Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 203 Bilag 2
Offentligt
Ændringsforslag
Til
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge
(Yderligere
forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge,
midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og yderligere midlertidig forlængelse af retten til
sygedagpenge)
(L 203)
Af
Beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af…
Til § 1
x)
I den under
nr. 1
foreslåedes
§ 53, stk. 22, 1. pkt.,
indsættes efter »stk. 20 «: »og 21«.
[Lovteknisk præcisering]
xx)
Efter den under
nr. 1
foreslåede
§ 53, stk. 22,
indsættes som
stk. 23:
»Stk. 23.
For et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som
opfylder kravet om 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1, finder stk. 22
tilsvarende anvendelse. Bestemmelserne i stk. 20, 3.-5. pkt. finder tilsvarende anvendelse dog
således, at den hidtidige betaling af medlemsbidrag ud over 1 årskravet i stk. 1, indgår i opgørelsen
af medlemskabsperioden efter stk. 20, 3. pkt.«
[Udvidelse af målgruppen for selvstændige erhvervsdrivendes adgang til dagpenge på grundlag af
indtægt uden for en medlemsperiode]
Bemærkninger
Til nr. x og xx
Det følger af L 203, at selvstændig erhvervsdrivende uden forudgående medlemskab af en
arbejdsløshedskasse kan få umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge under forudsætning af, at
medlemmet indbetaler kontingent med tilbagevirkende kraft for 12 måneder. Den selvstændige
forpligtes desuden til medlemskab ét år fremadrettet. Tilsvarende gælder for medlemmer, der endnu
ikke har været medlem i 1 år.
Det følger videre af lovforslaget, at medlemsperioden rekonstrueres 12 måneder tilbage i tiden
således, at indtægt, der er erhvervet i denne periode, kan indgå i opgørelsen af dagpengeretten og
1
L 203 - 2019-20 - Bilag 2: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
beregningen af dagpengesatsen. Derudover sikres det med forslaget til § 53, stk. 22, som indsat ved
dette lovforslags § 1, nr. 1, at overskud, som er erhvervet uden for en medlemsperiode, helt
undtagelsesvist kan medregnes ved opgørelsen af dagpengeretten og ved beregning af
dagpengesatsen.
Lovforslaget omfatter imidlertid ikke den situation, hvor en selvstændig erhvervsdrivende allerede
har opnået mindst 1 års medlemskab, men hvor medlemsperioden ikke strækker tilstrækkeligt langt
bagud i tid, så personen kan medregne overskud, som er erhvervet uden for en medlemsperiode, og
derved ikke kan medregne årsopgørelsen for den selvstændige virksomhed for et helt år.
Det forekommer ikke rimeligt, at personer, som allerede er medlemmer af en arbejdsløshedskasse,
og som opfylder kravet om 1 års medlemskab, stilles ringere end medlemmer, som med L 203 helt
ekstraordinært kan opnå medlemskab og umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge på gunstige
vilkår.
Det foreslås indsat som et nyt
§ 53, stk. 23, 1. pkt.,
at for et medlem af en arbejdsløshedskasse, som
driver selvstændig virksomhed, og som opfylder kravet om 1 års medlemskab af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1, vil stk. 22, finde tilsvarende anvendelse.
Forslaget betyder, at medregning af indkomst, som ligger uden for en medlemsperiode, også
kommer til at omfatte den ovenfor beskrevne gruppe.
Det foreslås videre i et nyt
§ 53, stk. 23, 2. pkt.,
indsat, at bestemmelserne i stk. 20, 3.-5. pkt., vil
finde tilsvarende anvendelse dog således, at den hidtidige betaling af medlemsbidrag ud over 1
årskravet i stk. 1, indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20, 3. pkt.
Forslaget betyder, at adgangen til at kunne medregne indtægt erhvervet uden for en medlemsperiode
vil blive betinget af, at medlemmet forpligter sig til at være medlem af en arbejdsløshedskasse i
mindst 24 måneder, dog således, at de medlemsbidrag, der er betalt efter det første års medlemskab
kan medregnes til opgørelsen af medlemskabskravet på 12 måneder efter det første års medlemskab.
Det foreslås videre, at hvis medlemmet melder sig ud af arbejdsløshedskassen inden for samlet 24
måneders medlemskab, så skal medlemmet betale et beløb til arbejdsløshedskassen svarende til
forskellen mellem1 års medlemskab og allerede indbetalte medlemsbidrag ud over de første 12
måneder.
Det foreslås videre, at beløbet uden yderligere vil kunne inddrives af restanceinddrivelses-
myndigheden.
Dette svarer til princippet for personer, som opnår medlemskab og umiddelbar ret til dagpenge efter
L 203 i øvrigt, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
2