-
dringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (NB) vil redegøre for sin indstil-
ling til lovforslaget og ændringsforslag nr. 2 ved 2. behand-
ling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1.
Et
andet mindretal
i udvalget (LA) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstre er en del af aftalen om udfasning af hjælpepak-
ker, stimuliinitiativer og eksportinitiativer af 15. juni 2020.
Venstre støtter derfor op om beslutningen om generelt at ud-
fase hjælpepakkerne, i takt med at samfundet åbner igen, da
vi skal se fremad og bevæge os mod mere almindelige til-
stande. Hjælpepakkerne var helt ekstraordinære tiltag, der
skulle sikre, at danske virksomheder, selvstændige og løn-
modtagere kom bedst muligt gennem krisen.
Der er dog stadig virksomheder og medarbejdere, der har
hårdt brug for hjælp, og Venstre er klar til at tage nye initia-
tiver, hvis der er behov for at hjælpe med at holde hånden
under danske arbejdspladser, eksempelvis de virksomheder,
som fortsat er underlagt forbud, eller hvis kerneforretning er
væsentlig begrænset af eksempelvis forsamlingsforbuddet.
Disse virksomheder skal fortsat have kompensation, også
selv om hjælpepakkerne bliver udfaset. Ledigheden er lige-
ledes fortsat meget høj med over 40.000 nye ledige, og der
kan potentielt komme mange flere i den kommende tid i en
situation, hvor over 200.000 stadig er på lønkompensation.
Der er stadig manglende vækst og dermed færre jobåbnin-
ger.
Venstre kan derfor støtte lovforslaget om at lave en yder-
ligere forlængelse af den såkaldte døde periode i dagpenge-
og sygedagpengesystemet, hvorefter den skal udfases frem
til august. Samtidig giver vi selvstændige, der er direkte om-
fattet af et forbud mod at drive virksomhed, ret til dagpenge
uden at skulle lukke virksomheden med afmelding af cvr-
nummeret. Det er tiltag, som er helt nødvendige i en tid,
hvor vi har oplevet et meget stort antal nyledige og står i en
økonomisk krise med manglende vækst og job.
AX024913
L 203 - 2019-20 - Bilag 4: Betænkning afgivet den 24. juni 2020
2216473_0002.png
2
5. Ændringsforslag med bemærkninger.
Ændringsforslag
Til § 1
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af
udvalget:
1)
I det under
nr. 1
foreslåedes
§ 53, stk. 22, 1. pkt.,
ind-
sættes efter »stk. 20«: »og 21«.
[Lovteknisk præcisering]
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af
et flertal
(udvalget
med undtagelse af NB):
2)
Efter det under
nr. 1
foreslåede
§ 53, stk. 22,
indsættes
som
stk. 23:
»Stk. 23.
For et medlem af en arbejdsløshedskasse, som
driver selvstændig virksomhed, og som opfylder kravet om
1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf.
stk. 1, finder stk. 22 tilsvarende anvendelse. Bestemmelser-
ne i stk. 20, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse, dog så-
ledes at den hidtidige betaling af medlemsbidrag ud over 1-
årskravet i stk. 1 indgår i opgørelsen af medlemskabsperio-
den efter stk. 20, 3. pkt.«
[Udvidelse af målgruppen for selvstændige erhvervsdriven-
des adgang til dagpenge på grundlag af indtægt uden for en
medlemsperiode]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Det følger af lovforslaget, at en selvstændig erhvervsdri-
vende uden forudgående medlemskab af en arbejdsløsheds-
kasse kan få umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge,
under forudsætning af at medlemmet indbetaler kontingent
med tilbagevirkende kraft for 12 måneder. Den selvstændige
forpligtes desuden til medlemskab 1 år fremadrettet. Tilsva-
rende gælder for medlemmer, der endnu ikke har været
medlem i 1 år.
Det følger videre af lovforslaget, at medlemsperioden re-
konstrueres 12 måneder tilbage i tiden, således at indtægt,
der er erhvervet i denne periode, kan indgå i opgørelsen af
dagpengeretten og beregningen af dagpengesatsen. Derudo-
ver sikres det med forslaget til § 53, stk. 22, som indsat ved
dette lovforslags § 1, nr. 1, at overskud, som er erhvervet
uden for en medlemsperiode, helt undtagelsesvis kan med-
regnes ved opgørelsen af dagpengeretten og ved beregning
af dagpengesatsen.
Lovforslaget omfatter imidlertid ikke den situation, hvor
en selvstændig erhvervsdrivende allerede har opnået mindst
1 års medlemskab, men hvor medlemsperioden ikke stræk-
ker tilstrækkeligt langt bagud i tid, så medlemmer kan med-
regne overskud, som er erhvervet uden for en medlemsperi-
ode, og derved ikke kan medregne årsopgørelsen for den
selvstændige virksomhed for et helt år.
Det forekommer ikke rimeligt, at personer, som allerede
er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, og som opfylder
kravet om 1 års medlemskab, stilles ringere end medlem-
mer, som med lovforslaget helt ekstraordinært kan opnå
medlemskab og umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge
på gunstige vilkår.
Det foreslås indsat som et nyt § 53, stk. 23, 1. pkt., at for
et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstæn-
dig virksomhed, og som opfylder kravet om 1 års medlem-
skab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1, vil stk.
22 finde tilsvarende anvendelse.
Forslaget betyder, at medregning af indkomst, som ligger
uden for en medlemsperiode, også kommer til at omfatte
den ovenfor beskrevne gruppe.
Det foreslås videre i et nyt § 53, stk. 23, 2. pkt., at be-
stemmelserne i stk. 20, 3.-5. pkt., vil finde tilsvarende an-
vendelse, dog således at den hidtidige betaling af medlems-
bidrag ud over 1-årskravet i stk. 1 indgår i opgørelsen af
medlemskabsperioden efter stk. 20, 3. pkt.
Forslaget betyder, at adgangen til at kunne medregne ind-
tægt erhvervet uden for en medlemsperiode vil blive betin-
get af, at medlemmet forpligter sig til at være medlem af en
arbejdsløshedskasse i mindst 24 måneder, dog således at de
medlemsbidrag, der er betalt efter det første års medlem-
skab, kan medregnes til opgørelsen af medlemskabskravet
på 12 måneder efter det første års medlemskab.
Det foreslås videre, at hvis medlemmet melder sig ud af
arbejdsløshedskassen inden for samlet 24 måneders med-
lemskab, skal medlemmet betale et beløb til arbejdsløsheds-
kassen svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab og
allerede indbetalte medlemsbidrag ud over de første 12 må-
neder.
Det foreslås videre, at beløbet uden yderligere vil kunne
inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Dette svarer til princippet for personer, som opnår med-
lemskab og umiddelbar ret til dagpenge efter lovforslaget i
øvrigt, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 18. juni 2020 og var til 1.
behandling den 19. juni 2020. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget er ikke forinden fremsættelsen
sendt i høring. Under hensyn til at lovforslaget hastebehand-
les, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med
fremsættelsen.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på lovforsla-
get.
L 203 - 2019-20 - Bilag 4: Betænkning afgivet den 24. juni 2020
2216473_0003.png
3
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til
beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mini-
steren har besvaret.
Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S)
fmd.
Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF)
Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V)
Anne Honoré Østergaard (V) Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V)
nfmd.
Anni Matthiesen (V) Ulla Tørnæs (V)
Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Christian Langballe (DF) Naser Khader (KF) Birgitte Bergman (KF)
Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
48
42
16
16
15
13
13
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
4