Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 1448
Doknr.
259734
Dato
10-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 4. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 5, L 197 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).
Spørgsmål nr. 5:
”Er ministeren enig i, at man bør summere en families indsatser som en samlet enhed,
uanset om familien bor sammen, eller børnene er anbragt, således at der er fokus på at
værne om familier samlet trods eventuelle højere udgifter for kommunerne?”
Svar:
Jeg er enig i, at udgifterne til hjælp og støtte efter serviceloven til en søskendeflok skal
kunne summeres, herunder at der for børn og unge under 18 år medregnes udgifter
uanset om indsatsen ydes i hjemmet eller i form af en anbringelse.
Med den foreslåede justering af søskendereglen er der således også lagt op til, at en
kommune kan summere de samlede udgifter til en søskendeflok i én refusionssag. Det
er de samlede udgifter efter serviceloven til søskendeflokken, der kan medregnes ved
opgørelse af grundlaget for refusion, både udgifter til indsatser i hjemmet og udgifter
til anbringelse.
I forhold til voksne i alderen 18-22 år, mener jeg, at det alene er udgifter, der afholdes
efter reglerne om efterværn, der skal kunne indgå i de foreslåede bestemmelser vedr.
en søskendeflok. Øvrige udgifter efter serviceloven til voksne, herunder til voksne i
alderen 18-22 år, foreslås omfattet af refusionsordningen efter de almindelige regler.
Dvs. at kommunen kan summere de samlede udgifter efter serviceloven til den enkelte
person i én refusionssag.
Det følger af serviceloven, at det altid er med udgangspunkt i barnets behov for særlig
støtte, at kommunerne træffer afgørelse om en foranstaltning til børn og unge. I denne
sammenhæng skal kommunerne også vurdere, om der er behov for at støtte forældre-
ne i at varetage forældrerollen, og iværksætte de eventuelle støtteforanstaltninger til
forældrene i forbindelse hermed. Men det sker med afsæt i barnets behov. Det er et
sundt princip.
Jeg finder på denne baggrund ikke anledning til at udvide bestemmelserne om, i hvil-
ke tilfælde udgifterne kan summeres til én sag.
Med venlig hilsen
Astrid Krag