Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 197 Bilag 4
Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget
Vedrørende lovforslag nr. 197
Randers 4/6 2020
En helheds indsats for familier
Lovforslag nr. 197 summerer ikke en families behov for en indsats som samlet familie, hvorfor det
ikke støtter omkostningstunge enkeltsager for familier, hvor både forældre og børn har et handicap.
Dette er ofte tilfældet med børn og voksne, der har diagnoserne Autisme og/eller ADHD, men også
ved en lang række andre sjældnere handicaps, som også er de mest omkostningstunge grundet de
specifikke indsatser.
Vi ønsker som forening, med fokus på at værne om familier samlet, på trods af udgifter hertil for
kommunerne ved de rigtige indsatser, at summere en families indsatser som en samlet enhed. Dette
ønsker vi for familier, hvor barnet er anbragt, men også for familier med hjemmeboende børn, da
dette vil give kommunerne et incitament til at overholde familiens ret til et familieliv. Desværre ser
vi ofte, at forældre til anbragte børn bliver fremmedgjort fra det anbragte barn, hvilket vil fortsætte,
hvis de forebyggende foranstaltninger under en anbringelse ikke summeres med indsatsen i
anbringelsen vedrørende barnet. Barnets ret til sin familie sikres ved at summere refusionen til de
indsatser en familie samlet modtager fra Servicelovens bestemmelser. Barnets ret til sin familie
udspringer af, at det er barnets tarv at se sin familie og oppebære en god relation, hvilket kræver en
indsats under anbringelse af et barn. Indsatsen overfor plejere, der varetager omsorgsrollen overfor
det anbragte barn, er omfattet af den summeret refusion til indsatsen overfor det anbragte barn.
Ved summering af indsatsen overfor en familie, ligestilles refusionen til anbringelser og plejere.
Dette vil sikre den rigtige indsats til børn og forældre. Dette uafhængigt af om barnet er anbragt
eller hjemmeboende.
Unge i alderen 18-22 år
Unge i alderen 18-22 år kan modtage efterværn i forlængelse af en anbringelse, hvis den unge har
brug for en indsats efter serviceloven. Vi kan som forening ikke forstå, at hjemmeboende unge i
alderen 18-22 år, med brug for en indsats efter serviceloven skal stilles ringere, når udgiften til den
unges indsats i hjemmet, ikke bliver summeret med familiens behov for en indsats samlet. Dette er
ofte nødvendigt af præcis samme årsager som unge har efter en anbringelse.
Sammenfattende
Vi bryder os ikke om forskelsbehandlingen og forfordelingen af plejere eller tidligere anbragte unge
stilles bedre end forældre eller hjemmeboende unge, som incitament for kommunerne til at vælge
anbringelser som billigere indsats, fremfør en helhedsorienteret indsats i familier.
Vi vil som forening anmode Socialudvalget og Social- og Indenrigsministeren om at ændre dette i
lovforslag nr 197, så plejere og tidligere anbragte unge ikke stilles bedre end familier i lovforslag nr
197. Dette vil sikre, at forældre ramt af handicaps ikke vil blive diskrimineret. Handicap er et
særligt beskyttelsesaspekt, idet mennesker med handicap er udsat for diskriminering. Handicaps er
ikke mere invasivt end den manglende indsats, hvorfor vi håber at ovenstående ønsker om
ligebehandling imødekommes.
Venlig hilsen
Kristina Kiettelmann Jensen
Bestyrelsesmedlem i Foreningen Klip – Forældre til anbragte børn