L 196 - 2019-20 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 196 Bilag 10
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 196

Folketinget 2019-20

Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 00. juni 2020

2. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud

til kommuner og forskellige andre love

(Reform af udligningssystemet)

[af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)]

1. Ændringsforslag med bemærkninger

Social- og indenrigsministeren har stillet 3 ændringsfor‐

slag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget er af den opfattel‐

se, at lovforslaget for det første ikke vil give mere velfærd i

kommunerne. Trods 3 mia. kr. mere i likviditet i 2021 giver

aftalen ikke mulighed for at bruge én krone mere på velfærd

samlet set. Der vil fortsat være et loft over serviceudgifterne

og sanktioner, som straffer aftale- og budgetoverskridelser

hårdt. Aftalen understreger hvor utidssvarende og skadelig

budgetloven er for velfærden.

For det andet finder EL det kritisabelt, at omtrent en fjer‐

dedel af kommunerne (26 i alt) taber på reformen, jf. SOU

alm. del – svar på 470. Flere af disse kommuner er hverken

rige eller har lav indkomstskatteprocent. Det er altså ikke en

Robin Hood-øvelse, som regeringen ellers omtalte sit udspil.

Virkeligheden er i stedet, at en fjerdedel af de danske kom‐

muner enten skal skære i velfærden og fyre folk eller skal ud

og hæve indkomstskatten.

For det tredje er det for EL uacceptabelt, at de rigeste

borgere slipper for at bidrage til højere skat for at finansiere

tabte indtægter til velfærd i halvdelen af de kommuner, som

taber på reformen. I 13 af de tabende kommuner vil en stig‐

ning af indkomstskatten for at dække reformtabet medføre,

at udskrivningsprocenten rammer det skrå skatteloft, jf.

SOU alm. del – svar på spm. 470. Det betyder, at topskat‐

teyderne går fri for at medfinansiere den fortsatte velfærd.

Derfor er aftalen også usolidarisk, fordi den sender en højere

regning målt i forhold til indkomsten til de indkomstgrup‐

per, som har mindst.

EL mener for det fjerde, at uligheden i overførselsudgif‐

ter ikke er løst. Baggrunden for at skulle lave en reform af

udligningssystemet var oprindeligt den skæve byrdeforde‐

lingsvirkning af refusionsreformen fra 2015. Den sendte en

ekstraregning til de kommuner, som er hårdt presset af ud‐

gifter til forsørgelse, f.eks. førtidspension, kontanthjælp og

sygedagpenge. Den foreliggende aftale adresserer ikke dette

på en tilfredsstillende måde. Der er indarbejdet to kriterier

om førtidspension i det nye ø- og ydertilskud og et enkelt

kriterium om førtidspension i hovedstadstilskuddet. Men

disse tilskud gives en gang for alle til de udvalgte kommu‐

ner. Det vil sige, at yderligere ulighed ikke fanges, og det er

samtidig kun en begrænset skare af kommuner, som kom‐

mer i betragtning til tilskuddet, hvor andre kriterier også

spiller ind.

For det femte er det for EL beklageligt, at fattige kommu‐

ner ikke er fremtidssikrede med aftalen. Ændringen af udlig‐

ningssystemet er skruet sådan sammen, at flere af kommu‐

DokumentId

Journalnummer

L 196 - 2019-20 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

ner, som har store udgifter til forsørgelse, faktisk umiddel‐

bart taber på omlægningen af selve systemet. Det der redder

regnestykket i år 2021 er, at de dels bliver kompenseret via

kompensationsordningen, som sætter loft over hvor stort et

tab, kommunen må tage som følge af reformen, dels at disse

kommuner får andel i særtilskud til ø– og yderkommuner.

Samlet set ender en række pressede kommuner derfor i plus

i 2021. Imidlertid er kompensationsbeløbet for 2021 sat én

gang for alle. Det er det samme beløb, som disse kommuner

får år efter år (kun reguleret af befolkningstallet). Det bety‐

der, at hvis de underliggende bevægelser, som bestemmer

tilskuddet, udvikler sig ugunstigt for disse kommuner, kan

de ende med at tabe penge på reformen.

For det sjette finder EL det beklageligt, at afskaffelsen af

betalingskommunefolketallet giver kommunerne en forøget

økonomisk tilskyndelse til at hjemtage og visitere bl.a. bor‐

gere med handicap til tilbud i bopælskommunen fremfor til‐

bud, der drives af andre kommuner eller regionerne. En så‐

dan tilskyndelse kan medføre en øget afspecialisering og

dermed en forringet kvalitet af det specialiserede socialom‐

råde.

For det syvende mener EL, det er godt, at der er tilført

flere permanente midler til ordningen. Men udgifts- og an‐

lægsloftet medfører, at pengene i høj grad bliver forvandlet

til likviditet, som må forventes at stige kraftigt i kommuner‐

ne i de kommende år.

EL mener samlet set, at de negative virkninger overskyg‐

ger de positive. På den baggrund kan EL ikke støtte lovfor‐

slaget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

social- og indenrigsministeren,

tiltrådt af <>:

Til § 8

Nr. 1

affattes således:

»01.

bilag 1, nr. 12,

ændres »tidligere opholdskommune,

når denne kommune har den generelle betalingsforpligtelse

(lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kom‐

muner § 29),« til: »betalingskommuneforhold,«.«

[Mulighed for, at kommunerne fortsat i CPR kan registrere

eventuelle oplysninger om betalingskommuneforhold]

Nye paragraffer

Efter § 8 indsættes som nye paragraffer:

»§ 01

I lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning,

frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler

samt om Folkeuniversitetet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115

af 31. august 2018, foretages følgende ændring:

§ 43, stk. 3,

ændres »der er tilmeldt folkeregistret i kom‐

munen, men som ved beregning af kommunal udligning og

generelle tilskud til kommuner indgår i folketallet i den an‐

den kommune.« til: »for hvilke en kommune i henhold til §

9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område har

den generelle betalingsforpligtelse.

§ 02

I lov om folkehøjskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af

25. marts 2019, foretages følgende ændring:

§ 32, stk. 3,

ændres »som ved beregning af kommunal

udligning til kommuner indgår i folketallet i den anden

kommune.« til: »for hvilke en kommune i henhold til § 9 a,

stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssik‐

kerhed og administration på det sociale område har den ge‐

nerelle betalingsforpligtelse.«

§ 03

I lov om specialundervisning for voksne, jf.

lovbekendtgørelse nr. 787 af 15. juni 2015, foretages

følgende ændring:

§ 4, stk. 4,

ændres »men som ved beregning af kommu‐

nal udligning og generelle tilskud til kommuner indgår i fol‐

ketallet i den anden kommune« til: »for hvilke en kommune

i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og

12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område har den generelle betalingsforpligtigelse«.

§ 04

I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse,

jf. lovbekendtgørelse nr. 604 af 2. maj 2019, som ændret

ved lov nr. 279 af 26. marts 2019, foretages følgende

ændring:

§ 44

ændres »hvis eleven efter lov om kommunal udlig‐

ning og generelle tilskud til kommunerne eller regler fastsat

i medfør heraf indgår i folketallet i den anden kommune« til:

»der i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6

og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det socia‐

le område har den generelle betalingsforpligtigelse for ele‐

ven«.

§ 05

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 815 af 14. august 2019, foretages

følgende ændring:

§ 44

ændres »som ved beregning af kommunal udlig‐

ning til kommuner indgår i folketallet i den anden kommu‐

ne« til: »for hvilke en kommune i henhold til § 9 a, stk. 4,

L 196 - 2019-20 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område har den generelle

betalingsforpligtigelse«.

§ 06

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 816 af 14. august 2019, som ændret

ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og § 1 i lov nr. 563 af 7.

maj 2019, foretages følgende ændring:

§ 30

ændres »der ved beregning af kommunal udligning

til kommuner indgår i folketallet i den anden kommune« til:

»for hvilke en kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt.,

og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og admini‐

stration på det sociale område har den generelle betalings‐

forpligtigelse«.«

[Konsekvensændringer i anden lovgivning]

Til § 9

Efter stk. 6 indsættes:

»Stk. 6

Oplysninger om tidligere opholdskommune, når

denne kommune har den generelle betalingsforpligtelse,

som ved lovens ikrafttræden er registreret i CPR efter § 29 i

lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu‐

ner, bevares i CPR.«

[Overgangsbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det følger af bilag 1, nr. 12, til CPR-loven, at dataindhol‐

det i CPR, jf. § 4, bl.a. er eventuelle oplysninger om kom‐

munale forhold, herunder oplysninger om tidligere opholds‐

kommune, når denne kommune har den generelle betalings‐

forpligtelse (lov om kommunal udligning og generelle til‐

skud til kommuner § 29).

Med lovforslagets § 8, nr. 1, foreslås, at nr. 12 i bilag 1 til

CPR-loven ændres, således at oplysninger om tidligere op‐

holdskommune, når denne kommune har den generelle beta‐

lingsforpligtelse efter § 29 i lov om kommunal udligning og

generelle tilskud til kommuner, udgår som en del af dataind‐

holdet i CPR.

Lovforslagets § 8, nr. 1, er en konsekvens af lovforsla‐

gets § 1, nr. 43, hvorved § 29 i lov om kommunal udligning

og generelle tilskud til kommuner foreslås ændret, således at

der i tilskuds- og udligningssystemet fremover anvendes bo‐

pælskommunefolketallet og ikke som efter gældende ret til‐

lige betalingskommunefolketallet.

Der har fra kommunal side været udtrykt ønske om, at

det fortsat skal være muligt i CPR at registrere forhold ved‐

rørende betalingskommune, selvom sådanne forhold ikke

længere efter lovforslagets § 1, nr. 43, skal indgå i opgørel‐

sen af kommunefolketallet efter § 29 i lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner.

Med ændringsforslaget vil det kommunale ønske kunne

efterkommes. Kommunerne vil således fortsat i CPR kunne

registrere forhold vedrørende betalingskommune. Det vil

først og fremmest være relevant i tilfælde, hvor en kommu‐

ne i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6

og 12, i lov om retssikkerhed på det sociale område har den

generelle betalingsforpligtigelse.

Det vil med ændringsforslaget være frivilligt, om kom‐

munerne ønsker at gøre brug af den foreslåede mulighed for

i CPR at registrere forhold vedrørende betalingskommune.

Til nr. 2

Ad § 01

Det følger af § 43, stk. 3, i lov om støtte til folkeoplysen‐

de voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende forenings‐

arbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folke‐

oplysningsloven), at kommunalbestyrelsen kan kræve beta‐

ling fra en anden kommune for udgifterne til undervisning,

studiekredse og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrette‐

læggelsesformer efter lovens kapitel 4 for personer, der er

tilmeldt folkeregistret i kommunen, men som ved beregning

af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

indgår i folketallet i den anden kommune.

Folketallet henviser til personer, for hvilken kommunen i

henhold til lov om social service, lov om aktiv socialpolitik,

lov om almene boliger m.v. og lov om social pension har

den generelle betalingsforpligtelse, jf. udligningslovens §

29.

Det foreslås, at folkeoplysningslovens § 43, stk. 3, æn‐

dres, således at henvisningen til folketallet i udligningslo‐

vens § 29 fjernes, og der i stedet henvises direkte til social‐

lovgivningens regler om den generelle kommunale beta‐

lingsforpligtelse i § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6

og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det socia‐

le område.

Dette indebærer, at den eksisterende mellemkommunale

refusionsordning i folkeoplysningsloven bibeholdes, således

at kommunalbestyrelsen kan opkræve betaling fra den kom‐

mune, der har betalingsforpligtelsen efter sociallovgivnin‐

gen.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 43,

hvorved § 29 i lov om kommunal udligning og generelle til‐

skud til kommuner foreslås ændret, således at der i tilskuds-

og udligningssystemet fremover anvendes bopælskommune‐

folketallet og ikke som efter gældende ret betalingskommu‐

nefolketallet.

Ad § 02

Det følger af § 32, stk. 3, jf. stk. 1, i lov om folkehøjsko‐

ler, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan kræve

refusion af bidrag til staten fra en anden kommune for ele‐

ver, der den 5. september i kalenderåret før bidragsopkræv‐

ningen er under 18 år, og som er elever på en ungdomshøj‐

skole, og som ved beregning af kommunal udligning til

kommuner indgår i folketallet i den anden kommune.

Folketallet henviser til personer, for hvilken kommunen i

henhold til lov om social service, lov om aktiv socialpolitik,

lov om almene boliger m.v. og lov om social pension har

den generelle betalingsforpligtelse, jf. udligningslovens §

29.

Det foreslås, at folkehøjskolelovens § 32, stk. 3, ændres,

således at henvisningen til folketallet i udligningslovens §

L 196 - 2019-20 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

29 fjernes, og der i stedet henvises direkte til sociallovgiv‐

ningens regler om den generelle kommunale betalingsfor‐

pligtelse i § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12,

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om‐

råde.

Dette indebærer, at den eksisterende mellemkommunale

refusionsordning i folkehøjskoleloven bibeholdes, således at

kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan opkræve be‐

taling fra den kommune, der har betalingsforpligtelsen efter

sociallovgivningen.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 43,

hvorved § 29 i lov om kommunal udligning og generelle til‐

skud til kommuner foreslås ændret, således at der i tilskuds-

og udligningssystemet fremover anvendes bopælskommune‐

folketallet og ikke som efter gældende ret betalingskommu‐

nefolketallet.

Ad § 03

Det følger af § 4, stk. 4, i lov om specialundervisning for

voksne, at kommunalbestyrelsen kan kræve betaling fra en

anden kommunalbestyrelse for udgifter til undervisning af

personer, der bor i kommunen, men som ved beregning af

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner ind‐

går i folketallet i den anden kommune.

Efter det fremsatte lovforslags § 1, nr. 43, ændres de gæl‐

dende regler i udligningslovens § 29, 1. pkt., om opgørelsen

af det folketal, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag

efter udligningsloven. Af den gældende formulering frem‐

går, at til folketallet i en kommune henregnes personer, for

hvilke kommunen i henhold til lov om social service, lov

om aktiv socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov

om social pension har den generelle betalingsforpligtelse.

Med ændringen skal der ved opgørelsen af det indbyggertal

i kommunen, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag

efter udligningsloven, anvendes antallet af personer, der er

bopælsregistreret i kommunen.

Det er ikke hensigten, at der med lovforslaget skal æn‐

dres på den gældende bestemmelse i lov om specialunder‐

visning for voksne om refusion mellem kommuner, herun‐

der hvilke kommune, der skal yde en evt. refusion til en an‐

den kommune.

Der foreslås derfor en teknisk konsekvensændring i lov

om specialundervisning for voksne, så status quo oprethol‐

des.

Efter de hidtil gældende regler i § 5, stk. 1, i bekendtgø‐

relse nr. 974 af 17. september 2019 om opgørelse og afreg‐

ning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for

2020 er ved opgørelse af folketallet til brug for beregning af

kommunal tilskud og udligning ved befolkningsopgørelsen

medtaget personer, for hvilke en kommune i henhold til § 9

a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om rets‐

sikkerhed på det sociale område har den generelle betalings‐

forpligtigelse, til folketallet i kommunen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til beregning af kom‐

munal udligning og generelle tilskud til kommuner i lov om

specialundervisning for voksne ændres til en henvisning til

bestemmelserne i § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6

og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det socia‐

le område om den generelle betalingsforpligtigelse, således,

at den mellemkommunale refusionsordning bibeholdes i

dens nuværende form med hensyn til, hvilke kommune, der

skal yde refusion.

Ad § 04

Det følger af § 44 i lov om institutioner for forberedende

grunduddannelse, at en elevs hjemstedskommune kan kræve

refusion af bidrag til staten vedrørende elever på forbereden‐

de grunduddannelse, fra en anden kommune, hvis eleven ef‐

ter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kom‐

muner eller regler fastsat i medfør heraf indgår i folketallet i

de anden kommune den 5. september i kalenderåret forud

for det finansår, hvor aktiviteten afholdes.

Efter det fremsatte lovforslags § 1, nr. 43, ændres de gæl‐

dende regler i udligningslovens § 29, 1. pkt., om opgørelsen

af det folketal, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag

efter udligningsloven. Af den gældende formulering frem‐

går, at til folketallet i en kommune henregnes personer, for

hvilke kommunen i henhold til lov om social service, lov

om aktiv socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov

om social pension har den generelle betalingsforpligtelse.

Med ændringen skal der ved opgørelsen af det indbyggertal

i kommunen, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag

efter udligningsloven, anvendes antallet af personer, der er

bopælsregistreret i kommunen.

Det er ikke hensigten, at der med lovforslaget skal æn‐

dres på den gældende bestemmelse i lov om institutioner for

forberedende grunduddannelse om refusion mellem kommu‐

ner, herunder hvilke kommune, der skal yde en evt. refusion

til en anden kommune.

Der foreslås derfor en teknisk konsekvensændring i lov

om institutioner for forberedende grunduddannelse, så status

quo opretholdes.

Efter de hidtil gældende regler i § 5, stk. 1, i bekendtgø‐

relse nr. 974 af 17. september 2019 om opgørelse og afreg‐

ning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for

2020 er ved opgørelse af folketallet til brug for beregning af

kommunal tilskud og udligning ved befolkningsopgørelsen

medtaget personer, for hvilke en kommune i henhold til § 9

a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om rets‐

sikkerhed på det sociale område har den generelle betalings‐

forpligtigelse, til folketallet i kommunen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner eller regler fast‐

sat i medfør heraf i lov om institutioner for forberedende

grunduddannelse ændres til en henvisning til bestemmelser‐

ne i § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område

om den generelle betalingsforpligtigelse, således, at den

mellemkommunale refusionsordning bibeholdes i deres nu‐

værende form med hensyn til, hvilke kommune, der skal yde

refusion.

Ad § 05

Det følger af § 44 i lov om efterskoler og frie fagskoler,

at kommunalbestyrelsen i en elevs bopælskommune kan

kræve refusion af bidrag til staten vedrørende elever på ef‐

terskoler fra en anden kommune for elever, som ved bereg‐

ningen af kommunal udligning til kommuner indgår i folke‐

tallet i den anden kommune.

L 196 - 2019-20 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

Efter det fremsatte lovforslags § 1, nr. 43, ændres de gæl‐

dende regler i udligningslovens § 29, 1. pkt., om opgørelsen

af det folketal, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag

efter udligningsloven. Af den gældende formulering frem‐

går, at til folketallet i en kommune henregnes personer, for

hvilke kommunen i henhold til lov om social service, lov

om aktiv socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov

om social pension har den generelle betalingsforpligtelse.

Med ændringen skal der ved opgørelsen af det indbyggertal

i kommunen, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag

efter udligningsloven, anvendes antallet af personer, der er

bopælsregistreret i kommunen.

Det er ikke hensigten, at der med lovforslaget skal æn‐

dres på den gældende bestemmelse i lov om efterskoler og

frie fagskoler om refusion mellem kommuner, herunder

hvilke kommune, der skal yde en evt. refusion til en anden

kommune.

Der foreslås derfor en teknisk konsekvensændring i lov

om efterskoler og frie fagskoler, så status quo opretholdes.

Efter de hidtil gældende regler i § 5, stk. 1, i bekendtgø‐

relse nr. 974 af 17. september 2019 om opgørelse og afreg‐

ning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for

2020 er ved opgørelse af folketallet til brug for beregning af

kommunal tilskud og udligning ved befolkningsopgørelsen

medtaget personer, for hvilke en kommune i henhold til § 9

a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om rets‐

sikkerhed på det sociale område har den generelle betalings‐

forpligtigelse, til folketallet i kommunen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til beregning af kom‐

munal udligning i lov om efterskoler og frie fagskoler æn‐

dres til en henvisning til bestemmelserne i § 9 a, stk. 4, 1.-3.

pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område om den generelle beta‐

lingsforpligtigelse, således, at den mellemkommunale refu‐

sionsordning bibeholdes i deres nuværende form med hen‐

syn til, hvilke kommune, der skal yde refusion.

Ad § 06

Det følger af § 30 i lov om friskoler og private grundsko‐

ler m.v., at kommunalbestyrelsen i en elevs bopælskommu‐

ne kan kræve refusion af bidrag til staten vedrørende elever

på fri- og privatskoler fra en anden kommune for elever, der

ved beregningen af kommunal udligning til kommuner ind‐

går i folketallet i den anden kommune.

Efter det fremsatte lovforslags § 1, nr. 43, ændres de gæl‐

dende regler i udligningslovens § 29, 1. pkt., om opgørelsen

af det folketal, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag

efter udligningsloven. Af den gældende formulering frem‐

går, at til folketallet i en kommune henregnes personer, for

hvilke kommunen i henhold til lov om social service, lov

om aktiv socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov

om social pension har den generelle betalingsforpligtelse.

Med ændringen skal der ved opgørelsen af det indbyggertal

i kommunen, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag

efter udligningsloven, anvendes antallet af personer, der er

bopælsregistreret i kommunen.

Det er ikke hensigten, at der med lovforslaget skal æn‐

dres på den gældende bestemmelse i lov om friskoler og pri‐

vate grundskoler m.v. om refusion mellem kommuner, her‐

under hvilke kommune, der skal yde en evt. refusion til en

anden kommune.

Der foreslås derfor en teknisk konsekvensændring i lov

om friskoler og private grundskoler m.v., så status quo op‐

retholdes.

Efter de hidtil gældende regler i § 5, stk. 1, i bekendtgø‐

relse nr. 974 af 17. september 2019 om opgørelse og afreg‐

ning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for

2020 er ved opgørelse af folketallet til brug for beregning af

kommunal tilskud og udligning ved befolkningsopgørelsen

medtaget personer, for hvilke en kommune i henhold til § 9

a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om rets‐

sikkerhed på det sociale område har den generelle betalings‐

forpligtigelse, til folketallet i kommunen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til beregning af kom‐

munal udligning i lov om friskoler og private grundskoler

m.v. ændres til en henvisning til bestemmelserne i § 9 a, stk.

4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikker‐

hed og administration på det sociale område om den gene‐

relle betalingsforpligtigelse, således, at den mellemkommu‐

nale refusionsordning bibeholdes i deres nuværende form

med hensyn til, hvilke kommune, der skal yde refusion.

Til nr. 3

Ved forslaget præciseres, at allerede registrerede oplys‐

ninger i CPR om tidligere opholdskommune, når denne

kommune har den generelle betalingsforpligtelse, som ved

lovens ikrafttræden er registreret i CPR efter § 29 i lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, be‐

vares i CPR.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. maj 2020 og var til 1.

behandling den 28. maj 2020. Lovforslaget blev efter 1. be‐

handling henvist til behandling i Social- og Indenrigsudval‐

get.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i [4] møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den

18. maj 2020 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bi‐

lag 260. Den 26. maj 2020 sendte social- og indenrigsmini‐

steren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt [9] bilag på lovfor‐

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig

henvendelse om lovforslaget.

L 196 - 2019-20 - Bilag 10: 2. udkast til betænkning

Teknisk gennemgang

Social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra So‐

cial- og indenrigsministeriet har den 26. maj 2020 og 11. ju‐

ni 2020 foretaget tekniske gennemgange af lovforslaget over

for udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 22 spørgsmål

til social- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse,

[som ministeren har besvaret. ]

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S)

Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Rasmus Helveg Petersen (RV) Kathrine Olldag (RV)

Trine Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

fmd.

Pernille Skipper (EL)

Jakob Sølvhøj (EL) Torsten Gejl (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Karen Ellemann (V)

Marlene Ambo-Rasmussen (V) Hans Andersen (V) Stén Knuth (V) Karina Adsbøl (DF)

nfmd.

Liselott Blixt (DF)

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)