Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 1448
Doknr.
259734
Dato
10-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 4. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 3, L 197 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen 4. juni 2020 fra Foreningen Klip –
Foræl-
dre til anbragte børn om ligebehandling grundet handicap, jf. L 197 -
bilag 4”
Svar:
Sigtet med refusionsomlægningen har været at forbedre den forsikringsordning, som
allerede i dag eksisterer i kommunerne ift. særlig dyre enkeltsager. Det betyder, at en
del af kommunernes finansiering, som svarer til den øgede refusion, omlægges fra
bloktilskuddet og over til den centrale refusionsordning, som udbetales af staten. Der-
med modtager hver enkelt kommune mere i refusion, hvis en borger eller en søskende-
flok er meget omkostningsfuld.
Refusionsomlægningen udmønter den del af Aftale om reform af det kommunale til-
skuds- og udligningssystem, indgået den 5. maj 2020 mellem regeringen og Venstre,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet, der vedrører tilpasning af den
centrale refusionsordning på socialområdet.
Med den foreslåede justering af søskendereglen er der lagt op til, at en kommune kan
summere de samlede udgifter til en søskendeflok i én refusionssag. Det uanset om ind-
satsen sker i hjemmet eller i form af en anbringelse mv. I forhold til den centrale refu-
sionsordning opgøres søskende som børn under 18 år, samt 18-22 årige, der modtager
hjælp og støtte efter reglerne om efterværn.
Det følger endvidere af serviceloven, at det altid er med udgangspunkt i barnets behov
for særlig støtte, at kommunerne træffer afgørelse om en foranstaltning til børn og
unge. I denne sammenhæng skal kommunerne også vurdere, om der er behov for at
støtte forældrene i at varetage forældrerollen, og iværksætte de eventuelle støtteforan-
staltninger til forældrene i forbindelse hermed. Men det sker med afsæt i barnets be-
hov. Det er et sundt princip.
Jeg finder på denne baggrund ikke anledning til at udvide bestemmelserne om, i
hvilke tilfælde udgifterne kan summeres til én sag.
Jeg vil afslutningsvis fremhæve, at der med forslaget er lagt op til en harmonisering af
beløbsgrænser og refusionsprocenter på børne- og voksenområdet. Det vil indebære,
at der for udgifter til hjælp og støtte til voksne sker en udvidelse af antallet af sager,
der omfattes af refusionsordningen, ligesom de nuværende sager vil blive omfattet af
en højere refusion, end tilfældet er i dag.