Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
01. juni 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 198 stillet af udvalget den 29. maj 2020
efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål:
Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig i forhold til at sikre en ansat
mod f.eks. uberettiget fyring som følge af dennes indgivelse af oplysninger
til Erhvervsstyrelsen om forhold vedrørende de erhvervsrettede covid19-
kompensationsordninger, og hvad er ministerens holdning til indførelse af
en slags modsat bevisbyrde, hvorefter det er arbejdsgiveren, der skal be-
vise, at f.eks. en fyring af den pågældende medarbejder ikke skyldes, at
medarbejderen har indgivet oplysninger til Erhvervsstyrelsen, men at fy-
ringen er begrundet i saglige fyringsgrunde.
Svar:
Formålet med den foreslåede ordning er netop at beskytte borgere mod ne-
gative ansættelsesretlige konsekvenser som følge af, at de at henvendt sig
til Erhvervsstyrelsen, når de har viden eller konkret mistanke om svindel
med kompensationsordningerne. Over for dette står tillige et hensyn til at
beskytte den anmeldte mod uretmæssig udnyttelse af whistleblowerordnin-
gen. Den særlige beskyttelse må ikke blive et incitament til at anmelde sin
arbejdsgiver på et tvivlsomt grundlag, eksempelvis for at opnå godtgørelse
eller undgå en forestående fyring, som reelt er begrundet i andre forhold.
Det er af afgørende betydning at finde en fornuftig balance mellem hensy-
net til at beskytte borgerne mod repressalier og kompensationsansøgerne
mod chikane og misbrug af whistleblowerordningen. Det kan i den forbin-
delse være hensigtsmæssigt at sikre en yderligere beskyttelse af de løn-
modtagere, for hvem det alligevel måtte få ansættelsesmæssige konsekven-
ser at anmelde svindel til whistleblowerordningen. En sådan beskyttelse
findes allerede i lignende ordninger på det finansielle område, hvilket taler
for, at der indsættes en tilsvarende beskyttelse i nærværende lovforslag.
Jeg finder dog, at en model med omvendt bevisbyrde for arbejdsgiveren
rejser mere principielle spørgsmål, ligesom en sådan ordning ligger klart
uden for den politiske aftale. Jeg vil derfor fremsætte et ændringsforslag
om godtgørelse for uretmæssig fyring som følge af anmeldelse af ulovlige
forhold. Modellen svarer til ordninger kendt fra de finansielle virksomhe-
der og bygger på den almindelige bevisbyrderegel i dansk ret, for så vidt
angår grundlaget for fyringen m.v.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk