Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 196 Bilag 14
Offentligt
2214583_0001.png
Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og
generelle tilskud og forskellige andre love (Reform af udligningssystemet) (L
196)
Ændringsforslag
Af
social-
og indenrigsministeren, tiltrådt af …
Til § 1
1) I den under
nr. 27
foreslåede
§ 17 e
affattes
stk. 3
således:
”Stk.
3.
Rammen til skattenedsættelser med tilskud efter stk. 1 og 2 fastsættes, således
at rammen samlet svarer til rammen til skatteforhøjelser for de enkelte år, jf. stk. 4.
Rammen kan højst udgøre 430 mio. kr. for 2021, 308 mio. kr. for 2022, 228 mio. kr.
for 2023, 175 mio. kr. for 2024 og 68 mio. kr. for 2025.”
[Præcisering af rammen til skattenedsættelser med tilskud]
2) I den under
nr.
27
foreslåede
§ 17 e
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
”Stk.
4.
Rammen til skatteforhøjelser i stk. 3 udgøres af summen af de individuelle
rammer til forhøjelser, der på baggrund af de årligt indfasede tab som følge af denne
lov i perioden 2021-2025 fordeles af social- og indenrigsministeren efter § 11, stk. 2, i
lov nr. 447 af 17. juni 2008 om nedsættelse af statstilskuddet til kommunerne ved for-
højelse af den kommunale skatteudskrivning. Anvendes en ramme på 430 mio. kr. i
2021 ikke fuldt ud til forhøjelser på baggrund af indfasede tab som følge af denne lov,
kan social- og indenrigsministeren inden for denne ramme i 2021 tildele yderligere
ramme til skatteforhøjelser til kommuner, der har tab i udligningsreformen og samti-
dig har et samlet tab som følge af de ændringer, der vedrører uddannelsesstatistik og
det aldersbestemte udgiftsbehov ved tilskudsudmeldingen for 2019, og som lå til
grund for to overgangsordninger for 2019 og 2020.
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
[Præcisering af rammen til skatteforhøjelser]
3) I den under
nr. 27
foreslåede
§ 17 e
affattes
stk. 4,
der bliver til
stk. 5,
således:
”Stk.
5.
Tilskud efter stk. 1 og 2 fordeles af social- og indenrigsministeren efter ansøg-
ning fra kommunerne for de enkelte år og under hensyn til rammen efter stk. 3.”
[Konsekvensrettelse som følge af det nye stk. 4]
L 196 - 2019-20 - Bilag 14: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren
2214583_0002.png
4)
Nr. 40
affattes således:
”40.
I § 24, stk. 7, 2. pkt.,
indsættes efter ”2,”: ”3," og ”7,
12,” udgår.”
[Præcisering af efterregulering for de kommuner, der har valgt at selvbudgettere]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med lovforslagets § 17 e foreslås det, at der etableres tilskudsordninger, der skal un-
derstøtte, at skatten samlet set ikke stiger som følge af en reform af udligningssyste-
met. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.9. om baggrunden herfor,
idet det her præciseres, at kommuner med tab på udligningsreformen kan sætte ind-
komstskatten op svarende til deres tab inden for en ramme på i alt 1,2 mia. kr., når ta-
bene er fuldt indfaset i 2025.
Det følger af lovforslagets § 17 e, stk. 3, at tilskudsrammen til skattenedsættelser efter
stk. 1 og 2 fastsættes, således at tilskudsrammen samlet svarer til rammen til skattefor-
højelser for de enkelte år. Efter bestemmelsens 2. pkt. kan tilskudsrammen højst ud-
gøre 430 mio. kr. for 2021, 308 mio. kr. for 2022, 228 mio. kr. for 2023, 175 mio. kr.
for 2024 og 68 mio. kr. for 2025.
Det følger videre af lovforslagets § 17 e, stk. 4, at tilskud efter bestemmelsens stk. 1 og
2 fordeles af social- og indenrigsministeren efter ansøgning fra kommunerne for de
enkelte år og under hensyn til ansøgte skatteforhøjelser i året. Efter bestemmelsens 2.
pkt. kan skattenedsættelser med tilskud ikke overstige den efter ansøgning tildelte
ramme til skatteforhøjelser i året.
Med den foreslåede ændring til stk. 3 præciseres det, at det ikke er tilskudsrammen til
skattenedsættelser, der fastsættes med stk. 3, 1. pkt., men rammen til skattenedsættel-
ser med tilskud der fastsættes, således at denne svarer til rammen til skatteforhøjelser
for de enkelte år. Det præciseres videre, at rammen til skattenedsættelser med tilskud
højst kan udgøre 430 mio. kr. for 2021, 308 mio. kr. for 2022, 228 mio. kr. for 2023,
175 mio. kr. for 2024 og 68 mio. kr. for 2025.
Baggrunden for ændringen er, at der er forskel på tilskudsramme og ramme til skatte-
nedsættelser. Med ændringen i stk. 3 præciseres det, at den ramme, der fastsættes
med stk. 3, er rammen til skattenedsættelser svarende til kommunernes provenu ved
en skattenedsættelse. Tilskudsrammen følger af de tilskudsprocenter, der følger af stk.
1 og 2.
Det betyder, at rammen til skattenedsættelser med tilskud ikke kan overstige rammen
til skatteforhøjelser i det enkelte år, som fastlægges efter det nye stk. 4.
Til nr. 2
Om lovforslagets § 17 e, herunder stk. 3 og 4, henvises til bemærkningerne til nr. 1.
2
L 196 - 2019-20 - Bilag 14: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren
2214583_0003.png
Med den foreslåede nye stk. 4 præciseres det i 1. pkt., at rammen til skatteforhøjelser
udgøres af summen af de individuelle rammer til forhøjelser, der på baggrund af de år-
ligt indfasede tab som følge af denne lov i perioden 2021 til 2025 fordeles af social- og
indenrigsministeren efter § 11, stk. 1 i lov nr. 447 af 17. juni 2008 om nedsættelse af
statstilskuddet til kommunerne ved forhøjelse af den kommunale skatteudskrivning.
Ændringen betyder, at rammen til skatteforhøjelser fordeles med baggrund i de årligt
indfasede tab som følge af udligningsreformen i perioden 2021 til 2025. Desuden præ-
ciseres med ændringen, at rammen fordeles efter § 11 stk. 2 i lov nr. 447 af 17. juni
2008 om nedsættelse af statstilskuddet til kommunerne ved forhøjelse af den kommu-
nale skatteudskrivning (skattesanktionsloven).
§ 11 i skattesanktionsloven indebærer, at social- og indenrigsministeren for et bestemt
år kan fastsætte en ramme for kommunale skatteforhøjelser. Hvis de kommunale skat-
teforhøjelser for det pågældende år holdes inden for den fastsatte ramme, vil der ikke
blive foretaget nedsættelser af bloktilskuddet efter skattesanktionsloven.
Det følger videre af § 11 i skattesanktionsloven, at social- og indenrigsministeren efter
ansøgning kan give tilsagn til den enkelte kommune om, at en skatteforhøjelse af en
bestemt størrelse ikke vil indgå i beregningen af en eventuel nedsættelse af statstil-
skuddet til den enkelte kommune efter § 2 i skattesanktionsloven. Tilsagn fordeles på
grundlag af en vurdering af baggrunden for skattestigningen.
I perioden 2021 til 2025 vil tilsagn kunne fordeles på baggrund af det indfasede tab
som følge af denne lov inden for en ramme på 430 mio. kr. for 2021, 308 mio. kr. for
2022, 228 mio. kr. for 2023, 175 mio. kr. for 2024 og 68 mio. kr. for 2025.
Med den foreslåede nye stk. 4 fastsættes det videre med 2. pkt., at såfremt den sam-
lede ramme på 430 mio. kr. for skatteforhøjelser for 2021 ikke fuldt ud anvendes til
indfasede tab som følge af denne lov, kan social- og indenrigsministeren inden for
denne ramme tildele den uudnyttede ramme til skatteforhøjelser til kommuner med
tab i udligningsreformen, som samtidig har de største nettotab i 2021 som følge af de
ændringer, der vedrører uddannelsesstatistik og det aldersbestemte udgiftsbehov ved
tilskudsudmeldingen for 2019, og som lå til grund for to overgangsordninger for 2019-
2020. Nettotabet måles i den sammenhæng i procent af beskatningsgrundlag.
Ændringen betyder, at rammen til skatteforhøjelser i 2021 ud over de årligt indfasede
tab i 2021 inden for den samlede ramme på op til 430 mio. kr. også kan omfatte yderli-
gere skatteforhøjelser som følge af tab ved udløb af de to overgangsordninger. Det vil
dog alene være tilfældet, hvis rammen til skatteforhøjelser ikke fuldt ud ansøges af
kommuner med indfasede tab i 2021.
Ændringen med det nye stk. 4 indebærer, at kommuners ansøgning om andel i ram-
men til skatteforhøjelser skal finde sted forud for budgetlægningen for det pågældende
år af hensyn til fastlæggelsen af rammen til skattenedsættelser, som jf. stk. 3 fastlæg-
ges på baggrund af rammen til skatteforhøjelser.
Til nr. 3
Om lovforslagets § 17 e, herunder stk. 3 og 4, henvises til bemærkningerne til nr. 1.
3
L 196 - 2019-20 - Bilag 14: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren
2214583_0004.png
Med den foreslåede ændring af stk. 4, der bliver til stk. 5, udelades de nuværende hen-
visninger til rammen til skatteforhøjelser, idet rammen til skatteforhøjelse nu foreslås
fastlagt med den nye bestemmelse, som foreslås indsat som stk. 4.
Med ændringen står der, at tilskud til skattenedsættelser efter stk. 1 og 2 fordeles af so-
cial- og indenrigsministeren efter ansøgning fra kommunerne for de enkelte år og un-
der hensyn til den ramme til skattenedsættelser, der er fastsat i stk. 3.
Ændringen betyder, at social- og indenrigsministeren årligt i perioden 2021 til 2025
fordeler tilskud til skattenedsættelser efter ansøgning fra kommunerne inden for den
ramme til skattenedsættelser, der er fastsat med stk. 3.
Til nr. 4
Efter de gældende regler i udligningslovens § 24, stk. 7, 2. pkt., beregnes efterregule-
ringsbeløbene for de kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over
udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering), som forskellen mellem tilskud og bidrag
efter lovens §§ 2, 7, 12, 13, 14 og 22.
Efter det fremsatte lovforslag § 1, nr. 40, foreslås de gældende regler i udligningslo-
vens § 24, stk. 7, 2. pkt. ændret, så der i bestemmelsen ikke længere refereres til §§ 7
og 12.
Den foreslåede ændring i det fremsatte lovforslag er en konsekvens af, at den nuvæ-
rende hovedstadsudligning efter lovens § 7 og den nuværende ordning for kommuner
uden for hovedstadsområdet med højt strukturelt underskud efter lovens § 12 foreslås
afskaffet. Derfor skal der i bestemmelsen ikke længere refereres til disse ordninger.
Efter de gældende regler henvises i udligningslovens § 24, stk. 7, 2. pkt. til, at efterre-
guleringen beregnes på grundlag af de endeligt opgjorte beskatningsgrundlag, udgifts-
behov og indbyggertal for tilskudsåret.
Ved
den foreslåede yderligere ændring i form af indsættelse af ”3”
præciseres det, at
opgørelsen af udgiftsbehovet efter § 3 i det fremsatte lovforslag § 1, nr. 3, indgår i ef-
terreguleringen for de kommuner, der har valgt at selvbudgettere.
Der henvises herudover til de specielle bemærkninger til den foreslåede nr. 40 i det
fremsatte lovforslag.
4