L 196 - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 18. juni 2020

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 196 Bilag 12
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 196

Folketinget 2019-20

Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 18. juni 2020

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud

til kommuner og forskellige andre love

(Reform af udligningssystemet)

[af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)]

1. Ændringsforslag med bemærkninger

Social- og indenrigsministeren har stillet 3 ændringsfor-

slag til lovforslaget.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, SF, RV og ALT) indstiller lov-

forslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (DF) vil stemme hverken for eller

imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-

me for de stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (EL) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme

hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

tredje mindretal

i udvalget (KF) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme

imod de stillede ændringsforslag.

fjerde mindretal

i udvalget (NB og LA) indstiller lov-

forslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Radikale Venstre og Alternativet

Medlemmerne af udvalget fra partierne bag aftalen om en

udligningsreform, Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet, er glade for, at

det er lykkedes at blive enige om en bred aftale om et nyt og

mere retfærdigt udligningssystem, som sikrer, at der er råd

til velfærd i alle kommuner. Med udligningsreformen skabes

samtidig et mere robust og enkelt udligningssystem, som gi-

ver stabilitet og forudsigelighed om de økonomiske rammer

for kommunerne. Reformen tilfører ligeledes ekstra 6,5 mia.

kr. i finansiering til kommunerne i 2021 og understøtter, at

de relativt store forskelle i kommuneskatteprocenten på

tværs af landets kommuner mindskes.

Partierne er meget opmærksomme på den bekymring, der

har været rejst, om afskaffelsen af betalingskommunefolke-

tallet og betydningen heraf for kommunernes økonomiske

incitament til altid at vælge det rigtige tilbud til borgerne –

også hvis det rigtige tilbud ligger uden for kommunegræn-

sen.

Udligningen mellem kommunerne må ikke stå i vejen

for, at borgerne får det rigtige tilbud, eller medføre yderlige-

re afspecialisering af socialområdet. Partierne støtter derfor,

at regeringen i arbejdet med evalueringen af det specialise-

rede socialområde vil afdække problemets omfang ved at la-

ve en dybdegående analyse med henblik på at finde en sam-

let løsning. Det noteres, at ministeren vil indkalde aftalepar-

tierne til en første drøftelse af status for arbejdet i november

2020 og sikre, at partierne vil få en grundig gennemgang af

analysen, når den foreligger senest ved årsskiftet. Samtidig

vil analysen blive offentliggjort. Analysen har udgangspunkt

i socialområdet, men vil også indeholde en vurdering af, om

problemstillingen kan være relevant for andre områder.

I det omfang, analysen peger på problemer, er partierne

enige om at drøfte og forpligte hinanden til at finde mulige

løsninger, som efterfølgende vil implementeres hurtigst mu-

ligt og dermed imødegå uhensigtsmæssige økonomiske inci-

tamenter for kommunerne.

AX024846

L 196 - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 18. juni 2020

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget mener, at det er grund-

læggende, at alle kommuner har mulighed for at tilbyde et

højt serviceniveau til deres borgere. Det har dog ikke været

tilfældet med det nuværende kommunale tilskuds- og udlig-

ningssystem. Af den grund bakker V op om dette lovforslag,

som er med til at udmønte reformen af det kommunale til-

skuds- og udligningssystem, og som er med til at sikre en

mere vedvarende og holdbar løsning, der skaber økonomisk

tryghed for kommunerne, bl.a. ved at finansieringstilskuddet

bliver permanent. Det har været afgørende for V, at refor-

men sikrer et egentligt skattestop, fjerner overbetalingen for

udlændinge og giver bedre balance og velfærd i hele Dan-

mark.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har længe set

frem til behandlingen af et lovforslag om en udligningsre-

form. Der har længe været bred enighed om, at der er behov

for en reform, der adresserer en række udfordringer, der har

været italesat klart og tydeligt. Udligningsreformen skal sik-

re en forenkling af systemet, den skal være langsigtet, og

den skal give bedre velfærd i hele landet.

DF mener ikke, at loven lever op til målsætningerne. Der

er stadig rigtig mange parametre, som gør systemet uigen-

nemskueligt. Der er sket en forenkling af nogle af puljemid-

lerne, hvor fordelingen af midlerne ud fra en række parame-

tre lægges fast. Det er naturligvis en forenkling, at der ikke

skal genberegnes hvert år, og at man som kommune kan væ-

re sikker på, hvad man får fra nogle af puljerne. Det betyder

dog også, at det nye system bestemt ikke er langsigtet, da

fastlåste tilskud ud fra en øjeblikkelig situation ikke vil være

holdbare i længden. Der vil være behov for at justere. Derfor

vil der i løbet af nogle år komme et pres på at reformere sy-

stemet igen, ligesom der har været et stigende pres de senere

år.

I DF anerkender vi, at reformen bevæger sig et stykke i

den rigtige retning, men når den eksempelvis udlægges af

Socialdemokratiets ordfører ved førstebehandlingen som

værende 6,5 mia. kr., hovedsageligt til bedre velfærd i hele

landet, er det en sandhed med modifikationer. I forbindelse

med aftalen med kommunerne blev servicerammen øget

med 1,5 mia. kr. Det betyder reelt, at hovedparten af de ek-

stra penge ikke kan bruges på velfærd. Dermed er det så

som så med den bedre velfærd i hele landet.

I DF har vi ønsket en model, som giver de samme mulig-

heder for velfærd i alle kommuner. DF har ønsket en fælles

skat og en fordeling af pengene efter behov, på samme måde

som regionerne. Det ville give en økonomisk mulighed for

samme serviceniveau i alle kommuner.

På sundhedsområdet i regionerne er der bred enighed om,

at man ikke kan acceptere forskelle i kræftbehandlingen,

uanset om man bliver syg i København eller i Skagen. Der-

for er det for DF uforståeligt, hvorfor flertallet accepterer

store forskelle i serviceniveauet i kommunerne, på skoler, i

ældrepleje m.v. Hvorfor er det i orden, at den hjælp, man får

som barn, handicappet, syg eller gammel, skal være afhæn-

gig af, om man bor i den ene kommune eller i den anden

kommune?

I DF kæmper vi i mange sammenhænge for at sikre, at

kommunerne leverer en anstændig hjælp til borgerne, og

særlig til de borgere, der har behov. Men det støder i mange

sammenhænge på den udfordring, at kommunernes økono-

miske muligheder er så forskellige, at det reelt kan være

vanskeligt for kommunerne at leve op til de krav, vi kom-

mer med her fra Christiansborg.

DF mener, at der i lovforslaget er et yderligere element,

som er problematisk. Ændringen fra betalingskommunefol-

ketal til bopælskommunefolketal medfører et uhensigtsmæs-

sigt økonomisk incitament til at fastholde borgere i egen

kommune, når borgerne i en given kommune skal anbringes

på en institution.

DF havde også ønsket udlændingeudligningen helt fjer-

net. En halvering er ikke godt nok. Der er tilskud til flygt-

ninge de første tre år, og DF forstår ikke, at udlændinge der-

efter er dyrere end danskere. En førtidspensionist med psy-

kiske lidelser må koste det samme, om han er indfødt dan-

sker eller flygtning. Derfor mener DF ikke, at der er behov

for at give kommunerne ekstra penge til flygtninge.

Samlet set anerkender DF, at der er skridt i den rigtige

retning i aftalen, og derfor vil DF ikke stemme imod aftalen.

Samtidig mener DF dog, at aftalen er langt fra at være for-

enklet eller langsigtet. Samtidig sikrer den ikke velfærd i he-

le landet. Derfor undlader DF at stemme ved tredjebehand-

lingen af lovforslaget.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget er af den opfattel-

se, at lovforslaget for det første ikke vil give mere velfærd i

kommunerne. Trods 3 mia. kr. mere i likviditet i 2021 giver

aftalen ikke mulighed for at bruge 1 krone mere på velfærd

samlet set. Der vil fortsat være et loft over serviceudgifterne

og sanktioner, som straffer aftale- og budgetoverskridelser

hårdt. Aftalen understreger, hvor utidssvarende og skadelig

budgetloven er for velfærden.

For det andet finder EL det kritisabelt, at omtrent en fjer-

dedel af kommunerne (26 i alt) taber på reformen, jf. SOU

alm. del – svar på spm. 470. Flere af disse kommuner er

hverken rige eller har lav indkomstskatteprocent. Det er alt-

så ikke en Robin Hood-øvelse, som regeringen ellers omtal-

te i sit udspil. Virkeligheden er i stedet, at en fjerdedel af de

danske kommuner enten skal skære i velfærden og fyre folk

eller skal ud og hæve indkomstskatten.

For det tredje er det for EL uacceptabelt, at de rigeste

borgere slipper for at bidrage til højere skat for at finansiere

tabte indtægter til velfærd i halvdelen af de kommuner, som

taber på reformen. I 13 af de tabende kommuner vil en stig-

ning af indkomstskatten for at dække reformtabet medføre,

at udskrivningsprocenten rammer det skrå skatteloft, jf.

SOU alm. del – svar på spm. 470. Det betyder, at topskat-

teyderne går fri for at medfinansiere den fortsatte velfærd.

Derfor er aftalen også usolidarisk, fordi den sender en højere

regning, målt i forhold til indkomsten, til de indkomstgrup-

per, som har mindst.

L 196 - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 18. juni 2020

EL mener for det fjerde, at uligheden i overførselsudgif-

ter ikke er løst. Baggrunden for at skulle lave en reform af

udligningssystemet var oprindelig den skæve byrdeforde-

lingsvirkning af refusionsreformen fra 2015. Den sendte en

ekstraregning til de kommuner, som var hårdt presset af ud-

gifter til forsørgelse, f.eks. førtidspension, kontanthjælp og

sygedagpenge. Den foreliggende aftale adresserer ikke dette

på en tilfredsstillende måde. Der er indarbejdet to kriterier

om førtidspension i det nye ø- og ydertilskud og et enkelt

kriterium om førtidspension i hovedstadstilskuddet. Men

disse tilskud gives en gang for alle til de udvalgte kommu-

ner. Det vil sige, at yderligere ulighed ikke fanges, og det er

samtidig kun en begrænset skare af kommuner, som kom-

mer i betragtning til tilskuddet, hvor andre kriterier også

spiller ind.

For det femte er det for EL beklageligt, at fattige kommu-

ner ikke er fremtidssikrede med aftalen. Ændringen af udlig-

ningssystemet er skruet sådan sammen, at flere kommuner,

som har store udgifter til forsørgelse, faktisk umiddelbart ta-

ber på omlægningen af selve systemet. Det, der redder reg-

nestykket i år 2021, er, at de dels bliver kompenseret via

kompensationsordningen, som sætter loft over, hvor stort et

tab kommunen må tage som følge af reformen, dels at disse

kommuner får andel i særtilskud til ø- og yderkommuner.

Samlet set ender en række pressede kommuner derfor i plus

i 2021. Imidlertid er kompensationsbeløbet for 2021 sat en

gang for alle. Det er det samme beløb, som disse kommuner

får år efter år (kun reguleret af befolkningstallet). Det bety-

der, at hvis de underliggende bevægelser, som bestemmer

tilskuddet, udvikler sig ugunstigt for disse kommuner, kan

de ende med at tabe penge på reformen.

For det sjette finder EL det beklageligt, at afskaffelsen af

betalingskommunefolketallet giver kommunerne en forøget

økonomisk tilskyndelse til at hjemtage og visitere bl.a. bor-

gere med handicap til tilbud i bopælskommunen frem for til-

bud, der drives af andre kommuner eller regionerne. En så-

dan tilskyndelse kan medføre en øget afspecialisering og

dermed en forringet kvalitet af det specialiserede socialom-

råde.

For det syvende mener EL, det er godt, at der er tilført

flere permanente midler til ordningen. Men udgifts- og an-

lægsloftet medfører, at pengene i høj grad bliver forvandlet

til likviditet, som må forventes at stige kraftigt i kommuner-

ne i de kommende år.

EL mener samlet set, at de negative virkninger overskyg-

ger de positive. På den baggrund kan EL ikke støtte lovfor-

slaget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

social- og indenrigsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(ud-

valget med undtagelse af EL og KF):

Til § 8

Nr. 1

affattes således:

»1.

bilag 1, nr. 12,

ændres »tidligere opholdskommune,

når denne kommune har den generelle betalingsforpligtelse

(lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kom-

muner § 29),« til: »betalingskommuneforhold,«.«

[Mulighed for, at kommunerne fortsat i CPR kan registrere

eventuelle oplysninger om betalingskommuneforhold]

Nye paragraffer

Efter § 8 indsættes:

»§ 01

I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af

31. august 2018, foretages følgende ændring:

§ 43, stk. 3,

ændres »der er tilmeldt folkeregistret i kom-

munen, men som ved beregning af kommunal udligning og

generelle tilskud til kommuner indgår i folketallet i den an-

den kommune.« til: »for hvilke den anden kommune i hen-

hold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-

de har den generelle betalingsforpligtelse.«

§ 02

I lov om folkehøjskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af

25. marts 2019, foretages følgende ændring:

§ 32, stk. 3,

ændres »som ved beregning af kommunal

udligning til kommuner indgår i folketallet i den anden

kommune.« til: »for hvilke den anden kommune i henhold

til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område har

den generelle betalingsforpligtelse.«

§ 03

I lov om specialundervisning for voksne, jf.

lovbekendtgørelse nr. 787 af 15. juni 2015, foretages

følgende ændring:

§ 4, stk. 4,

ændres »men som ved beregning af kommu-

nal udligning og generelle tilskud til kommuner indgår i fol-

ketallet i den anden kommune« til: »for hvilke den anden

kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk.

2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område har den generelle betalingsforpligtelse«.

§ 04

I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse,

jf. lovbekendtgørelse nr. 604 af 24. maj 2019, som ændret

ved lov nr. 279 af 26. marts 2019, foretages følgende

ændring:

§ 44

ændres »hvis eleven efter lov om kommunal udlig-

ning og generelle tilskud til kommuner eller regler fastsat i

medfør heraf indgår i folketallet i den anden kommune« til:

»der i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6

L 196 - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 18. juni 2020

og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det socia-

le område har den generelle betalingsforpligtelse for ele-

ven«.

§ 05

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 815 af 14. august 2019, foretages

følgende ændring:

§ 44

ændres »som ved beregning af kommunal udlig-

ning til kommuner indgår i folketallet i den anden kommu-

ne« til: »for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a,

stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssik-

kerhed og administration på det sociale område har den ge-

nerelle betalingsforpligtelse«.

§ 06

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 816 af 14. august 2019, som ændret

ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og § 1 i lov nr. 563 af 7.

maj 2019, foretages følgende ændring:

§ 30

ændres »der ved beregningen af kommunal udlig-

ning til kommuner indgår i folketallet i den anden kommu-

ne« til: »for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a,

stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssik-

kerhed og administration på det sociale område har den ge-

nerelle betalingsforpligtelse«.«

[Konsekvensændringer i anden lovgivning]

Til § 9

Som

stk. 6

indsættes:

»Stk. 6.

Oplysninger om tidligere opholdskommune, når

denne kommune har den generelle betalingsforpligtelse,

som ved lovens ikrafttræden er registreret i CPR efter § 29 i

lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu-

ner, bevares i CPR.«

[Overgangsbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det følger af bilag 1, nr. 12, til CPR-loven, at dataindhol-

det i CPR, jf. § 4, bl.a. er eventuelle oplysninger om kom-

munale forhold, herunder oplysninger om tidligere opholds-

kommune, når denne kommune har den generelle betalings-

forpligtelse (lov om kommunal udligning og generelle til-

skud til kommuner § 29).

Med lovforslagets § 8, nr. 1, foreslås, at nr. 12 i bilag 1 til

CPR-loven ændres, således at oplysninger om tidligere op-

holdskommune, når denne kommune har den generelle beta-

lingsforpligtelse efter § 29 i lov om kommunal udligning og

generelle tilskud til kommuner, udgår som en del af dataind-

holdet i CPR.

Lovforslagets § 8, nr. 1, er en konsekvens af lovforsla-

gets § 1, nr. 43, hvorved § 29 i lov om kommunal udligning

og generelle tilskud til kommuner foreslås ændret, således at

der i tilskuds- og udligningssystemet fremover anvendes bo-

pælskommunefolketallet og ikke som efter gældende ret til-

lige betalingskommunefolketallet.

Der har fra kommunal side været udtrykt ønske om, at

det fortsat skal være muligt i CPR at registrere forhold ved-

rørende betalingskommune, selv om sådanne forhold ikke

længere efter lovforslagets § 1, nr. 43, skal indgå i opgørel-

sen af kommunefolketallet efter § 29 i lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner.

Med ændringsforslaget vil det kommunale ønske kunne

efterkommes. Kommunerne vil således fortsat i CPR kunne

registrere forhold vedrørende betalingskommune. Det vil

først og fremmest være relevant i tilfælde, hvor en kommu-

ne i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6

og 12, i lov om retssikkerhed på det sociale område har den

generelle betalingsforpligtelse.

Det vil med ændringsforslaget være frivilligt, om kom-

munerne ønsker at gøre brug af den foreslåede mulighed for

i CPR at registrere forhold vedrørende betalingskommune.

Til nr. 2

Ad § 01

Det følger af § 43, stk. 3, i folkeoplysningsloven, at kom-

munalbestyrelsen kan kræve betaling fra en anden kommune

for udgifterne til undervisning, studiekredse og aktiviteter

tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer efter lovens

kapitel 4 for personer, der er tilmeldt folkeregistret i kom-

munen, men som ved beregning af kommunal udligning og

generelle tilskud til kommuner indgår i folketallet i den an-

den kommune.

Folketallet henviser til personer, for hvilke kommunen i

henhold til lov om social service, lov om aktiv socialpolitik,

lov om almene boliger m.v. og lov om social pension har

den generelle betalingsforpligtelse, jf. udligningslovens §

29.

Det foreslås, at folkeoplysningslovens § 43, stk. 3, æn-

dres, således at henvisningen til folketallet i udligningslo-

vens § 29 fjernes og der i stedet henvises direkte til social-

lovgivningens regler om den generelle kommunale beta-

lingsforpligtelse i § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6

og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det socia-

le område.

Dette indebærer, at den eksisterende mellemkommunale

refusionsordning i folkeoplysningsloven bibeholdes, således

at kommunalbestyrelsen kan opkræve betaling fra den kom-

mune, der har betalingsforpligtelsen efter sociallovgivnin-

gen.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 43,

hvorved § 29 i lov om kommunal udligning og generelle til-

skud til kommuner foreslås ændret, således at der i tilskuds-

og udligningssystemet fremover anvendes bopælskommune-

folketallet og ikke som efter gældende ret betalingskommu-

nefolketallet.

Ad § 02

Det følger af § 32, stk. 3, jf. stk. 1, i lov om folkehøjsko-

ler, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan kræve

refusion af bidrag til staten fra en anden kommune for ele-

L 196 - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 18. juni 2020

ver, der den 5. september i kalenderåret før bidragsopkræv-

ningen er under 18 år, og som er elever på en ungdomshøj-

skole, og som ved beregning af kommunal udligning til

kommuner indgår i folketallet i den anden kommune.

Folketallet henviser til personer, for hvilke kommunen i

henhold til lov om social service, lov om aktiv socialpolitik,

lov om almene boliger m.v. og lov om social pension har

den generelle betalingsforpligtelse, jf. udligningslovens §

29.

Det foreslås, at folkehøjskolelovens § 32, stk. 3, ændres,

således at henvisningen til folketallet i udligningslovens §

29 fjernes og der i stedet henvises direkte til sociallovgiv-

ningens regler om den generelle kommunale betalingsfor-

pligtelse i § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12,

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-

råde.

Dette indebærer, at den eksisterende mellemkommunale

refusionsordning i folkehøjskoleloven bibeholdes, således at

kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan opkræve be-

taling fra den kommune, der har betalingsforpligtelsen efter

sociallovgivningen.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 43,

hvorved § 29 i lov om kommunal udligning og generelle til-

skud til kommuner foreslås ændret, således at der i tilskuds-

og udligningssystemet fremover anvendes bopælskommune-

folketallet og ikke som efter gældende ret betalingskommu-

nefolketallet.

Ad § 03

Det følger af § 4, stk. 4, i lov om specialundervisning for

voksne, at kommunalbestyrelsen kan kræve betaling fra en

anden kommunalbestyrelse for udgifter til undervisning af

personer, der bor i kommunen, men som ved beregning af

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner ind-

går i folketallet i den anden kommune.

Efter det fremsatte lovforslags § 1, nr. 43, ændres de gæl-

dende regler i udligningslovens § 29, 1. pkt., om opgørelsen

af det folketal, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag

efter udligningsloven. Af den gældende formulering frem-

går, at til folketallet i en kommune henregnes personer, for

hvilke kommunen i henhold til lov om social service, lov

om aktiv socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov

om social pension har den generelle betalingsforpligtelse.

Med ændringen skal der ved opgørelsen af det indbyggertal

i kommunen, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag

efter udligningsloven, anvendes antallet af personer, der er

bopælsregistreret i kommunen.

Det er ikke hensigten, at der med lovforslaget skal æn-

dres på den gældende bestemmelse i lov om specialunder-

visning for voksne om refusion mellem kommuner, herun-

der hvilken kommune der skal yde en eventuel refusion til

en anden kommune.

Der foreslås derfor en teknisk konsekvensændring i lov

om specialundervisning for voksne, så status quo oprethol-

des.

Efter de hidtil gældende regler i § 5, stk. 1, i bekendtgø-

relse nr. 974 af 17. september 2019 om opgørelse og afreg-

ning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for

2020 er der ved opgørelse af folketallet til brug for bereg-

ning af kommunalt tilskud og udligning ved befolkningsop-

gørelsen medtaget personer, for hvilke en kommune i hen-

hold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., samt § 9 c, stk. 2 og stk. 4-6

samt stk. 12, i lov om retssikkerhed på det sociale område

har den generelle betalingsforpligtigelse, til folketallet i

kommunen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til beregning af kom-

munal udligning og generelle tilskud til kommuner i lov om

specialundervisning for voksne ændres til en henvisning til

bestemmelserne i § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6

og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det socia-

le område om den generelle betalingsforpligtelse, således at

den mellemkommunale refusionsordning bibeholdes i dens

nuværende form, med hensyn til hvilken kommune der skal

yde refusion.

Ad § 04

Det følger af § 44 i lov om institutioner for forberedende

grunduddannelse, at en elevs hjemstedskommune kan kræve

refusion af bidrag til staten vedrørende elever på forbereden-

de grunduddannelse fra en anden kommune, hvis eleven ef-

ter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kom-

muner eller regler fastsat i medfør heraf indgår i folketallet i

den anden kommune den 5. september i kalenderåret forud

for det finansår, hvor aktiviteten afholdes.

Efter det fremsatte lovforslags § 1, nr. 43, ændres de gæl-

dende regler i udligningslovens § 29, 1. pkt., om opgørelsen

af det folketal, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag

efter udligningsloven. Af den gældende formulering frem-

går, at til folketallet i en kommune henregnes personer, for

hvilke kommunen i henhold til lov om social service, lov

om aktiv socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov

om social pension har den generelle betalingsforpligtelse.

Med ændringen skal der ved opgørelsen af det indbyggertal

i kommunen, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag

efter udligningsloven, anvendes antallet af personer, der er

bopælsregistreret i kommunen.

Det er ikke hensigten, at der med lovforslaget skal æn-

dres på den gældende bestemmelse i lov om institutioner for

forberedende grunduddannelse om refusion mellem kommu-

ner, herunder hvilken kommune der skal yde en eventuel re-

fusion til en anden kommune.

Der foreslås derfor en teknisk konsekvensændring i lov

om institutioner for forberedende grunduddannelse, så status

quo opretholdes.

Efter de hidtil gældende regler i § 5, stk. 1, i bekendtgø-

relse nr. 974 af 17. september 2019 om opgørelse og afreg-

ning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for

2020 er der ved opgørelse af folketallet til brug for bereg-

ning af kommunalt tilskud og udligning ved befolkningsop-

gørelsen medtaget personer, for hvilke en kommune i hen-

hold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., samt § 9 c, stk. 2 og stk. 4-6

samt stk. 12, i lov om retssikkerhed på det sociale område

har den generelle betalingsforpligtigelse, til folketallet i

kommunen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner eller regler fast-

sat i medfør heraf i lov om institutioner for forberedende

grunduddannelse ændres til en henvisning til bestemmelser-

L 196 - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 18. juni 2020

ne i § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område

om den generelle betalingsforpligtelse, således at den mel-

lemkommunale refusionsordning bibeholdes i dens nuvæ-

rende form, med hensyn til hvilken kommune der skal yde

refusion.

Ad § 05

Det følger af § 44 i lov om efterskoler og frie fagskoler,

at kommunalbestyrelsen i en elevs bopælskommune kan

kræve refusion af bidrag til staten vedrørende elever på ef-

terskoler fra en anden kommune for elever, som ved bereg-

ningen af kommunal udligning til kommuner indgår i folke-

tallet i den anden kommune.

Efter det fremsatte lovforslags § 1, nr. 43, ændres de gæl-

dende regler i udligningslovens § 29, 1. pkt., om opgørelsen

af det folketal, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag

efter udligningsloven. Af den gældende formulering frem-

går, at til folketallet i en kommune henregnes personer, for

hvilke kommunen i henhold til lov om social service, lov

om aktiv socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov

om social pension har den generelle betalingsforpligtelse.

Med ændringen skal der ved opgørelsen af det indbyggertal

i kommunen, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag

efter udligningsloven, anvendes antallet af personer, der er

bopælsregistreret i kommunen.

Det er ikke hensigten, at der med lovforslaget skal æn-

dres på den gældende bestemmelse i lov om efterskoler og

frie fagskoler om refusion mellem kommuner, herunder

hvilken kommune der skal yde en eventuel refusion til en

anden kommune.

Der foreslås derfor en teknisk konsekvensændring i lov

om efterskoler og frie fagskoler, så status quo opretholdes.

Efter de hidtil gældende regler i § 5, stk. 1, i bekendtgø-

relse nr. 974 af 17. september 2019 om opgørelse og afreg-

ning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for

2020 er der ved opgørelse af folketallet til brug for bereg-

ning af kommunalt tilskud og udligning ved befolkningsop-

gørelsen medtaget personer, for hvilke en kommune i hen-

hold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., samt § 9 c, stk. 2 og stk. 4-6

samt stk. 12, i lov om retssikkerhed på det sociale område

har den generelle betalingsforpligtelse, til folketallet i kom-

munen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til beregning af kom-

munal udligning i lov om efterskoler og frie fagskoler æn-

dres til en henvisning til bestemmelserne i § 9 a, stk. 4, 1.-3.

pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område om den generelle beta-

lingsforpligtelse, således at den mellemkommunale refusi-

onsordning bibeholdes i dens nuværende form, med hensyn

til hvilken kommune der skal yde refusion.

Ad § 06

Det følger af § 30 i lov om friskoler og private grundsko-

ler m.v., at kommunalbestyrelsen i en elevs bopælskommu-

ne kan kræve refusion af bidrag til staten vedrørende elever

på fri- og privatskoler fra en anden kommune for elever, der

ved beregningen af kommunal udligning til kommuner ind-

går i folketallet i den anden kommune.

Efter det fremsatte lovforslags § 1, nr. 43, ændres de gæl-

dende regler i udligningslovens § 29, 1. pkt., om opgørelsen

af det folketal, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag

efter udligningsloven. Af den gældende formulering frem-

går, at til folketallet i en kommune henregnes personer, for

hvilke kommunen i henhold til lov om social service, lov

om aktiv socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov

om social pension har den generelle betalingsforpligtelse.

Med ændringen skal der ved opgørelsen af det indbyggertal

i kommunen, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag

efter udligningsloven, anvendes antallet af personer, der er

bopælsregistreret i kommunen.

Det er ikke hensigten, at der med lovforslaget skal æn-

dres på den gældende bestemmelse i lov om friskoler og pri-

vate grundskoler m.v. om refusion mellem kommuner, her-

under hvilken kommune der skal yde en eventuel refusion til

en anden kommune.

Der foreslås derfor en teknisk konsekvensændring i lov

om friskoler og private grundskoler m.v., så status quo op-

retholdes.

Efter de hidtil gældende regler i § 5, stk. 1, i bekendtgø-

relse nr. 974 af 17. september 2019 om opgørelse og afreg-

ning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for

2020 er der ved opgørelse af folketallet til brug for bereg-

ning af kommunalt tilskud og udligning ved befolkningsop-

gørelsen medtaget personer, for hvilke en kommune i hen-

hold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., samt § 9 c, stk. 2 og stk. 4-6

samt stk. 12, i lov om retssikkerhed på det sociale område

har den generelle betalingsforpligtigelse, til folketallet i

kommunen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til beregning af kom-

munal udligning i lov om friskoler og private grundskoler

m.v. ændres til en henvisning til bestemmelserne i § 9 a, stk.

4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikker-

hed og administration på det sociale område om den gene-

relle betalingsforpligtelse, således at den mellemkommunale

refusionsordning bibeholdes i deres nuværende form, med

hensyn til hvilken kommune der skal yde refusion.

Til nr. 3

Ved ændringsforslaget præciseres, at allerede registrere-

de oplysninger i CPR om tidligere opholdskommune, når

denne kommune har den generelle betalingsforpligtelse,

som ved lovens ikrafttræden er registreret i CPR efter § 29 i

lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu-

ner, bevares i CPR.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. maj 2020 og var til 1.

behandling den 28. maj 2020. Lovforslaget blev efter 1. be-

handling henvist til behandling i Social- og Indenrigsudval-

get.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

L 196 - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 18. juni 2020

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den

18. maj 2020 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bi-

lag 260. Den 26. maj 2020 sendte social- og indenrigsmini-

steren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Teknisk gennemgang

Social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra So-

cial- og Indenrigsministeriet har den 26. maj 2020 og den

11. juni 2020 foretaget tekniske gennemgange af lovforsla-

get over for udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 23 spørgsmål

til social- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse. 22

spørgsmål er besvaret, mens det resterende spørgsmål for-

ventes besvaret inden 2. behandling.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S)

Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Rasmus Helveg Petersen (RV) Kathrine Olldag (RV)

Trine Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

fmd.

Pernille Skipper (EL)

Jakob Sølvhøj (EL) Torsten Gejl (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Karen Ellemann (V)

Marlene Ambo-Rasmussen (V) Hans Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Karina Adsbøl (DF)

nfmd.

Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF) Mette Thiesen (NB)

Ole Birk Olesen (LA)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)