Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af lovforslag nr. L 199:

Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Yderligere udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udskydelse af angivelses- og betalingsfrister for moms, forlængelse af afgiftsperioder for moms samt midlertidige lempelser af regler om fuld skattepligt, regler om lempeligere beskatning af udenlandsk lønindkomst og regler om forskerskatteordningen som følge af covid-19 m.v.).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 02.06.2020).

Forhandlingen er åben. Hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Det har været helt afgørende for Socialdemokratiet, at danske virksomheder og lønmodtagere kommer bedst muligt gennem de udfordringer, som covid-19 har medført. Derfor har vi ønsket at give en hjælpende hånd til de danske virksomheder for at sikre danske lønmodtagere og arbejdspladser.

Som led i hjælpepakkerne forlængede et samlet Folketing fristen for afregning af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms tilbage i marts, så virksomhederne fik en markant forbedring af deres likviditet. Men covid-19 er fortsat aktuel, og derfor er der også behov for en yderligere forlængelse af betalingsfristerne. Derfor har lovforslaget, vi behandler her i dag, til formål at udskyde betalingsfristerne for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms igen, så der sker en mere lempelig tilbagevenden til de normale betalingsfrister og virksomhedernes likviditet styrkes yderligere. Men formålet er også midlertidigt at lempe for visse utilsigtede skattemæssige konsekvenser som følge af, at covid-19 har medført begrænsninger for, hvor en person kan opholde sig, hvor et arbejde kan udføres fra, og hvordan en virksomhed kan drive forretning.

I forslaget foreslås det, at betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for månederne august, september og oktober 2020 udskydes med henholdsvis ca. 4½, 5½ og 6½ måned. Med den foreslåede udskydelse vil betalingsfristerne blive udskudt til første halvår af 2021, hvilket vil give virksomhederne bedre tid til at konsolidere sig igen. Derudover undgås frister med dobbeltbetalinger og 3 måneder i træk med to betalinger inden for samme måned.

Desuden foreslås det, at betalingsfristerne for virksomheder, der afregner moms månedligt, udskydes for månederne juli og august 2020 med henholdsvis 15 og 7 dage, således at de månedsafregnende virksomheder får en mere lempelig overgang til de normale betalingsfrister. For mellemstore virksomheder foreslås det, at momsperioderne bestående af tredje og fjerde kvartal 2020 sammenlægges, hvorved betalingsfristen for tredje kvartal udskydes til at være sammenfaldende med betalingsfristen for fjerde kvartal.

Dertil foreslås en række midlertidige lempelser af reglerne om fuld skattepligt, reglerne om lempeligere beskatning af udenlandsk lønindkomst, ligningslovens § 33 A, og reglerne om forskerskatteordningen. Herved undgås, at bl.a. udlandsdanskere, udstationerede og personer på forskerskatteordningen overgår til almindelig dansk beskatning på grund af situationen med covid-19.

Det foreslås, at forslaget hastebehandles, så de omfattede virksomheder kan få fordel af forslaget hurtigst muligt. Forslaget om udskydelse af betalingsfristerne forudsætter en række systemmæssige ændringer i skatteforvaltningens systemer, hvorfor det er nødvendigt, at lovforslaget træder i kraft senest den 15. juni 2020. Socialdemokratiet støtter naturligvis forslaget. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Anne Honoré Østergaard, Venstre.

I marts måned vedtog et samlet Folketing at udskyde virksomhedernes betalingsfrister for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms midlertidigt. På den måde fik virksomhederne mulighed få at råde over beløbene længere. Tiltagene har styrket virksomhedernes likviditet i andet kvartal af 2020, og virksomhederne kan nu se frem til, at de udskudte betalinger primært falder i tredje kvartal og derfor vil klemme likviditeten i tredje kvartal.

Regeringen har haft nedsat en ekspertgruppe, som foreslår, at der kommer en mere lempelig tilbagevenden til normale betalingsfrister for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms. Konkret foreslås det, at betalingsfristerne for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for august, september og oktober udskydes med henholdsvis 4½, 5½ og 6½ måned, at der indføres en gradvis udfasning af de forlængede betalingsfrister for moms for store virksomheder, så fristen for juli 2020 udskydes med 15 dage og fristen for august udskydes med 7 dage, og at afgiftsperioden for moms for tredje kvartal 2020 for mellemstore virksomheder sammenlægges med afgiftsperioden for fjerde kvartal. Herved vil momsen for den samlede periode senest skulle betales den 1. marts.

Derudover indeholder lovforslaget visse midlertidige lempelser for bl.a. udlandsdanskere, udstationerede og personer på forskerskatteordningen.

Venstre kan støtte lovforslaget, da det tilfører virksomhederne yderligere likviditet og sikrer en skattemæssigt holdbar situation for udlandsdanskere, udstationerede og personer på forskerskatteordningen. Det vil være ærgerligt, hvis en presset likviditet i tredje kvartal spolerer de gode resultater, som hjælpepakkerne har skabt indtil nu. Det kan være et spørgsmål om liv eller død for mange virksomheder. Det er afgørende at hjælpe virksomhederne og dermed støtte arbejdspladserne og jobskabelsen. Derfor er det afgørende med en klog normalisering gennem udskudte frister.

Vi er i Venstre i særdeleshed glade for, at der endelig kom en afklaring i forhold til udlandsdanskere og udstationerede. Venstre har stillet spørgsmål og presset ministeren til at gøre noget ved denne problemstilling. Det er dejligt, at ministeren nu er blevet færdig med sine måske lidt for lange overvejelser og nu er kommet med et forslag.

Men vi er bekymrede. Danmark står i en meget alvorlig økonomisk krise. Ledighedskøen er vokset med næsten 50.000 på kort tid, og 200.000 er stadig på lønkompensation. Den stigende ledighed skal vi have bremset, og vi skal have genvundet de mange private jobs, der er gået tabt. Det er fint, at regeringen udskyder betalingsfristerne, men i Venstre synes vi ikke, det er nok. Vi ved, at skat er adfærdsregulerende, og derfor venter vi med spænding på, hvad regeringen vil komme med af forslag på skatteområdet.

I Venstre vil vi genstarte dansk økonomi. Derfor har vi foreslået at fremrykke skattelettelser for ca. 4,5 mia. kr., så de får fuld effekt allerede i år. Det vil sikre flere penge mellem hænderne på danskerne og sætte gang i det indenlandske forbrug, som i flere måneder har ligget underdrejet på grund af nedlukningen af Danmark. Vi vil f.eks. fremrykke afskaffelsen af PSO-afgiften og forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget. Det vil nu og her give helt almindelige danskere i hele landet flere penge mellem hænderne og øge danske virksomheders konkurrenceevne. Det vil Venstre, men spørgsmålet er: Hvad vil regeringen?

Med disse ord kan Venstre støtte lovforslaget.

Tak for det. Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger, og derfor kan vi sige tak til ordføreren, og vi går videre til hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Baggrunden for det her lovforslag er jo covid-19-krisen, som i første omgang opstod som en sundhedskrise, men eftervirkningerne er i høj grad af økonomisk karakter og har økonomiske udfordringer. I erkendelse af det vedtog et enigt Folketing tilbage i marts måned, at man kunne udskyde betalingen af A- og B-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms. Det var godt, vi gjorde det, og det var ikke unødvendigt. Det betød jo også, at likviditeten blev forbedret ude i virksomhederne.

Med det her lovforslag foreslås det, at fristerne i de fleste tilfælde udskydes yderligere, så der sker en mere lempelig tilbagevenden til de normale betalingsfrister. Det bakker vi i Dansk Folkeparti op om. Hvis vi kigger konkret på det, flyttes betalingen af A-skat for månederne august, september og oktober til sidst i henholdsvis januar, marts og maj. For moms flyttes betalingen for de mellemstore selskaber, så moms for tredje kvartal først ville falde til betaling den 1. marts næste år. For de store virksomheder flyttes fristen også, men dog ikke så meget. Det er alt sammen gode ændringer.

Men der er noget, der undrer os i Dansk Folkeparti, og det er, hvorfor betalingen af B-skat ikke samtidig udskydes, og hvorfor fristerne for de små selskaber heller ikke flyttes. De kan i den grad godt bruge den ekstra likviditet. Det fortæller alle de tilbagemeldinger, som vi får fra aktørerne. Begge dele er nogle ordninger, som vil få likviditeten forbedret, og vi håber selvfølgelig, at vi frem mod andenbehandlingen kan få det inkorporeret i regeringens lovforslag.

Der er også et andet element i lovforslaget, som omhandler udenlandsdanskere, der er blevet ramt af coronakrisen. Det omhandler de situationer, hvor man kan blive fuldt skattepligtig i Danmark, fordi man opholder sig for mange dage i landet, men på grund af corona ikke har mulighed for at rejse ud. Man får mulighed for at se bort fra det i en periode, når antallet af dage gøres op. Det synes vi også i Dansk Folkeparti lyder fornuftigt i den konkrete situation.

Der er også en midlertidig lempelse af forskerskatteordningen, som skal tage hånd om de situationer, hvor medarbejderne på ordningen f.eks. midlertidigt er gået ned i løn for at hjælpe virksomheden igennem krisen eller ikke har kunnet være her i landet. I Dansk Folkeparti er vi ikke specielt begejstrede for forskerskatteordningen, men synes dog, at det er pragmatiske løsninger på covid-19-krisens udfordringer for de berørte medarbejdere og de virksomheder, som har medarbejdere på ordningen.

Så samlet set kan jeg nævne, at vi mener, at vi bør have moms- og betalingsreglerne for de små selskaber ind og være omfattet af lovforslaget. Det er også i forhold til betaling af B-skat. Men ud over det og med de ændringer, som vi håber kan komme her, kan vi støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så derfor kan vi gå videre til fru Kathrine Olldag fra Det Radikale Venstre.

Tak for det. Også i Radikale Venstre er vi tilfredse med dette forslag, som jo holder hånden under virksomhederne, og som gør, at vi kan afvikle de forskellige hjælpepakker. Det er også vigtigt, synes jeg, på skatteområdet egentlig at notere sig, når vores it-systemer fungerer, og det har de jo gjort i det her tilfælde, således at det har været ret nemt at administrere de her forskellige hjælpepakker og det derved også vil være ret nemt at administrere udfasningen af dem.

Endelig synes vi også i Radikale Venstre, at det er særdeles glædeligt, at der nu bliver givet en hjælpende hånd til såkaldte expats, dvs. udenlandske medarbejdere i virksomheder og udenlandske studerende. Ligesom Venstre har noteret sig, vil vi også gerne tilføje, at det var på tide. Men derudover er det selvfølgelig rigtig, rigtig godt og glædeligt, og derved støtter vi også samlet set dette lovforslag.

Tak for det. Ingen korte bemærkninger, og derfor er det nu hr. Carl Valentin. Værsgo.

Tak. Jeg vil gøre det helt kort, for jeg synes egentlig, der er blevet sagt mange kloge ting fra talerstolen allerede. Det er vigtigt, at vi folkevalgte tager ansvar for vores samfund i den her svære tid, hvor covid-19 godt nok er kommet nogenlunde under kontrol i Danmark, men stadig trækker en lang slipstrøm af økonomiske konsekvenser efter sig. Jeg er derfor glad for, at vi fortsat kan holde en hånd under virksomhederne og deres ansatte med det her lovforslag.

I forhold til forskerskatteordningen deler jeg egentlig de betragtninger, der var fra Dansk Folkeparti, men jeg synes, at den løsning, man kommer frem til i forslaget her er pragmatisk og udmærket. Derudover er det fornuftigt bl.a. at udskyde betalingsfristen for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og moms yderligere og på den måde styrke virksomhedernes likviditet.

Socialistisk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak for det. Og heller ingen korte bemærkninger her. Nu er det så hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Vi kan fra Enhedslistens side støtte det her lovforslag – for at starte med konklusionen. Vi støtter udskydelsen af betalingen af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for månederne august, september og oktober til første halvår af 2021, og vi støtter også forlængelsen af momsfristerne for de virksomheder, som månedligt afregner moms.

Så omhandler lovforslaget også en lempelse af reglerne om fuld skattepligt. Som reglerne er i dag, vil uafbrudt ophold her i landet af en varighed på op til 3 måneder – eller i alt op til 180 dage inden for 12 måneder – gøre, at man ikke er fuldt skattepligtig. Men kommer man over den periode, beskattes man af sin globale indkomst, og det samme gælder, hvis personen udøver erhvervsmæssige aktiviteter her i landet, bortset fra meget perifere indtægtsgivende aktiviteter. Og det er jo egentlig gode regler efter Enhedslistens mening, som man kun skal dispensere fra i særlige tilfælde. Men vi medgiver dog, at man i denne coronatid må sige, at man står i en særlig situation, og derfor kan vi godt støtte, at man som foreslået i lovforslaget dispenserer, hvis overskridelsen skyldes ophold i Danmark fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020.

Samme logik er der også i lovforslaget vedrørende personer, som på grund af corona opholder sig over grænsen på de 42 dage og dermed i skatteteknisk forstand afbryder deres udstationering eller arbejde i et andet land, hvorved de egentlig skulle betale dansk skat. Og vi anerkender også, at det er rimeligt med en dispensation her.

Så er der et par lovtekniske ændringer i forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Armenien og i forhold til datoer og i forhold til forhøjelse af tobaksafgift. Og de rettelser er mindre rettelser. Dem kan vi støtte.

Sidst er der forskerskatteordningen. Det er jo en absurd ordning. Det må man bare være ærlig omkring. Det er en ordning, som betyder, at bankdirektører – bl.a. direktører i Danske Bank benytter sig af denne ordning, det har bl.a. Ekstra Bladet skrevet om – skal betale en lavere skattesats end en sosu-assistent. Og det er jo helt absurd, at vi har en ordning, der gør, at hvis man tjener rigtig mange penge, kommer man til at betale lavere skat end en sosu-assistent. Og det er helt absurd, at vi alle sammen via vores fælles skattekroner skal give statsstøtte til, at folk, der tjener rigtig mange penge, kan betale lavere skat end det, som almindelige mennesker betaler i Danmark.

Den hedder forskerskatteordningen, men man kunne lige så godt kalde den bankdirektørordningen. Dens præcise navn er bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere, og det handler om, at højtlønnede personer, hvis de ikke har været skattepligtige i Danmark inden for de sidste 10 år, kan nøjes med at betale 32,84 pct. i skat, selv om deres lønninger placerer dem langt over grænsen for topskat. Her skal man jo være opmærksom på, at mange almindelige lønmodtagere betaler mellem 37 pct. og 40 pct. i skat.

Så hvad ville der ske, hvis man afskaffede den ordning? Ja, der ville ske det, som der sker hos alle andre virksomheder, som ikke får statsstøtte til højtlønnede medarbejdere, nemlig at virksomheden skal betale den løn til medarbejderne, der skal til for at man kan tiltrække dem. Ordningen er også dyr, og den burde afskaffes. Det er et oplagt som finansieringsforslag til de kommende finanslovsforhandlinger for 2021: Det ville afskaffe en absurd ordning og samtidig give nogle gode skattekroner, som vi kan bruge til at styrke psykiatrien, daginstitutionerne, hospitalerne generelt med – ansætte flere sygeplejersker. I det hele taget mange af de gode ting, som er nødvendige at gøre efter mange års nedskæringer og forringelser, og som er nødvendige at gøre for at skaffe midler til den grønne omstilling.

Men selv om vi ikke kan lide forskerskatteordningen, handler det her lovforslag jo om, at nogle personer, som på grund af nogle ekstraordinære omstændigheder ikke kan gøre brug af den her ordning, så alligevel skal kunne have mulighed for at benytte de regler, der nu engang er. Og ja, det kan vi så leve med. Det får os i hvert fald ikke til at stemme imod lovforslaget.

Enhedslisten kan støtte lovforslaget.

Tak for det. Den næste er fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. En af de ting, der har hjulpet og fortsat hjælper mange virksomheder i disse krisetider, er udskydelse af skat og moms. Det er ikke så præcis en hjælp – den er ikke nødvendigvis målrettet dem, der er hårdest ramt, og dem, der ikke har nogen indtjening, har heller ikke noget at betale moms af og får i øvrigt ikke gavn af lige præcis den del. Men udskydelsen har selvfølgelig over en bred kam været med til at styrke virksomhedernes likviditet, og det er der som sagt mange, der har haft og fortsat har brug for. Og præcis som den økonomiske ekspertgruppe konkluderer i deres rapport vedrørende udfasning af hjælpepakker, så er der fortsat brug for hjælp.

Lovforslaget sikrer en langsommere udfasning, end der var lagt op til. Langsomt er sjældent godt, men lige her mener vi Konservative, at der er brug for at trække den, for med den manglende genåbning og de fortsat massive restriktioner er der stadig behov for at hjælpe med at sikre virksomheder og arbejdspladser. Med lovforslaget skubbes og lempes udfasningen af betalingsfristerne, så ingen står over for allerede nu at skulle betale dobbelt, altså at de udskudte beløb ikke falder samtidig med de ordinære på den korte bane. Det er rigtig godt.

Samtidig hilser vi en lempelse af reglerne for fuld skattepligt, reglerne om lempeligere beskatning af udenlandsk lønindkomst og reglerne om forskerskatteordningen velkommen. Jeg har fået mange henvendelser herom, og det er selvfølgelig ikke fair, at udlandsdanskere, udstationerede og folk på forskerskatteordningen på grund af krisen skal stilles ringere end de ordninger, vi har på området, netop tilsigter. For det har jo ikke været muligt for alle at følge reglerne om, hvor mange dage man må være i Danmark for at være på særordningerne. Ændring af den del må ikke gå for langsomt, og det samme gælder i forhold til genåbning, genopretning og øvrig genstart. Så lad os sætte alt i gang.

Jeg skal hilse fra Liberal Alliance og sige, at de også støtter lovforslaget. Tak.

Tak for det. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jeg vil gerne rose ministeren for at tage tiltag og for at rykke på det her. Det er dejligt, at vi kigger på, hvad erhvervslivet har brug for – og så bliver der handlet resolut. Så jeg synes, det er dejligt og positivt, og det kan vi selvfølgelig støtte i Nye Borgerlige. Fra Nye Borgerliges side har vi også tidligere hejst et lille advarselsflag , i forhold til at der, når vi forlænger de her frister, også vil være en større risiko for, at der er nogle, som begynder at tænke i det her. Men i og med at der stadig væk skal ligge en betaling nu, og at det ikke er alt, der bliver skubbet, men det er det yderligere, der bliver det, så tror vi også, at det på den her måde bliver adresseret på tilstrækkelig vis til, at vi er betryggede ved det. Så derfor kan vi selvfølgelig støtte forslaget.

Skatteministeren.

Tak for det. Tusind tak for den brede opbakning til forslaget her. Det vil jeg selvfølgelig gerne starte med at kvittere for, men jeg vil også kvittere for, at Folketingets partier endnu en gang støtter op i forhold til den her helt ekstraordinære situation, som Danmark befinder sig i, og også er klar på at behandle lovforslaget her i sådan en ekstraordinær hasteprocedure, som vi jo kalder det herinde.

Der er ingen tvivl om, at coronakrisen har haft store økonomiske konsekvenser for hele det danske samfund, og for at holde hånden under danske arbejdspladser og danske lønmodtagere har regeringen og brede flertal i øvrigt jo gennemført en række, kan man rolig sige, markante hjælpepakker. Bl.a. har vi tilført virksomhederne 165 mia. kr. i ekstra likviditet ved at udskyde betalingen af skat og moms. Og formålet med det her forslag er at give virksomhederne mulighed for at vende tilbage til de almindelige betalingsfrister for netop skat og moms på en, kan man sige, lidt mere lempelig måde. Det er også i tråd med, hvad regeringens økonomiske ekspertgruppe har anbefalet.

Derudover er formålet med lovforslaget, som det også har været fremme her i dag, at afbøde nogle af de skattemæssige konsekvenser, som bl.a. udenlandsdanskere, udstationerede og personer på forskerskatteordningen oplever som følge af de restriktioner, der er indført for at inddæmme spredningen af covid-19. Der er tale om en likviditetsindsprøjtning her til virksomhederne på op mod 100 mia. kr., og samtidig hjælper vi også de personer, som skattemæssigt vil komme i klemme på grund af de restriktioner, der som sagt er indført.

Vi foreslår for det første at forlænge virksomhedernes betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for august, september og oktober med henholdsvis ca. 4½ måned, 5½ måned og 6½ måned. Det vil give virksomhederne bedre tid til at konsolidere sig, og der undgås også dobbeltbetalinger 3 måneder i træk relativt kort tid efter sommerferien. Med forslaget om at forlænge betalingsfristen for de her 3 måneder stilles der i alt ca. 65 mia. kr. til rådighed for erhvervslivet i altså gennemsnitligt 5½ måned. Man kunne eksempelvis tage en restaurant med 15 ansatte. Den afregner typisk A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for ca. 135.000 kr. om måneden, og dermed vil den jo få en længere betalingsfrist for samlet set godt 400.000 kr. med det her forslag.

For det andet foreslås det at forlænge betalingsfristen for store virksomheder for juli med 15 dage og for august med 7 dage. Det betyder, at der stilles godt 32,5 mia. kr. ekstra til rådighed i altså henholdsvis 15 og 7 dage. For mellemstore virksomheder foreslås det så at sammenlægge tredje og fjerde kvartal, så betalingen af den samlede periode udskydes helt til den 1. marts 2021. Her kunne man eksempelvis tage en mellemstor virksomhed med en omsætning på 40 mio. kr. Den afregner typisk moms for ca. 1,5 mio. kr. pr. kvartal, som jo altså nu udskydes med 3 måneder.

Herudover foreslår vi så også at indføre en række midlertidige lempelser for at hjælpe de udenlandsdanskere, udstationerede og også personer på forskerskatteordningen, som lige nu står i en usikker skattemæssig situation som sagt på grund af de restriktioner, der er indført for at inddæmme spredningen af coronavirussen. Med forslaget skabes der for de her grupper større sikkerhed for beskatningen, og jeg håber, at det vil skabe større tryghed for den enkelte også i forbindelse med genåbningen af Danmark.

Vi er som sagt i en ekstraordinær situation, og derfor er det vigtigt, at vi alle sammen tager et ansvar, og at vi bakker op om de nødvendige tiltag, der skal til. Jeg er utrolig glad for, at vi jo på alle områder og især på skatteområdet har kunnet håndtere de her meget, meget store beslutninger i bred og total enighed her i Folketinget. Det vil jeg gerne takke Folketinget for, og så ser jeg selvfølgelig frem til at behandle lovforslaget i Skatteudvalget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er lige et spørgsmål fra fru Anne Honoré Østergaard, Venstre.

Jeg vil lige starte med at sige tak til ministeren for, at man endelig har valgt at se på problemstillingen med udstationerede danskere, udlandsdanskere osv. Jeg synes dog, det er lidt beklageligt, at vi bliver nødt til at gøre det som et hastelovforslag. For hvis ministeren allerede ville have set problemstillingen, da Venstre gjorde ham opmærksom på det i april, havde vi ikke stået her for at haste ting igennem. For når man haster noget igennem, er der risiko for, at der sker fejl.

Derfor har jeg også et par spørgsmål. Det ene er: Hvorfor lige den 30. juni? Kan ministeren begrunde, hvorfor vi lige lander på den dato? For det flugter ikke helt med åbningen af grænserne. Så derfor står vi lidt undrende over for, hvad begrundelsen for den dato er. Det andet er, at der står en tilknytningstekst om, at udlandsdanskere, hvis de arbejder i Danmark, vil blive beskattet i Danmark. Derfor vil jeg gerne høre ministeren, om ministeren kan garantere, at udenlandsdanskere, der vælger at blive begrænset skattepligtigt til Danmark, ikke bliver beskattet af den samme indkomst i deres bopælsland.

Værsgo.

Vi kan måske svare lidt mere uddybende i udvalget, for der er jo en række forhold, i hvert fald med hensyn til det sidste spørgsmål om beskatningen, både hvis man er her længere end det, der er forudsat i lovgivningen, og hvordan det forholder sig til det arbejde, man har her, når man er her længere, i forhold til det land, man oprindelig bor i. Er det et land, man har en dobbeltbeskatningsaftale med? Det er ikke helt uvæsentligt, og derfor synes jeg, vi skal prøve at få principperne præciseret i udvalgsarbejdet.

Hvorfor lige den 30. juni? Jeg tror, at organisationen, der organiserer nogle af de her medarbejdere, som er udenlandsdanskere, havde sagt, at det skulle forlænges, og jeg tror også, at arbejdsgiverorganisationer havde sagt, at det skulle forlænges til den 9. Vi forlænger så til den 30. Og begrundelserne for det er jo, at det giver mere tid for den enkelte til at planlægge den rejse, som mange jo skal have, til deres, om man vil, midlertidige arbejdsland.

Fru Anne Honoré Østergaard, værsgo.

Tak for svarene. Jeg hørte ministeren sige: Jeg tror, at det ene bygger på det andet. Og så var ministeren også inde på alt det med dobbeltbeskatningsordninger og en masse andet. Det er pokkers teknisk og pokkers indviklet, og derfor synes vi i Venstre, at det er ærgerligt, at vi bliver nødt til at lave det som et hasteforslag, frem for at vi kunne have haft god tid i udvalget til at se på samtlige problemstillinger. Så det er bare lige for at sige, at jeg håber, at ministeren, næste gang Venstre kommer med noget, lytter lidt hurtigere.

Værsgo.

Jeg vil sige det sådan, at jeg havde opfattelsen, da vi stod her i salen, at det hastede utrolig meget for Venstre at få det her igennem. Derfor overrasker det mig da nu, at det ikke haster så meget.

Altså, regeringen har valgt at gennemføre det her, fordi vi synes, det er et godt forslag, og fordi der er nogle, der er kommet i klemme. Derfor er jeg glad for, at vi kan se, at der er sådan en bred opbakning her i salen til det. Vi svarer gerne på alle de spørgsmål, der er, og det er et kompliceret felt af skatteregler og aftaler og internationale konventioner og andet, som vi er inde i her. Jeg føler mig ret overbevist om – også med den opbakning, der har været fra erhvervsorganisationerne til det her – at vi har ramt nogenlunde plet med det her. Men vi svarer selvfølgelig gerne på alle spørgsmål. Formålet er, ud over at hjælpe virksomhederne med ekstra likviditet, at sikre, at dem, som har job i udlandet, men er i Danmark på grund af restriktionerne, får lidt mere lempelige vilkår. Det synes jeg er en rigtig god idé.

Tak for det.

Der er ikke flere spørgsmål, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.