Skatteudvalget 2019-20
L 194
Offentligt
2211994_0001.png
18. juni 2020
J.nr. 2020 - 5769
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskel-
lige andre love. (Lempelse af ejendomsbeskatningen, videreførelse af den midlertidige in-
defrysningsordning for grundskyld, tilpasninger vedrørende tilbagebetalingsordningen og
beregningsgrundlaget for grundskyld m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 17. juni 2020.
Morten Bødskov
/ Claus Houmann
L 194 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/6-20 fra Ulrik Graff, Nordhavn, om SKATs fejlagtige fastsættelse af grundværdi i forbindelse med projektsalg og den generelle problemstilling rejst i henvendelsen, til skatteministeren
2211994_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. juni 2020 fra Ulrik Graff, Nordhav-
nen og den generelle problemstilling rejst i henvendelsen, jf. L 194 - bilag 7.
Svar
Jeg vil gerne slå fast, at lovforslaget ikke påvirker ejendomsejernes adgang til klagebe-
handling af vurderinger foretaget i det gamle vurderingssystem fra 2013/2014 og frem.
Ejendomsejerne vil få adgang til at klage over disse vurderinger i forlængelse af, at den
første nye 2020-vurdering af ejendommen sendes ud, og vil dermed kunne få en tilbunds-
gående prøvelse af disse vurderinger i det administrative klagesystem.
I forbindelse med udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger udsendes desuden tilbud
om kompensation efter tilbagebetalingsordningen til de ejendomsejere, der har betalt skat
af for høje vurderinger i 2011-2020. Det forventes, at der samlet set vil blive tilbagebetalt
ca. 13 mia. kr.
og i gennemsnit en kompensation på 18.000 kr. skattefrit. De første til-
bud om kompensation efter tilbagebetalingsordningen udsendes i starten af 2021.
Ejendomsejerne vil, i stedet for at acceptere tilbuddet om kompensation for ejendoms-
værdiskat og grundskyld, kunne vælge at klage over vurderingerne for 2013/2014 og
frem.
Herudover foreslås det, at Skatteforvaltningen fra og med den 1. november 2020 ikke
længere af egen drift skal kunne genoptage vurderinger foretaget i det gamle vurderings-
system. Det foreslås desuden, at ejendomsejernes mulighed for at anmode om genopta-
gelse af vurderinger foretaget i det gamle vurderingssystem ophører fra og med den 1. no-
vember 2020. Forud herfor vil der skulle gennemføres en generel vejledningsindsats.
Forslaget er nødvendigt for at sikre en god start for det nye ejendomsvurderingssystem
og for at give ejendomsejerne klarhed om, at de ikke mødes med gamle krav fra myndig-
hederne.
Adgangen til at klage over de videreførte vurderingen, som beskrevet ovenfor, vil ikke
blive berørt. Det vil således stadig være muligt for ejendomsejerne at klage over vurderin-
ger foretaget fra 2013 og frem i forlængelse af, at den første vurdering af ejendommen
sendes ud. Med hensyn til endnu ældre vurderinger, dvs. dem der er foretaget før 2013,
har ejendomsejerne allerede ved udsendelsen af disse vurderinger haft mulighed for at
klage, ligesom de har haft mulighed for at anmode om genoptagelse.
For at ejendomsejerne kan få overblik over, om det kan være relevant for netop dem at
bede om genoptagelse, vil Vurderingsstyrelsen gennemføre en generel vejledningsindsats
frem mod den 1. november 2020.
I øvrigt henvises til svar på L 194 spørgsmål nr. 2 af 17. juni 2020.
Side 2 af 2