L 194 - 2019-20 - Bilag 9: Betænkning afgivet den 18. juni 2020

Skatteudvalget 2019-20
L 194 Bilag 9
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 194

Folketinget 2019-20

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 18. juni 2020

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre

love

(Lempelse af ejendomsbeskatningen, videreførelse af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, tilpasninger

vedrørende tilbagebetalingsordningen og beregningsgrundlaget for grundskyld m.v.)

[af skatteministeren (Morten Bødskov)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 11 ændringsforslag til lovfor-

slaget.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og

EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede æn-

dringsforslag.

mindretal

i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til

for-

kastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de

stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (EL) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme

hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be-

tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed

ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med und-

tagelse af EL):

Til § 1

I den under

nr. 22

foreslåede ændring af

§ 75, stk. 1, 1.

pkt.,

ændres »efter 90 dage« til: »tidligst efter 90 dage«.

[Præcisering af, at krav på kompensation tidligst indtræder

90 dage efter dateringen af meddelelsen om igangsættelse af

klagefrister]

Efter nr. 23 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 75, stk. 1,

indsættes som

4. pkt.:

»Afvises en klage indgivet inden for fristen i 1. pkt. af

skatteankeforvaltningen, et vurderingsankenævn eller

Landsskatteretten, indtræder krav på kompensation på det

tidspunkt, hvor afgørelsen om afvisning er truffet, jf. dog §

77. Indbringes afgørelsen om afvisning for domstolene, ind-

træder krav på kompensation, når sagen er endeligt afsluttet,

medmindre der gives medhold i, at der skal ske realitetsbe-

handling, jf. dog § 77.««

[Præcisering af, hvornår krav på kompensation indtræder,

hvis en klage afvises]

Efter nr. 27 indsættes som nyt nummer:

»02.

§ 77, stk. 1,

indsættes som

2.-4. pkt.:

»Afviser skatteankeforvaltningen, et vurderingsankenævn

eller Landsskatteretten en klage over en vurdering efter 1.

pkt. indgivet inden for fristen i 1. pkt., udbetales der uanset

1. pkt. kompensation på grundlag af den vurdering, afgørel-

sen om afvisning vedrører. Krav på kompensation efter §

75, stk. 1, indtræder på det tidspunkt, hvor afgørelsen om af-

visning er truffet. Indbringes afgørelsen om afvisning for

domstolene, indtræder krav på kompensation, når sagen er

endeligt afsluttet, medmindre der gives medhold i, at der

skal ske realitetsbehandling, jf. dog stk. 2.««

[Præcisering af, hvornår krav på kompensation indtræder,

hvis en klage afvises]

AX024829

L 194 - 2019-20 - Bilag 9: Betænkning afgivet den 18. juni 2020

I det under

nr. 32

foreslåede

§ 81, stk. 6,

indsættes efter

5. pkt. som nyt punktum:

»Er der ikke sket ændring af ejendommens størrelse eller

forhold i øvrigt eller prisforholdene den 1. januar 2020, an-

sættes vurderingen efter 3. pkt. som den bortfaldne vurde-

ring og udgør herefter vurderingen pr. 1. januar 2020.«

[Præcisering af, at vurderingen pr. 1. januar 2020 ansættes

som den bortfaldne vurdering, hvis ejendommen ikke er

ændret den 1. januar 2020]

Efter nr. 32 indsættes som nyt nummer:

»03.

§ 83, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »skatteforvaltningslovens

§ 35 a, stk. 3« til: »§ 89, stk. 7«.«

[Konsekvensændring af henvisning]

I det under

nr. 37

foreslåede

§ 89, stk. 7,

ændres i

pkt.

»2. pkt.« til: »3. pkt.«

[Rettelse af henvisning]

I det under

nr. 37

foreslåede

§ 89, stk. 9,

affattes

4. pkt.

således:

»Klages der over en vurdering som nævnt i stk. 1 eller 2

efter udløbet af klagefristen i stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 1.

pkt., afvises klagen af skatteankeforvaltningen, uanset om

der foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvalt-

ningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt.«

[Forholdet til skatteforvaltningslovens regler om klage]

I den under

nr. 37

foreslåede ændring af

§ 89

ændres i

den indledende tekst »stk. 5-9« til: »stk. 5-10«, og efter det

foreslåede stk. 9 indsættes som

stk. 10:

»Stk. 10.

Ved klage over vurderinger, som er omfattet af

§§ 87 og 88 og § 89, stk. 1 og 2, skal der betales et klagege-

byr på 400 kr. (2010-niveau) for hver vurdering, der klages

over. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Tilsvarende gælder ved klage over afslag på genoptagelse af

vurderinger omfattet af 1. pkt.«

[Tydeliggørelse af reglerne om fastsættelse af klagegebyr]

Til § 4

I det under

nr. 5

foreslåede

§ 23, stk. 1, 5. pkt.,

ind-

sættes efter »skatteåret 2020«: »eller indføre dækningsaf-

gift«.

[Præcisering af, at kommunalbestyrelser ikke kan indføre

dækningsafgift i perioden 2021-2028]

10)

I den under

nr. 6

foreslåede ændring af

§ 23 A, stk. 2,

indsættes efter »skatteåret 2020«: »eller indføre dækningsaf-

gift«.

[Præcisering af, at kommunalbestyrelser ikke kan indføre

dækningsafgift i perioden 2021-2028]

Ny paragraf

11)

Efter § 5 indsættes:

»§ 01

I lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring af

skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat,

ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny

vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagebehandling af

vurderingssager og ændringer som følge af en ny

ejendomsvurderingslov m.v.), som ændret ved § 3 i lov nr.

1376 af 4. december 2017, § 10 i lov nr. 278 af 17. april

2018, § 10 i lov nr. 1729 af 27. december 2018 og § 2 i lov

nr. 1125 af 19. november 2019, foretages følgende ændring:

§ 22, stk. 9,

ophæves.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 7]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 1, 1.

pkt., at krav på kompensation indtræder, når fristen for at

klage over vurderingen pr. 1. januar 2020 henholdsvis pr. 1.

januar 2021 udløber, medmindre vurderingen er påklaget.

Det er med lovforslagets § 1, nr. 22, foreslået, at det i

ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 1, 1. og 2. pkt.,

fastslås, at krav på kompensation indtræder 90 dage fra date-

ringen af meddelelsen om igangsættelse af klagefrister, så-

fremt vurderingen pr. 1. januar 2020 henholdsvis pr. 1. janu-

ar 2021 ikke er påklaget inden for 90 dage fra dateringen af

meddelelsen om igangsættelse af klagefrister, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 37.

Det foreslås med ændringsforslaget præciseret, at krav på

kompensation tidligst indtræder efter 90 dage fra dateringen

af meddelelsen om igangsættelse af klagefrister, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 37, hvis en klage afvises inden dette tids-

punkt.

En klageberettiget, der får afvist sin klage inden for de 90

dage, vil herved kunne klage på ny inden udløbet af klage-

fristen, hvorefter kompensationen vil skulle beregnes på

baggrund af den klagebehandlede vurdering. Tilsvarende vil

gælde ved klage fra en anden klageberettiget. Ligeledes vil

det være muligt at trække en fremsat klage inden for de 90

dage, uden at klagen får betydning for den beregnede kom-

pensation.

Det bemærkes, at krav på kompensation uanset ændrings-

forslag nr. 2 og 3 fortsat som udgangspunkt vil indtræde 90

dage efter dateringen af meddelelsen om igangsættelse af

klagefrister. Er den nye vurdering ikke påklaget inden dette

tidspunkt, indtræder krav på kompensation derfor på tids-

punktet for udløbet af fristen for at klage over den nye vur-

dering med den konsekvens, at kompensationen genbereg-

nes, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag

nr. 2 og 3, hvorefter det er foreslået præciseret, at krav på

kompensation vil skulle indtræde på det tidspunkt, hvor en

klage over den nye vurdering eller en videreført vurdering

afvises.

L 194 - 2019-20 - Bilag 9: Betænkning afgivet den 18. juni 2020

Til nr. 2

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 1, 1.

pkt., at krav på kompensation indtræder, når fristen for at

klage over vurderingen pr. 1. januar 2020 henholdsvis pr. 1.

januar 2021 udløber, medmindre vurderingen er påklaget. Er

vurderingen påklaget, indtræder krav på kompensation, når

klagesagen er endeligt afsluttet, jf. ejendomsvurderingslo-

vens § 75, stk. 1, 2. pkt.

Det er med lovforslagets § 1, nr. 22 og 23, foreslået, at

det i ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 1, 1. og 2. pkt.,

fastslås, at krav på kompensation indtræder 90 dage fra date-

ringen af meddelelsen om igangsættelse af klagefrister, så-

fremt vurderingen pr. 1. januar 2020 henholdsvis pr. 1. janu-

ar 2021 ikke er påklaget inden for 90 dage fra dateringen af

meddelelsen om igangsættelse af klagefrister, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 37.

Det foreslås med ændringsforslaget derfor præciseret, at

afvises en rettidigt indgivet klage af klagemyndigheden –

Landsskatteretten, et af vurderingsankenævnene eller Skat-

teankestyrelsen – vil krav på kompensation indtræde på det

tidspunkt, hvor afgørelsen om afvisning er truffet. Det fore-

slås samtidig præciseret, at indbringes denne afgørelse om

afvisning for domstolene, vil krav på kompensation indtræ-

de på tidspunktet for endelig afgørelse af spørgsmålet om

afvisning, medmindre den nuværende eller en tidligere ejen-

domsejer får medhold i, at der skal ske realitetsbehandling

hos klagemyndigheden.

Ændringsforslaget vil desuden sikre, at en ejendomsejer,

som klager over den nye vurdering uden eksempelvis at

vedlægge vurderingen eller meddelelsen om igangsættelse

af klagefrister, men som efterfølgende inden for en frist gi-

vet af Skatteankestyrelsen udbedrer en sådan mangel, ikke

fortaber retten til at få kompensationen efter tilbagebeta-

lingsordningen beregnet ud fra den klagebehandlede nye

vurdering.

Tilsvarende vil det med den foreslåede ændring være mu-

ligt for en ejendomsejer, der har klaget inden for fristen på

90 dage fra dateringen af meddelelsen om igangsættelse af

klagefrister, men hvor klagemyndigheden har afvist klagen

efter udløbet af fristen på 90 dage, at indbringe denne afgø-

relse og dermed få prøvet afvisningen, uden at retten til at få

kompensationen genberegnet fortabes. Det kan være i tilfæl-

de, hvor Skatteankestyrelsen har afvist klagen efter skatte-

forvaltningslovens § 35 a, stk. 7, som mangelfuld, eller hvor

ejendomsejer har klaget inden for fristen, men Landsskatte-

retten eller vurderingsankenævnet først efter fristens udløb

træffer afgørelse om afvisning som følge af f.eks. manglen-

de saglig kompetence til at behandle klagen.

Får en ejendomsejer efterfølgende medhold, for så vidt

angår afvisningen, vil kompensationen skulle beregnes på

baggrund af den vurdering, der bliver udfaldet af den efter-

følgende materielle klagesag vedrørende den nye vurdering.

Får ejendomsejeren ikke medhold, for så vidt angår afvis-

ningen, vil kravet på kompensation herefter indtræde, og

den oprindelig tilbudte kompensation vil skulle udbetales in-

den for 60 dage, jf. ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 5.

Det bemærkes, at forslaget ikke ændrer ved, at krav på

kompensation tidligst indtræder ved udløbet af klagefristen,

også i tilfælde, hvor en klage afvises inden dette tidspunkt.

Forslaget vil således alene have betydning for klager, der af-

vises efter udløbet af fristen på 90 dage fra dateringen af

meddelelsen om igangsættelse af klagefrister.

Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag

nr. 1 og 3.

Til nr. 3

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 77, stk. 1, at

der ikke udbetales kompensation på grundlag af en videre-

ført vurdering eller omvurdering, der inden udløbet af fri-

sten for at klage over den nye vurdering er påklaget eller an-

modet genoptaget efter skatteforvaltningslovens § 33.

Det foreslås med ændringsforslaget præciseret, at afvises

en rettidigt indgivet klage over en videreført vurdering eller

en omvurdering af klagemyndigheden – Landsskatteretten,

et af vurderingsankenævnene eller Skatteankestyrelsen – vil

der skulle udbetales kompensation på grundlag af den påkla-

gede vurdering. Det foreslås samtidig præciseret, at det i

ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 1, nævnte krav på

kompensation vil indtræde på det tidspunkt, hvor afgørelsen

om afvisning er truffet.

Det foreslås ligeledes præciseret, at indbringes afgørelsen

om afvisning for domstolene, vil krav på kompensation ind-

træde på tidspunktet for endelig afgørelse af spørgsmålet om

afvisning, medmindre den nuværende eller tidligere ejen-

domsejer får medhold i, at der skal ske realitetsbehandling

hos klagemyndigheden. Får ejendomsejeren medhold, bort-

falder retten til kompensation vedrørende den eller de påkla-

gede vurderinger efter ejendomsvurderingslovens § 77, stk.

1, 1. pkt.

Forslaget skal sikre, at ejendomsejere, som klager over

en videreført vurdering eller en omvurdering uden eksem-

pelvis at angive, hvilken vurdering der klages over, eller

uden at vedlægge meddelelsen om igangsættelse af klagefri-

ster, og som ikke efterfølgende inden for en frist givet af

Skatteankestyrelsen udbedrer en sådan mangel, ikke fortaber

retten til kompensation for skat betalt af en for høj ejen-

domsvurdering.

Tilsvarende vil det med den foreslåede ændring være mu-

ligt for en ejendomsejer, der har klaget inden for fristen på

90 dage fra dateringen af meddelelsen om igangsættelse af

klagefrister, men hvor klagemyndigheden har afvist klagen,

at indbringe denne afgørelse og dermed få prøvet afvisnin-

gen. Det kan være i tilfælde, hvor Skatteankestyrelsen har

afvist klagen efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 7,

som mangelfuld, og det gælder også i tilfælde, hvor ejen-

domsejer har klaget inden for fristen, men Landsskatteretten

eller vurderingsankenævnet først nogen tid efter fristens ud-

løb træffer afgørelse om afvisning som følge af f.eks.

manglende saglig kompetence til at behandle klagen.

Det bemærkes, at forslaget ikke ændrer ved, at krav på

kompensation tidligst indtræder ved udløbet af klagefristen,

også i tilfælde, hvor en klage afvises inden dette tidspunkt.

Forslaget vil således alene have betydning for klager, der af-

vises efter udløbet af fristen på 90 dage fra dateringen af

meddelelsen om igangsættelse af klagefrister.

L 194 - 2019-20 - Bilag 9: Betænkning afgivet den 18. juni 2020

Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag

nr. 1 og 2.

Til nr. 4

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, at

almindelige vurderinger foretages pr. 1. januar i vurderings-

året.

Med lovforslagets § 1, nr. 32, foreslås det, at der i ejen-

domsvurderingslovens § 81 indsættes to nye stykker. Efter

det foreslåede stk. 5 vil vurderinger med vurderingstermin

den 1. januar 2020 skulle foretages på baggrund af data pr.

31. december 2019. Efter det foreslåede stk. 6 vil det dog

være muligt at anmode om genoptagelse af en vurdering på

baggrund af data pr. 31. december 2019 med den konse-

kvens, at vurderingen ansættes på baggrund af data pr. 1. ja-

nuar 2020.

Dette vil medføre en ændret vurdering, hvis den pågæl-

dende ejendoms størrelse eller forhold i øvrigt eller prisfor-

holdene er ændret den 1. januar 2020, mens det ikke vil ha-

ve betydning for vurderingen, hvis ejendommen ikke er

ændret den 1. januar 2020.

Det foreslås, at der indsættes et nyt punktum i det foreslå-

ede § 81, stk. 6, og at det indsættes efter 5. pkt. Efter det

foreslåede nye punktum vil vurderingen pr. 1. januar 2020

ansat på baggrund af data pr. 1. januar 2020 efter 3. pkt.

skulle være den samme som den bortfaldne vurdering ansat

på baggrund af data pr. 31. december 2019, hvis ejendom-

mens størrelse eller forhold i øvrigt eller prisforholdene ikke

er ændret netop den 1. januar 2020.

Da der alene vil være forskel på data pr. 31. december

2019 henholdsvis pr. 1. januar 2020, hvis der er sket en rele-

vant ændring af ejendommens forhold lige netop den 1. ja-

nuar 2020, vil vurderingen efter det foreslåede 3. pkt. kun

være anderledes end den bortfaldne vurdering i et begrænset

antal tilfælde. Forslaget målretter en ny og ændret ansættel-

se efter det foreslåede 3. pkt. til de få relevante tilfælde og

sikrer, at ansættelsen efter det foreslåede 3. pkt. i de øvrige

tilfælde forbliver i overensstemmelse med den bortfaldne

nye vurdering på baggrund af data pr. 31. december 2019.

Til nr. 5

Klager over de nye vurderinger skal være modtaget i

skatteankeforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelse

af den afgørelse, der klages over, jf. skatteforvaltningslo-

vens § 35 a, stk. 3. Der henvises i ejendomsvurderingslo-

vens § 83, stk. 4, 1. pkt., for så vidt angår fristen for at kla-

ge, over de nye vurderinger til skatteforvaltningslovens § 35

a, stk. 3.

Det er med lovforslagets § 1, nr. 37, foreslået, at det i

ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 7, skal fastslås, at fri-

sten for at klage over de nye vurderinger er 90 dage fra

modtagelse af meddelelsen om igangsættelse af klagefrister.

Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at der i ejen-

domsvurderingslovens § 83, stk. 4, 1. pkt., henvises til § 89,

stk. 7. Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 6

Med lovforslagets § 1, nr. 32, foreslås der indsat et nyt §

81, stk. 6, hvorefter en klageberettiget kan anmode om, at

vurderingen pr. 1. januar 2020 skal ansættes på baggrund af

data pr. 1. januar 2020.

Ved en fejl blev der i det foreslåede § 89, stk. 7, 3. pkt., i

det fremsatte lovforslags § 1, nr. 37, henvist til vurderinger

efter § 81, stk. 6, 2. pkt. Der skulle have været henvist til §

81, stk. 6, 3. pkt., og henvisningen foreslås derfor ændret.

Til nr. 7

Det følger af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 3.

pkt., at en klage skal være modtaget i Skatteankestyrelsen

senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der

klages over. Der kan dog ses bort fra fristoverskridelser,

hvis der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvalt-

ningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt.

Det er med lovforslagets § 1, nr. 37, foreslået, at klager

over vurderinger pr. 1. januar 2020 henholdsvis pr. 1. januar

2021 afvises af Skatteankestyrelsen, hvis de ikke er modta-

get i Skatteankestyrelsen inden udløbet af fristen efter det

foreslåede stk. 7 og der ikke foreligger særlige omstændig-

heder efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt.

Det foreslås, at det foreslåede stk. 9, 4. pkt., nyaffattes.

Efter ændringsforslaget vil der i overensstemmelse med,

hvad der har været forudsat, ikke skulle kunne ses bort fra

fristoverskridelser, for så vidt angår klager over videreførte

vurderinger, uanset at der foreligger særlige omstændighe-

der efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt. En

klage modtaget efter udløbet af den 90. dag fra dateringen af

meddelelsen om igangsættelse af klagefrister vil hermed bli-

ve afvist uanset årsagen til, at fristen er sprunget. Tilsvaren-

de vil klager over de nye vurderinger, som skatteankefor-

valtningen tillader på grund af særlige omstændigheder, ikke

få betydning for kompensationen efter tilbagebetalingsord-

ningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Forslaget skal sikre en administrerbar tilbagebetalings-

ordning. Det er en forudsætning for tilbagebetalingsordnin-

gen, at der ikke skal behandles klager over videreførte vur-

deringer modtaget efter udløbet af klagefristen. Dette skyl-

des den nære sammenhæng, der er mellem sådanne klager

og tilbagebetalingsordningen. Klages der eksempelvis over

en videreført vurdering, tages den ud af tilbagebetalingsord-

ningen, og det vil derfor være vanskeligt at håndtere en kla-

ge over en videreført vurdering, som på grund af særlige

omstændigheder modtages 6 måneder efter udløbet af klage-

fristen. På det tidspunkt vil kompensationen vedrørende den

påklagede vurdering allerede være udbetalt.

Forslaget tydeliggør samtidig, at de øvrige formkrav efter

skatteforvaltningsloven finder anvendelse ved klage over

nye vurderinger henholdsvis videreførte vurderinger. Klages

der over en ny vurdering efter udløbet af fristen i stk. 7, og

foreligger der særlige omstændigheder efter skatteforvalt-

ningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., vil Skatteankestyrelsen

fortsat kunne se bort fra fristoverskridelsen. Skatteforvalt-

ningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., vil finde tilsvarende an-

vendelse, for så vidt angår klager over de nye vurderinger.

L 194 - 2019-20 - Bilag 9: Betænkning afgivet den 18. juni 2020

Opfylder en klage over en ny eller videreført vurdering

ikke formkravene efter skatteforvaltningsloven, kan Skatte-

ankestyrelsen ligeledes give klageren en frist til at udbedre

manglerne. Manglerne kan f.eks. bestå i manglende opfyl-

delse af begrundelseskravet efter skatteforvaltningslovens §

35 a, stk. 3, 1. pkt., eller at klagen ikke er indgivet i overens-

stemmelse med regler fastsat af skatteministeren efter skat-

teforvaltningslovens § 35. Er de ikke udbedret inden for

denne frist, afvises klagen.

Til nr. 8

Det følger af § 22, stk. 9, 1. og 2. pkt., i lov nr. 688 af 8.

juni 2017, at der ved klage over vurderinger omfattet af

ejendomsvurderingslovens §§ 87-89 skal betales et klagege-

byr på 400 kr. (2010-niveau), og at dette klagegebyr regule-

res årligt. Efter 3. og 4. pkt. finder reglerne i skatteforvalt-

ningslovens § 35 c, stk. 4-7, vedrørende betaling og tilbage-

betaling tilsvarende anvendelse, og klagegebyret anses ikke

for en godtgørelsesberettiget udgift efter skatteforvaltnings-

lovens § 54, stk. 1, nr. 2.

Det foreslås med ændringsforslaget, at det i ejendoms-

vurderingslovens § 89 vil skulle fastslås, at der skal betales

et gebyr på 400 kr. (2010-niveau) ved klage over en vurde-

ring omfattet af §§ 87 eller 88 eller § 89, stk. 1 eller 2. Der

skal betales et klagegebyr for hver vurdering, der klages

over. Klages der f.eks. over to videreførte vurderinger, beta-

les der således 800 kr. (2010-niveau) i klagegebyr. Dette be-

løb vil fortsat skulle reguleres efter personskattelovens § 20.

Formålet med forslaget er at tydeliggøre, at der skal beta-

les 900 kr. (2010-niveau) ved klage over den nye vurdering,

mens der skal betales 400 kr. (2010-niveau) ved klage over

de videreførte vurderinger.

Samtidig foreslås det, at der ved fornyet klage over om-

vurderinger efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1,

4.-6. pkt., og stk. 2, 4.-6. pkt., og klage over afslag på gen-

optagelse af vurderinger omfattet af § 89, stk. 1 og 2, ligele-

des skal betales 400 kr. (2010-niveau).

Reglerne i skatteforvaltningslovens § 35 c, stk. 4-7, om

betaling og tilbagebetaling vil fortsat finde tilsvarende an-

vendelse, og klagegebyret for klage over videreførte vurde-

ringer og omvurderinger vil fortsat ikke være at anse for

godtgørelsesberettigede udgifter efter skatteforvaltningslo-

vens § 54, stk. 1, nr. 2.

Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag

nr. 11, hvorefter § 22, stk. 9, i lov nr. 688 af 8. juni 2017

foreslås ophævet.

Til nr. 9 og 10

Kommunalbestyrelser kan efter § 23, stk. 1, og § 23 A,

stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat bestemme, at der

skal svares dækningsafgift af bestemte ejendomstyper, bl.a.

visse erhvervsejendomme og visse ejendomme tilhørende

staten, regionerne og kommunerne.

Med lovforslagets § 4, nr. 5 og 6, er det foreslået, at dæk-

ningsafgiften ikke i perioden 2021-2028 kan fastsættes høje-

re end promillerne efter § 23, stk. 1, 3. og 4. pkt., og § 23 A,

stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat for skatte-

året 2020.

Det foreslås, at det præciseres, at der ikke kan indføres

dækningsafgift i denne periode i kommuner, hvor der ikke

har været opkrævet dækningsafgift i 2020.

Dette vil betyde, at der ikke i perioden 2021-2028 vil

kunne fastsættes højere promiller end for skatteåret 2020,

heller ikke i de kommuner, hvor der ikke har været opkræ-

vet dækningsafgift i 2020.

Til nr. 11

Det følger af § 22, stk. 9, 1. og 2. pkt., i lov nr. 688 af 8.

juni 2017, at der ved klage over vurderinger omfattet af

ejendomsvurderingslovens §§ 87-89 skal betales et klagege-

byr på 400 kr. (2010-niveau), og at dette klagegebyr regule-

res årligt. Efter 3. og 4. pkt. finder reglerne i skatteforvalt-

ningslovens § 35 c, stk. 4-7, vedrørende betaling og tilbage-

betaling tilsvarende anvendelse, og klagegebyret anses ikke

for en godtgørelsesberettiget udgift efter skatteforvaltnings-

lovens § 54, stk. 1, nr. 2.

Det foreslås med ændringsforslaget, at § 22, stk. 9, i lov

nr. 688 af 8. juni 2017 ophæves. Forslaget skal ses i sam-

menhæng med ændringsforslag nr. 8, hvorefter det foreslås,

at det fastslås i ejendomsvurderingslovens § 89, at der skal

betales et klagegebyr på 400 kr. (2010-niveau) ved klage

over en vurdering omfattet af §§ 87 eller 88 eller § 89, stk. 1

eller 2.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. maj 2020 og var til 1.

behandling den 11. juni 2020. Lovforslaget blev efter 1. be-

handling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har været sendt i forkortet hø-

ring hen over fremsættelsen, og skatteministeren sendte den

12. juni 2020 dette udkast til udvalget, jf. bilag 4. Den 5. ju-

ni 2020 sendte skatteministeren høringssvarene og et hø-

ringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforsla-

get.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til

skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har

besvaret.

L 194 - 2019-20 - Bilag 9: Betænkning afgivet den 18. juni 2020

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S)

fmd.

Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)

Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF)

Theresa Berg Andersen (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Rasmus Nordqvist (SF) Louise Schack Elholm (V)

Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Lars Christian Lilleholt (V)

nfmd.

Torsten Schack Pedersen (V)

Marie Bjerre (V) Morten Dahlin (V) Christian Langballe (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF)

Hanne Bjørn-Klausen (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA)

Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i

udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)