Lovforslag nr.
L 195
Folketinget 2019-20
Fremsat den 26. maj 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie
(Midlertidig nedsættelse af beskæftigelseskravet som følge af covid-19)
§1
I lov om en skattefri seniorpræmie, jf. lovbekendtgørelse
nr. 184 af 6. marts 2020, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 1 indsættes før overskriften før § 2:
Ȥ 1 a.
Uanset § 1, stk. 2, udgør beskæftigelseskravet
1.040 løntimer for personer, hvis perioden fra og med den 1.
marts 2020 til og med den 30. juni 2020 indgår i personens
12 måneders optjeningsperiode.«
§2
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
BE008406
Beskæftigelsesmin.,Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr.
20/07263