Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 203:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge. (Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 18.06.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Vi har alle været igennem en tid, som vi aldrig nogen sinde har oplevet før. Den almindelige danskers hverdag har ændret sig markant, og vi har været nødt til at tage nogle meget vigtige, men også hurtige beslutninger. Det har vi gjort, og vi har gjort det på tværs af partierne, og det er rigtig godt. Og hvis vi skal kigge på hele perioden, hvor covid-19 har ramt os, så synes jeg faktisk også, der er en god rød tråd i den måde, vi har handlet på, når man kigger på det med øje for beskæftigelse, som jeg jo gør.

Det vigtigste, vi skulle gøre, var at skabe tryghed for den enkelte – tryghed for virksomhedsejeren, der var bange for at miste alt, hvad vedkommende havde kæmpet for i flere år; tryghed for den enkelte ansatte, som var bange for at miste sit job og dermed sin indtægt; og tryghed for den arbejdsløse, som har rigtig svært ved at finde et job i de her tider.

Det ser ud til at virke, da der stadig er optimisme at spore både hos virksomheder og ansatte, selv om der stadig væk også er rigtig mange, der har det svært og er meget bekymrede. Derfor er det næste skridt at sætte gang i hjulene igen, at vi alle skal bruge flere penge, og at vi derfor skal beholde så mange arbejdspladser som overhovedet muligt og gerne skabe nogle flere. Derfor var det også meget vigtigt med den pakke, vi lavede i weekenden, hvor man netop besluttede at give folk flere penge mellem hænderne, så hjulene kunne komme i gang.

Den sidste vigtige ting i hele fortællingen er, at vi skal bruge denne tid, hvor der er flere arbejdsløse end normalt, på en god og fornuftig måde. Det har netop gjort, at vi har lavet en aftale og brugt 730 mio. kr. til opkvalificering, så dem med de laveste kompetencer står klar efter krisen og kan bide sig fast på arbejdsmarkedet.

Med dette lovforslag er vi nu i gang med at udfase hjælpepakkerne og fortsat skabe trygheden og troen på, at det nok skal blive godt igen så hurtigt som overhovedet muligt. Vi hjælper de selvstændige, som har det svært, og vi forlænger hjælpepakkerne for dem på dagpenge og sygedagpenge.

Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Hr. Hans Andersen, Venstre, som ordfører. Værsgo.

Tak for det. I Venstre støtter vi op om beslutningen om at udfase hjælpepakkerne, i takt med at samfundet åbner igen – hjælpepakker, som var helt ekstraordinære tiltag, der skulle sikre, at danske virksomheder, selvstændige og lønmodtagere kom bedst muligt igennem krisen. Men selv om Danmark så småt er genåbnet, er der jo stadig væk virksomheder og medarbejdere, der har hårdt brug for hjælp. Her tænker jeg især på de virksomheder, der fortsat er omfattet af forbud, eller hvis kerneforretning er væsentlig begrænset af f.eks. forsamlingsforbuddet, og her er det meget vigtigt, at der fortsat ydes kompensation til virksomheder, selv om hjælpepakkerne bliver udfaset.

I den forbindelse forlænger vi jo med det her lovforslag den såkaldte døde periode i dagpenge- og sygedagpengesystemet, hvorefter den skal udfases. Samtidig giver vi selvstændige, der er direkte omfattet af et forbud mod at drive virksomhed, ret til dagpenge uden at skulle lukke virksomheden med afmelding af cvr-nummeret. Det er tiltag, som er helt nødvendige i en tid, hvor vi har oplevet et meget stort antal nyledige, og i en økonomi, hvor der stadig væk er manglende vækst og færre job at søge.

Venstre støtter dermed op om lovforslaget. Tak.

Tak. Der er heller ikke her nogen bemærkninger, så den næste er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Så står vi med en ny hastelov. Dem har vi efterhånden godt nok haft mange af på beskæftigelsesområdet, og vi får endnu flere, inden vi er færdige med det her.

Den her hjælpepakke er en aftale, som Dansk Folkeparti ikke er en del af, men vi har taget den beslutning, at i forhold til de aftaler, der er, som vi ikke er med i, stemmer vi for det, som vi kan lide, og imod det, vi ikke kan lide.

I det her lovforslag er der selvfølgelig mange gode ting. Man forlænger anciennitetstællingen i dagpengesystemet med 2 måneder, og man suspenderer G-dage ved arbejdsfordeling og hjemsendelse frem til den 31. august 2020, og retten til sygedagpenge bliver forlænget i 3 måneder, så det løber frem til den 30. september 2020. Det er noget af det, som vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig stemmer ja til. Der er også dagpengeregler for selvstændigt erhvervsdrivende, så de ikke skal afhænde deres virksomhed, hvis de skal have dagpenge. Vi har også tidligere debatteret, om det kunne lade sig gøre, at de ikke skulle afhænde deres virksomhed, hvis de midlertidig blev ledige. Det kan vi også godt støtte.

Men noget af det, som vi er meget tvivlsomme over for, og som jeg synes ministeren skulle bruge noget af taletiden heroppe på at forklare ordentligt, er den her ordning med, at man giver selvstændige ret til dagpenge, hvis de melder sig ind i en a-kasse i perioden fra den 9. juli til den 8. august. Hvis man melder sig ind i en a-kasse og betaler bagud, får man ret til dagpenge. Man skal så betale 1 år fremadrettet. Det er sådan lidt nytænkning i den forbindelse, at man kan gøre det. Det kan selvfølgelig også undre Dansk Folkeparti, hvis man giver selvstændige ret til det, hvorfor almindelige lønmodtagere, der ikke var med i en a-kasse, ikke kan benytte sig af samme ordning. Men den sammenhæng må ministeren godt lige forklare heroppe fra talerstolen, når ministeren engang kommer herop, for det virker altså lidt underligt på os.

Jeg har også forstået det sådan, at man som nytilflytter ikke kan komme til Danmark og slå sig ned som selvstændig og så få ret til dagpenge. Man skal have optjent ret til det ved at betale skat i Danmark i et stykke tid. Man skal have nogle regnskaber.

Men jeg synes, at ministeren skulle bruge lidt tid her på talerstolen på at forklare og gennemgå, hvorfor det skal være på den måde, og hvorfor lønmodtagere, der har mistet deres job - der er nogle, der ikke har været med i a-kassen, der er røget på kontanthjælp – ikke skulle have samme ret til at melde sig ind og betale for 1 års kontingent, så de kan komme ind i en a-kasse og så få ret til dagpenge. Det virker sådan lidt misvisende.

Dansk Folkeparti støtter forslaget, men vi synes, at det punkt her er lidt kritisk, og at det kræver en lidt bedre forklaring fra ministeren på, hvad baggrunden er for, at man gør det. Det er selvfølgelig for at redde virksomheder, for at redde selvstændige, hvis de er nødt til at lukke ned, men hvorfor skal de lønmodtagere, der ikke havde dagpengeret, ikke kunne få samme mulighed for at melde sig ind og få ret til dagpenge, hvis de lige betaler de her 4.000 kr. tilbage i tiden? Den forskelsbehandling synes vi virker lidt underlig. Men vi siger ja til forslaget.

Tak. Vi går videre. Fru Samira Nawa, Det Radikale Venstre.

Tak for det, formand. Coronakrisen har ramt mange mennesker, herunder også selvstændige. De er blevet hårdt ramt på deres forretning og livsgrundlag. En del af dem er ikke forsikret i en a-kasse, fordi reglerne kræver, at man nedlægger sin virksomhed for at få adgang til dagpenge. Naturligvis er det selvstændiges eget ansvar at forsikre sig imod ledighed, men i en ekstraordinær situation giver det god mening, at selvstændige får mulighed for at få dagpenge uden 12 måneders forudgående a-kassemedlemskab – under visse betingelser, naturligvis. På samme måde giver det også god mening, at dagpengereglerne gøres mere fleksible for selvstændigt erhvervsdrivende, som fortsat er omfattet af egentligt forbud mod at drive deres virksomhed.

Ud over det lægger lovforslaget også op til en gradvis udfasning af hjælpetiltagene på beskæftigelsesområdet, dvs. en forlængelse af pauseknappen for dagpengemodtagere og mennesker på sygedagpenge. Det Radikale Venstre støtter lovforslaget.

Tak for det. Vi går videre. Fru Halime Oguz, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak, fru formand. Jeg vil lige gentage, at jeg er her på vegne af min kollega, Karsten Hønge, som ellers er beskæftigelsesordfører, men desværre ikke kunne være her.

Lovforslaget kommer på baggrund af den brede politiske aftale, der blev indgået den 15. juni om genopretning af dansk økonomi i forbindelse med covid-19. Lovforslaget har flere elementer, og der er tale om en række initiativer på beskæftigelsesområdet fra genopretningsaftalen. SF er med i aftalen og kan naturligvis støtte lovforslaget, især fordi vi med forslaget også går ind og hjælper vore borgere, som har brug for en håndsrækning ved bl.a. midlertidigt at forlænge retten til sygedagpenge, så ingen sygedagpengemodtagere overgår til jobafklaringsforløb til og med den 30. september 2020.

Vi står i en helt ekstraordinær situation, hvor ledigheden er eksploderet på kort tid. Over 37.000 flere har meldt sig ledige på bare 3 måneder siden 8. marts. Det svarer til en stigning på 34 pct. Derfor er jeg særlig glad for, at vi i Folketinget tidligere under covid-19 og nu kan være enige om, at folk, der har mistet deres arbejde, skal have en hjælpende hånd frem for mistillid i en tid, hvor mange netop uventet mister jobbet og det samtidig er blevet voldsomt meget sværere at finde et nyt. De danske lønmodtagere skal ikke igen stå forrest i køen for at betale for krisen. SF støtter som sagt lovforslaget. Tak.

Tak for det. Vi går videre til fru Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Der er noget i luften, og det er ikke bare fornemmelsen af sol og sommer, og at det også er lidt lummert nu, hvor det har regnet og tordnet næsten hele natten. Og jeg håber, det bliver rigtig sommer, for det synes jeg at vi har brug for efter de måneder, vi har haft, med coronaen – at vi kan komme ud og få noget frisk luft, også nu, hvor det er blevet lettere at mødes og se hinanden.

Det er ikke kun det, der er i luften – det er også fornemmelsen af, at der er noget helt fundamentalt i vores samfund, som har rykket sig. Hjælpepakkerne skal ikke kun handle om, at de store og rigeste får glæder, mens de små afleverer penge eller bliver tabt. Og jeg synes faktisk, at vi lige nu står ved et kursskifte. Vi er i gang med et kursskifte, især hvis vi sammenligner med den finanspolitik, der blev ført efter finanskrisen i 2008. Vi sikrer nu i langt højere grad, at vi er fælles om, at sikkerhedsnettet skal gribe alle – eller i hvert fald næsten alle – og derfor er jeg glad for, at det er lykkedes at få elementerne ind i den her sommerpakke, som vi skal behandle nu. De er nemlig rigtig vigtige for de syge – flere har jo fået udskudt operationer på grund af coronakrisen eller har ikke kunnet blive afklaret, og derfor er det vigtigt, at vi giver det pusterum og forlænger sygedagpengeperioden – for de arbejdsløse og for de selvstændige.

Det er helt afgørende, at vi har skaffet arbejdsløse og folk på sygedagpenge en forlængelse af pusterummet, så de ikke falder ud i ingenting. Det har aldrig været rimeligt, at man kunne falde ud, men coronaen har gjort det ubærligt, hvis man skal miste sin ydelse og ikke har nogen udveje overhovedet.

Det er også vigtigt, at vi får skaffet de selvstændige en mulighed for at kunne melde sig ind i a-kassen på lempeligere betingelser og samtidig give mulighed for dagpenge til selvstændige, som er ramte af coronaforbud, en mulighed for at få dagpenge uden at skulle nedlægge sin virksomhed og sit cvr-nummer. Vi havde gerne set, at vi havde bredt sikkerhedsnettet mere ud, og vi vil så måske komme med en generel bemærkning om, at vi herinde på Christiansborg skal blive bedre til at forstå, at ikke alle har et arbejdsliv som lønmodtagere.

Vi bør også tage ved lære af alle de tiltag, som vi gør i samfundssindets navn. Vi bør gå fra pusterum til politisk forandring. Vi skal i langt højere grad omfavne fællesskabet og genskabe den sociale tryghed permanent, så alle syge har en tryg økonomi, og arbejdsløse generelt meget lettere bliver dagpengeberettigede, og vi hæver ydelsen til fagbevægelsens forslag om 25.000 kr., og vi skal sørge for, at ingen falder ud af dagpengesystemet. Der skal være en garanti om et job og en uddannelse.

Den sidste del ser jeg meget frem til. Vi forhandler klimaplaner lige i øjeblikket, og det ville være genialt at koble det sammen, altså at vi får skabt flere jobs og samtidig får styrket den grønne omstilling. Og forhåbentlig lander vi også snart en sommerpakke, der også kan være med til at sikre arbejdspladser.

Vi støtter lovforslaget. Tak.

Tak. Der er et par bemærkninger. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jeg synes lige, jeg vil give Enhedslistens ordfører en mulighed for at rette op på den faktuelle fejltagelse, som man kom med før, om, at alle ikke bliver fattigere med finansloven. Så kan ordføreren ikke bekræfte, at med den finanslov, som Enhedslisten har lagt stemmer til, bliver samtlige indkomstgrupper fattigere – altså, de får et mindre rådighedsbeløb?

Værsgo.

Nej.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er ganske forståeligt, for Enhedslisten anerkender ganske enkelt ikke faktuelle forhold, som kommer fra Finansministeriet. Hvis resultatet ikke passer til Enhedslistens virkelighedsforestilling, anerkender man ganske enkelt ikke regnemetoderne og den måde, som resten af Folketinget arbejder på – klassisk socialisme, hvor man ændrer virkeligheden, så den passer til det narrativ, som man selv har.

I virkelighedens verden er det bare sådan, at den laveste indkomstgruppe med den seneste finanslov, som Enhedslisten har lagt stemmer til, går 0,4 pct. ned – nogenlunde det samme, som den rigeste gruppe gør. Det er fakta – ligegyldig hvor meget Enhedslisten prøver at forvrænge det til at være noget andet.

Tak.

Nej, det, som ordføreren glemmer, er, at Finansministeriets regnemaskine ikke forholder sig til virkeligheden. Og jeg vil meget gerne i gave give ordføreren en rapport, som tager det ene belæg efter det andet og netop viser, hvorfor det er, at regnemaskinen tager fejl. Det er også derfor, det glæder mig, at selv ministeren på det her område – han har endda skrevet det i en bog – og flere andre vil være med til at få rettet op på det med regnemaskinen. Og jeg synes stadig, at det er en farlig vej at gå ad, altså den, som Nye Borgerlige vil gå nu, hvor man ikke anerkender, at det faktisk bidrager til et samfund, at man har lige adgang til sundhed og alle de ting, som regnemaskinen bl.a. heller ikke tager med. Tak.

Hr. Hans Andersen, Venstre, værsgo.

Tak for det. Som jeg forstod ordførerens indlæg, ønsker Enhedslisten at sætte dagpengene op til 25.000 kr. i måneden. Så vil jeg bare spørge: Hvordan synes ordføreren det lyder, i forhold til at der er rigtig mange mennesker i Danmark, som ikke tjener 25.000 kr. i måneden ved at gå på arbejde? Men nu synes Enhedslisten åbenbart, at man skal have 25.000 kr. for at være på dagpenge, altså ikke et arbejde.

Værsgo.

Egentlig er Enhedslisten jo faktisk mere ydmyg end ordførerens egen partiformand. Det, som vi siger, modsat det, som formanden sagde i forhold til lønkompensation, om, at det skulle endnu højere op end de 30.000, er, at loftet for, hvad man kan få udbetalt, er 25.000 kr., men dækningsgraden vil stadig være 90 pct. Så det vil sige, at du får 90 pct. af din tidligere indtægt, maks. 25.000 kr. 19.000 kr. betyder, at rigtig, rigtig mange lønmodtagere mister over halvdelen af deres indkomst, og det synes vi ikke er forebyggende, og det får andre konsekvenser end det, at man står og mangler et arbejde. Jeg håber, at det kunne opklare det lidt.

Tak. Hr. Hans Andersen.

Har Enhedslisten noget svar på, hvad det vil koste i kroner og ører? Og hvad vil det påvirke beskæftigelsen med? For vi står jo i en situation, hvor vi har kunnet se en faldende beskæftigelse, det er måske 100.000 færre i beskæftigelse i løbet af de sidste 3-4 måneder, og hvad vil det påvirke beskæftigelsen med fremadrettet, hvis man skulle kunne få 25.000 kr. i dagpenge? Og så tilbage til rimeligheden: Altså, er det rimeligt, at man i mange grupper i Danmark vil få højere dagpenge end det, som hundrede tusinde mennesker arbejder for?

Tak. Værsgo.

Man kunne stille det samme spørgsmål tilbage, i forhold til at Venstre jo gerne vil have, at lønkompensationen skal være højere end 30.000 kr. Der er forslaget om 25.000 kr. som maks. loft jo egentlig mere ydmygt end det, som Venstre selv lægger op til. Men selvfølgelig er der beregninger på det både fra FH's side og fra vores egen, så hvis ordføreren er interesseret i det, kan ordføreren skrive, og så vil jeg gerne sende notatet over. Men det er også interessant, for økonomer har jo netop sagt, at det kan være farligt, hvis de laveste indtægter ikke har et rådighedsbeløb. For vi ved, at det, hvis vi giver til dem, der har mindst, som er mest tilbøjelige til at forbruge, så faktisk er godt for økonomien og er med til at skabe arbejdspladser. Så det vil også være fornuftig finanspolitik. Tak.

Hr. Alex Vanopslagh.

Jeg kan jo give det svar til hr. Hans Andersen, at hvis man følger Enhedslistens politik på dagpengeområdet, så vil ledigheden stige med 40.000 mennesker, og de offentlige finanser vil forværres med 14 mia. kr. Det er ikke særlig fornuftig politik, men jeg kan så forstå på fru Victoria Velasquez, at det bare er Finansministeriet, der regner forkert, og der hører jeg nok også – i lighed med Finansministeriet – til blandt de mindre begavede, som ikke forstår, hvorfor de regner forkert.

For at følge op på hr. Lars Boje Mathiesens spørgsmål i forhold til effekterne af den finanslov, som Enhedslisten indgik aftale om sidste år, hvor man regnede på den disponible indkomst efter afgifter, efter ydelser, efter skat, det hele, på de enkelte indkomstdeciler, hvilket viste, at alle indkomstgrupper i gennemsnit ville blive fattigere, vil jeg høre: Hvad var regnefejlen i den specifikke beregning, som Enhedslisten mener at have fået øje på?

Værsgo.

Hvis det er, at ordføreren for Liberal Alliance også er oprigtigt nysgerrig efter at blive klogere på Finansministeriets regnemaskine, så kan ordføreren skrive, og så vil jeg gerne give en gave til Liberal Alliance, også med vores rapport om regnemaskinen.

I forhold til det andet spørgsmål om finansloven synes jeg, du skal skrive til vores finansordfører, som jeg tror med glæde vil give dig et svar på det.

Vi siger ikke du. Og så vil jeg godt give ordføreren lidt ret i, at vi nok har bevæget os noget ud over lovforslaget.

Men værsgo til hr. Alex Vanopslagh.

Det har vi, og dog, for det er jo ordføreren, der siger, at når Finansministeriet har regnet på den disponible indkomst – vi snakker ikke om det generelt, hvor man skal medregne det offentlige forbrug og alt det der, og jeg kender udmærket godt til den debat, der er – og specifikt i forbindelse med den her finanslov har regnet ud, at folk bliver fattigere af at skulle betale mere i afgift, så er det forkert. Og så spørger jeg bare stille og roligt: Hvad er specifikt forkert i det regnestykke? Og jeg mener ikke generelt i forhold til Finansministeriets regnemetoder. For når man siger det på landets fineste talerstol, må det være, fordi man ved, hvorfor det er forkert. Ellers kan man da ikke beskylde embedsmænd for at gøre noget, der er forkert.

Tak. Og værsgo.

Jeg har også sagt, at jeg gerne vil sende ordføreren den pågældende rapport, og det glæder mig, at ordføreren ser frem til at få den. Men jeg må også bare bide mærke i, at siden man begynder at køre rundt i nogle detaljer i et notat fra en helt anden debat end en debat, der handler om det her, er det måske udtryk for, at Liberal Alliance godt kan mærke den folkelige stemning i forhold til sanktioner over for syge mennesker, over for arbejdsløse, i forhold til den beskæftigelsespolitik, vi har kørt, altså at der er noget, der har rykket sig – også det, at man i debatten i højere grad nu begynder at prøve at sætte et andet billede op end det om de forkælede studerende. Altså, man begynder at flytte sig, fordi man måske kan mærke, at der er sket et skift i folkestemningen. Jeg ved ikke, om det er det, man skal tage det som udtryk for. Men i hvert fald tak.

Tak. Så er der ikke flere kommentarer. Vi går videre til fru Hanne Bjørn-Klausen, Konservative Folkeparti.

Tak for det. For Det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at Danmark kan være et land, der rummer mennesker, der tør tage risici, og som tør tage springet ud i uvisheden for at forfølge en drøm. Derfor går vi generelt op i, at selvstændige i Danmark har gode vilkår, for det er netop den type mennesker, der har været med til at grundlægge nogle af Danmarks største erhvervsmæssige triumfer. Derfor synes vi også, der er god fornuft i, at selvstændige også kan nyde godt af det sikkerhedsnet, der er, hvis en stor krise på uforudsigelig vis ødelægger ens livsværk.

Danmark er et land, der er karakteriseret ved, at vi nok skal gribe hinanden, hvis vi falder. Det skal gælde både lønmodtagere og selvstændige, så vi kan anspore folk til at vise mod i deres job og karrierevalg, og derfor kan vi støtte forslaget.

Tak. Vi går videre til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Det konkrete forslag indeholder nogle gode elementer, men også nogle, som vi ikke bryder os så meget om i Nye Borgerlige. Det indgår i et hele i form af en aftale, og derfor vil vi se, om det deles op. Det er ikke sandsynligt, at det bliver delt op, men så vil vi tage stilling til, hvad vi beslutter. Men der er dele, vi ikke bryder os om, så sandsynligvis kan vi godt ende med at stemme gult.

Det, jeg synes er interessant her, er, at vi i debatten i dag hører fra den ene side af Folketingssalen, at uha, vi må ikke gøre folk fattigere, men de samme partier har ufattelig travlt med at pålægge danskerne afgift efter afgift efter afgift. De samme partier siger, der ikke er råd til skattelettelser. Der er ikke råd til at sænke elafgiften. Der er ikke råd til noget som helst, fordi staten skal fodres.

Der må jeg bare klart sige, at hvis venstrefløjen begyndte at kere sig om lavindkomstgrupperne i samfundet, så ville man begynde at støtte op om Nye Borgerliges politik om at sænke skatter og afgifter, noget, som i høj grad vil komme dem til gavn, som har de laveste indkomster. Men det vil venstrefløjen ikke, for når det kommer til stykket, så er borgerne ikke helt så vigtige, som det er at blive ved med at fodre staten og Djøf og projektmageri og alt muligt andet.

Så det er på tide, vi stopper den fortælling om, at venstrefløjen prøver på at holde hånden under de fattige. Nej, de vil blive ved med at bevare dem i en eller anden klientgørelse, så de har magt over dem herinde fra Folketingssalen.

Vi går videre. Hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance.

Jeg er i et lidt bedre fredagshumør end den foregående ordfører, om end det ikke nødvendigvis er et tegn på uenighed.

Der er flere ting i det her lovforslag, som vi ikke er begejstrede for, egentlig af samme årsager som med de sidste lovforslag, nemlig den, at vi tror, at meget af det her egentlig forlænger krisen snarere end afhjælper krisens konsekvenser. At give en hjælpepakke til dem, der er på dagpenge, så det er mere trygt og lettere at være på dagpenge, gør, at folk er længere tid på dagpenge. Det mener vi sådan helt generelt ikke er en god idé.

Noget af det, som måske er lidt mere spændende i forslaget, er det her med, at selvstændige, der er tvangslukkede, kan få dagpenge, uden at deres virksomhed skulle ophøre. Spørgsmålet er, om det er too little too late. Men hvis der kommer en delt afstemning, er det da noget, vi vil overveje at stille os positive over for.

Så kan jeg også mærke fristelsen til at bruge krisen til at ride ens sædvanlige kæpheste i forhold til spørgsmålet om suspendering af G-dage. Men jeg tror, jeg vil afholde mig fra fristelsen og sige, at det handler om at være konsistent, og derfor skal krisen ikke bruges til at gennemføre ens politik, som man mener før og efter krisen, men ens politik skal gennemføres lige meget hvad så at sige. Det var en lidt kluntet formulering, lad det ligge.

Det samlede lovforslag kan vi ikke støtte. Vi kan måske støtte enkelte elementer, hvis der er en delt afstemning. Vi mener, at vejen ud af krisen for Danmark går ved, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, at virksomhederne får styrkede konkurrencevilkår, og at vi ikke længere har hverken et dansk arbejdsmarked eller et dansk erhvervsliv, der er på støtten. Derfor stemmer vi nej.

Tak for det. Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Mange tak. Jamen vi støtter selvfølgelig også den her pakke og er glade for de fordele, det giver for sygedagpengemodtagere og ledige. Men for os betyder det faktisk også rigtig meget, at vi kan redde nogle iværksættere og selvstændige. Altså, jeg har selv en forretning, og jeg ved, hvad det betyder, når indkomsten stopper og udgifterne fortsætter. Jeg har været nervøs for, at coronakrisen simpelt hen ville betyde, at vi mistede en generation af iværksættere – en generation af nyligt opstartede selvstændige. Jeg synes, at vi efterhånden har fået det afbødet på mange måder, og jeg synes, at det her er en god måde at sikre, at hvis du har en lille virksomhed, hvis du er selvstændig og du er ved at være rigtig, rigtig presset, så kan du dykke ned på dagpenge i en tid og så beholde din virksomhed åben og holde den i gang. Jeg tror, det betyder meget, for en nedlukning eller en konkurs kan være rigtig, rigtig svær at komme op fra igen. Så vi er i Alternativet faktisk glade for den mulighed, den her pakke giver for at redde nogen, især nystartede iværksættere.

Tak for det. Så er det beskæftigelsesministerens tur. Værsgo.

Tak for det, og tak for alle ordførerbemærkningerne. Jeg vil gerne starte med at takke for den behandling, lovforslaget har fået i dag. Med hjælpepakkerne har vi under coronakrisen taget helt ekstraordinære skridt, for at lønmodtagere, selvstændige og virksomheder kan komme bedst muligt gennem krisen. Lønkompensationsordningen alene har holdt hånden under mere end 200.000 danskeres arbejde og levebrød i en tid, hvor der reelt set ikke var arbejde til dem.

Men vi må desværre også konstatere, at arbejdsløsheden er steget med godt 41.000, siden store dele af Danmark lukkede ned i midten af marts, og alene fra februar til april er beskæftigelsen faldet med over 60.000 fuldtidspersoner. Det bekræfter på alle måder, hvorfor det giver rigtig god mening at forlænge perioden, hvor dagpengeforbruget er sat på pause, med yderligere 2 måneder. Ingen ledige forbruger dermed deres dagpengeret til og med den 31. august 2020, og det gælder også forbruget af supplerende dagpenge. I samme periode er karensdage fortsat sat på standby, ligesom G-dage ved arbejdsfordeling og hjemsendelser fortsat er suspenderet. Derudover forlænges sygedagpengeperioden med 3 måneder for personer, der ikke kan få forlænget deres ret til sygedagpenge. Det betyder, at ingen sygedagpengemodtagere vil overgå til jobafklaringsforløb til og med den 30. september 2020.

Derudover indeholder lovforslaget også to helt nye initiativer for selvstændige erhvervsdrivende, der er særlig hårdt ramt af coronakrisen. Og det her er også et svar til nogle af de bemærkninger og spørgsmål, som hr. Bent Bøgsted rejste under debatten: For det første giver vi selvstændige en ny fleksibel mulighed for at få dagpenge, hvis de fortsat er tvunget til at være lukket ned. Vi fjerner frem til og med den 8. september kravet om, at de skal ophøre med deres virksomhed for at få ret til dagpenge. De ophører midlertidigt og arbejder ikke i virksomheden, mens de modtager dagpenge. For det andet giver vi selvstændige en helt ekstraordinær mulighed for at melde sig ind i en a-kasse frem til og med den 9. august for at få ret til dagpenge fra første dag. Men det forudsætter, at de betaler 1 års medlemskab tilbage i tid og forpligter sig på at betale 1 års medlemskab frem i tid til a-kassen. Med de to initiativer sikrer vi, at økonomisk trængte selvstændige ikke står helt uden indtægt, når vi udfaser hjælpeordningerne.

Jeg er ikke i tvivl om, at vi med de her tiltage skaber større tryghed for dagpengemodtagere og selvstændige hen over sommeren. Men vi bliver også nødt til at indstille os på, at flere danskere vil miste deres job, når hjælpepakkerne og lønkompensationsordningen udfases. Derfor indeholdt aftalen, vi indgik natten mellem søndag og mandag, også en lang række initiativer, der skal genoprette dansk økonomi, så vi kan få gang i hjulene og skabt nye arbejdspladser, og så sent som i onsdags indgik vi aftale om 730 mio. kr. til at opkvalificere ledige.

For regeringen er det helt afgørende, at vi hjælper de mange mennesker, der har mistet jobbet under coronakrisen, bedst muligt. Det handler i høj grad om at skabe tryghed omkring deres forsørgelsesgrundlag, som vi sikrer med det her lovforslag. Men det handler også om at sørge for, at ledige bliver løftet i krisen, så de står stærkere, når jobbene vender tilbage. Jeg ser frem til den videre behandling på torsdag og siger endnu en gang tak til det brede flertal af partier i Folketinget, der står bag aftalen om udfasning af hjælpepakkerne. Tak for ordet.

Der er et spørgsmål fra hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, minister. Jeg kan så oplyse, at der nok også skal komme et skriftligt spørgsmål, som ministeren kan svare på. Men det her med dagpengeret til selvstændige, som kan betale tilbage i tiden, og hvis de betaler 1 år frem, får de dagpenge fra dag et, hvorfor skal det ikke gælde lønmodtagere? Ministeren sagde selv, at der nok er en del lønmodtagere, der vil miste deres job, og blandt dem er der også nogle, der nok ikke har ret til dagpenge, for det er langtfra alle, der har meldt sig ind i en a-kasse. Hvorfor skal de ikke have samme mulighed som selvstændige, hvis de mister deres job, nemlig at de kan betale 1 år tilbage i tiden og så også være med 1 år frem? Hvorfor skal de ikke have den samme mulighed?

Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at medgive over for hr. Bent Bøgsted, at jeg generelt synes, at det, både hvad angår selvstændige og lønmodtagere, er et principielt dilemma. For ret beset kan man jo sammenligne det med, at man giver folk mulighed for at købe en brandforsikring, mens branden er i gang med at ødelægge det hus, man bor i. Når vi alligevel i gruppen af partier har valgt at følge ekspertgruppens anbefaling om det her element, handler det om, at selvstændige står i en helt ekstraordinær vanskelig situation. Det er sådan, at vi, som jeg også nævnte i min tale, stiller krav om, at de betaler 1 års medlemskab tilbage i tid og forpligter sig på at betale 1 års medlemskab frem i tiden til a-kassen; de skal stadig væk opfylde beskæftigelseskravet for at opnå ret til dagpenge, og som selvstændig skal du, medmindre du fortsat er tvunget til at være lukket ned, ophøre med din virksomhed for at få ret til dagpenge. På den måde er der altså også tale om et forslag, som retter sig mod de selvstændige, som er særlig hårdt ramt her under krisen.

Tak. Hr. Bent Bøgsted.

Tak for det svar, men det giver jo ikke svar på, hvorfor det gælder en lønmodtager, der måske er sendt hjem på lønkompensation. Hvis virksomheden så lukker ned og den selvstændige siger, at han går over på dagpenge og afskediger sine medarbejdere, kan der blandt dem være nogle, der ikke er medlemmer af en a-kasse, hvorfor skal de ikke have samme mulighed for at kunne melde sig ind i en a-kasse som den selvstændige? Jeg er ikke sikker på, at ministeren kan svare her fra talerstolen, så der kommer et skriftligt spørgsmål om det samme.

Værsgo.

Jeg tror, at jeg kan svare lige så godt nu, som jeg ville kunne skriftligt, men så har ordføreren det i hvert fald også skriftligt. Til syvende og sidst er der jo ikke nødvendigvis et sagligt argument for det. Det er jo et meget politisk argument. Hvad er det for en situation, man mener at den enkelte gruppe står i? Gruppen af partier, som har været med til at forhandle om udfasningen af hjælpepakkerne, har vurderet, at selvstændige står i en helt særlig ekstraordinær situation, hvor de er økonomisk ramt.

Der har også været en debat om, hvorvidt man skulle udvide den ret til lønmodtagerne, og det har også været noget, hvor vi har lyttet til, hvad a-kasserne selv mener. Der har vi jo også lyttet os frem til, at det er man egentlig heller ikke interesseret i fra en række af a-kassernes side, ud fra den principielle betragtning, som jeg også gav udtryk for før, at man skal være påpasselig med at give folk mulighed for at tegne en brandforsikring, mens huset brænder.

Tak for det.

Der er ikke flere kommentarer, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.