Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020-4904
Doknr.
260566
Dato
11-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 4. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 2 til L 196 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil
ministeren oplyse:
–
Hvilken omfordelingsmæssig effekt ændringen til at benytte bopælskommunefolke-
tallet i stedet for betalingskommunefolketallet har for de enkelte kommuner?
–
Hvorfor betalingskommunefolketallet ikke fastholdes til brug i forbindelse med ud-
ligning?
–
Hvordan det sikres, at kommunen vælger det rigtige tilbud til den enkelte borger,
når ændringen fra at benytte betalingskommunefolketal til bopælskommunefolketal
giver et økonomisk incitament til at vælge tilbud i egen kommune til egne borgere?”
Svar:
Med udligningsreformen afskaffes det såkaldte betalingskommunefolketal på grund af
usikkerhed om kvaliteten og påvirkeligheden af data. Vi får et mere robust udlignings-
system med de ændringer, vi laver med reformen.
De byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne af ændringen fra betalings- til
bopælskommune i de anvendte folketal i tilskuds- og udligningssystemet er indregnet i
de samlede opgjorte virkninger af udligningsreformen og sker som en del af hele om-
lægningen af udligningssystemet til en ny struktur. Virkningerne kan således ikke me-
ningsfuldt isoleres, men bør ses i en sammenhæng med de øvrige elementer i refor-
men.
Det er vigtigt at understrege, at kommunerne altid skal vælge det rigtige tilbud til bor-
gerne. Det gjaldt før, og det gælder også efter ændringerne i udligningen. Hvis det rig-
tige tilbud ligger i kommunen, skal borgeren tilbydes det. Hvis det rigtige tilbud ligger
i en nabokommune, så er det det tilbud, borgeren skal have.
Regeringen vil meget snart sætte gang i en grundig evaluering af det specialiserede so-
cialområde for at kortlægge, om borgerne får de rigtige tilbud, og om der er behov for
forandringer på området.
Vi vil inddrage de samlede økonomiske incitamenter for kommunerne i evalueringen,
inkl. refusion og udligning.
Jeg kan i øvrigt henvise til svaret på L 196
–
spm. 1.