L 2 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsbrev, fra finansministeren

Finansudvalget 2019-20
L 2 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 2

Folketinget 2019-20

Fremsat den 2. oktober 2019 af finansministeren (Nicolai Wammen)

Forslag

til

Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for

finansåret 2023

§ 1.

Det statslige udgiftsloft for finansåret 2023 fastsættes

til 507,7 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgif‐

ter udgør 225,8 mia. kr., og det statslige delloft for ind‐

komstoverførsler udgør 281,9 mia. kr.

Stk. 2.

Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2023

fastsættes til 262,5 mia. kr.

Stk. 3.

Det regionale udgiftsloft for finansåret 2023 fast‐

sættes til 121,2 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for

sundhedsområdet udgør 118,6 mia. kr., og det regionale del‐

loft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,6 mia. kr.

§ 2.

Uanset § 1, stk. 1, kan finansministeren foretage en

omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter og

det statslige delloft for indkomstoverførsler for finansåret

2023, i det omfang det er begrundet i permanente ændringer

i fordelingen af udgifter omfattet af det statslige delloft for

driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførs‐

ler.

Stk. 2.

Finansministeren orienterer Folketingets Finansud‐

valg om omfordelinger efter stk. 1 og offentliggør oplysnin‐

ger herom på Finansministeriets hjemmeside.

§ 3.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har virkning for finansåret 2023.

§ 4.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

AE002725

Finansmin., j.nr. 2019/5949

L 2 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsbrev, fra finansministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at fastsætte konkrete niveauer

for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finans‐

året 2023, jf. budgetlovens § 6, stk. 1.

Danmarks økonomiske politik tilrettelægges overordnet

efter, at de offentlige finanser holdes inden for de grænser,

der følger af budgetloven og EU-bestemmelser. For at un‐

derstøtte at udgifterne holder sig inden for det planlagte, er

der indført et udgiftspolitisk styringssystem, hvormed der

fastsættes årlige udgiftslofter for henholdsvis stat, kommu‐

ner og regioner. Udgiftslofterne fastsætter en øvre grænse

for nærmere bestemte faktiske udgifter i finansåret, jf. bud‐

getlovens § 5, stk. 2.

Lovforslaget afspejler udgiftslofter, der er i overensstem‐

melse med en opdateret mellemfristet 2025-fremskrivning,

der er baseret på regeringens politiske forslag til finanslov

for finansåret 2020, og som er i overensstemmelse med et

mål om strukturel balance på de offentlige finanser i 2025.

De foreslåede udgiftslofter for 2023 afspejler således kon‐

sekvenserne af regeringens konkrete politiske prioriteringer

på finanslovforslaget for 2020, herunder en række varige

skatte- og afgiftsforøgelser samt en fremrykket udmøntning

af det finanspolitiske råderum, som øger de udgiftsmæssige

rammer i 2020-2023.

Lovforslaget afspejler endvidere, at det kommunale mo‐

derniserings- og effektiviseringsprogram og ompriorite‐

ringsbidraget på regionale udgifter til administration på

sundhedsområdet og på udviklingsområdet er afskaffet som

led i de indgåede økonomiaftaler med kommunerne og re‐

gionerne for 2020.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Budgetloven og udgiftslofter

Det følger af budgetlovens § 6, stk. 1, at finansministeren

samtidig med forslaget til finanslov kan fremsætte et forslag

til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

regioner for det fjerde af de følgende finansår.

Lovforslaget bygger på en makroøkonomisk 2025-frem‐

skrivning. De konkrete forudsætninger for den mellemfriste‐

de fremskrivning, der ligger til grund for loftsfastsættelsen,

er beskrevet i »Opdateret 2025-forløb, oktober 2019: Grund‐

lag for udgiftslofter 2023«, der findes på Finansministeriets

Tabel 1

Udgiftslofter for staten for finansåret 2023

Mia. kr. (2020 pris- og lønniveau)

Statsligt delloft for driftsudgifter

2023

225,8

hjemmeside til understøttelse af Folketingets behandling af

lovforslaget.

Der fastsættes i § 1 overordnet tre separate udgiftslofter

for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Det statslige

udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis driftsud‐

gifter og indkomstoverførsler. Det kommunale udgiftsloft er

en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til ser‐

vice, mens det regionale udgiftsloft er opdelt i to dellofter

for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udvik‐

lingsopgaver.

Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder

kroner med én decimal. Udgiftslofterne skal overholdes af

stat, kommuner og regioner hver især og må ikke overskri‐

des med henvisning til en samlet overholdelse af summen af

udgiftslofterne for de tre sektorer til sammen.

2.2. Baggrunden for de foreslåede udgiftslofter for stat,

kommuner og regioner for finansåret 2023

2.2.1. Fastsættelse af udgiftslofter for 2023

Udgiftslofterne for 2023 fastsættes med afsæt i den forud‐

satte udgiftsudvikling i en fremskrivning af dansk økonomi,

hvor de årlige strukturelle offentlige underskud højst må ud‐

gøre 0,5 pct. af BNP, og hvor de mellemfristede mål for den

offentlige saldo og holdbarhedsindikatoren er opfyldt. Frem‐

skrivningen er udelukkende baseret på reformer og initiati‐

ver, der er fundet flertal for i Folketinget.

Udgiftslofterne for 2023 er på den baggrund fastsat i over‐

ensstemmelse med en opdateret mellemfristet 2025-frem‐

skrivning i oktober 2019, der er baseret på regeringens poli‐

tiske finanslovforslag for 2020, og som er i overensstem‐

melse med det mellemfristede mål om strukturel balance på

de offentlige finanser i 2025.

2.2.2. Fastsættelse af udgiftsloft for staten

Fastsættelsen af det statslige delloft for driftsudgifter føl‐

ger samme principper som ved fastsættelsen af udgiftslofter‐

ne for 2014-2022. Det statslige delloft for driftsudgifter er

på den baggrund fastlagt med udgangspunkt i de budgettere‐

de udgifter under det statslige delloft for driftsudgifter i

2020, den årlige vækst i råderummet (højest mulige offentli‐

ge forbrugsvækst), udviklingen i bidragene til EU og øvrige

overførsler til udlandet samt fremskrivningen af udgifterne

til forskning og udvikling. Det statslige delloft for driftsud‐

gifter udgør 225,8 mia. kr.

L 2 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsbrev, fra finansministeren

Statsligt delloft for indkomstoverførsler

Det er lagt til grund, at det finanspolitiske råderum som

udgangspunkt placeres under det statslige delloft for drifts‐

udgifter. Prioriteringen og fordelingen mellem det statslige

og de kommunale og regionale udgiftslofter vil i henhold til

budgetloven kunne justeres løbende, blandt andet i forbin‐

delse med det årlige bloktilskudsaktstykke, jf. budgetlovens

§ 8, stk. 1.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter ik‐

ke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler og omfatter

blandt andet udgifter til folkepension, førtidspension, efter‐

løn og SU samt visse lovbundne driftsudgifter i forbindelse

med beskæftigelsesindsatsen, jf. budgetlovens § 9, stk. 4.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler er fastsat med

afsæt i den forudsatte udvikling i de ikke-ledighedsrelatere‐

de indkomstoverførsler i den mellemfristede fremskrivning.

Selve loftsfastsættelsen tager udgangspunkt i budgetteringen

af udgifterne på de konkrete finanslovskonti for det tredje

budgetoverslagsår (BO3-året) på forslag til finanslov for fi‐

nansåret 2020.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler afspejler og‐

så, at der i lighed med 2018-22 er indregnet en udsvingsbuf‐

fer på 5 mia. kr. Udsvingsbufferen svarer til ca. 2 pct. af de

samlede udgifter under det statslige delloft for indkomst‐

overførsler og udgør en sikkerhedsmargin til finansiering af

eventuelle statslige merudgifter til indkomstoverførsler om‐

fattet af det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør på den

baggrund 281,9 mia. kr. i 2023, jf. tabel 1.

De konkrete beregningsforudsætninger er dokumenteret i

Notat om fastsættelse af udgiftslofter for 2023,

der er offent‐

liggjort på Finansministeriets hjemmeside.

2.2.2.1. Afgrænsning af de statslige dellofter

Det statslige delloft for driftsudgifter er en øvre grænse

for bl.a. de statslige nettodriftsudgifter, jf. budgetlovens § 9,

stk. 2.

Delloftet for driftsudgifter er afgrænset med udgangspunkt

i den afgræsning af delloftet, der fremgår af bemærkninger‐

ne til budgetlovens § 9, stk. 2, jf. Folketingstidende

2011-2012, A, L 174 som fremsat, side 15-16. I forlængelse

heraf er der lagt yderligere præciserende forudsætninger om

afgrænsning af delloftet til grund for fastsættelsen af dellof‐

tet. Det er med lovforslaget således forudsat, at det statslige

delloft for driftsudgifter indeholder følgende typer af udgif‐

ter:

●

Befordringstilskud i tilfælde, hvor tilskuddet ydes som

driftstilskud til en virksomhed. Undtaget er befordrings‐

tilskud, der har karakter af et indkomstsupplerende til‐

skud og ydes på baggrund af et individuelt retskrav,

selvom tilskuddet gives til fx virksomhed. Denne type

tilskud indgår under det statslige delloft for indkomst‐

overførsler.

281,9

●

Engangstilskud til udlændinge som led i repatriering.

●

Rammestyrede indkomstoverførsler, hvor der ikke er et

lovfastsat retskrav til ydelsen. Det gælder fx livslange

ydelser under Kulturministeriets område.

●

Indkomsterstattende eller indkomstsupplerende erstatnin‐

ger, der ydes af staten i egenskab af arbejdsgiver, indgår

ikke under delloftet for indkomstoverførsler, men som

en driftsudgift under delloftet for driftsudgifter.

Det er i lovforslaget endvidere forudsat, at det statslige

delloft for driftsudgifter som udgangspunkt ikke omfatter

udgifter til tilskud i tilfælde, hvor der er tale om tilskud til

anlægsprojekter. Det omfatter bl.a. statens ydelsesstøtte til

alment nybyggeri samt udgifter og indtægter, der er knyttet

direkte hertil, herunder bl.a. ungdomsboligbidrag, tilskud til

opførelse af servicearealer i forbindelse med ældreboliger

og Landsbyggefondens bidrag til finansiering af alment ny‐

byggeri. Hertil er hensættelser knyttet til ovennævnte udgif‐

ter og indtægter ikke omfattet af det statslige delloft for

driftsudgifter. Hensættelser knyttet til tidligere støtteordnin‐

ger, hvor der ikke kan gives nye tilsagn, vedrørende almene

boliger, støtte til andelsboliger, byfornyelse m.v. er desuden

uden for det statslige delloft for driftsudgifter.

Endvidere er det forudsat, at tilskud til EU, der vedrører

viderebetalinger af indtægter fra told og afgifter, ikke indgår

under delloftet for driftsudgifter.

Det er ligeledes forudsat, at det statslige delloft for drifts‐

udgifter ikke omfatter udgifter til grundtilskud for flygtnin‐

ge og familiesammenførte udlændinge i den 3-årige intro‐

duktionsperiode fastsat i henhold til lov om integration af

udlændinge i Danmark samt driftsudgifter til aktivering m.v.

af personer, der modtager en indkomstoverførsel. Driftsud‐

gifter til aktivering m.v. af ydelsesmodtagere betragtes som

lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelses‐

indsatsen under det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør i hen‐

hold til budgetlovens § 9, stk. 4, en øvre grænse for de stats‐

lige udgifter i året til indkomstoverførsler m.v., herunder

lovbundne udgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsat‐

sen. Undtaget herfor er dog løntilskud og lovbundne drifts‐

udgifter til aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede

indkomstoverførsler, jf. budgetlovens § 9, stk. 5.

Det er ligeledes forudsat, at det statslige delloft for ind‐

komstoverførsler ikke omfatter bevillinger, der udelukkende

dækker løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktive‐

ring af kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. I de

tilfælde, hvor der er tale om et samlet tilskud, der ikke alene

vedrører udgifter til aktivering af modtagere af ledighedsre‐

laterede indkomstoverførsler, men også eksempelvis udgif‐

ter til efteruddannelse af og løntabsgodtgørelse til beskæfti‐

gede, er bevillingen under det statslige delloft for indkomst‐

overførsler. Herunder hører fx udgifter til jobrotationsord‐

ninger på Beskæftigelsesministeriets område. Ligeledes er

fx bevillingerne til mentorer, befordringsgodtgørelse og

L 2 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsbrev, fra finansministeren

hjælpemidler på Beskæftigelsesministeriets område under

det statslige delloft for indkomstoverførsler, da bevillinger‐

ne ikke udelukkende dækker udgifter vedrørende kontant‐

hjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.

Tabel 2

Udgiftsloft for kommuner for finansåret 2023

Mia. kr. (2020 pris- og lønniveau)

Kommunalt loft for serviceudgifter

Det kommunale udgiftsloft for 2023 er fastsat med ud‐

gangspunkt i det kommunale udgiftsloft i 2020 som fastsat

på finanslovforslaget for 2020. Det bemærkes, at det kom‐

munale udgiftsloft for 2023 afspejler, at der i forbindelse

med Aftale om kommunernes økonomi for 2020 er indgået

aftale om at afskaffe det kommunale moderniserings- og ef‐

fektiversingsprogram fra og med 2020.

Ved de kommunale nettodriftsudgifter til service forstås

de kommunale nettodriftsudgifter fratrukket udgifter vedrø‐

rende forsyningsvirksomheder, udgifter vedrørende almene

ældreboliger, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering

af regionernes sundhedsvæsen, udgifter til overførsler og

budgetgaranterede områder samt udgifter vedrørende forsik‐

rede ledige, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som

Tabel 3

Udgiftslofter for regioner for finansåret 2023

Mia. kr. (2020 pris- og lønniveau)

Delloft for sundhedsområdet

Delloft for regionale udviklingsopgaver

Delloftet for sundhedsområdet for 2023 er fastsat med ud‐

gangspunkt i delloftet for sundhedsområdet i 2020 som fast‐

sat på finanslovforslaget for 2020. Det bemærkes, at dellof‐

tet for sundhedsområdet for 2023 afspejler, at der i forbin‐

delse med Aftale om regionernes økonomi for 2020 er ind‐

gået aftale om at afskaffe omprioriteringsbidraget på sund‐

hedsområdet fra og med 2020.

Delloftet omfatter i henhold til budgetloven § 11, stk. 2,

de regionale nettodriftsudgifter til sundhedsområdet og ud‐

gifter til medicintilskud på hovedkonto 1 i henhold til den

autoriserede regionale kontoplan i Budget- og regnskabssy‐

stem for regioner med tillæg af en forholdsmæssig andel af

fællesudgifter (nettodriftsudgifter) til administration m.v. fra

hovedkonto 4 og eksklusiv en forholdsmæssig andel af ren‐

ter m.v. fra hovedkonto 5. Nettodriftsudgifterne omfatter

driftsudgifter fratrukket driftsindtægter, som skal opføres på

henholdsvis driftskonto og statsrefusionskonto i henhold til

den autoriserede regionale kontoplan. Udgifter til medicin‐

tilskud omfatter udgifter, der skal opføres på funktion

1.20.12 i henhold til den autoriserede regionale kontoplan.

2.2.3. Fastsættelse af udgiftsloft for kommunerne

Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kom‐

munale nettodriftsudgifter til service i finansåret. Det kom‐

munale udgiftsloft for 2023 udgør 262,5 mia. kr.

2023

262,5

fremsat, side 20. De kommunale nettodriftsudgifter til servi‐

ce omfatter de samlede nettodriftsudgifter på det specialise‐

rede socialområde opgjort eksklusiv indtægter fra den cen‐

trale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager.

2.2.4. Fastsættelse af udgiftsloft for regionerne

Det regionale udgiftsloft består efter budgetlovens § 11,

stk. 1, af to særskilte dellofter for henholdsvis sundhedsom‐

rådet og de regionale udviklingsopgaver og udgør en øvre

grænse for de regionale nettodriftsudgifter på de to områder,

jf. budgetlovens § 11, stk. 2 og 3. Der kan ikke prioriteres på

tværs af de to områder. Det regionale delloft for sundheds‐

udgifter for 2023 udgør 118,6 mia. kr., mens det regionale

delloft for udviklingsopgaver for 2023 udgør 2,6 mia. kr.

2023

118,6

2,6

Delloftet omfatter dermed bl.a. hele sygehusområdet, medi‐

cintilskud og de praktiserende læger og speciallæger.

Delloftet for det regionale udviklingsområde for 2023 er

tilsvarende fastsat med udgangspunkt i delloftet for det regi‐

onale udviklingsområde i 2020 som fastsat på finanslovfor‐

slaget for 2020. Det bemærkes, at delloftet for det regionale

udviklingsområde for 2023 afspejler, at der i forbindelse

med Aftale om regionernes økonomi for 2020 er indgået af‐

tale om at afskaffe omprioriteringsbidraget på det regionale

udviklingsområde fra og med 2020.

Delloftet omfatter i henhold til budgetlovens § 11, stk. 3,

de regionale nettodriftsudgifter til regional udvikling på ho‐

vedkonto 3 i henhold til den autoriserede regionale konto‐

plan med tillæg af en forholdsmæssig andel af fællesudgifter

(nettodriftsudgifter) til administration m.v. fra hovedkonto 4

og eksklusiv en forholdsmæssig andel af renter m.v. fra ho‐

vedkonto 5. Nettodriftsudgifterne omfatter driftsudgifter fra‐

trukket driftsindtægter, som skal opføres på driftskonto og

statsrefusionskonto i henhold til den autoriserede regionale

kontoplan. Delloftet omfatter dermed bl.a. tilskud til kollek‐

tiv trafik og regionernes indsats på miljøområdet.

L 2 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsbrev, fra finansministeren

2.2.5. Øvrige forhold

Udgiftslofterne kan reguleres bl.a. som følge af ændret ud‐

gifts- eller opgavefordeling samt pris- og lønregulering eller

lignende tekniske korrektioner, jf. budgetlovens § 8.

2.3. Omfordeling mellem det statslige delloft for

driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler

I henhold til budgetlovens § 8 kan finansministeren i en

række tilfælde administrativt ændre på de fastsatte udgifts‐

lofter. Det gælder fx i ændring af fordelingen af lofterne

mellem de tre sektorer (staten, regioner og kommuner) i for‐

bindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke samt tekniske

justeringer, herunder ændrede pris- og lønskøn.

Bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 1, fastsætter i for‐

længelse heraf, at finansministeren administrativt kan fore‐

tage en omprioritering mellem de to statslige dellofter, så‐

fremt der er tale om permanente ændringer i fordelingen af

udgifter under de to dellofter.

Ved permanente ændringer forstås bl.a. ændringer som

følge af udmøntning af reserver, der er placeret under det

statslige delloft for driftsudgifter, samt ændringer som følge

af diskretionære tiltag, der permanent ændrer udgiftsforde‐

lingen mellem de to dellofter.

Det er ikke muligt at omprioritere den afsatte reserve

under delloftet for indkomstoverførsler til delloftet for

driftsudgifter, jf. bemærkningerne til budgetlovens § 9, stk.

4, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som fremsat,

side 18.

Endvidere fastsætter bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk.

2, at finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg

om ændringer i fordelingen mellem det statslige delloft for

driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler

og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets

hjemmeside.

Folketingets Finansudvalg vil løbende blive orienteret om

ændringer af de to statslige dellofter i publikationen Udgifts‐

lofter og statens finanser som en del af den regelmæssige

orientering om den aktuelle status for statens finanser.

3. Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller

implementeringskonsekvenser for det offentlige.

9. Sammenfattende skema

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen

sendt i høring, da finansministeren i henhold til budgetlo‐

vens § 6, stk. 1, samtidig med finanslovforslaget kan frem‐

sætte forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat,

kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finansår.

I henhold til pkt. 2.1.2.2. i de almindelige bemærkninger til

budgetloven, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som

fremsat, side 6, skal fastsættelsen bygge på en opdateret

samfundsøkonomisk fremskrivning. Lovforslaget er baseret

på en opdateret mellemfristet 2025-fremskrivning (oktober

2019), der tager udgangspunkt i finanslovforslaget for 2020,

hvorfor det ikke tidsmæssigt har været muligt at sende lov‐

forslaget i høring forinden fremsættelsen.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring

med frist den 30. oktober 2019 hos følgende myndigheder,

organisationer mv.: Danmarks Nationalbank, Danske Regio‐

ner, Formandskabet for De Økonomiske Råd, KL og Rigsre‐

visionen.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

L 2 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsbrev, fra finansministeren

Økonomiske konsekvenser for er‐

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er‐

hvervslivet

Administrative konsekvenser for bor‐

gerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper for

implementering af erhvervsrettet EU-

regulering/Går videre end minimums‐

krav i EU-regulering (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastsætter i

stk. 1

det statslige udgiftsloft

for finansåret 2023 til 507,7 mia. kr., hvoraf det statslige

delloft for driftsudgifter udgør 225,8 mia. kr., og det statsli‐

ge delloft for indkomstoverførsler udgør 281,9 mia. kr.

Endvidere fastsætter bestemmelsens i

stk. 2

det kommuna‐

le udgiftsloft for finansåret 2023 til 262,5 mia. kr.

I bestemmelsens

stk. 3

fastsættes det regionale udgiftsloft

for finansåret 2023 til 121,2 mia. kr., hvoraf det regionale

delloft for sundhedsområdet udgør 118,6 mia. kr., og det re‐

gionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,6

mia. kr.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af be‐

stemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærk‐

ninger pkt. 2.2.

Til § 2

Bestemmelsen fastsætter i

stk. 1,

at finansministeren uan‐

set § 1 kan foretage en omfordeling mellem det statslige del‐

loft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomst‐

overførsler for finansåret 2023, i det omfang det er begrun‐

det i permanente ændringer i fordelingen af udgifter omfat‐

tet af det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige

delloft for indkomstoverførsler.

Endvidere fastsætter bestemmelsen i

stk. 2,

at finansmini‐

steren orienterer Folketingets Finansudvalg om omfordelin‐

ger mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det

statslige delloft for indkomstoverførsler og offentliggør op‐

lysninger herom på Finansministeriets hjemmeside.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af be‐

stemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærk‐

ninger pkt. 2.3.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter i

stk. 1,

at loven træder i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Endvidere fastsætter bestemmelsen i

stk. 2,

at loven har

virkning fra 2023. Baggrunden for ikrafttrædelsesbestem‐

melsen er, at finansministeren ifølge budgetlovens § 7, stk.

2, lægger de gældende udgiftslofter for 2020-2022 samt for‐

slaget til udgiftslofter for det nye fjerdeår 2023 til grund for

budgetteringen af forslagene til finanslove for finansårene

2020 til 2023.

Det er således nødvendigt, at loven træder i kraft samtidig

med finansloven for 2020, så de på finansloven indeholdte

udgiftslofter svarer til de gældende udgiftslofter.

Til § 4

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn‐

land i lighed med budgetloven.