Social- og Indenrigsudvalget
Lovforslag nr. 197
Randers 10/6 2020
Vi takker for svar på vores ønske om at summere og understøtte familier med behov for
helhedsindsatser. Det sunde princip om at støtte forælderen, da det er at støtte barnets adgang til sin
forælder, vil vi gerne konkretisere.
Mobilitetshandicaps
Vi kender desværre forældre, som ikke har fået den relevante indsats og derfor ikke har kunne
varetage omsorgen for barnet. Det er forælderen, der mangler en ny kørestol, eller ikke kan få nok
timer til at komme ud af sengen i sin kommune. Den dyre kørestol og de mange dyre hjælpetimer
kan som vi forstår det indgå i princippet om at støtte forælderen, fordi det er i barnets tarv, og
derved være omfattet af samme refusion som til barnet. Vi konkretiserer, da dette kan være en
abstrakt opgave for kommunernes sagsbehandlere. Om forælderen kan varetage omsorgen for
barnet med den relevante støtte vil selvfølgelig afhænge af en individuel vurdering.
Psykiske/Mentale handicaps
Forældre med begrænsninger i deres følelsesmæssige eller mentale funktioner, har brug for støtte i
at være den bedste forældre de kan være for deres barn, da det er i barnets tarv at forælderen får
støtten til at værne om relationen mellem barn og forælder. Det kan være en svær opgave, som vi
håber kommunerne vil løfte med fokus på barnets tarv i at have en relation til sin forælder. Dette
gælder både som barn, men også som voksen. Her bør være en margin af forståelse for forælderens
begrænsning i forståelse for nødvendigheden af støtten, med fokus på barnets behov for at
forælderen får støtten. Om forælderen kan varetage omsorgen for barnet med den relevante støtte
vil selvfølgelig afhænge af en individuel vurdering.
Unge 18-22 år
Vi er bekymret for når unge med handicaps, i alderen 17 år, skal vurderes om de har et behov for
støtte til de 23 år. Vi bekymrer os for, at kommunerne kan finde på at anbringe den unge på 17 år,
for at få refusion på indsatsen den unge med handicap har efter at være fyldt 18 år. Dette skyldes, at
unge på 18-22 år ikke kan summere deres indsats med resten af familiens, som sker i efterværn,
som ofte blot er en videreførsel af anbringelsen forbi de 18 år. Unge mennesker på 17 år med
handicaps skal ikke udsættes for kommuners spareiver. Vi forventer at Social- og
Indenrigsministeriet holder skarpt øje med dette segment af unge, så der ikke sker ulovlige
anbringelser af unge, ud fra økonomiske incitamenter.
Sammenfattende
Støtten vil afhænge af den enkelte sagsbehandlers fortolkningsevne om familien får den relevante
og nødvendige støtte. Det kan godt bekymre os med de unge socialrådgivere, der arbejder på
børnesager. Derudover afhænger støtten til unge i alderen 18-22 år med handicaps af kommunernes
økonomi. Det bekymrer os rigtig meget. Forskelsbehandlingen mellem familier og plejere vil ikke
bedre forholdet mellem disse, hvilket er i modstrid med barnets tarv.
Venlig hilsen
Kristina Kiettelmann Jensen
Bestyrelsesmedlem i Foreningen Klip – Forældre til anbragte børn