Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 202:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som led i udfasningen af hjælpepakker i forbindelse med covid-19).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 18.06.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak for det. Det har været en ufattelig svær tid for rigtig mange mennesker, svært for virksomhederne og ikke mindst svært for de ansatte. Usikkerheden har været enormt stor. Men man skal heller ikke glemme de arbejdsløse – dem på dagpenge og dem på kontanthjælp, som i en periode ikke kunne få den optimale hjælp fra jobcentrene. Nu er aktiveringsindsatsen begyndt at køre igen, men lad os nu bare være fuldstændig ærlige. Kommunerne har meget travlt med at følge op på det, de selvfølgelig ikke har nået i perioden. Der er også en stor stigning i antallet af arbejdsløse, og der er stadig væk en del virksomheder, der er i vanskeligheder. Og derfor kan det stadig væk være meget svært at få et arbejde, især for dem, som ikke har formået at bide sig fast på arbejdsmarkedet, og som har været arbejdsløse over en længere periode.

Derfor vælger vi også at udfase hjælpepakkerne i stedet for at stoppe dem brat. Det gør, at man forlænger pausen i dagpengesystemet, og med dette forslag sker der en forlængelse af suspenderingen af 225-timersreglen frem til den 8. september 2020.

Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning. Fru Victoria Velasquez, værsgo.

Tak. Tak til ordføreren for talen. Ordføreren sagde, at vi ikke må glemme de arbejdsløse, og det er jeg meget enig i. Men der er jo nogle, som er blevet glemt med det lovforslag, vi har lavet om 225-timersreglen, og det er de arbejdsløse, som blev ramt af 225-timersreglen før 9. marts. Ordføreren er udmærket klar over den stribe af årsager, der er til, hvorfor flere af de mennesker har andre problemer end ledighed. Hele den logik, der ligger bag 225-timersreglen er, at jo mere, vi fattiggør folk, jo flere arbejdspladser blomstrer der op.

Så jeg ville gerne høre ordføreren, om ikke vi skal se på 225-timersreglen, og om ikke vi skal til at sige, at det er en helt anden form for beskæftigelsespolitik, der skal til, så vi støtter folk og hjælper dem i arbejde i stedet for at straffe dem og sanktionere dem. Tak.

Værsgo.

Nu drejer det her sig jo selvfølgelig om selve covid-19, og det her er en midlertidig ordning, så det her er ikke den generelle. Den generelle får vi selvfølgelig, når vi skal til at snakke ydelser, når Ydelseskommissionen er færdig med sit arbejde, og så får vi den snak på det tidspunkt. Det her drejer sig om, at vi er i en speciel situation, og på grund af den specielle situation er det også helt naturligt, at dem, som har svært ved at finde et arbejde, og dem, som ikke har kunnet det, fordi der ikke har været den samme aktiveringsindsats, fordi jobcentrene er lukket ned, også bliver hjulpet. Det er det, vi snakker om i dag, men den generelle snak skal vi nok tage på det tidspunkt. Men nu synes jeg også, at Ydelseskommissionen skal have lov til at arbejde, og så er jeg sikker på, at vi bagefter får en god politisk snak.

Værsgo.

Jeg er glad for, at det ikke var en afvisning af, at vi skal se på den del. Men det her handler jo netop også om coronasituationen, det handler også om dem, som er blevet ramt før 9. marts. Ordføreren må jo være enig i, at det kun bliver sværere for dem, der ikke kunne leve op til 225-timersreglen før, at skulle gøre det nu. Nogle af dem, der før har været så langt fra arbejdsmarkedet, at man ikke har kunnet opnå de 225 timer, hvorfor skulle de få lettere ved at gøre det, når mange arbejdspladser har været lukket ned, og når, som ordføreren selv siger, jobcenteret ikke har kunnet gå ind at hjælpe?

Værsgo.

Den hjælp, som dem, som ordføreren snakker om her, får, er jo ekstra tid, der kan tælles med her i suspensionsperioden, vi snakker om nu. Det vil sige, at de faktisk har længere tid end normalt til at indtjene de timer, så de kan komme ud af 225-timersreglen, når det er ovre. Så det vil faktisk også være en stor hjælp til dem.

Tak for det. Så er det hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance.

Tak for det. Ordføreren taler den her suspendering af 225-timersreglen ind i diskussionen om hjælpepakker, så man skal næsten forstå det sådan, at det her er en slags hjælpepakke til dem, der er på kontanthjælp. Jeg må sige, at hjælpepakkerne i form af lønkompensation til lønmodtagerne giver god mening – det er en hjælp til, at de kan beholde deres arbejde. Hjælpepakkerne til de selvstændige er en hjælp til, at de selvstændige fortsat kan være selvstændige og være i arbejde. Fra

Hvad er det, kontanthjælpsmodtagerne skal have hjælp til? Altså, hvis man nu kalder det her en hjælpepakke, hvad er det så egentlig, man prøver at hjælpe dem til? Det er jo tilsyneladende ikke at komme tilbage i job. Hvad mener Socialdemokratiet at den her suspendering hjælper kontanthjælpsmodtagerne med?

Værsgo.

Jeg synes, jeg sagde det meget tydeligt i min tale, men det er da klart, jeg kan også sagtens forstå, at hr. Alex Vanopslagh måske ikke hørte præcis det, jeg sagde, eller ikke ønskede at høre det. Det, jeg sagde, var, at det her drejer sig om at skabe tryghed for alle dem, som er utrygge, altså virksomhederne, de ansatte derude – det er jo derfor, vi har gjort de ting – og også de arbejdsløse, som ikke har haft mulighed for at få hjælp, og som nu står i en svær situation. For det er jo klart, at der ikke er de jobs, der var før; det er jo klart, at arbejdsgivere, der er så pressede, ikke nødvendigvis står lige nu og vil skabe flere jobs, de kæmper for at overleve. Og det er nok heller ikke den her gruppe, der står først til at få et job.

Så det er et forsøg på at sikre eller hjælpe de her mennesker, samtidig med at vi hjælper alle de andre. Det var også derfor, jeg nævnte alle sammen og ikke kun holdt mig til én gruppe, for vi skal ud over den her situation på den allerbedste måde og så gerne komme over på den anden side så godt som overhovedet muligt – det er jo det, det hele drejer sig om.

Hr. Alex Vanopslagh.

Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at hjælpepakkerne jo et eller andet sted er til for at sikre tryghed, så man kan blive i den situation, man er i. Lønmodtagerne kan beholde deres job, de selvstændige kan fortsat være selvstændige, og åbenbart kan kontanthjælpsmodtagerne fortsætte med at være kontanthjælpsmodtagere. Altså, vil ordføreren ikke erkende, at den her suspendering af 225-timersreglen er med til at fastholde folk – måske i en tryghed – på kontanthjælp? Og vil ordføreren ikke mene, at vejen ud af krisen fortsat går igennem at stille relativt strenge krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og sikre, at det fortsat bedre kan betale sig at arbejde. Eller er det her sådan starten på et nybrud om, at det generelt bare skal være tryggere og mere behageligt og mere lukrativt at være på kontanthjælp?

Værsgo.

Socialdemokratiet og jeg som ordfører i de år, jeg har været det, har altid kæmpet hårdt for, at man skal stå til rådighed. Det gælder alle, og det gælder især også de arbejdsløse. Dengang vi kiggede på sanktioner med den tidligere minister, Troels Lund Poulsen, pressede jeg som ordfører og Socialdemokratiet som parti på for, at der ikke er nogen, der skal læne sig tilbage; alle skal selvfølgelig stå til rådighed, hvis de får kontanthjælp eller er på dagpenge. Det har vi kæmpet for til enhver tid, og det skal vi stadig væk gøre.

Jeg mener bare stadig væk, at vi er i en svær situation, en helt anderledes situation, end vi nogen sinde før har prøvet, og der har vi altså passet på hinanden, og vi har taget hensyn til hinanden. Og det gælder ikke bare én gruppe, fordi man måske synes bedre om den gruppe end andre, det gælder alle grupper, og det er jo det, det har drejet sig om.

Tak for det. Så går vi videre til næste ordfører, som er hr. Hans Andersen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Over 40.000 flere arbejdsløse og over 200.000 på lønkompensation er status på det danske arbejdsmarked grundet corona. Hjælpepakkerne har ellers gjort sit for at hjælpe rigtig mange virksomheder og job igennem krisen, men vi ser stadig væk en manglende vækst og færre jobåbninger. Alligevel udfaser vi stille og roligt hjælpepakkerne nu, for selv om hjælpepakkerne har holdt skuden oven vande, skal vi have gang i andre værktøjer for at komme tilbage på det rette spor.

Dette lovforslag ser vi i forbindelse med den aftale, som blev indgået natten til mandag, om udfasning af hjælpepakker, stimuliinitiativer og eksportinitiativer. Den aftale, vi lavede natten til mandag, er jo en aftale, der på en lang række områder sætter helt nødvendige tiltag i gang, for at vi bedst muligt kommer igennem den økonomiske krise, som covid-19 har bragt med sig. Det er en aftale, som betyder, at vi skal udbetale danskernes indefrosne feriepenge; vi har etableret en 10 mia. kr. stor fond, som skal bidrage til at styrke kapitalgrundlaget i større samfundsbærende danske virksomheder; 500 mio. kr. i 2020 til en eksportpakke; 3 mia. kr. til sunde virksomheder, der har brug for kapital; og 700 mio. kr. i 2020 til en sommerpakke, der i øjeblikket forhandles, til udmøntning her og nu. Det er alle sammen rigtig gode tiltag.

Aftalen indeholder også tiltag, vi har været med til tidligere at drøfte på beskæftigelsesområdet. Det er tiltag, hvor vi forlænger den såkaldte døde periode i dagpenge- og sygedagpengesystemet for derefter at, hvad skal man sige, udfase den midlertidige pause. Og med dette lovforslag, som den tidligere ordfører på udmærket vis har gjort rede for, forlænger vi således suspenderingen af 225-timersreglen i kontanthjælpssystemet, hvorefter den også skal udfases, altså denne pause.

I Venstre mener vi, at reglen under normale omstændigheder indeholder et rimelighedselement, men omstændighederne, jævnfør det, jeg har sagt i min ordførertale, er i øjeblikket ikke normale, og derfor støtter Venstre op om lovforslaget. Tak.

Tak for det. Hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance.

Tak for det. Der er sådan et gammelt Venstreslogan, der hedder: Det skal kunne betale sig at arbejde. Jeg ville egentlig høre, om ordføreren mener, at 225-timersreglen bidrager til, at det bedre kan betale sig at arbejde.

Værsgo.

Ja, bestemt. Det er jo også derfor, at Venstre sådan set er fadder til 225-timersreglen. Den gennemførte vi jo i 2015, og vi har stået vagt om den lige siden. Det er en rigtig udmærket regel, der sikrer, at det endnu bedre kan betale sig at arbejde. Og den indeholder et rimelighedselement, hvor vi siger: Jamen der er job at få, og man kan sådan set via et job på meget få timer sikre sig, at man ikke bliver omfattet af 225-timersreglen. Men omstændighederne, hvis man kigger ud ad vinduet, er jo, at de job er der blevet meget, meget færre af grundet covid-19, og derfor finder vi det rimeligt, at vi også giver en pause i forhold til den her 225-timersregel.

Hr. Alex Vanopslagh.

Altså, omstændighederne er, hvis man kigger ud ad vinduet og ud i virkeligheden, at antallet af opslåede jobopslag i marts måned var højere, end det var i december sidste år, hvor der ikke var nogen coronakrise. Og antallet af jobopslag er nu på vej tilbage til niveauet før den her krise. Så det er de reelle omstændigheder.

Jeg bliver nødt til at bede om ordførerens forklaring på, hvorfor det er god Venstrepolitik, at det mindre skal kunne betale sig at arbejde, fordi vi har en økonomisk krise, som vi skal arbejde os ud af. Jeg kan ikke få det til at hænge sammen, men det kan jo være, at ordføreren kan forklare mig, hvorfor det lige præcis er i økonomiske krisetider, hvor der er flere arbejdsløse, at det mindre skal kunne betale sig at arbejde.

Tak. Værsgo.

Vi suspenderer, hvad skal man sige, perioden både i dagpengesystemet og kontanthjælpssystemet. Vi giver dagpengemodtagere en pause – det gør vi med et lovforslag senere i dag – og vi finder det rimeligt, at vi også i forhold til kontanthjælpsmodtagere suspenderer 225-timersreglen. Jeg synes blot, at det, hvis man kigger ud ad vinduet, jo ikke er, fordi optimismen er voldsom. Hotellerne i Københavnsområdet er jo ikke, grundet de regler, der er, ved at blive løbet over ende af mennesker, der ønsker at blive betjent, og dermed er jobbene jo bare ikke så mange, og derfor er det rimeligt, at vi i en periode på 2 måneder – og det er jo rigtigt – suspenderer denne 225-timersregel.

Tak. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Ordføreren nævner den seneste hjælpepakke, man har indgået aftale om. Kunne ordføreren forklare, hvorfor Venstre vælger at gå ind i en aftale, som går stik imod, hvad de økonomiske vismænd og regeringens egen ekspertgruppe anbefaler, nemlig at udfase de her hjælpepakker fra den 1. juli i stedet for at forlænge dem? Jeg troede, at man i Venstre lyttede til økonomer og til, hvad der var bedst for Danmark og dansk økonomi.

Tak. Og værsgo.

Vi lytter bestemt også til økonomer, og det, vi har aftalt, er jo, at hjælpepakkerne skal udfases. Så er det jo rigtigt, at det ikke bliver præcis den dato, økonomerne anbefalede; det bliver lidt senere, men de skal udfases. Det er vi overhovedet ikke uenige i, og derfor finder vi også, det er rimeligt at sikre, at når man stiller et krav til kontanthjælpsmodtagere – og det ønsker vi der skal være – så er det også muligt at opfylde det krav, hvis man gør en aktiv indsats. Og det er bare blevet langt, langt sværere i den situation, vi står i, og derfor finder vi det rimeligt, at vi i en kort periode her suspenderer kravet om 225-timersreglen, hvorefter vi glæder os over, at det så vender tilbage.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Kan ordføreren bekræfte, at økonomerne og alle eksperter anbefalede at stoppe hjælpepakkerne tidligere, end hvad Venstre nu har indgået en aftale om, og at konsekvensen af at forlænge hjælpepakkerne ifølge økonomerne vil være, at man faktisk gør skade på dansk økonomi og det bliver sværere at komme ud af den krise, som vi er i? Det er det, økonomerne siger – kan Venstre bekræfte det?

Værsgo.

Jeg kan bekræfte, at økonomerne anbefalede, hvornår vi skulle udfase hjælpepakkerne. Men jeg tror, at der er delte meninger om, hvad effekten er af, at vi nu ikke udfaser hjælpepakkerne på præcis den dato, men en anelse senere, og i øvrigt supplerer med de initiativer, vi har aftalt natten til mandag. Det kan også være med til at skabe ny vækst og optimisme, og det har vi i hvert fald brug for.

Så er det fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til ordføreren. Kan ordføreren så ikke også bekræfte, at der faktisk som en del af den rapport, som den økonomiske ekspertgruppe har lavet, står, at de anbefaler, at vi netop forlænger bl.a. den her del om 225-timersreglen? Det er bare for at få det på plads, hvis nogle skulle blive forvirrede af den tidligere ordførers spørgsmål. Det var den ene del.

Den anden del handler om, at der i går, den 18. juni, var 174.219 arbejdsløse. Den 1. september er der flere, der med god grund vurderer, at arbejdsløshedstallet vil vokse endnu mere. Ser ordføreren ikke, at der kan være en grund til, at vi igen kommer til at se på 225-timersreglen og på nogle af de økonomiske sanktioner, der er over for arbejdsløse? For jeg går ud fra, vi begge to godt ved, at der jo ikke pludselig kommer til at opblomstre jobs ved, at vi sanktionerer mennesker med 1.000 kr. om måneden på en i forvejen lav ydelse, når arbejdsløsheden er så høj, og når rigtig mange af dem, som er arbejdsløse, er tættere på arbejdsmarkedet end nogle af dem, der bliver ramt af 225-timersreglen.

Værsgo.

Jeg kan bekræfte det første, ordføreren spurgte om, men så skiller vandene. Og det er jo ikke nogen hemmelighed, at Enhedslisten og Venstre står forskellige steder i diskussionen om, hvordan vi bringer ledige i arbejde, altså hvordan vi sikrer, at det altid skal kunne betale sig at arbejde i Danmark – der er vi nok meget, meget langt fra hinanden. Men det ændrer jo ikke på, at vi i den diskussion, vi har her, synes, det er rimeligt, at vi i en periode suspenderer 225-timerskravet. Og så ser vi sådan set ikke, at vi skal suspendere det i længere tid. Vi ser, at det her er sidste runde, og så skal vi have skabt vækst og initiativ derude, der gør, at jobbene er der, og at man så også kan få et job og komme i arbejde og blive fri for kontanthjælpen.

Værsgo.

Tak for det svar fra ordføreren. Lad os så sige, at vi prøver at møde hinanden lidt på midten. Nu siger ordføreren, at det skal kunne betale sig at arbejde. Skal jeg forstå det sådan, at Venstre gerne vil have, at det at møde op på sit arbejde og passe sit job i forhold til virksomhedspraktik så skal tælle med i optællingen af de 225 timer, eller skal det helst ikke kunne betale sig at arbejde – hvordan skal jeg lige forstå det? Vil Venstre gerne have, at virksomhedspraktikken, hvor den arbejdsløse står op, møder på arbejde og passer sit job dér, skal tælle med?

Værsgo.

Venstre finder ikke anledning til at ændre helt grundlæggende på beskæftigelsespolitikken i Danmark. Virksomhedspraktik er en af de trædesten ind på arbejdsmarkedet, som for rigtig mange mennesker har været springbrættet til jobbet. Og vi finder sådan set, at det er et udmærket og godt værktøj, som vi skal gøre brug af i større omfang end tidligere. Det skal selvfølgelig være rimeligt, men det er der mange mennesker, der sådan set har haft gavn af. Og vi finder ikke, at det så i sig selv skal medføre, at man skal have løn for den periode, man er i virksomhedspraktik. Det er sådan set springbrættet til det reelle job, hvor du tjener dine egne penge.

Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Det vil jeg egentlig godt følge op på, og jeg vil gå ud fra det her mantra om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Venstres ordfører siger jo, at de her praktikker fører til arbejde. Der er tusinder af danskere, der er i tvangspraktik; de skal ud i praktik i varehuse, byggelagre og alle mulige steder. Man er tvunget til det, for ellers mister man sin hjælp. Jeg tror, at det er under 5 pct. af de praktikker, der fører til job, så hvordan betaler det sig at arbejde i den kontekst?

Værsgo.

Jeg finder sådan set, at den gode virksomhedspraktik enten betyder, at man bliver ansat på den pågældende virksomhed efterfølgende, når virksomhedspraktikken er overstået, eller at man via virksomhedspraktikken får tilegnet sig nogle kompetencer, der gør, at man står langt bedre i sin efterfølgende søgen efter det næste job. Så jeg finder sådan set, at virksomhedspraktik er et rigtig godt værktøj, og det er da langt bedre end at være på sådan nogle endeløse aktiveringskurser, som ikke fører nogen steder hen. Så er det bedre at komme ud i en virksomhed og tilegne sig nogle kompetencer der.

Værsgo, hr. Torsten Gejl.

Jamen hvis det betyder noget, at folk skal komme i arbejde, og det er under 5 pct., der kommer i arbejde, så kan jeg simpelt hen ikke forstå, hvordan det argument holder. Og hvilke midler oplever ordføreren der bliver brugt for at sikre, at folk får dokumentation for den læring, de så får? For det første mener jeg ikke, det fører til arbejde, og for det andet er den videntilegnelse totalt uformel, så ingen af argumenterne holder jo egentlig.

Værsgo.

Der er vi så grundlæggende uenige. Jeg er lidt usikker på, hvad Alternativet og Enhedslisten egentlig synes skulle være alternativet til en virksomhedspraktik, for det, vi jo har ændret i beskæftigelsespolitikken over en årrække, er, at den er gået fra at handle om kurser af forskellig slags uden perspektiv til, at den nu er meget, meget virksomhedsorienteret, og det indebærer også, at man gør brug af virksomhedspraktik, og den indsats vil jeg gerne støtte op om.

Tak for det, og så er der ikke flere kommentarer. Vi går videre til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Det her lovforslag vil give en forlængelse af suspenderingen af optjeningskravet til 225-timersreglen. Sidste gang vi havde debatten, stemte Dansk Folkeparti gult til det, og det gjorde vi af den grund, at jobcentrene var lukket ned, og det vil sige, at kontanthjælpsmodtagerne ikke kunne få hjælp til at finde et job. Det hele var lukket ned. Regeringen havde lukket jobcentrene ned og sendt medarbejderne hjem, og de havde ikke kontakt til nogen virksomheder.

Nu er jobcentrene så vendt tilbage, og de er godt i gang med at yde den indsats over for de ledige, som de skal, og der bliver åbnet mere og mere op, og vi kan også se, at vi kommer ind i en periode, hvor der begynder at blive brug for noget mere kortvarig arbejdskraft. Derfor har vi i Dansk Folkeparti den holdning, at det ikke er nødvendigt at forlænge perioden med suspenderingen af 225-timersreglen. Vi skal have gang i det igen. Vi skal have jobcentrene til at hjælpe kontanthjælpsmodtagerne til at få et korterevarende job, så de kan optjene de 225 timer, som de har brug for, og derfor stemmer vi nej til at forlænge suspenderingen.

Tak. Der er en bemærkning. Værsgo, fru Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Tak for ordet. Ordføreren sagde, da vi førstebehandlede den her del af forslaget første gang, at Dansk Folketing jo troede, at det hele snart ville vende tilbage til normalen, og nu kan vi se, at det ikke er rigtigt. Tallene fra i går viser, at 174.219 er arbejdsløse. Over 150.000 mennesker står uden arbejde, og det er, mens vi stadig har hjælpepakkerne i gang. Jeg ved, at ordføreren også er bekymret for, hvad der sker, når det er, at hjælpepakkerne kommer til at stoppe, og vi skal se, hvordan arbejdsløshedstallene er der.

Så synes ordføreren ikke, at der var en rimelig grund til, at vi indførte suspenderingen af 225-timersreglen til at starte med? Og giver det ikke noget plads til en refleksion om, at vi faktisk skal forlænge den 2 måneder? Tak.

Værsgo.

Nej, for Dansk Folkeparti var det begrundet i, at jobcentrene var lukket ned, så de ikke kunne yde den indsats. Derfor kunne vi godt se, at det var rimeligt, at man kunne suspendere. Vi stemte gult til det dengang, men vi kunne godt se, at der var noget rimelighed i at suspendere det, når de ikke kunne få hjælp fra jobcentrene. Nu er jobcentrene kommet i gang, de er tilbage på arbejde, og så vidt jeg erindrer, er der ikke nogen kommuner, der har nogle medarbejdere, der ikke er på arbejde. Det skulle måske lige være Hjørring Kommune, hvor der lige nu er lidt smitte, og hvor der er nogle, der er sendt hjem og arbejder hjemmefra, men ellers er jobcentrene i fuld gang med at yde den indsats, som de skal, og derfor kan vi ikke se nogen grund til at forlænge suspenderingen af 225-timersreglen. Fru Victoria Velasquez nævner så hjælpepakkerne og dagpengemodtagere og lønkompensationsordningen og den slags. Det er en lidt anden situation, men det er jo så ikke den her pakke, som vi skal snakke om nu.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer?

Undskyld. Jeg skal lige minde om, at man skal trykke sig ind hver gang, også når man ønsker det næste spørgsmål, så jeg kan se det heroppe.

Værsgo.

Når ordføreren fremlægger sit argument på den måde, kommer det til at lyde, som om 225-timersreglen eksisterer for at sætte gang i jobcentrene. Men er baggrunden for 225-timersreglen ikke den tankegang, at hvis man gør livet lidt mere elendigt, hvis han fattiggør folk bare lidt mere, så skulle der blomstre nogle jobs op, fordi det jo kun er i motivationen, at det mangler, for at folk kan komme i arbejde? Så når det er, at vi ser, at der overhovedet ikke er det antal opslåede stillinger, i forhold til hvor mange arbejdsløse der er, så er det vel ikke motivationen, der er noget galt med i forhold til at få jobskabelse? Så jeg skal bare lige høre helt klart: Handler det med 225-timersreglen ikke om at få folk i arbejde og ikke om at få gang i jobcentrene? Tak.

Tak, og værsgo.

225-timersreglen handler om at få folk i gang med at arbejde. Det betyder, at de, hvis de får nogle timer ude på arbejdsmarkedet, så får rodfæste på arbejdsmarkedet, og at de derefter har nemmere ved at få et job. Jobcentrene er sat i verden for at hjælpe de ledige med at finde et job, og det kunne de selvfølgelig ikke gøre, da det var lukket ned. Det kan de nu, hvor de er kommet tilbage. Så er det deres opgave at gå ud og hjælpe dem, der er raske og rørige, og som mangler nogle timer for at opfylde 225 timer, og hjælpe dem med at finde et arbejde, hvis de ikke selv kan.

Så skal vi lige være opmærksomme på, at det langtfra er alle de mere kortvarige job, der bliver slået op på Jobnet. Der er også noget, der handler om, at man selv skal kontakte virksomheder for at opsøge et arbejde. Sådan har det altid været, og sådan har jeg også selv gjort, da jeg var ude på arbejdsmarkedet. Jeg er så en af de få herinde, der har været ude på det almindelige arbejdsmarked, hvor man skulle rejse rundt og prøve at finde et arbejde og tage det arbejde, der var.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. I forbindelse med førstebehandlingen af L 169, da vi første gang forlængede perioden for at opfylde beskæftigelseskravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, sagde jeg, at 225-timersreglen nu egentlig aldrig har været rimelig set med radikale øjne, hverken før eller efter coronakrisen og i særdeleshed ikke under coronakrisen. Der står jeg fortsat, og jeg kan meddele, at Radikale Venstre naturligvis støtter lovforslaget.

Tak for det. Vi går videre. Fru Halime Oguz, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Tak, fru formand. Jeg vil lige starte med at sige, at jeg er her på vegne af min kollega, Karsten Hønge, som ellers er beskæftigelsesordfører, men desværre ikke kunne være her.

Med lovforslaget forlænges suspenderingen af 225-timersreglen med 2 måneder frem til den 8. september 2020. SF er en del af aftalen bag lovforslaget, og vi støtter selvfølgelig lovforslaget.

Suspenderingen af 225-timersreglen under covid-19 har fra starten af epidemien været en mærkesag for SF. For der er tale om de borgere, som i forvejen har mindst, og som vil blive straffet urimeligt og unødig hårdt med 225-timersreglen i en tid, hvor det er umuligt for en kontanthjælpsmodtager at finde et job. Over 37.000 flere har meldt sig ledige mellem den 8. marts og den 7. juni, så det er ikke ligefrem blevet lettere, tværtimod. Derfor er vi i SF glade for, at vi nu forlænger suspenderingen, og vi støtter som sagt lovforslaget. Tak.

Der er ingen, der har kommentarer. Fru Victoria Velasquez, Enhedslisten, værsgo.

Tak, formand. Der findes medborgere, som har så få penge, at de må fravælge medicin og mad sidst på måneden. Kontanthjælpsmodtagere og medborgere på integrationsydelse er nogle af dem. Særlig hårdt ramt er dem, som bliver ramt af 225-timersreglen, og som i værste tilfælde får rigtig svært ved at få hele familiens økonomi til at hænge sammen. Det er udtryk for en logik, som er, at hvis vi bare gør folk lidt fattigere, hvis vi bare gør deres liv lidt mere elendigt, ja, så skal der pludselig blomstre jobs op.

Det har hele tiden været en ekstremt uretfærdig lov, hvor bl.a. syge mennesker reduceres i ydelsen, hvis de ikke finder 6 ugers fuldtidsarbejde på 1 år eller 5 timers arbejde om ugen. Der er jo en årsag til, at man søger om støtte og hjælp. Det er, fordi man ikke kan få et arbejde, men det bryder det her forslag med. Det er umuligt for mange, enten fordi de er for syge, eller fordi der ikke er nogen, der vil ansætte dem, og det siger sig selv, at det er helt umuligt at skaffe de timer under coronakrisen. Det er også derfor, at det var så vigtigt, at vi fik forlænget suspensionsperioden med yderligere 2 måneder frem til den 8. september, så der ikke er flere, som presses ud i total fattigdom.

Men jeg synes også, at vi bliver nødt til at bruge lejligheden til at sige – også for at der ikke er nogen partier bag den her aftale om 225-timersreglen, der skulle komme til at glemme det – at det altså ikke er alle mennesker før coronakrisen, som netop er nogle af dem, der blev ramt af 225-timersreglen, der bliver hjulpet. Der er stadig flere, som går på de reducerede ydelser, og som ikke har nogen udsigt til at skulle skaffe sig 225 timers arbejde under corona, og det råber ærlig talt til himlen af uretfærdighed. Jeg synes helt ærligt: Hvorfor er det, at vi ikke sætter kræfterne ind på at prøve at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked? Hvorfor er det, at vi ikke prøver at se på, hvordan vi kan skabe flere mindre jobs, styrke muligheden for at kunne lave fleksjobs, rent faktisk give folk nogle retskrav om, at de skal kunne blive afklaret, i stedet for at de skal køre rundt i møllen? Flere af jer ved det, fordi I får henvendelser om det, og det har været i pressen flere gange. Der er syge mennesker, der er på kontanthjælp, og som har været det i rigtig mange år.

Lad mig slutte af med at minde partierne bag fattigdomsydelserne om, at når vi rammer den 9. september, er der hverken flere jobs eller færre arbejdsløse. Tværtimod vil situationen være endnu dårligere for vores syge medborgere på kontanthjælp og integrationsydelse. For dem vil det opleves som en uretfærdig straf, at deres ydelse nedsættes, hvis de ikke kan skaffe 225 timers arbejde, uagtet hvor stor deres motivation end skulle være.

Vi støtter lovforslaget, selv om det langt fra er godt nok. Tak.

Tak. Hr. Lars Boje Mathiesen for en bemærkning. Værsgo.

Tak. Når ordføreren nu harcelerer over, at man gør folk fattigere, kan ordføreren så ikke forklare, hvorfor Enhedslisten har lagt stemmer til en finanslov, som gør samtlige indkomstgrupper i Danmark fattigere?

Værsgo.

Det har vi heller ikke.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Ifølge Finansministeriet er der fremlagt beregninger af, at samtlige indkomstgrupper bliver fattigere på grund af den finanslovsaftale, som er indgået i 2019, altså finansloven for 2020. Kan man bekræfte det?

Værsgo.

Der er mange ting, der kan være problematiske ved finansloven. Bl.a. regnes det slet ikke med, hvor meget det giver tilbage, at vi ikke skal betale for vores hospitaler, og hvor meget vi får ud af, at vi faktisk har lige adgang til sundhed, at vi vælger at prioritere de offentlige dele, og at der er flere ting, der kommer til at komme massive investeringer i. Så jeg deler desværre ikke ordførerens synspunkt. Tak.

Hr. Alex Vanopslagh.

Men nu var det jo ikke med den her finanslov for sidste år, at man sikrede lige og fri adgang til sygehusene. Nej, det var en finanslov, som bl.a. gik på at give flere penge til dem, der er arbejdsløse, så de ikke var i fattigdom. Samtidig lyttede man også til et andet ønske fra Enhedslisten, nemlig at indføre så mange afgifter, at Finansministeriet siger, at dem, der er blandt de 10 pct. fattigste i Danmark, bliver endnu fattigere i fremtiden, selv om de får højere ydelser, fordi de bliver ramt så hårdt af afgifterne. Så når man følger Enhedslistens politik med højere ydelser og højere afgifter, giver det mere fattigdom.

Det er da vel rimeligt, at ordføreren skal forholde sig til hykleriet og dobbeltmoralen i, at man står på landets fineste talerstol uge efter uge efter uge og tordner imod, at ydelserne er for lave og der er massiv fattigdom, men samtidig kæmper for en finanslov, der har så høje afgifter, at dem, der har allermindst, bliver endnu fattigere. Det hykleri ville hr. Lars Boje Mathiesen gerne have ordføreren til at forholde sig til, og det er da kun rimeligt, at ordføreren så reelt forholder sig til det.

Værsgo.

Tak for det. Måske ordføreren skulle holde sig til at fremføre sin egen politik, når ordføreren umiddelbart ikke kan Enhedslistens politik. Vi går ind for en progressiv beskatning og er umiddelbart ikke fortalere for flade skatter. Når det så er sagt, er der flere ting her, som gør, at det kommer til at være dem, som har allermest, der kommer til at bidrage. Og jeg er helt med på, at der kan være sociale elementer i forhold til cigaretafgifter, hvis det er den del, som ordføreren taler om, og det synes jeg også er værd at diskutere, altså de sociale konsekvenser, det kan have – om det er rimeligt og fair – og sundhedsargumentet over for det. Men at sige, at det her skulle være noget, der tager fra de fattige og giver til de rige, er sgu rimelig skævt – undskyld.

Jeg kan se nogle gange på ordførerne, at man tager tilløb til at få anden bemærkning, men vil man ikke godt være venlig at trykke på knappen, så er det meget nemmere at følge med.

Værsgo.

Jeg er stadig væk lidt ny herinde. (Victoria Velasquez (EL): Det var også nyt for mig).

Der er ingen, der påstår, at man tager fra de fattige og giver til de rige – det er bare staten, der tager fra de fattige gennem afgifter. Det er bare det, det er. Det er ikke noget med at give det videre til de rige. Men vi kan jo godt diskutere de ting, som ordføreren lægger op til, nemlig det her med cigaretafgiften, for det er de øgede afgifter på tobak, som jeg mener Enhedslisten også har ønsket, som gør, at dem, der har allermindst i det her samfund, selv efter en forhøjet kontanthjælp, har endnu mindre, end de havde, inden en rød regering kom til. Inden Enhedslistens afgørende mandater kunne gøre indflydelse på dansk politik, var de mindre fattige, end de er i dag. Kan ordføreren ikke bare forklare, hvorfor det er god Enhedslistepolitik at gøre folk fattigere med en højere tobaksafgift.

Tak for det, og værsgo.

Altså, der er flere ting, der er sket, f.eks. afviklingen af satspuljen, som jo netop tog fra pensionister, fra arbejdsløse osv. for at finansiere rigtig gode tiltag, men altså tog fra nogle af dem, der har mindst; det er blevet stoppet.

Derudover synes jeg da, det er interessant, at Liberal Alliance pludselig kerer sig om de arbejdsløses økonomi. Det er sjovt, for når vi netop, som er det, det her rent faktisk handler om, diskuterer 225-timersreglen og de økonomiske årsager, så er der bare total kulde og ingen forståelse over for den her gruppe, i forhold til at man giver dem så få penge. Men når det handler om et par kroner i forhold til cigaretter, er Liberal Alliance oppe at køre. Hvis det reelt er et ønske fra Liberal Alliance, at vi skal sikre en økonomisk tryghed for kontanthjælpsmodtagerne, vil jeg meget gerne fortsætte det forløb, men det betvivler jeg ærlig talt.

Tak for det. Så er der ikke flere bemærkninger. Den næste er fru Hanne Bjørn-Klausen, Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg er her på vegne af hr. Naser Khader, og jeg holder ordførertalen for ham i dag.

I Det Konservative Folkeparti mener vi ikke, at der er behov for at forlænge suspenderingen af 225-timersreglen. Det er først og fremmest vigtigt at huske, at et krav om 225 timers arbejde på et helt år er et relativt beskedent krav. Det mener vi stadig væk godt at man kan opfylde på trods af covid-19. Man skal huske på, at vi her fra Folketingets side har brugt rigtig mange penge til netop at holde gang i økonomien, og jo mere der åbnes op for økonomisk aktivitet, jo nemmere bliver det også at leve op til 225-timerskravet.

Det er vigtigt, at vi fortsat stiller krav til borgere på kontanthjælp, og derfor kan vi i Det Konservative Folkeparti ikke se behovet for det her lovforslag og kan derfor heller ikke støtte det.

Tak for det. Der er lige en bemærkning. Fru Victoria Velasquez, værsgo.

Tak for det. Ordføreren siger, det er vigtigt, at vi stiller krav til de arbejdsløse. Jeg synes, det er dejligt, at vi kan møde hinanden med forventninger og krav, så længe det er nogle, man har mulighed for at kunne indfri. Jeg håber, at ordføreren er enig i, at det at stille krav, som man ikke kan indfri – om det så er til elever i folkeskolen, eller om det er til arbejdsløse, eller hvem det nu skulle være – ikke fører noget godt med sig.

Så jeg vil bare høre, hvad ordføreren så har tænkt sig at gøre, for at de her mennesker rent faktisk har mulighed for at kunne leve op til 225-timersreglen. Er der nogle særlige overvejelser om nogle jobs, der skal skabes, eller hvordan vil ordføreren sikre, at de her mennesker har mulighed for det? Flere af dem er ufaglærte. Det kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre, især nu hvor Konservative er gået fra en aftale, der skal sikre et løft af de arbejdsløses uddannelsesniveau.

Tak, og værsgo.

Altså, vi har nogle jobcentre, som har til opgave at hjælpe alle dem her på kontanthjælp med at finde noget arbejde. Det er jo ikke noget, jeg heroppefra kan stå og skabe til dem.

Victoria Velasquez.

Det er noget, vi faktisk har hørt fra socialrådgiverne, altså at det jo er enormt svært at skulle skabe en tilknytning til virksomheder, hvis ikke der er de fornødne jobs. Der er jo meget, vi kan gøre herindefra for at sikre, at der kan være et mere rummeligt arbejdsmarked. Så jeg vil bare høre, om man, når nu man siger, at man ville stille krav, så slet ikke har overvejet, at man skal kunne sikre, at de arbejdsløse rent faktisk kan leve op til de krav.

Værsgo.

Det er vigtigt at stille krav, fordi det er vigtigt, at man trods alt forsøger. Jeg kan ikke herfra sige, om der er de jobs, men det er vigtigt, at man i hvert fald forsøger. Og det er det, man gør med 225-timersreglen, når man stiller krav om, at de trods alt skal gøre et forsøg.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer. Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Nye Borgerlige kan ikke støtte forslaget.

Tak for det. Og den næste er hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance.

Det kan vi heller ikke i Liberal Alliance. Vi har jo haft en fin debat i løbet af dagen, og når vi – hvordan skal man sige det – laver hjælpepakker, er det for at give folk tryghed og for at give dem mulighed for at forblive i den situation, de er i. Det er derfor, vi giver hjælpepakker til lønmodtagere, nemlig så de fortsat kan være lønmodtagere i stedet for at være arbejdsløse. Vi giver hjælpepakker til selvstændige, så de kan blive ved med at være selvstændige i stedet for at være arbejdsløse.

Men når vi giver hjælpepakker til kontanthjælpsmodtagere, som gør, at det mindre kan betale sig at arbejde, og som gør det mere økonomisk attraktivt at være uden for arbejdsmarkedet, så er det en hjælp til at øge trygheden ved at være på kontanthjælp. Og det mener vi ikke er fornuftigt eller rimeligt.

Man kunne godt argumentere for det, som nogle har forsøgt i dag, ved at sige: Jamen fordi det er en ekstraordinær situation, hvor det er umuligt at finde et arbejde, skal man jo ikke straffes for, at man ikke kan finde et arbejde. Men igen: Antallet af jobopslag i marts måned var højere, end det var i december måned sidste år, så i marts måned var det så muligt at finde et arbejde. Når man ser på antallet af jobopslag nu, er vi ved at være tilbage på niveauet fra før krisen. Der er ikke noget, der tyder på, at arbejdsmarkedet er nedfrosset. Det eneste, der gør, at arbejdsmarkedet fortsat i en eller anden grad er nedfrosset, er den ulogiske beslutning om at forlænge hjælpepakkerne stik imod de anbefalinger, der er kommet fra økonomer og den ekspertgruppe, der blev nedsat til at rådgive politikere. Og så kunne vi politikere – nu skal jeg ikke begynde at lyde som Nye Borgerlige, der siger, at det er alle andre, der er politikere; det er jeg også selv – sidde den ekspertgruppe overhørig.

Så samlet set synes vi ikke, der er noget, der taler for, at det her er en god aftale. Jeg kan godt forstå det, hvis man mener det på venstrefløjen. For der har man jo altid ønsket, at det skal være mere attraktivt at være uden for arbejdsmarkedet. Nu har man jo fundet en ny mark, coronamarken, som man så kan ride sine kæpheste ud over. Men det gør det ikke klogere af den grund.

Tak. Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Jeg er jo en af de fire politikere her i salen, som var her, dengang vi debatterede indførelse af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Det var en lang, lang debat – den største debat, jeg har oplevet i Folketinget. Vi havde tre maratonbehandlinger her i salen, og vi havde et utal af samråd og høringer og arrangementer, hvor vi prøvede at dæmme op for det. Alternativet kæmpede selvfølgelig med næb og kløer mod den uanstændige lovgivning, der ikke alene fattiggør folk, men også fratager dem deres sociale frihedsrettigheder.

Så er det selvfølgelig en dejlig ting i den her ulyksalige krise og forfærdelige situation, at vi trods alt kan sætte 225-timersreglen på pause, og det er jo en glæde at stå her og være med til det. Det ville have været rart at have dem med, som ikke havde nået at optjene pengene, før coronakrisen gik i gang, som ikke havde nået at optjene de 225 timer, og som derfor er på en lavere ydelse. Der er ikke noget argument for, at de ikke skal med. Jeg har ikke hørt noget argument for det, de skal bare ikke med. På den måde vælger vi jo at reducere indtægten for de laveste indkomster igen og igen i opgangstider, som det jo var, da vi tog den her beslutning. Så gang på gang træffer vi det valg, at selv om det går rigtig, rigtig godt i samfundet, hvilket det gjorde på det tidspunkt, skal de laveste ydelser reduceres. Det er et bevidst valg, men det bliver aldrig Alternativets valg. Så vi er rigtig glade for at stemme for det her lovforslag om 225-timersreglen, og vi ønsker den i virkeligheden hen, hvor peberet gror.

Tak for det. Der er ikke flere, der ønsker ordet. Så er det beskæftigelsesministeren.

Tak for ordet, formand. Og mange tak til ordførerne for bemærkningerne. Jeg er glad for, at vi igen kan lave en hastebehandling af en forlængelse af suspenderingen af 225-timersreglen. Danmark er nu et godt stykke inde i en genåbning af samfundet. Hjælpepakkerne har virket. De har bl.a. bidraget til, at dansk økonomi har et bedre afsæt for genopretningen, der venter forude. Med aftalen om udfasning af hjælpepakker, stimuliinitiativer og eksportinitiativer er der aftalt en forlængelse af en række af initiativerne på beskæftigelsesområdet. Hjælpepakkerne udfases, i takt med at samfundet åbner igen. Det betyder, at eksempelvis suspenderingen af anciennitetstællingen i dagpengesystemet forlænges med 2 måneder. Ordningen for den midlertidige forlængelse af retten til sygedagpenge forlænges i 3 måneder.

Parallelt med at hjælpepakkerne forlænges som led i en udfasning, er det også relevant at tage stilling til vilkårene for borgere i kontanthjælpssystemet. Med det her lovforslag foreslås det, at suspenderingen af 225-timersreglen forlænges med yderligere 2 måneder, således at der samlet set sker en forlængelse af 12-månedersperioden med 6 måneder. Perioden fra den 9. marts til den 8. september 2020 frem for den 8. juli 2020 vil derved blive anset for en forlængelsesgrund på linje med de øvrige grunde, der kan forlænge perioden til optjening af 225 timers arbejde. Personer, der er omfattet af 225-timersreglen, men som endnu ikke har fået nedsat deres ydelse, får derfor ikke nedsat hjælpen i denne periode, og perioden tæller for alle omfattet af 225-timersreglen som en forlængelsesgrund.

Jeg vil gerne takke for drøftelsen i dag og ser frem til den forestående behandling i udvalget.

Tak. Der er ikke nogen kommentarer.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.