Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 196 Bilag 2
Offentligt
2197339_0001.png
Dato
26-05-2020
Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
forskellige andre love (Reform af udligningssystemet)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag blev den 18. maj 2020 sendt i høring hos KL og Danske
Regioner. Udkast til lovforslag blev endvidere samme dag offentliggjort på
høringsportalen.dk.
Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra KL, Landsforeningen Autisme og
Dataproces. Der er ikke modtaget høringssvar fra Danske Regioner.
2. Høringssvar
2.1.
KL
KL understreger i høringssvaret, at KL efter normal praksis ikke tager stilling til den
konkrete fordeling
mellem kommunerne. Men det er KL’s forhåbning, at der med
reformen bliver skabt mere ro om rammerne for kommunernes finansiering. KL
skriver i den forbindelse, at de økonomiske udfordringer for kommunerne i de
kommende år er store. Dels på grund af den demografiske udfordring og dels på det
seneste som følge af usikkerheden om den økonomiske udvikling mere generelt.
KL kan på grund af lovforslagets fordelingsvirkninger støtte, at der etableres en
overgangsordning, så kommunerne får tid til at tilpasse sig til de nye rammer for
udligningen. Og herunder, at der er mulighed for tilpasninger af
udskrivningsprocenterne.
KL har herudover en række bemærkninger til lovforslaget.
KL finder, at det er fornuftigt, at udligningen fremover opgøres særskilt for
udgiftsbehov og for skattegrundlag. Det gør det lettere at følge betalingsstrømmene i
systemet.
Med hensyn til tilskuddene, der alene opdateres med udviklingen i folketallet, finder
KL, at det både på kort og mellem lang sigt gør det nemmere for den enkelte kommune
at få et billede af tilskuddenes størrelse. KL gør i den forbindelse opmærksom på, at
fordelingsnøglerne på lidt længere sigt kan komme ud af trit med hensigten, hvor der
kan være behov for fornyet politisk stillingtagen.
Med hensyn til forhøjelsen af puljen for tilskud til særligt vanskeligt stillede
kommuner til 350 mio. kr. lægger KL til grund, at staten finansierer forhøjelsen.
 L 196 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
2197339_0002.png
KL finder, at der er gode argumenter for, at udligningen fremover bliver baseret på
CPR-folketallet frem for betalingskommunefolketallet. KL gør i den forbindelse
opmærksom på, at det eventuelt kan have betydning for den enkelte kommunes brug
af sociale tilbud i andre kommuner.
I forhold til overgangsordningen finder KL, at en endeligt beregnet overgangsordning
giver kommunerne budgetsikkerhed i de kommende år. På den anden side gør KL
opmærksom på, at der hermed ikke tages hensyn til ændringer af den enkelte
kommunes økonomiske vilkår. KL gør endvidere opmærksom på, at det bør præciseres
i bemærkningerne, at virkningen af indførelsen af udligning af dækningsbidrag af
offentlige ejendomme indgår i opgørelsen af tab og gevinster.
I forhold til indarbejdelsen af beskæftigelsestilskuddet i det generelle
udligningssystem og skærpelsen af forsikringsordningen finder KL, at der i konkrete
situationer kan være behov for yderligere tiltag fx i form af tildeling af særtilskud.
I forhold til frit lejde-ordningen finder KL, at det ikke er uproblematisk, at kommuner
mister den optjente ret.
KL finder overordnet ikke, at der bør være en modregningsordning vedr.
kommunernes parkeringsindtægter men fremhæver, at etableringen af den forslåede
nye modregningsordning vil forbedre kommunernes muligheder for begrænse
trængslen i byområderne.
KL opfordrer til, at overvejelserne om den fremadrettede indretning af den
kommunale medfinansiering af sundhedsområdet indledes meget snart.
KL opfordrer ligeledes til, at ministeriet udsender grundlaget for udligningen i 2021
hurtigst muligt efter vedtagelsen af lovforslaget i Folketinget.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
til KL’s høringssvar:
Ny struktur i udligningen og betalingsstrømme
Med lovforslaget foreslås strukturen i den generelle udligning grundlæggende omlagt.
Der foreslås etableret en ny landsudligningsordning, som vil blive delt op i en separat
udligning af henholdsvis udgiftsbehov og beskatningsgrundlag omkring
landsgennemsnittet. Ordningen foreslås etableret som en mellemkommunal ordning.
Dermed vil det være muligt at se de konkrete bidrag til og tilskud fra udligningen,
hvilket ikke har været muligt i det nuværende system, som er finansieret gennem
bloktilskuddet.
Nye tilskudsordninger og forhøjelse af særtilskudspuljen
Det forslåede nye udligningssystem ledsages af et nyt tilskud, som er målrettet udsatte
ø- og yderkommuner. I tilknytning til forslaget om afskaffelse af
hovedstadsudligningen foreslås en omlægning af særtilskudspuljen efter
udligningslovens § 19 til et nyt tilskud til udsatte hovedstadskommuner.
Fordelingen af tilskud i begge disse ordninger forudsættes beregnet en gang for alle ud
fra opfyldelsen af de opstillede kriterier og den beskrevne model for beregning af
tilskud og herefter justeret alene med den relative udvikling i befolkningen.
Formålet med de to ordninger er at holde hånden under de mest udsatte kommuner,
og det har været en prioritet at skabe stabilitet i disse tilskud til udsatte kommuner.
Det er vurderingen, at de anvendte kriterier da også afspejler nogle mere langsigtede
2
 L 196 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
2197339_0003.png
udfordringer i de pågældende kommuner. Det vil dog altid være relevant på længere
sigt at følge op på erfaringerne med sådanne nye ordninger.
I forhold til forhøjelsen af særtilskudspuljen efter udligningslovens § 16 skal det
bemærkes, at der med forhøjelsen ikke ændres på finansieringen af puljen.
Overgangsordningen
Overgangsordningen er i lighed med tidligere overgangsordninger i forbindelse med
større ændringer i udligningssystemet beregnet en gang for alle efter de beregnede
konsekvenser for fremsættelsen af lovforslag. Med overgangsordningen indfases
virkningerne af reformen over en årrække, så reformen er fuld indfaset for alle
kommuner i 2025.
Det bemærkes, at det i lovbemærkningerne er præciseret, at virkningen af indførelsen
af udligning af dækningsafgift af offentlige ejendomme indgår i opgørelsen af tab og
gevinster.
Betalingskommune
Se samlet bemærkning til høringssvarene nedenfor.
Beskæftigelsestilskud
Omlægningen af beskæftigelsestilskuddet løser problemstillingen med en skævhed i
dette tilskud og kommunernes finansiering af udgifter til forsikrede ledige vil fremover
følge med udviklingen i mere nuancerede kriterier for befolkningssammensætningen
og strukturelle vilkår i kommunerne. For kommunerne under ét vil finansieringen
også fremover afspejle den aktuelle udvikling.
Den nuværende forsikringsordning, der kan tage højde for pludselige stød i
enkeltkommuner
–
som fx ved en større virksomhedslukning
–
videreføres og styrkes.
Det vil også som i dag være muligt at inddrage en særlig udvikling hos særligt
vanskeligt stillede kommuner i tilknytning til fordelingen af særtilskud efter § 16.
Frit lejde
I gældende bestemmelser i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved
forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning er der fastsat regler om undtagelse
for kommuner, der har nedsat skatten tidligere og optjent ”frit lejde”. Der foreslås en
nulstilling
af ”frit lejde” ordningen, hvor tidligere optjent frit lejde pr. budgetåret 2020
bortfalder. ”Frit lejde” ordningen vurderes at bidrage til en væsentlig usikkerhed i
forhold til kommunernes overholdelse af den aftalte kommunale skattefastsættelse.
Ordningen vurderes desuden at være mindre væsentlig med muligheden for tilskud til
skattenedsættelser.
Det bemærkes desuden, at kommuner, der skal bidrage mere som følge af aftalen om
udligningsreformen, vil få mulighed for at sætte skatten op i takt med indfasningen af
kommunens tab. Det betyder, at der vil være en samlet ramme til skatteforhøjelser på
1,2 mia. kr. over perioden 2021-2025.
Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet
Med hensyn til den fremadrettede indretning af den kommunale medfinansiering af
sundhedsområdet, noteres ønsket om at indlede overvejelser herom snarest.
Grundlaget for tilskudsudmeldingen for 2021
Det bemærkes, at tilskud og udligningen for 2021 udmeldes til kommunerne pr. 1. juli
2020 efter vedtagelsen af lovforslaget i Folketinget samt godkendelse af aktstykke om
3
 L 196 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
2197339_0004.png
statens bloktilskud til kommunerne for 2021. Social- og Indenrigsministeriet vil som
vanligt inddrage KL i forberedelsen.
2.2.
Landsforeningen Autisme
Landsforeningen Autisme skriver i høringssvaret, at den foreslåede ændring i den
kommunale udligning, hvor beregningerne i udligningen følger
bopælskommunefolketallet i stedet for betalingskommunefolketallet, vil give
kommunerne et økonomisk incitament til i højere grad at anbringe inden for egen
kommune og skubbe til en yderligere afspecialisering af de eksisterende tilbud.
2.3.
Dataproces
Dataproces skriver i høringssvaret, at det er at betragte som en systemfejl at erstatte
betalingskommunefolketallet med bopælskommunefolketallet. Dataproces skriver, at
det er vigtigt, at kommunerne kompenseres i forhold til de borgere, de betaler for i
stedet for dem, der bor i kommunen
–
ellers bliver det først meget dyrt for kommunen
at anbringe deres borgere på institution, i plejefamilie eller på plejehjem i en anden
kommune end borgerens betalingskommune. Dataproces skriver endvidere, at
forslaget vil fjerne retten til mellemkommunal refusion til undervisningsministeriel og
kulturministeriel ressortlovgivning.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger til alle tre høringssvar mht. folketallet
efter betalingskommune:
På baggrund af Finansieringsudvalgets arbejde foreslås en omlægning, så tilskuds- og
udligningssystemet generelt baseres på bopælskommunefolketallet. Det er en
væsentlig forudsætning for anvendelse af det nuværende betalingskommunefolketal i
udligningen, at betalingskommunefolketallet kan opgøres på et tilstrækkeligt sikkert
og objektivt grundlag. Finansieringsudvalgets analyser tyder på, at der ikke er
sikkerhed for, at denne betingelse er opfyldt. Det er således vurderet, at der kan være
en risiko i forhold til påvirkeligheden, da de er baseret på kommunale registreringer,
som foretages direkte mhp. anvendelse til udligningsformål.
Folketal efter betalingskommune anvendes i dag en række steder i tilskuds- og
udligningssystemet, herunder i aldersfordelingen og i enkelte af de socioøkonomiske
kriterier. For de enkelte kommuner er den fundne forskel i folketallet efter
bopælskommune og betalingskommune mindre end 1 pct. Ændringen i sig selv
vurderes også at have en beskeden økonomisk betydning i de tilfælde, hvor en
kommune får en borger i et tilbud i en anden kommune
Betydningen er forskellig fra tilfælde til tilfælde. For nogle kommuner med
befolkningstilbagegang kan det således være en fordel, at der anvendes folketal efter
bopæl i den sammenhæng. Samtidig skal det ses i forhold til de relativt høje udgifter,
der kan være ved anbringelser af børn og unge eller længerevarende ophold for
voksne.
Afskaffelsen af betalingskommunefolketallet vurderes på den baggrund ikke afgørende
at ændre incitamentet for kommunerne til at vælge det rigtige tilbud for borgeren, hvis
det ligger i en anden kommune.
Det kan i øvrigt fremhæves, at med den aftalte tilpasning af refusionsordningen på det
specialiserede socialområde sænkes grænserne samtidig for, hvornår en kommune kan
få refusion på voksenområdet, og refusionsprocenten stiger for sager over ca. 2 mio.
4
 L 196 - 2019-20 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
2197339_0005.png
kr. Ligeledes styrkes ordningen på børneområdet. Dette skaber større budgetsikkerhed
for den enkelte kommune i finansieringen af de dyre enkeltsager.
Det kan oplyses, at ministeriet har taget kontakt til Undervisningsministeriet og
Kulturministeriet om lovforslagets eventuelle konsekvenser for henvisningerne i
lovgivning på undervisningsområdet.
5