Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 197 Bilag 2
Offentligt
2197286_0001.png
Enhed
Koncernøkonomi
Sagsnr.
2020 - 1448
Doknr.
254417
Dato
26-05-2020
KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
OVER
Forslag til lov om ændring af lov om social service
(Tilpasning af den centrale refusionsordning)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden den 18. maj 2020 til den 25. maj 2020 været
sendt i høring i KL.
Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra KL.
2. Høringssvar
2.1 Generelt
KL bemærker, at de økonomiske effekter som følge af lovforslaget er behæftet med
usikkerhed.
KL bemærker, at lovændringerne forventes at have fordelingspolitisk virkning
kommunerne imellem.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Social- og Indenrigsministeriet skal indledningsvis bemærke, at der er opnået enighed
med KL om de økonomiske konsekvenser svarende til niveauet, der fremgår af
lovforslagets økonomiske bemærkninger.
Der er ved de økonomiske forhandlinger også enighed om, at vurderingen af de
økonomiske konsekvenser er behæftet med usikkerhed. Det skyldes særligt, at det med
den nuværende statistik på området ikke er muligt at knytte udgifter til den enkelte
modtager af ydelsen. Det gør det vanskeligt at estimere såvel udgangspunktet ved
gældende regler og effekten af de foreslåede regler. Herunder er det ikke muligt at
foretage en vurdering af effekten for den enkelte kommune.
Det er dog ikke usædvanligt, at det er nødvendigt at foretage et estimat med afsæt i et
datasæt baseret på en række antagelser. Hertil kommer, at usikkerheden går begge
veje, således at det nuværende skøn ikke entydigt overvurderer eller undervurderer de
økonomiske konsekvenser.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det netop
lovforslagets formål at øge målretningen af finansieringen af udgifterne:
 L 197 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
2197286_0002.png
De særligt dyre enkeltsager på det specialiserede socialområde indebærer en
uforudsigelighed i den enkelte kommunes udgifter på området, der generelt kan være
svær for kommunen at håndtere.
Ved en yderligere målretning af finansieringen af udgifterne i de særligt dyre
enkeltsager på det specialiserede socialområde til de kommuner, der afholder de
faktiske udgifter på området, vil den enkelte kommune kunne få en øget
budgetsikkerhed for udgifterne til dyre enkeltsager.
Høringssvaret giver derfor på dette punkt ikke anledning til at foretage ændringer i
lovforslaget.
2.2 Ændringer som angår voksenområdet
KL ser positivt på de foreslåede ændringer i refusionsordningen.
2.3 Ændringer som angår børneområdet
KL noterer, at lovændringen, for så vidt angår de foreslåede ændringer på børne- og
ungeområdet, i januar blev fremlagt som en del af Regeringens planlagte ”Barnets
lov”.
KL hilser regeringens ønske om en ny Barnets Lov velkommen, herunder ønsket
om et større fokus på børnenes behov. KL er enig i, at der skal anbringes på det rette
tidspunkt og på det rigtige sted for at sikre et godt børneliv.
KL påpeger, at refusion for særligt dyre enkeltsager ikke indgår som en del af
servicerammen. Lovforslagets ændring i refusionsreglerne om øget refusion indebærer
derfor, at der nedjusteres med et tilsvarende beløb i bloktilskuddet. Lovforslaget
betyder derfor, at den øgede refusion for de dyre sager ikke øger kommunernes
økonomiske råderum. Derimod vil ordningen være finansieret af kommunerne selv.
KL anfører, at ved eventuelle stigende kommunale nettoudgifter i sager omfattet af
refusion, fx i form af flere anbringelser, vil midlerne derfor skulle findes enten på
socialområdet eller på andre kommunale serviceområder.
KL så gerne, at finansieringen af de ændrede refusionsregler ikke sker via
bloktilskuddet, men finansieres via nye, permanente midler til området.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Lovforslaget udmønter den del af Aftale om reform af det kommunale tilskuds- og
udligningssystem, indgået den 5. maj 2020 mellem regeringen og Venstre, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet, der vedrører tilpasning af den centrale
refusionsordning på socialområdet.
Det fremgår af aftalen, at aftaleparterne er enige om en række ændringer i den centrale
refusionsordning for særligt dyre enkeltsager på det specialiserede socialområde. Det
indebærer, at flere sager kan blive omfattet af refusion og nogle af højere refusion end i
dag. Det finansieres kollektivt af kommunerne under ét.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget er forhandlet i henhold til DUT
princippet. DUT princippet indebærer, at staten kompenserer kommuner og regioner
for kommunale og regionale udgiftsændringer som følge af blandt andet ny lovgivning.
Det sker ved, at det samlede statstilskud forhøjes eller reduceres, når kommunerne
eller regionerne bliver pålagt eller frataget opgaver. Reguleringen af tilskuddet til
kommuner og regioner som følge af DUT-princippet sker i forbindelse med
udbetalingen af bloktilskuddet.
2
 L 197 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
2197286_0003.png
Idet nærværende lovforslag vedrørende tilpasning af den centrale refusionsordning
indebærer en justering af, hvem der betaler udgifterne på området, skal kommunernes
bloktilskud efter DUT principperne reduceres svarende til stigningen i den statslige
refusion.
Indtægter fra den centrale refusionsordning indgår, som KL anfører, ikke i den
kommunale serviceramme. Kommunernes serviceramme er derfor uændret.
Niveauet for den kommunale serviceramme indgår som en del af de årlige
forhandlinger mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi.
Endvidere skal Social- og Indenrigsministeriet bemærke, at eventuelle økonomiske
konsekvenser i tilknytning til ”Barnet lov” vil skulle forhandles særskilt i tilknytning til
det pågældende lovforslag.
Høringssvaret giver derfor på dette punkt ikke anledning til at foretage ændringer i
lovforslaget.
3. Øvrige ændringer af lovforslaget
Social- og Indenrigsministeriet har justeret bemærkningerne til lovforslaget, for så
vidt angår lovforslagets økonomiske konsekvenser. De økonomiske konsekvenser
afspejler forhandlingerne med KL. Social- og Indenrigsministeriet kan oplyse, at der er
opnået enighed med KL om de økonomiske konsekvenser af forslaget, med den
regulering af bloktilskuddet, som fremgår af forslagets bemærkninger.
3