Tak, formand. Der findes medborgere, som har så få penge, at de må fravælge medicin og mad sidst på måneden. Kontanthjælpsmodtagere og medborgere på integrationsydelse er nogle af dem. Særlig hårdt ramt er dem, som bliver ramt af 225-timersreglen, og som i værste tilfælde får rigtig svært ved at få hele familiens økonomi til at hænge sammen. Det er udtryk for en logik, som er, at hvis vi bare gør folk lidt fattigere, hvis vi bare gør deres liv lidt mere elendigt, ja, så skal der pludselig blomstre jobs op.
Det har hele tiden været en ekstremt uretfærdig lov, hvor bl.a. syge mennesker reduceres i ydelsen, hvis de ikke finder 6 ugers fuldtidsarbejde på 1 år eller 5 timers arbejde om ugen. Der er jo en årsag til, at man søger om støtte og hjælp. Det er, fordi man ikke kan få et arbejde, men det bryder det her forslag med. Det er umuligt for mange, enten fordi de er for syge, eller fordi der ikke er nogen, der vil ansætte dem, og det siger sig selv, at det er helt umuligt at skaffe de timer under coronakrisen. Det er også derfor, at det var så vigtigt, at vi fik forlænget suspensionsperioden med yderligere 2 måneder frem til den 8. september, så der ikke er flere, som presses ud i total fattigdom.
Men jeg synes også, at vi bliver nødt til at bruge lejligheden til at sige – også for at der ikke er nogen partier bag den her aftale om 225-timersreglen, der skulle komme til at glemme det – at det altså ikke er alle mennesker før coronakrisen, som netop er nogle af dem, der blev ramt af 225-timersreglen, der bliver hjulpet. Der er stadig flere, som går på de reducerede ydelser, og som ikke har nogen udsigt til at skulle skaffe sig 225 timers arbejde under corona, og det råber ærlig talt til himlen af uretfærdighed. Jeg synes helt ærligt: Hvorfor er det, at vi ikke sætter kræfterne ind på at prøve at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked? Hvorfor er det, at vi ikke prøver at se på, hvordan vi kan skabe flere mindre jobs, styrke muligheden for at kunne lave fleksjobs, rent faktisk give folk nogle retskrav om, at de skal kunne blive afklaret, i stedet for at de skal køre rundt i møllen? Flere af jer ved det, fordi I får henvendelser om det, og det har været i pressen flere gange. Der er syge mennesker, der er på kontanthjælp, og som har været det i rigtig mange år.
Lad mig slutte af med at minde partierne bag fattigdomsydelserne om, at når vi rammer den 9. september, er der hverken flere jobs eller færre arbejdsløse. Tværtimod vil situationen være endnu dårligere for vores syge medborgere på kontanthjælp og integrationsydelse. For dem vil det opleves som en uretfærdig straf, at deres ydelse nedsættes, hvis de ikke kan skaffe 225 timers arbejde, uagtet hvor stor deres motivation end skulle være.
Vi støtter lovforslaget, selv om det langt fra er godt nok. Tak.