L 200 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Boligudvalget 2019-20
L 200 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Dato

J. nr.

31. maj 2020

2020-4876

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til forslag til

lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Forhøjelse af Lands-

byggefondens renoveringsramme i 2020 og digitalisering af det al-

mene byggeri)

Transport- og Boligministeriet hørte fra den 22. maj 2020 til den 31. maj 2020

en række myndigheder og organisationer over ovennævnte udkast.

1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til udka-

stet inden høringsfristens udløb: Akademisk Arkitektforening, BAT-kartellet,

–

Danmarksalmene boliger, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv,

Danske arkitektvirksomheder, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Ældre-

råd, Finans Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, KL, Landdistrikternes Fællesråd og TEKNIQ.

2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til

udkastet: Ankestyrelsen, ATP-ejendomme, Byggeskadefonden vedr. Bygnings-

fornyelse, Datatilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Institut for Men-

neskerettigheder, Landsbyggefonden og LOS.

3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til

udkastet: Advokatsamfundet, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bedre Psykiatri,

BOSAM, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark,

Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Fjernvar-

me, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advo-

kater, Danske Handicaporganisationer, Danske Lejere, Danske Regioner, Dan-

ske Udlejere, DANVA, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicap-

råd, DI, Digitaliseringsstyrelsen, EjendomDanmark, Ejerlejlighedernes Lands-

forening, Erhvervsstyrelsen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, For-

eningen Danske Revisorer, Foreningen til fremskaffelse af boliger for ældre og

enlige, Forsikring og Pension, Frivilligrådet, Husleje- og Beboerklagenævnsfor-

eningen, Håndværksrådet, Kollegiekontorerne i Danmark, KommuneKredit,

Kommunernes Revision

–

BDO, Lejernes Landsorganisation i Danmark, OK–

Fonden, Psykiatrifonden, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Ud-

satte, SAND De hjemløses Landsorganisation, SBi/AAU (Statens Byggeforsk-

ningsinstitut under Aalborg Universitet), Selveje Danmark, Sind, Socialcheffor-

L 200 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

eningen, Socialpædagogernes Landsforbund, Udbetaling Danmark, VIVE og

Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det

fremsatte lovforslag samt Transport- og Boligministeriets bemærkninger hertil.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der

ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet.

Transport- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige

indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets

Boligudvalg.

Arkitektforeningen

udtrykker sin støtte til forslaget og finder det vigtigt, at

aftalen om den forhøjede renoveringsramme og de grønne elementer sikrer, at

de kommende renoveringer og energirenoveringer kædes sammen med arki-

tektonisk kvalitet, komfort og helhedsorienterede løsninger for på den måde at

sikre værdiskabende løsninger til gavn for de beboerne, der bor i den almene

sektor. Arkitektforeningen havde gerne set, at beløbet i boligaftalen for renove-

ringsrammen var endnu højere, da det sandsynligvis ikke er nok til at dække

det reelle renoveringsbehov. Dermed er der en risiko for, at der vil dannes en

ny kø af renoveringsprojekter i Landsbyggefonden frem mod 2026.

Transport- og Boligministeriet

har ikke bemærkninger hertil.

BAT-kartellet, BL

–

Danmarksalmene boliger, Dansk Byggeri, Danske Arki-

tektvirksomheder, Dansk Erhverv og FRI

har fremsendt fælles høringssvar.

Høringsparterne kvitterer for den brede politiske opbakning til

”Grøn Boligaf-

tale 2020”,

som sikrer en afvikling af hele ventelisten på de 18,4 mia. kr. Det er

afgørende vigtigt for mange tusind beboere i den almene sektor over hele lan-

det, hvor nogle har ventet i op til 10 år på at få gennemført en nødvendig reno-

vering. Samtidig er det vigtigt, at aktiveringen af byggeriet kan være med til at

holde hånden under byggeerhvervet og beskæftigelsen i en svær situation med

coronakrise.

Endvidere finder høringsparterne, at den foreslåede grønne screening er yderst

fornuftig, og fordelingen af aktiveringen af de 18,4 mia.kr. på hhv. 2020 og

2021 hviler på en forudsætning om, at en grøn screening af de 6,5 mia.kr. vil

afdække et dybere grønt potentiale, som det tager lidt længere tid af realisere,

hvorfor disse renoveringer først kan iværksættes i 2021.

Høringsparterne finder dog, at det forekommer forhastet at konkludere, at det

på baggrund af en endnu ikke gennemført screening kan fastsættes, at gennem-

Side 2/6

L 200 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

førelse af 6,5 mia.kr. af den samlede kø af renoveringer på 18,4 mia.kr. må af-

vente til 2021. Det synes mere robust at forudsætte, at alle renoveringerne i

køen skal igangsættes hurtigt efter en screening, men så måske tilføje en anta-

gelse om, at en tredjedel af de 18,4 mia.kr. forventeligt først igangsættes i 2021.

Dermed sikres der en fornøden fleksibilitet.

Høringsparterne er endelig tilfredse med, at der med lovforslaget sker en styr-

kelse af Landsbyggefondens muligheder i forhold til en digitalisering, hvilket

både kan bidrage til kvalitet, effektivitet og de grønne potentialer i byggeriet.

Transport- og Boligministeriet

skal bemærke, at udkast til lovforslaget udmøn-

ter boligaftalen, hvoraf det klart fremgår, hvordan Landsbyggefondens venteli-

ste skal afvikles. Aftalepartiernes beslutning om at opdele ventelisten i to dele,

hvoraf 2/3 dele skal afvikles i 2020 og 1/3 del i 2021 er et resultat af en række

overvejelser, som bl.a. har bygget på de oplysninger om ventelisteprojekterne,

som var tilgængelige på tidspunktet for aftaleindgåelsen, og som Landsbygge-

fonden har bidraget med. Hertil kommer overvejelserne af samfundsøkono-

misk karakter. Nærværende forslag udmønter således en bred politisk aftale,

hvori man har antaget, at 2/3 dele kan gennemføres allerede i 2020.

Dansk Energi

finder det positivt med et styrket grønt fokus i renoveringsind-

satsen i den almene boligsektor. Projekter, som bidrager til et lavere klimaaf-

tryk, bør vægte i den grønne screening, og dermed bør projekter, der generelt

bidrager til reelle CO2-reduktioner også prioriteres i tildelingen af midler. Des-

uden mener Dansk Energi, at det er meget positivt, at der også medfølger et

fokus på digitalisering, styring og bedre datagrundlag om bygninger, så vi får et

bedre vidensgrundlag for, hvordan bygninger også kan bidrage til fleksibilitet i

vores energisystem.

Transport- og Boligministeriet

har ikke bemærkninger hertil.

Danske Studerendes Fællesråd

har udtrykt en ret stor utilfredshed med lov-

forslaget for nærværende, da det overordnet set ikke indebærer nybyggeri. Fæl-

lesrådet finder, at der er et massivt behov for flere betalelige, bæredygtige boli-

ger i og omkring vores studiebyer. Et behov, der i aftalen i høj grad glemmes. At

nybyggeri er nærmest fraværende her, forpligtiger på, at man prioriterer selv-

stændigt at finde midler til flere studieboliger. Fællesrådet håber, at dette vil

indgå i arbejdsgruppen omkring flere billigere boliger, der er en del af den

overordnede aftale.

Transport- og Boligministeriet

har ikke bemærkninger hertil, idet Danske Stu-

derendes Fællesråds bemærkninger falder uden for nærværende lovforslags

formål og indhold som omhandler renoveringsrammen for Landsbyggefonden.

Danske Ældreråd

er tilfredse med, at der med boligaftalen 2021-2026 er sær-

skilt fokus på at øge indsatsen med bedre tilgængelighed i den almene boligsek-

Side 3/6

L 200 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

tor. Rådet finder, at det er vigtigt at rette fokus mod den almene sektor og øge

antallet af ældreegnede almene boliger. Danske Ældreråd opfordrer til at

Landsbyggefondens bestyrelse, i deres vurdering og tildeling, også inddrager

demografisk stigning i ældre borgere over 60+. Danske Ældreråd håber på, at

lovforslaget vil sikre ikke alene sundere og grønnere almene boliger, men også

flere ældreegnede boliger.

Transport- og Boligministeriet

har ikke bemærkninger hertil.

Finans Danmark

ser positivt på, at man på denne måde kombinerer en væ-

sentlig indsats i retning af at gøre den almene sektor mere grøn og bæredygtig

med tiltag, der skal imødegå en række af de samfundsøkonomiske udfordrin-

ger, der er en konsekvens af COVID-19-krisen.

Finans Danmark understreger vigtigheden af, at det sikres, at Landsbyggefon-

den også fremover har tilstrækkelige midler til at fortsætte sin støtte til boligor-

ganisationerne og kunne leve op til intentionerne bag aftalen om statsgarante-

rede realkreditlån.

Finans Danmark henviser til, at det fremgår af bemærkningerne, at forslaget

ikke har nogen økonomiske konsekvenser for hverken stat eller kommuner.

Finans Danmark bemærker i den forbindelse, at re/garantiforpligtelserne i

henhold til forslaget øges væsentligt, hvilket vil have økonomiske konsekvenser

i det omfang, re/garantierne bliver effektive.

Transport- og Boligministeriet

skal bemærke, at garantiforpligtelser er et fast

element i finansieringsmodellen for almene boliger. Det gælder for både ny-

byggeri og renoveringsstøtte.

FSR

–

danske revisorer

støtter de initiativer, der ud fra en miljøprioriterings-

mæssig synsvinkel vil medvirke til at afvikle den venteliste, der pt. udgør et

meget væsentligt beløb, og som vidner om et stort renoveringsbehov i almen-

sektoren. Forslaget synes at være til gavn for både byggerierhvervet og lejerne i

almene boliger. Der vil også være en samfundsmæssig gevinst i form af miljø-

forbedrende renoveringer, der vil medvirke til Danmarks grønne omstilling.

Endelig vil det være med til at stimulere den økonomiske aktivitet og skabe

øget beskæftigelse i Danmark for at afbøde virkninger af COVID-19-krisen.

Transport- og Boligministeriet

har ikke bemærkninger hertil.

bemærker overordnet, at det er positivt, at boligaftalens ekstraordinært

store renoveringsramme udmøntes til renoveringer i boligafdelinger på tværs af

landet på en måde, der også gavner CO2-reduktion og beskæftigelse.

KL efterspørger en bevilling til boligsociale indsatser, der muliggør en bredere

indsats, end det er tilfældet i dag.

Side 4/6

L 200 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

KL bemærker, at driftsstøtteordningen er særligt væsentlig i dele af landet og

bevillingen hertil skal være tilstrækkelig til kunne sikre en konkurrencedygtig

leje i forhold til det omgivende boligmarked.

KL bemærker, at lovforslagets fremrykning af renoveringssager fra Landsbyg-

gefonden kø også forudsætter en væsentlig stigning i antallet af kommunale

godkendelsessager til politisk godkendelse. Der er allerede nu taget initiativer i

kommuner for at imødegå en øget aktivitet.

KL vil gerne indgå i den videre dialog om analyser om det kommunale tilsyn,

henlæggelser, tilgængelighedsboliger, seniorbofællesskaber, beboerbetaling

m.v., som skal udarbejdes som opfølgning på boligaftalen.

Transport- og Boligministeriet

skal bemærke, at udkast til lovforslaget udmøn-

ter kun den del af boligaftalen, som handler om fremrykkede indsatser. Det

bemærkes, at der allerede er afsat midler til boligsociale indsatser i de udsatte

boligområder frem til 2026 med aftalerne om bekæmpelse af parallelsamfund

på boligområdet fra 2018. For så vidt angår nærmere regler om omfanget af og

vilkårene for tilsagn om støtte, vil disse blive fastsat af Landsbyggefonden.

Landdistrikternes Fællesråd

finder det særdeles positivt, at regeringen med

det foreliggende lovforslag tager initiativ til at nedbringe ventelisten til støttede

renoveringer. Dette vil øge omsætningen i en række erhverv knyttet til særligt

bygge- og anlægssektoren, ligesom det vil øge beskæftigelsen. Landdistrikter-

nes Fællesråd mener, at det er positivt, at aftalen forudsætter, at renoveringer

skal bidrage til den grønne omstilling. Landdistrikternes Fællesråd foreslår i

forlængelse af ovenstående, at der ydermere lægges vægt på geografi i vurde-

ringen af ansøgninger, således man sikrer, at Landsbyggefondens forøgede

renoveringsramme også tilgodeser landdistrikterne.

Transport- og Boligministeriet

har ikke bemærkninger hertil.

TEKNIQ Arbejdsgiverne

henviser til, at det fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget, at der under Landsbyggefondens gældende regulativer ikke ydes

ydelsesstøtte til energibesparende foranstaltninger, der ligger ud over de gæl-

dende krav i bygningsreglementet. Dette mener TEKNIQ Arbejdsgiverne er

med til at bremse energibesparelser, som er totaløkonomisk rentable, og som

dermed kan nedbringe beboernes boligudgifter og reducere klimabelastningen.

Derfor skal Landsbyggefondens regulativer ændres på dette punkt, hvilket det

også fremgår af bemærkningerne vil ske. TEKNIQ Arbejdsgiverne mener, at det

er vigtigt, at reglerne udformes på en måde, så de understøtter gennemførelsen

af flest mulige totaløkonomisk rentable energibesparelser. Derfor anbefaler

TEKNIQ Arbejdsgiverne, at udkast til ændring af regulativet sendes i offentlig

høring inden ministerens godkendelse, med henblik på at sikre en optimal ud-

formning af reglerne.

Side 5/6

L 200 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Transport- og Boligministeriet

skal bemærke, at Landsbyggefondens bestyrel-

se har kompetence til at fastsætte nærmere regler om omfanget og vilkårene for

meddelelse af tilsagn om støtte til renoveringsprojekter. Dette er således

Landsbyggefondens bestyrelse, der selv fastsætter proceduren omkring udar-

bejdelse af et ny regulativ. Boligministeren godkender regulativet.

Side 6/6