Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020-4904
Doknr.
263355
Dato
17-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 10. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 6 til L 196 Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner og forskellige andre love (Reform af udligningssystemet) til so-
cial- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 6:
”Vil
ministeren redegøre for, om der som resultat af udligningsreformen er kommu-
ner, der sammenlignet med situationen før reformen vil få et reduceret udligningstil-
skud ved visitering af børn og voksne til ydelser efter serviceloven til henholdsvis et
kommunalt, regionalt, selvejende eller privat tilbud, der befinder sig i eller uden for vi-
sitationskommunens grænser?”
Svar:
Som det også tidligere er oplyst, er den samlede økonomiske virkning for en kommune
ved fx at give en borger et socialt tilbud, som indebærer, at borgeren flytter ud af kom-
munen, ikke entydig. Virkningen vil bl.a. afhænge af borgerens karakteristika og kom-
munens konkrete situation mv.
Men det er vigtigt at understrege, at hvis der er et problem i forhold til kommunens in-
citament til at tilbyde sociale tilbud uden for kommunen, er det ikke et nyt problem,
som er skabt af udligningsreformen.
Ses der isoleret på udligningssystemet, vil virkningen i systemet være uafhængig af,
om der er tale om et kommunalt, regionalt, selvejende eller privat tilbud. I et grundigt
analysearbejde vil der netop være mulighed for at inddrage andre relevante forhold, så
vi får et mere sammenhængende billede af problemets omfang. Relevante forhold kan
bl.a være typen af tilbud, hvilke borgere der kan være omfattet af sådanne tilbud, samt
relevante finansierings- og omkostningselementer.
Jeg ser derfor frem til, at dette arbejde kan give os et bedre grundlag for at vurdere
problemets omfang og finde en samlet løsning.
Med venlig hilsen
Astrid Krag