L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 194 Bilag 1
Offentligt

ACCURA

Accura Advokatpartnerselskab

Tuborg Boulevard

Skatteministeriet

DK-2gOO

Hellerup/Cph.

Nicolai

Eigtvedsgade

1402København

Att.:

Christoffer Marquardt Pahle

Sendt

via

e-mail

til:

lovgivni

[email protected]

Phone

*45

3945

28OO

www.accura.dk

CVR

no.33O39Ol8

29.

maj202O

Sagsnr.:1037328i

Høringssvar

til

194,

20'19-20:

Forslag

til

lov

ændring

ejendomsvurderingsloven

forskellige

andre love

(Lempelse

ejendomsbeskatningen, videreførelse

den midlertidige in-

defrysningsordning

for

grundskyld, tilpasninger

vedrørende tilbagebetalingsordningen

be-

regningsgrundlaget

for grundskyld

m.v.)

(Skatteministeriets

j.nr.2020-15221

Skatteministeren

har

den

maj2020

sendt ovennævnte lovforslag

høring

med

frist for bemærkninger

til

lovforslaget den

29. maj202O.

lfølge ejendomsvurderingslovens

88, er ejendomsvurderingen pr.

oktober

202O

(som også er

omvurderingsår) den sidste

vurderingstermin

for erhvervsejendomme

som

foretages

henhold

til

reg-

lerne

den tidligere gældende

lov om

vurdering

landets faste ejendomme. Derefter skal erhvervsejen-

domme

ifølge lovgivningen

vurderes

henhold

til den

nye ejendomsvurderingslov, ligesom der skal

be-

tales grundskyld og dækningsafgift

på

baggrund af 2021-vurderingen

i2022

som følge

fremrykningen

beskatningsgrundlaget, hvilket også lader til at være

forudsat

i L

194.

Det

følger

Aftale om

kompensation

til boligejerne

fortsat tryghed om boligbeskatningen

15 maj

2020 mellem regeringen og Venstre,

Radikale

Venstre, Dansk

Folkeparti,

Konservative

Folkeparti

Liberal Alliance, at forligspartierne er

enige

række tiltag,

som

fremover vil

få

betydning

for

be-

skatningen af erhvervsejendomme,

herunder

bl.a. (i) at der skal

lovgives

nye

dækningsafgiftspro-

miller i 2021, som

har

virkning fra

2022,

(ii) at dækningsafgiftspromillerne ikke kan sættes op

2021-

2028, (iii) at der

skal

lovgives

nye grundskyldspromiller i 2023, som skal

gælde

fra 2024, (iv)

der

indføres

ny stigningsbegrænsningsregel

for

grundskylden

for

erhvervsejendomme

2023-2024

(v) at der

skal

fastlægges

mere enkelt

beskatningsgrundlag

for den kommunale

dækningsafgift

for

visse erhvervsejendomme.

aftalen

lægges

der også op til,

at vurderingsmodellerne

for

erhvervsejen-

domme

skal

justeres

på baggrund af

oplæg fra

forligspartierne

"senere i 2020".

Dertil

kommer

Vurderingsstyrelsens

m.fl. udmeldinger om, at boligejendomme

forventes

blive

vurde-

ret

2. halvår 2020

frem

og at erhvervsejendomme

forventes

vurderet "efterfølgende", uden det dog

har

fremgået,

hvornår

vurderingerne

nærmere

forventes

foretaget.

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

ACCURA

De nævnte udmeldinger, sammenholdt med

erhvervsejendomme ifølge gældende lovgivning

skal

vurderes

henhold

til

den nye ejendomsvurderingslov pr. den

januar

2021, har skabt stor usikkerhed

forhold til, hvilket grundlag vurderingerne

foretages

på baggrund

fra 2021, og hvordan beskatningen

af erhvervsejendomme gennemføres fra dette tidspunkt.

skal derfor opfordre til,

det

forbindelse med dette lovforslag bliver tydeliggjort og præciseret, hvilke

regler for vurdering

beskatning, som ejere af erhvervsdomme kan forvente gælder for erhvervsejen-

domme

efter

oktober

i år.

Vi skal

også

for en god ordens skyld

henvise

til de

bemærkninger, som

vores kollega

Heidi Flindt har

sendt

til

Skatteministeriet

e-mail

af 20.

ma12020

vedrørende

skønnede

grundskyldspromiller

for

2021-2023,

jf. aftaleteksten

til ovennævnte aftale

15. maj 2020

samt bilag

til L

194.

Med

nlig hilsen

Erik Lytken

Roos

Associeret

Partner,

Advokat

ldmægtig

Sagsnr.:

037328/1 0

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Departementet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Høring af høringsparter over forslag til lov om ændring af

ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.

20. maj 2020

J.nr. 20-23200

Cpr.nr.

Ankestyrelsen

Venlig hilsen

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, e-mail [email protected]

Notat / CSE

den 29. maj 2020

Høringssvar

–

forslag til lov om ændring af ejendomsvurde-

ringsloven og forskellige andre love

–

Danmarks Almene Boliger har modtaget høring over forslag til lov om ændring af ejen-

domsvurderingsloven og forskellige andre love. BL takker for muligheden for at afgive bemærk-

ninger til udkastet til lovforslaget.

Præcisering af lejere som omfattet af kompensationsordningen

BL bemærker, at det i udkastet til lovforslaget er anført, at lejere kompenseres som følge af ud-

skydelsen boligskatteomlægningen.

BL har fundet anledning til tvivl om, hvorvidt de almene lejere er omfattet af kompensationsord-

ningen. Skatteministeriet har den 26. maj 2020 telefonisk oplyst til BL, at de almene lejere også

omfattes af kompensationsordningen under benævnelsen

”lejere”.

For at der ikke herskes tvivl om, hvor bredt begrebet ”lejere” dækker, så opfordrer BL til, at det

i lovforslagets bemærkninger præciseres, at der også er tale om almene lejere i de almene bo-

ligorganisationer.

BL ser positivt på, at de almene lejere også tilgodeses i forbindelse med omlægningen af det

nye boligbeskatningssystem og kompensationen hertil.

Udskydelse af ejendomsvurderingerne for de almene boligorganisationer

BL har forstået, at boligskatteomlægningen er udskudt til 2024, og at den aftalte drøftelse af

konsekvenserne af de nye ejendomsvurderinger for den almene boligsektor parallelforskydes

med 3 år til 2023.

I den forbindelse henviser BL til, at der i forligsaftalen af den 2. maj 2017 er aftalt, at der vil

blive taget særlige hensyn til almene boligorganisationer, og at grundskylden for de almene bo-

ligselskaber, der har fået en skatterabat, maksimalt må stige med 600 mio. kr. (2017-niveau)

frem til 2040 som direkte konsekvens af de nye ejendomsvurderinger.

BL er af Skatteministeriet blevet gjort opmærksom på, at arbejdet med det kommende lov-

forslag om principperne for beregningen af ejendomsvurderingerne for erhvervsejendomme,

herunder almene boligorganisationer, vil blive igangsat i november 2020. BL bidrager gerne i de

indledende drøftelser og arbejdet forud for udarbejdelsen af lovforslaget.

BL står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående bemærkninger ønskes uddybet.

Med venlig hilsen

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

side 2

Bent Madsen

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

29. maj 2020

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Pr. mail: [email protected]

Høringssvar, forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og andre love

Generelle bemærkninger

Dansk Byggeri kvitterer for, at der - med bredt politisk flertal - er skabt afklaring om boligskattereglerne

2021-2024 mens vi venter på den endelige udrulning af det nye boligskattesystem baseret på nye

ejendomsvurderinger, og indeholdende det fornuftige princip om, at ejendomsværdiskatten fremover

låses fast i procent i stedet for i kroner/øre. Dermed sikres det fra 2024, at skattebetalingen følger de

økonomiske konjunkturer, når ejendomsvurderingerne går henholdsvis op og ned.

Set i lyset af den situation, som coronapandemien har kastet os ud i, finder Dansk Byggeri det positivt,

dels at de ca. 13 mia. kr. for meget indbetalt boligskat nu ryger retur til boligejerne, og dels at aftalen i

sig selv fjerne en selvskabt politisk usikkerhed i boligmarkedet og befolkningen. Der er rigeligt med

usikkerheder i økonomien nationalt og internationalt for tiden.

Specifikke bemærkninger

Vi støtter, at der i lovforslaget lægges op til en årlig stigningsbegrænsning på 2,8 pct. i boligejernes

grundskyld.

Dansk Byggeri støtter ordlyden i den politiske aftale af 15. maj 2020 om, at boligejerne nu får mulig-

hed for frit at vælge at betale den indefrosne grundskyld fra 2021, som vi dog ikke finder, fremgår sær-

lig klart af det endelige udkast til lovforslag eller af resuméet. Vi finder princippet om tvungen indfrys-

ning af grundskyld alt for rigidt og formynderisk. Selvfølgelig skal de boligejere, der har råd til det, ha-

ve lov at afdrage år for år. Obligatorisk indefrysning af grundskyld giver en unødig stor gældsætning,

som også samfundsøkonomisk er problematisk. Indefrysning burde tværtimod være en mulighed, man

kan vælge til - og burde være undtagelsen fremfor reglen.

Vedr. lovforslagets bestemmelse om genoptagelse, er vi bekendt med, at afskæringen pr. 1. novem-

ber 2020 af muligheden for at genoptage gamle vurderinger, skal ses som et velment og pragmatisk

forsøg på at udgøre et modstykke til forsigtighedsprincippet om, at det fremover kun er 80% af ejen-

domsværdien, der udgør beskatningsgrundlaget. Principielt finder vi det dog fremdeles retssikker-

hedsmæssigt problematisk, at boligejere præmaturt afskæres fra klageadgang. Det er ikke boligejer-

ne, som er skyld i de store it-udfordringer i Skattestyrelsen og med det nye vurderingssystem.

Vedr. dækningsafgiften på erhvervsejendomme, så mener Dansk Byggeri, den skal afskaffes. Men

indtil det sker, kvitterer vi for, at det med lovforslaget nu helt frem til 2028 bliver umuligt for kommuner-

ne at hæve satsen i den konkurrenceforvridende afgift, ligesom vi også finder det positivt, at der læg-

ges loft over provenuet på makroøkonomisk plan.

Disse forbedringer vedr. dækningsafgift, fjerner dog ikke det problematiske grundvilkår fra Boligskat-

teaftalen 2017 om, virksomheder, der ejer erhvervsejendomme, ikke er sikret samme tryghed og rets-

sikkerhed som de private boligejere. Den enkelte fx håndværksvirksomhed kan let få et skattesmæk,

særligt under indtryk af det skærpede princip om vurdering af erhvervsejendomme ud fra bedste alter-

native anvendelse. Den enkelte virksomheds dækningsafgift er nemlig hverken omfattet af skattera-

bat, af gunstige overgangsregler eller af automatisk tilbagebetaling af for meget betalt skat.

Med venlig hilsen

Bo Sandberg

Cheføkonom

Nørre Voldgade 106

1358 København K

Telefon: 72 16 00 00

CVR-nr.:26 91 11 25

www.danskbyggeri.dk

[email protected]

Jyske Bank:

5032 - 0001028719

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

[email protected]

København, den 29. maj 2020

J.nr. H.23-20-014

Vedr. j.nr. 2020-1522 - Dansk Ejendomsmæglerforenings høringssvar til forslag til lov om ændring af

ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.

Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) takker for muligheden for i ovenstående høring at afgive svar.

Foreningen har noteret sig den indgåede aftale på området samt udmeldingen om, at lovforslaget forventes

vedtaget til ikrafttræden den 1. juli 2020. Det er med disse forudsætninger, nedenstående høringssvar er

afgivet, herunder er høringssvaret begrænset til det for foreningen væsentligste, uagtet forslagets omfattende

virkning.

Fremskrivning, tilbageregning og regulering af vurderinger

Foreningen tillader sig den formodning, at forslaget forsøger at etablere en overgangsordning, der skal sikre

en ensartet fastsættelse af skattelofter, herunder grundskatteloft, på baggrund af tidligere regler. Det er en

utaknemmelig opgave, henset til at det allerede ad åre er konstateret, at det ikke er muligt at lappe det tidligere

vurderings- og beskatningssystem. Det forudsættes derfor, at den foreslåede løsning er så afbalanceret som

det er muligt, og at eventuelle hjørnetilfælde er overvejet i lyset af det foreslåede. Foreningen afholder sig

derfor fra at bede om yderligere beskrivelser af typiske situationer i bemærkningerne til loven, herunder

eksempelvis færdiggørelsen af et ejerlejlighedsprojekt, udstykningen af grund eller grunde til selvstændig

bebyggelse fra ejendom, der vil overgå fra landbrug til ejerbolig mv. under det nye vurderingsregime.

Det fremgår af forslagets § 1, nr. 2 og 3, at en ejer skal kunne godtgøre, at en ændring iht.

ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 4 og 6-8, med sikkerhed ikke har medført en stigning i ejendommens

værdi, hvis de nyberegnede skattestopsværdier fratrukket et forsigtighedsprincip ikke skal lægges til grund for

ejendomsværdibeskatningen. Under de forudsætninger, der i øvrigt ligger til grund for lovforslagets omtale af

og ændringer til ejendomsvurderingslovens kapitel 9, er der en helt grundlæggende beregningsmæssig forskel

i hvordan skattestopsværdier tidligere er fastsat og hvordan disse skal fastsættes efter

ejendomsvurderingsloven. Det bliver med den foreslåede ordning den pågældende ejer, der skal frigøre sig af

de beskatningsmæssige konsekvenser af en ændring af ejerens ejendom, der helt eller delvist kan begrundes

med en ændring beregningsmetoden. Det må selvsagt lægges til grund, at det er det politiske ønske, men det

synes en kende uhensigtsmæssigt, at en privat boligejer der har fået forøget sin ejendoms værdi med et

beskedent beløb grundet eksempelvis en mindre planændring, potentielt kan få en stigning i sin

Dansk Ejendomsmæglerforening

•

Islands Brygge 43

•

2300 København S

•

TLF: 7025 0999

•

[email protected]

•

www.de.dk

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

ejendomsværdiskat, hvor en overvejende del af stigningen kan tilskrives en ændring i beregningsprincipperne,

men hvor den pågældende boligejer blot ikke har kunnet undslå sig en beskeden værdistigning. Det fremgår

hertil ikke direkte, hvordan og hvornår den pågældende ejer skal godtgøre, at den pågældende ændring med

sikkerhed ikke har medført en værdistigning.

Hvor det kan være uhensigtsmæssigt at anvende tilbageregnede værdier til erstatning for eksisterende

skattestopsværdier, kan det selvsagt samtidig være uhensigtsmæssigt at ændre på fortidens ejendomsværdier

med nutidens metoder. Det må vurderes at være tilfældet, i den situation at en tilbygning fordrer omvurdering

iht. ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 5, hvor pågældende tilbygning vil medføre en regulering af

skattestopsværdierne med den procentvise ændring i boligarealet. Forslagsmodellen fra 2001/2002

indregnede også vægtede sekundære arealer i bygningsværdien, hvilket kan betyde, at

”kvadratmeterprisen”

der reguleres med ved en tilbygning, reelt udgøres af mere end blot den historisk anvendte kvadratmeterprisen

for boligareal. Ligeledes indgår forventeligt en grundværdi i ejendomsværdien for andre typer end

ejerlejligheder, hvilket skævvrider en procentuel ændring iht. boligarealforøgelse, yderligere.

Samme ræsonnementer gør sig overordnet gældende ift. beregningen af grundskatteloftværdi bl.a. i et nu

fiktivt basisår iht. forslaget til § 40 ff. F.eks. vil en ren kvadratmeterbetragtning ved regulering af en tidligere

grundværdi ikke tage højde for, at den tidligere grundværdi i mange tilfælde indeholder en fikseret

byggeretsværdi.

Det må sammenfattende erkendes og anerkendes, at det ikke er let at erstatte en kompleks vurderings- og

beskatningsmodel med en simpel, og formodentlig endnu sværere at etablere en overgangsordning

herimellem. Der må blot henstilles til, at der opretholdes rimelig mulighed for ejendomsejerne for at få prøvet

de ansættelser, der sker på så generelt et beregningsgrundlag, som det bliver tilfældet med den forventede

vedtagelse af det foreslåede. Særligt fordi, de værdier der fastsættes i overgangsordningen, selvsagt kan have

væsentlig indflydelse på en evt. senere beregnet skatterabat.

Tilbagebetalingsordningen

Det er foreslået, at der ikke skal ske tilbagebetaling af ejendomsværdiskat i det år, hvor en ejendomsejer er

død, hvilket f.eks. bevirker at en ægtefælle der fortsætter i uskiftet bo ikke kompenseres i året for sin afdøde

ægtefælles død. Det er selvsagt uheldigt, og foreningen håber, som det antages at være hensigten, at denne

foreslåede bestemmelse kan ophæves til efteråret, forhåbentlig inden tilbagebetalingsordningen iværksættes.

Der indsniger sig dog en nervøsitet ift. de ejerskifter, der måtte være sket i et år, hvor en sælger er afgået ved

døden. Det synes ikke at være tilfældet med det foreslåede, men for god ordens skyld gør foreningen

opmærksom på, at det vil være uheldigt, hvis en person, der har købt ejendom af et dødsbo, afskæres

muligheden for tilbagebetaling, hvis personen har købt i det år, hvor sælgeren er afgået ved døden.

Ejerskifter i årene omfattet af tilbagebetalingsordningen er desuden den for foreningen overvejende

usikkerhed, henset til de tekniske udfordringer, det

–

uden ringeagtelse

–

må nævnes, har været et

omdrejningspunkt for implementeringen i øvrigt.

Foreningen har noteret sig, at det alene er den aktuelle ejer, på det tidspunkt tilbuddet om tilbagebetaling

modtages, der har mulighed for at klage over den nye vurdering og dermed også afslå tilbuddet om

tilbagebetaling på tidligere ejeres vegne. Den yderligere frihed, der nu gives til at tilbuddet om tilbagebetaling

kan afsendes senere end forudsat tidligere, vil uvægerligt føre til en yderligere usikkerhed og uro for de

ejerskifter, der finder sted i 2. halvår og ind over 2021. Ligeledes gør det sig gældende, at der med udskydelsen

etableres en fase 2 på tilbagebetalingsordningen, som igen vil have samme effekt i 2022. Der må henstilles til,

at der i overvejelser om den praktiske løsning af tilbagebetalingsordningen, hele tiden haves for øje, ikke blot

Dansk Ejendomsmæglerforening

•

Islands Brygge 43

•

2300 København S

•

TLF: 7025 0999

•

[email protected]

•

www.de.dk

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

de fortidige ejerskifter, men også de samtidige og fremtidige, mens ordningen eksekveres. Man kunne have

den frygt, at der er personer, der ikke tør at afhænde deres ejendom, før de har modtaget tilbuddet om

tilbagebetaling, fordi de kan være nervøse for, at den nye ejer vil klage over den nye vurdering, med det til følge

at et potentielt højt tilbagebetalingsbeløb kan være tabt. Sådanne personer vil skulle afvente i perioden, mens

vurderingerne udsendes, hvilket kan strække sig ind over 2021, og herefter også afvente, indtil tilbuddet om

tilbagebetaling udsendes.

Det må være overvejet, men det kunne genovervejes, hvorvidt og hvordan det kan undgås at den aktuelle ejer

på tidspunktet for modtagelse af ”den samlede pakke”,

får indflydelse på tidligere ejeres tilbagebetaling. Disse

tidligere ejere har forventeligt mistet interessen for den nye vurdering af pågældende ejerbolig, og det må

antages, at de i vid udstrækning ville acceptere tilbuddet om tilbagebetaling uden at klage over vurderingen

det pågældende år. Det sætter den aktuelle ejer i en prekær situation, hvor der ikke alene gambles med egen

tilbagebetaling ved en klage, men reelt også med de hidtidige ejeres.

Det er selvfølgelig hensigtsmæssigt, hvis man har et ønske om at aktuelle ejere afholder sig fra at klage, at ”øge

deres indsats” således, men er dette hensigten, vil man i foreningens optik også være

forpligtet til at orientere

pågældende om, at dennes klage vil have betydning for tidligere ejeres mulighed for at få tilbagebetaling.

Et potentielt eksempel kan være et huskøb i Odsherred Kommune, hvor der kan være f.eks. kr. 30.000 skattefrit

i vente til det pensionerede ægtepar, der for nyligt har solgt og er flyttet i lejebolig, hvorefter køberen, den nu

aktuelle ejer, får tilbud om en beskeden tilbagebetaling for sin ejertid, hvilket alt andet lige vil øge

vedkommendes incitament til at klage over vurderingen med henblik på at få reduceret sin fremtidige

boligbeskatning uden hensyntagen til, at der

–

med det nye skattesystem

–

skal påvises 20 % afvigelse, før en

sådan klage resulterer i en ændring af vurderingen. Således har den aktuelle ejer lidt at tabe, meget at vinde,

mens for det fraflyttede ægtepar forholder det sig omvendt.

Det må antages, at ovenstående forhold vil have en negativ påvirkning på transaktionsvolumen i særligt de

områder, hvor tilbagebetalingsordningen skønnes at have størst økonomisk relevans, hvis der ikke sker

regulering heraf, herunder generelt oplyses om, hvornår der kan forventes udsendt tilbud om tilbagebetaling.

Ift. udbetalingen af kompensation med tilhørende modregning af restancer, må det forudsættes, at en køber,

der f.eks. har overtaget en restance vedr. tidligere ejers manglende grundskyldsbetaling eller manglende

tilbagebetaling af indfrossen grundskyldsstigning, ikke mister sin kompensation til dækning af dette, men at

det i stedet er overfor pågældende skyldner personligt, der tages transport i kompensationen.

Nye og ændrede ejendomme generelt

Det er foreslået at ændre reglerne, så ejendomme, der opstår fra den 2. oktober 2019, i 2021-2023 vil få fastsat

et beskatningsgrundlag, der sikrer, at grundskyldsbetalingen i 2021 nogenlunde svarer til

grundskyldsbetalingen ved indførelse af nye boligskatteregler i forbindelse med den kommende

boligskatteomlægning.

Det synes at være en omvendt slutning ift. formålet, idet det vel for så vidt stiller pågældende ejere af grunde

som om de nye beskatningsregler var indført, i stedet for at stille pågældende ejere lige ift. eksisterende

grundejere. Det vil vel dermed også være strengt taget umuligt for pågældende nye ejendomme i perioden

inden 2024, at få udmålt en skatterabat på grundskylden, når der overgås til nye beskatningsregler i 2024, fordi

der er tilbageregnet fra selvsamme år. Dette uagtet, at tilsvarende ejendomme i tilsvarende prisniveau, der er

opstået til og med 1. oktober 2019, vil kunne få skatterabat for en stigning i grundskyldsbetalingen som følge

af ændring i beskatningsreglerne.

Dansk Ejendomsmæglerforening

•

Islands Brygge 43

•

2300 København S

•

TLF: 7025 0999

•

[email protected]

•

www.de.dk

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

DE vil med interesse følge lovforslaget på dets vej, og foreningen stiller sig gerne til rådighed for yderligere

drøftelse eller anden deltagelse, hvis det måtte skønnes givtigt.

Med venlig hilsen

Simon Bay Nielsen

Ejendomsmægler, MDE

Dansk Ejendomsmæglerforening

[email protected]

Dansk Ejendomsmæglerforening

•

Islands Brygge 43

•

2300 København S

•

TLF: 7025 0999

•

[email protected]

•

www.de.dk

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendt til:

[email protected]

Cc til:

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

29. maj 2020

J.nr. 2020-11-0395

Dok.nr. 219903

Sagsbehandler

Camilla Meineche

Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og

forskellige andre love (Lempelse af ejendomsbeskatningen,

videreførelse af den midlertidige indefrysningsordning for

grundskyld, tilpasninger vedrørende tilbagebetalingsordningen og

beregningsgrundlaget for grundskyld m.v.)

Ved e-mail af 18. maj 2020 har Skatteministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle be-

mærkninger til ovenstående udkast til lovforslag.

Udkastet giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger, men Datatilsynet for-

udsætter generelt, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, her-

under reglerne om de registreredes rettigheder og reglerne om behandlingssikkerhed og da-

tabeskyttelse gennem design og standardindstillinger, iagttages i forbindelse med behandling

af personoplysninger foranlediget af lovforslaget.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Med venlig hilsen

Camilla Meineche

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

27. maj 2020

MMUJ

DI-2020-09285

Deres sagsnr.: 2020-1522

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

[email protected]

Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre

love

Den 18. maj 2020 har Skatteministeriet (j.nr. 2020

–

1522) udbedt sig Dansk Industris

bemærkninger til et forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige

andre love (Lempelse af ejendomsbeskatningen, videreførelse af den midlertidige

indefrysningsordning for grundskyld, tilpasninger vedrørende tilbagebetalingsordningen

og beregningsgrundlaget for grundskyld mv.).

DI kvitterer for forslagene og har følgende bemærkninger til de enkelte lovbestemmelser:

Fsva. lovforslagets § 4, stk. 3,

støtter DI, at der skabes ro om grundskylden ved at lægge

et loft over grundskyldspromillen, således at den i skatteårene 2021-2028 ikke kan

overstige promillen for skatteåret 2020. I forlængelse heraf støtter DI derudover, at der,

jf. lovforslagets § 4, stk. 1, lægges op til en stigningsbegrænsning på erhvervsejendommes

grundskyldsgrundlag på 2,8 pct. fra 2023. DI’s støtte skal særligt ses i sammenhæng med,

at de foreslåede tiltag vil bidrage til at give såvel nuværende som fremtidige ejere af

erhvervsejendomme større forudsigelighed og vished omkring de økonomiske

konsekvenser af investeringer i erhvervsejendomme. Det forhold forventes alt andet lige

at øge virksomhedernes tilskyndelse til at investere.

Fsva. lovforslagets § 4, stk. 5,

støtter DI tillige, at der i skatteårene 2021-2028 lægges et

loft over dækningsafgiften efter samme model som den ovenfornævnte.

I den forbindelse bør det nævnes, at DI foreslår en fuldstændig afskaffelse af

dækningsafgiften på erhvervsejendomme. Det sker dels ud fra den overvejelse, at afgiften

ikke belønner kommuner effektivt for erhvervsvenlighed og dels fordi afgiften står i vejen

for den grønne omstilling af erhvervslivets boligmasse, idet virksomheder, der investerer

i eksempelvis energiforbedringer, efterfølgende vil blive dobbeltbeskattet heraf (med både

dækningsafgift og selskabsskat). Af samme grund har bl.a. IMF også kritiseret

dækningsafgiften i sin landerapport for Danmark.

DI har på den baggrund foreslået, at dækningsafgiften afskaffes og erstattes af et statsligt

tilskud per privat arbejdsplads i kommunen (kommunal jobpræmie) for på den måde at

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

give kommunerne større tilskyndelse til at skabe gode rammer om skabelsen og

fastholdelsen af private arbejdspladser lokalt. I det mindste bør der indføres en afgift på

den enkelte kommunes provenu fra dækningsafgiften, som går ubeskåret til denne

jobpræmie. Afgiften vil tilskynde kommunerne til at sænke dækningsafgiften.

Et forslag herom indgår i såvel DI’s 2030-plan

”Sammen skaber vi grøn vækst” fra

september 2019 som

planen ”Danmark ud af krisen – tilbage til grøn vækst” fra april

2020.

Såfremt ovenstående skulle give anledning til spørgsmål mv., står DI naturligvis til

rådighed.

Med venlig hilsen

Morten Munch Jespersen

Konsulent

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren



L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendt til:

[email protected], [email protected], [email protected]

[email protected]

Forslag til lov om ændring af ejendoms-

vurderingsloven og forskellige andre

love

Skatteministeriet har 18. maj 2020 sendt udkast til lovforslag om ændring af ejen-

domsvurderingsloven og forskellige andre love (Lempelse af ejendomsbeskatnin-

gen, videreførelse af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, tilpas-

ninger vedrørende tilbagebetalingsordningen og beregningsgrundlaget for

grundskyld m.v.) i høring. Lovforslaget udmønter dele af

”Aftale

om kompensa-

tion til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen”

af 15. maj 2020.

Høringssvar

29. maj 2020

Finans Danmark takker for muligheden for at komme med bemærkninger til det

fremsendte udkast til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige

andre love. Vi bakker op om formålet med at skabe mere tryghed om boligskat-

terne

–

både for eksisterende og kommende boligejere. Det er positivt for både

samfundet, boligejere og kreditinstitutter, at der kommer nogle klare rammer om-

kring boligskatterne.

Det fremgår af den boligpolitiske aftale af 15. maj 2020, at forligspartierne er

enige om at justere den midlertidige indefrysningsordning, så indefrysning kan til-

og fravælges med virkning fra 2. halvår 2021. Finans Danmark støtter op om, at

der ved videreførelsen af den midlertidige indefrysningsordning gives mulighed

for, at boligejerne selv kan vælge, om de vil betale en pålagt skattestigning i

grundskylden, samtidig med at den pålignes.

Ifølge lovudkastets § 3, udskydes den midlertidige indefrysningsordning ved at

ændre perioden ”2018-2020”

i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. Det frem-

går imidlertid ikke af lovforslaget, at den midlertidige indefrysningsordning bliver

valgfri. For at undgå misforståelser hos boligejerne bør det derfor præciseres en-

ten i lovteksten eller bemærkningerne hertil, at den midlertidige indefrysningsord-

ning kan til- og fravælges med virkning fra 2. halvår 2021.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Det er vigtigt, at der sikres tilstrækkelig gennemsigtighed omkring boligejernes til-

og fravalg af indefrysningsordningerne, så det er muligt for panthavere at se og

hente aktuelle oplysninger om, hvad den indefrosne (rest)gæld udgør.

Disse in-

formationer er blandt andet nødvendige af hensyn til kreditvurderingen af kun-

den, realkreditinstitutternes overholdelse af reglerne om lånegrænser og for ejen-

domsmægleres korrekte udarbejdelse af provenuopgørelse i forbindelse med en

bolighandel.

Det fremgår af lovudkastet, at indefrysningerne ved overgangen til nye bolig-

skatteregler videreføres i en permanent indefrysningsordning, medmindre ejeren

fravælger dette. Finans Danmark har tidligere peget på, at der ved udformnin-

gen af den permanente indefrysningsordning skal tages højde for eksisterende

sikkerhedsstillelser i boligen og fremtidige låneomlægninger.

Det er vigtigt, at

statens pantsikkerhed i forbindelse med indefrysningen af stig-

ninger af grundskyld og ejendomsskatter ikke får fortrinsret i forhold til øvrige pan-

tesikkerheder. Dette er særligt vigtigt som følge af, at perioden for den midlerti-

dige indefrysningsordning forlænges, og dermed vil det være et større beløb, der

automatisk videreføres til den permanente indefrysningsordning.

Desuden har boligejerne i dag stor fleksibilitet i realkreditsystemet med mulighed

for at ændre låntype, afdragsprofil og løbetid på lånene. Det er også vigtigt, at

den permanente indefrysningsordning ikke udformes på en måde, der mindsker

denne fleksibilitet.

29. maj 2020

Høringssvar

Finans Danmark står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående giver anledning til

spørgsmål.

Med venlig hilsen

Ane Arnth Jensen

Viceadministrerende direktør i Finans Danmark

Mail: [email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

29. maj 2020

For sla g t il lov om æ n dr in g a f e j en dom svur de r in gsloven og

for sk e llige a n dr e love ( Le m pe lse a f e j e n dom sbesk a t n in gen ,

vide r e før e lse a f de n m idle r t idige in de fr ysn in gsor dn in g for

gr un dsk yld, t ilpa sn in ge r ve dr ør en de

t ilba ge be t a lin gsor dn in gen og be r e gn ingsgr u n dla ge t for

gr un dsk yld m .v.)

Skatteministeriet har den 18. maj 2020 fremsendt ovennævnte udkast til FSR –

Danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Vi har gennemgået udkastet og fremsender hermed bemærkninger til

lovforslaget.

FSR – danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Ge ne r e lle be m æ r k nin ge r

Vi ser overordnet positivt på, at der med lovforslaget sker kompensation for

boligejere og lejere for konsekvenserne af udskydelsen af

boligskatteomlægningen.

Vi finder dog, at visse dele af lovforslaget stiller boligejere dårligere, end hvad

nødvendigt er. Samtidigt er boligbeskatningsreglerne med de forskellige

udskydelsesbestemmelser og overgangsbestemmelser efterhånden blevet gjort

meget vanskeligt tilgængelige. Vi frygter, at det nu bliver nærmest umuligt for

den enkelte boligejer at gennemskue og forstå regelsættet omkring egen

boligbeskatning.

Be h ov for om sk r ivnin g a f r e gle r n e i boligbe sk a t n in gslove ne

Vi anbefaler, at der foretages en revideret gennemskrivning/opdatering af

reglerne i boligbeskatningslovene (ejendomsvurderingsloven,

ejendomsværdiskatteloven, lov om lån til betaling af grundskyld, lov om

kommunal ejendomsskat og skatteforvaltningsloven).

Siden den oprindelige vedtagelse af reglerne om et nyt vurderingssystem og

omlægning af boligbeskatningsreglerne er der gennemført ændring på ændring

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

af det oprindelige regelsæt, således at regelsættet i dag må anses for vanskeligt

tilgængeligt. Det er vores bekymring, at den enkelte boligejer ikke har mulighed

for at forstå regelsættet for egen boligbeskatning. En manglende

forudberegnelighed i skattereglerne kan i værste fald føre til ringere

efterrettelighed og markant lavere retssikkerhed og retssikkerhedsfornemmelse.

Det bør i denne forbindelse overvejes, at reglerne om indefrysningsordningen og

kompensationsordningen skrives ind i to nye selvstændige love, hvor disse

ordninger er selvstændigt reguleret.

Side 2

Ve j le dn in g t il bolige j e r ne

Det anføres i lovforslaget, at boligejerne i forskellige sammenhænge skal

vejledes om betydningen af de forskellige regelændringer og tiltag på

boligbeskatningsområdet.

Den enkelte boligejer vil i forbindelse med de nye ejendomsvurderinger modtage

en ”pakke” bestående af tre elementer/informationer: ny ejendomsvurdering,

meddelelse om videreførte vurderinger og tilbud om kompensation. Boligejernes

reaktion på det ene, kan få betydning for boligejerens muligheder for det andet.

Vi skal på denne baggrund anbefale, at der snarest muligt fremsendes en

indledende generel information til boligejerne, hvori det forklares, hvad der

kommer, hvilke valgmuligheder der er, hvilke klagefrister der er m.m.

Be gr æ nse de m u ligh e d for gen opt a ge lse m .m .

De fremsatte ændringsforslag i lovforslaget er i lighed med tidligere fremsatte

lovforslag begrænsende i forhold til grundejernes muligheder for at genoptage og

påklage vurderinger ansat af Vurderingsstyrelsen med henblik på at opnå

korrekte beskatningsgrundlag for henholdsvis ejendomsværdiskat,

dækningsafgift og grundskyld.

Skatteministeriet har siden 2013 under skiftende regeringer arbejdet hen imod at

sikre et mere retvisende ejendomsvurderingssystem, hvilket må være i alles

interesse. Sideløbende med dette arbejde er der sket en intensivering af

mængden af lovgivning på ejendomsvurderingsområdet og herunder de

relevante bestemmelser i skatteforvaltnings-, ejendomsvurderings- og

ejendomsbeskatningsloven.

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Som konsekvens er der vedtaget følgende ændringer siden 2013, som har

forringet boligejernes retsstilling på ejendomsvurderingsområdet:

1. Afskaffelse af den tidligere ret til fradrag for forbedringer i grundværdien

2. Skærpelse af bestemmelserne om genoptagelse i

skatteforvaltningslovens § 33

3. Overflytning af alle sager vedrørende fradrag for forbedringer fra

Landsskatteretten til Vurderingsankenævnene med heraf manglende

mulighed for omkostningsgodtgørelse

4. Fjernelse af muligheden for omkostningsgodtgørelse ved påklage over

fejlagtige ejendomsvurderinger fremadrettet

5. Forhøjelse af klagegebyrer så en boligejer, der vil klage over alle

videreførte vurderinger, samt den nye ejendomsvurdering pr. 1. januar

2020, skal betale i alt DKK 3.100 i klagegebyrer.

Med det netop fremsatte lovforslag kan der tilføjes endnu et punkt til

ovenstående liste over forringende tiltag for boligejeres retsstilling med

indførelsen af en endelig frist den 31. oktober 2020 for genoptagelse af tidligere

vurderinger og omvurderinger ansat på grundlag af vurderingsloven, hvorefter

tidligere vurderinger ikke længere vil kunne korrigeres.

Fælles for de ovenfor under punkt 1 - 5 nævnte tiltag er, at de er indført på

baggrund af daværende SKATs manglende ressourcer til at administrere

lovgrundlaget korrekt i det gamle ejendomsvurderingssystem eller som følge af

manglende ressourcer ved Landsskatteretten i forbindelse med håndteringen af

den store sagsmængde vedrørende fejlagtigt ansatte fradrag for forbedringer.

Den foreslåede endelige frist for genoptagelse af vurderinger i det gamle

ejendomsvurderingssystem, den 31. oktober 2020, i det nu fremsatte lovforslag

begrundes med samme hensyn til Skatteforvaltningens ressourcer:

“ I forbindelse m ed afskaffelsen af grundforbedringsfradraget ( FFF- sagerne) blev

der anvendt en lignende lovgivningsm æssig løsning, hvor genopt agelse blev

afskåret for både m yndighederne og ej endom sej erne. Form ålet og baggrunden

for løsningen ved FFF- sagerne var bl.a., at genopt agelse af gam le

grundforbedringsfradrag var blevet sat i syst em i dele af rådgiverbranchen. Det t e

bet ød en m eget st or t ilgang af m eget gam le sager t il det daværende SKAT m ed

helt ut ilfredsst illende lange sagsbehandlingst ider over for borgerne og et

uforholdsm æssigt st ort ressourceforbrug for det daværende SKAT t il følge.

Side 3

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

På grund af det m eget st ore ant al forvent ede genopt agelses- og revisionssager

som følge af bl.a. et m eget forældet it - syst em , st år Skat t eforvalt ningen i dag i en

lignende sit uat ion, hvor der vil være et t ilsvarende uforholdsm æssigt st ort

ressourcebrug forbundet m ed genopt agelse og revision sam t sagsbehandling af

gam le forhold. Der er derfor behov for ved lov at sikre en god st art for det nye

ej endom svurderingssyst em ved at forenkle genopt agelsesarbej det . Forslaget skal

sam t idig sikre klarhed hos ej endom sej erne om , at de ikke m ødes m ed gam le

krav fra m yndighederne.”

Såfremt en boligejer opdager, at denne betaler ejendomsværdiskat eller

grundskyld af et forkert beskatningsgrundlag, vil boligejeren efter den 31.

oktober 2020 ikke have mulighed for at få korrigeret dette i overensstemmelse

med de nugældende regler for videreførte vurderinger og omvurderinger.

Modsætningsvist lægger lovforslaget op til, at Vurderingsstyrelsen fremadrettet

efter den 31. oktober 2020 skal have mulighed for at rette tidligere

beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskat og grundskyld:

“ For at sikre, at det fort sat vil være m uligt for Skat t eforvalt ningen i helt særligt

t ilfælde at ret t e sådanne fej lram t e ansæt t elser, foreslås det , at der i

ej endom svurderingslovens § 43 indsæt t es en best em m else om , at det vil skulle

være m uligt for Skat t eforvalt ningen at foret age en t ilbageregning af

ej endom sværdien henholdsvis grundværdien, når de pågældende

ej endom sværdiskat t est op- eller grundskat t eloft sværdier som følge af særlige

om st ændigheder er ansat væsent ligt for lave.”

Det er vores opfattelse, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at

boligejere fratages muligheden for korrektion af åbenlyst for højt ansatte

beskatningsgrundlag, mens Vurderingsstyrelsen fremadrettet vil kunne ændre

beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat og grundskyld - og kun hvis

beskatningsgrundlaget har været for lavt.

Endvidere er det uhensigtsmæssigt i en situation, hvor Skatteministeriet tidligere

har meldt ud, at der som følge af “Service-eftersynet” vil blive fulgt op på de

berørte boligejere, der har betalt for meget i grundskyld som følge af fejl i

administrationen af lovgrundlaget og systemet, der beregner den konkrete

grundskyld for hver enkelt boligejer, at man nu efter 5 år tilsyneladende vælger

at afskære muligheden for at rette disse fejl og dermed undgå at tilbagebetale

den for meget erlagte ejendomsskat.

Side 4

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Side 5

I henhold til aktstykke nr. 142 anførte Skatteministeriet den 24. april 2019:

“ Det er regeringens holdning, at borgerne bør kom penseres for disse fej l t rods

forældelsen. Det indebærer, at der skal et ableres hj em m el t il m ed bagudret t et

virkning at ændre de fej l i ej endom svurderingerne for perioden 2003 - 2019, der

er ident ificeret gennem Skat t em inist eriet s serviceeft ersyn af

ej endom sskat t eloven. De nævnt e fej l ret t es kun m ed denne hj em m el, hvis

ændringen vil m edføre nedsæt t else af de afledt e ej endom sskat t er ( grundskyld) .

Der søges endvidere om hj em m el t il at t ilbagebet ale for m eget bet alt

ej endom sskat ( grundskyld) for perioden 2003 - 2019 t il borgere uanset de

gældende frist - og forældelsesregler.”

Det er, efter vores opfattelse, ikke tryghed for boligejeren, at man afskærer

boligejere fra at få korrigeret beskatningsgrundlaget for dem, der som følge af

Vurderingsstyrelsens fejl har betalt for meget i grundskyld eller

ejendomsværdiskat.

Spe cifik k e be m æ r k n in ger t il lovfor sla ge t

Be m æ r k ninge r t il lovforsla ge t s § 1 , nr . 1 2

Det følger af forslaget, at vurderingsmyndigheden skal have mulighed for at

ansætte et nyt grundlag for beregning af ansættelser, der ligger til grund for

ejendomsværdiskattestoppet og grundskatteloftet. Ifølge lovforslaget

forudsætter dette, at der er tale om ansættelser, der er “væsentligt for lave” som

følge af “særlige omstændigheder”.

Formuleringen åbner en mulighed for, at vurderingsmyndigheden kan foretage

nye ansættelser i tilfælde, hvor vurderingsmyndigheden anser en vurdering

foretaget op til 20 år tidligere for at være forkert.

Definitionen af “særlige omstændigheder” er ikke tilstrækkelig afgrænset og

giver i realiteten vurderingsmyndigheden mulighed for at foretage nye

ansættelser, hvis vurderingsmyndigheden vurderer, at tidligere skønsmæssige

ansættelser er for lave.

Det bør fremgå af bestemmelsen, at vurderingsmyndigheden ikke skal kunne

anvende bestemmelsen, hvis den oprindelige ansættelse, der ligger til grund for

ejendomsværdiskattestoppet og grundskatteloftet, er foretaget på et korrekt

grundlag, hvorved vurderingsmyndigheden afskæres fra at ændre skønsmæssige

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

ansættelser foretaget på et korrekt grundlag i henhold til den tidligere gældende

vurderingsnorm og praksis på området. Det bør derfor specificeres, at en

ændring som følge af den foreslåede bestemmelse kun kan foretages, hvis en

tidligere vurderingsansættelse er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af

fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal,

bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold,

eller hvis den tidligere vurderingsansættelse lider af en retlig mangel. En sådan

formulering vil bringe lovændringen i tråd med den hidtil gældende formulering

af betingelserne for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1

samt inkludere retlige mangler.

Der fremgår desuden ikke en tilstrækkelig klar definition af begrebet “væsentlig”.

I bemærkninger til L211 af 3. maj 2017 har Skatteministeriet i anden

sammenhæng defineret “væsentligt” som plus/minus 20 %:

“ Som nævnt i det foregående kan der være grundlag for eft erprøvelse af en

m odelberegning, hvis det konst at eres, at ej endom m en handles t il en pris, der

afviger væsent ligt fra m odelberegningens result at . Ved en væsent lig afvigelse

skal forst ås en afvigelse, som ligger ud over den usikkerhedsm argin, som m å

anses for accept abel, dvs. et spænd på plus/ m inus 20 pct .”

En afvigelse på plus/minus 20 pct. må ikke anses som en tilstrækkelig afvigelse

til, at vurderingsmyndigheden bør kunne ændre ejendomsværdiskattestop- eller

grundskatteloftsværdier baseret på tidligere ansættelse foretaget efter tidligere

vurderingsnorm og praksis. Vi ønsker en konkret definition af, hvornår

ejendomsværdiskattestop- eller grundskatteloftsværdier er sat væsentlig for lavt.

Såfremt en sådan ændring skal indrømmes, bør det efter vores opfattelse

præciseres, at vurderingsmyndigheden ligeledes er forpligtet til at ansætte et nyt

beregningsgrundlag for ejendomsværdiskattestop og grundskatteloft i tilfælde,

hvor det hidtidige beregningsgrundlag er for højt.

Derudover er vi betænkelige ved, om den foreslåede ændring er i tråd med

forligspartiernes erklærede formål med lovforslaget, som således er at

“ skabe

t ryghed om boligbeskat ningen, herunder at boligej ere og lej ere kom penseres for

skat t evirkningerne ved udskydelsen af boligskat t eom lægningen”

, og at

“ sikre

klarhed hos boligej erne om , at de ikke m ødes m ed gam le krav fra

m yndighederne”

Side 6

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Til trods for, at lovændringen alene foreslås at få fremadrettet virkning, synes

bestemmelsen alene at have til formål at korrigere skønsmæssige ansættelser

foretaget på et i øvrigt korrekt grundlag og ud fra en på ansættelsestidspunktet

korrekt praksis, og som der dermed ikke længere er mulighed for at genoptage.

Ændringen, som foreslået, vil dermed få den uhensigtsmæssige konsekvens, at

grundejere kan se frem til en stigning, som langt overstiger de 2,8 pct., som

forliget ellers har lagt op til. Det er ikke vores opfattelse, at det sikrer tryghed for

boligejerne.

Be m æ r k ninge r t il lovforsla ge t s § 1 , nr . 2 6 - t ilba ge k a lde lse a f t ilbud om

k om pe nsa t ion m .v.

Der foreslås indsat en ny § 76 a i ejendomsvurderingsloven. Det følger af den

foreslåede bestemmelse i stk. 2, at skatteforvaltningen kan tilbagekalde et tilbud

om eller en udbetalt kompensation indtil 3 år efter tidspunktet for kravets

opståen. Tilbagekaldelsen kan ske i tilfælde, hvor skatteforvaltningen bliver

opmærksom på en “åbenbar fejl ved kompensationen, og kompensationen som

følge af fejlen er for høj.”

Vi finder det betænkeligt ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt, at

tilbagekaldelsen alene kan ske i tilfælde, hvor den beregnede kompensation er

for høj. Det er vores anbefaling, at det i bestemmelsen præciseres, at

tilbagekaldelsen og dermed tilbud om ny kompensation også omfatter tilfælde,

hvor kompensationen som følge af fejlen er for lav.

Be m æ r k ninge r t il lovforsla ge t s § 1 , nr . 3 7

Det fremgår af lovforslaget, at der med den foreslåede ordning for generel

klagevejledning for de videreførte vurderinger fraviges sædvanlige krav om

begrundelse og klagevejledning.

Vi er generelt betænkelige ved fravigelser af forvaltningsreglerne og

sagsbehandlingsreglerne.

Det fremgår videre af lovforslaget, at klagefristen er 90 dage. Det fremgår

endeligt, at en klage skal være vedlagt kopi af den påklagede vurdering.

Vi vil gerne bede Skatteministeriet bekræfte, at i de tilfælde, hvor boligejer har

indsendt klage indenfor klagefristen, men ikke har vedlagt den påklagede

vurdering, vil vurderingsmyndigheden efterspørge den påklagede vurdering, før

myndigheden vurderer, om klagen er indgivet rettidigt. Der bør i denne

Side 7

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

sammenhæng også henses til, at boligejerne skal have mulighed for at forstå det

nye klagesystem, herunder at finde og forstå den nye IT-platform, hvor de

relevante oplysninger bliver samlet.

Be m æ r k ninge r t il lovforsla ge t s § 5 , nr . 2

Det følger af lovforslaget, at Skatteforvaltningen i afgørelsesperioden træffer

afgørelse på grundlag af de oplysninger, der foreligger ved afgørelsesperiodens

indtræden. Afgørelsesperioden indtræder tidligst fire uger efter, at der er

udsendt deklarationsmeddelelse til boligejeren. Skatteforvaltningens mulighed

for at inddrage oplysninger efter afgørelsesperiodens indtræden afskæres

dermed, således at der vil skulle træffes afgørelse på grundlag af de oplysninger,

der foreligger ved afgørelsesperiodens indtræden.

En boligejer vil herefter være henvist til at klage over vurderingen eller at

anmode om genoptagelse af vurderingen. Begge muligheder kan være

begrænset, ligesom de kan være forbundet med betydelige omkostninger.

Det betyder, at det er meget væsentligt for boligejerne at forstå betydningen af

deklarationsmeddelelsen, der i realiteten bliver den eneste partshøring i

vurderingsprocessen. Det hviler derfor et særligt krav om vejledning hos

Skatteforvaltningen på dette punkt.

Henset til, at også boligejerne er ”i nyt farvand” med de nye vurderingssystemer

og -processer, finder vi det betænkeligt, at muligheden for at inddrage yderligere

oplysninger i deklarationsprocessen afskæres fuldstændigt. Der bør således – der

hvor det i øvrigt er muligt – også i regelsættet være en sikkerhedsventil, der

åbner for brugen af yderligere oplysninger i afgørelsesperioden, uagtet at disse

oplysninger ikke forelå på tidspunktet for afgørelsesperiodens indtræden, men

dog på et tidspunkt forud for selve afgørelsen. Det må således forventes, at en

del boligejerne først sent i deklarationsprocessen bliver opmærksomme på

væsentligheden af deklarationsprocedurer, og at de derfor kan få vanskeligt ved

at overholde fire ugers fristen.

Be m æ r k ninge r t il lovforsla ge t s § 5 , st k . 4

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at der er

konstateret væsentlige udfordringer med behandlingen af genoptagelsessager i

det gamle vurderingssystem. Det vurderes i den forbindelse uhensigtsmæssigt at

holde liv i det gamle vurderingssystem i de mange år fremadrettet, som det

Side 8

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

vurderes at ville tage at færdigbehandle det store antal af fejlbehæftede

vurderinger.

Som løsning herpå foreslås det, at genoptagelsesadgangen for omvurderinger

afskæres med virkning fra og med 1. november 2020.

Generelt bør det overvejes, om det styrker tilliden til myndighederne, at

boligejernes mulighed for at få korrigeret forkerte ejendomsvurderinger

tilsidesættes til fordel for hensynet til myndighedernes ressourceforbrug.

Lovforslaget henviser som ovenfor nævnt til den tidligere afskaffelse af

grundforbedringsfradraget (FFF-sagerne) som en lignende situation, der efterlod

“SKAT med helt utilfredsstillende lange sagsbehandlingstider over for borgerne

og et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug”. En helt overordnet afskaffelse af

genoptagelsesmuligheden som foreslået, bør efter vores opfattelse ikke

sammenlignes med afskaffelsen af et delelement ved vurderingsansættelsen.

Vi anser det som særdeles retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at muligheden for

konsekvensrettelser af afgørelser fra vurderingsankenævn,

skatteankeforvaltningen, Landsskatteretten eller domstolene ikke vil kunne

foretages for efterfølgende vurderinger. Hvis en domstol har fastslået, at

eksempelvis en ejendomsvurdering i 2010 er forkert efter, at klagefristen for de

videreførte vurderinger er udløbet, vil det ikke være muligt at få ændret samme

forkerte ansættelser ved efterfølgende ejendomsvurderinger. Dette forhold kan

medføre en unødig sagsbyrde for myndighederne, idet ejer er henvist til at

indgive en klage over samtlige videreførte vurderinger. Samtidig afskæres

boligejer fra at få tilrettet vurderinger, hvor der ikke er klagemulighed over

videreførte vurderinger. Myndighedernes lange sagsbehandlingstid bliver derfor

lagt over på boligejeren som en byrde.

Konsekvensrettelser af vurderingsankenævnets, skatteankeforvaltningens,

Landsskatterettens eller domstolenes afgørelser/domme for en konkret ejendom

bør undtages, således at der ikke er behov for en konkret sagsbehandling af de

efterfølgende vurderinger som følge af påklage af forholdet, men alene en

ændring i overensstemmelse med vurderingsankenævnets,

skatteankeforvaltningens, Landsskatterettens eller en domstoles afgørelse/dom.

Den foreslåede bestemmelse afskærer desuden boligejeren fra at få ændret

ejendomsvurderinger, hvis en tidligere praksis underkendes ved dom eller ved en

Side 9

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et vurderingsankenævn eller

Landsskatteretten. Dette vil være i modstrid med lighedsprincippet, da lignende

ejendomme vil blive beskattet forskelligt uden mulighed for at få korrigeret

forholdet, der ligger til grund for opkrævningen.

Der findes i de almindelige fristregler på skatteområdet mulighed for

ekstraordinær genoptagelse, når ansættelsen er en direkte følge af ansættelsen

for et tidligere indkomstår, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2. En

tilsvarende bestemmelse om konsekvensrettelser bør indskrives i

genoptagelsesreglerne i forhold til ejendomsvurderingerne.

Når boligejer mister muligheden for at få korrigeret forkerte ansættelser, bør

dette ikke alene begrundes i en hensyntagen til ressourceforbrug ved

myndighederne. Afskaffelsen af muligheden for at få rettet fejlbehæftede

vurderingsansættelser og dermed blive opkrævet for høje ejendomsskatter kan

ikke sikre den nødvendige tryghed for boligejerne. Boligejere bør sikres, at

myndighederne har foretaget korrekte ejendomsvurderinger.

Skatteministeriet bør overveje, om myndighedernes ressourceforbrug alternativt

kunne reduceres ved, at myndighederne ikke er forpligtet til at udfinde sager af

egen drift og dermed ikke skal anvende IT-systemet til at udfinde bestemte

sagstyper som følge af praksisændring eller konstatering af fejl ved

ejendomsvurderinger. Boligejere har hermed fortsat mulighed for at få korrigeret

fejlbehæftede vurderinger af egen drift.

Det bør desuden overvejes, hvorvidt indførelsen af bestemmelsen påvirker

muligheden for at få genoptaget ejendomsvurderinger foretaget efter

ejendomsvurderingsloven. Hvis det pågældende forhold, der berettiger til

genoptagelse, er indtrådt første gang ved en vurdering foretaget efter

vurderingsloven vil denne vurdering ikke kunne genoptages. Det vil samtidig ikke

være muligt at få genoptaget vurderinger foretaget efter

ejendomsvurderingsloven, da den klageberettigede i henhold til

skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, skal anmode om genoptagelse af det første

år, hvor den fejlagtige vurdering er indgået ved vurderingen.

Endelig skal det bemærkes, at vi finder det betænkeligt, at årsagen til, at

genoptagelsesadgangen foreslås afskåret er, at man ikke ønsker at holde liv i det

gamle vurderingssystem, når man samtidig foreslår at indrømme

Vurderingsstyrelsen en adgang til at korrigere tidligere års skatteloft, og i øvrigt

Side 10

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

kun når dette er til ugunst for borgeren. Hvis Vurderingsstyrelsen indrømmes en

så vidtgående beføjelse, vil det alligevel være påkrævet at holde liv i det gamle

vurderingssystem, ligesom det gamle vurderingssystem er nødvendigt for at

færdigbehandle den store sagsmængde, som fortsat ligger til behandling hos

Vurderingsstyrelsen, og som må forventes at indløbe i perioden op til 1.

november 2020. Man kan ligeledes undre sig over, hvorvidt Vurderingsstyrelsens

ensidige beføjelse til at revidere til grundejers ugunst lever op til formålet, at

“ sikre klarhed hos ej endom sej erne om , at de ikke m ødes m ed gam le krav fra

m yndighederne.”

Det fremgår konkret af afsnit 2.5.2 i bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget

kræver en generel vejledningsindsats, f.eks. i form af et styresignal og en

pressemeddelelse, hvori der redegøres for frister samt krav til og betingelser for

genoptagelse. Vejledningen skal ifølge bemærkningerne gøre borgerne i stand til

at finde ud af, om der er fejl i deres ejendomsvurderinger, der bør genoptages.

Det fremgår ikke nærmere, hvordan denne vejledning konkret vil blive opbygget.

Vi finder, at når genoptagelsesmuligheden afskæres som foreslået på et område

præget af mange lovændringer, myndighedsfejl i henhold til aktstykke nr. 142 og

praksisændringer, kræver det en særdeles omhyggelig vejledning af borgerne.

Herunder bør vejledningen som minimum indeholde en gennemgang af, hvilke

konkrete forhold, der i henhold til tidligere og gældende lovgivning giver

mulighed for genoptagelse, og hvilke der ikke gør. Herudover bør vejledningen

loyalt oplyse, hvilke forhold, der fortsat ikke er endeligt afklaret i praksis. Som

eksempel herpå kan nævnes styresignalet SKM2017.388.SKAT, hvis fulde

rækkevidde fortsat ikke er endeligt klarlagt igennem praksis. For så vidt angår

selve vejledningen til borgerne, vil dette realistisk først kunne udsendes i

sensommeren eller tidligt på efteråret, hvilket giver grundejerne en

uhensigtsmæssig kort periode til at forholde sig til indholdet heraf og reagere

inden for fristen. Behovet for vejledning og en behørig reaktionsfrist for

grundejerne er ifølge vores opfattelse ekstra stort inden for dette område, som

har været præget af forsinkelser, lovændringer, samt en række myndighedsfejl i

henhold til aktstykke nr. 142.

Bemærkningerne til lovforslaget forholder sig ikke mere konkret til

udstrækningen af den nye frist, herunder om genoptagelsesfrister fastsat i

medfør af eksempelvis tidligere udstedte styresignaler vil blive påvirket af den

forkortede genoptagelsesfrist, således at også sådanne anmodninger skal

Side 11

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

indsendes inden 1. november 2020. Vi finder det desuden betænkeligt, at en

eventuel senere praksisændring inden for et delelement af en

ejendomsvurdering, ikke længere vil kunne genoptages, hvorfor vi opfordrer til,

at der tages særligt forbehold for muligheden for at opnå genoptagelse i tilfælde

af praksisændringer.

Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Side 12

Med venlig hilsen

Klaus Okholm

Formand for skatteudvalget

Louise Egede Olesen

Chefkonsulent

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

NOTAT

Skatteministeriet

Høringssvar til lovforslag om lempelse af ejendomsbe-

skatningen, videreførelse af den midlertidige indefrys-

ningsordning mv

Skatteministeriet har den 18. maj 2020 fremsendt lovforslag til udmøntning

af dele af

Aftale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om bolig-

beskatningen

af 15 maj 2020 mellem regeringen og Venstre, Radikale Ven-

stre, Dansk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance i høring

med frist den 29. maj 2020.

KL skal indledningsvis understrege, at omfanget og den tekniske karakter af

lovforslaget set i sammenhæng med den korte frist ikke har gjort det muligt

for KL at forholde sig til alle detaljer i lovforslaget eller at foretage en politisk

behandling af lovforslaget

i KL’s bestyrelse. Der tages derfor forbehold for

den politiske behandling.

Generelle bemærkninger

KL bemærker indledningsvis, at lovgivningen om kommunale ejendomsskat i

forvejen er kompleks. En række elementer i lovforslaget komplicerer reg-

lerne yderligere. Det hilses dog velkommen, at der med aftalen samtidig

igangsættes et analysearbejde i løbet af 2020 mhp. at identificere mulige ju-

steringer, der kan nedbringe den samlede kompleksitet i og risici i implemen-

teringen af boligskatteforliget.

Loft over reguleringsprocenten i 2022 og frem

Med forslaget fastsættes reguleringsprocenten for ejerboliger til 2,8 pct. i

2022 og 2,8 pct. for alle ejendomme fra 2023 og frem. Forslaget påvirker

kommunerne indtægtsgrundlag forskelligt alt efter sammensætning af bolig-

massen, udviklingen i afgiftspligtige grundværdier samt grundskyldspromille.

Det bemærkes, at ordningen må forventes at medføre fordelingsmæssige

konsekvenser for kommunerne fra 2022.

Loft over skattesatser i perioden 2021-2028

Kommunerne afskæres muligheden for at hæve satserne for hhv. grund-

skyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme i perioden 2021-2028. Det

begrænser yderligere kommunalbestyrelsernes manøvremuligheder for at fi-

nansiere lokale udfordringer og initiativer med lokale skatter.

Oprydning i sager i det gamle vurderingssystem

KL tager til efterretning, at det foreslås at afskære genoptagelse af gamle

vurderinger fra både Vurderingsstyrelsen og ejendomsejerne. Forud for en

frist den 31. oktober 2020 vil der ifølge lovforslaget blive gennemført en ge-

nerel vejledningsindsats af boligejerne, som formodes ligeledes at omfatte

klagevejledning. Denne indsats forventes ifølge lovbemærkningerne at

kunne medføre flere klager over ansatte vurderinger.

Dato: 29. maj 2020

Sags ID: SAG-2020-01226

Dok. ID: 2924043

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3552

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

NOTAT

KL forudsætter, at omfanget af tilbagebetalinger fra kommunerne til bolig-

ejerne må forventes at stige tilsvarende. Set i sammenhæng med klagefri-

sten og den efterfølgende statslige sagsbehandlinger forventes det ikke, at

kommunerne ifm. budgetlægningen for 2021 vil kende de økonomiske kon-

sekvenser af den udvidede vejledningsindsats. Det medfører en forøget bud-

getrisiko for 2021.

KL bemærker, at Skatteudvalget i et aktstykke den 5. maj 2019 besluttede,

at nettotilbagebetalinger i medfør af et antal sager i det såkaldte serviceef-

tersyn medførte kompensation for den enkelte kommune. Det forudsættes,

at den ændrede håndtering af sager i det gamle vurderingssystem ikke æn-

drer dette princip, således at den enkelte kommune fortsat kompenseres for

forøgede tilbagebetalinger.

Nye regler for fastsættelse af beskatningsværdier for nye og ændrede ejen-

domme

Forslaget indebærer som væsentligste ændring, at beskatningsgrundlaget

for grundskyld for nyopståede ejendomme omtrent halveres i forhold til gæl-

dende ret i perioden 2021-2023. På den baggrund skønnes et mindrepro-

venu fra grundskyld på 105 mio. kr. i 2021.

KL forudsætter, at effekten af lovændringen indgår i det fastsatte grundlag

for Aftale om kommunernes økonomi for 2021. Ændringen medfører forde-

lingsmæssige konsekvenser for kommunerne.

Afledte merudgifter for kommunerne

Det bemærkes, at lovforslaget medfører behov for en række ændringer af it-

systemet ESR. Det forudsættes, at Skatteforvaltningen finansierer udgifter til

KMD direkte. Herudover skønnes lovforslaget at medføre manuelle arbejds-

processer i kommunerne.

KL noterer, at der i den politiske aftale fremgår, at konsekvenser ved at ud-

mønte aftalen i såvel dette som kommende lovforslag er under konsolidering

samt at forligskredsen vil håndtere af de administrative konsekvenser i løbet

af 2020. KL ser frem til at understøtte dette arbejde.

Med venlig hilsen

Dato: 29. maj 2020

Sags ID: SAG-2020-01226

Dok. ID: 2924043

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3552

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Max Nielsen

Specialkonsulent

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Dato

Side

29. maj 2020

1 af 5

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: Christoffer Marquardt Pahle

Høringssvaret er sendt elektronisk til

[email protected]

[email protected], [email protected], [email protected]

Høring af udkast til L 194 Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og

forskellige andre love (Lempelse af ejendomsbeskatningen, videreførelse af den

midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, tilpasninger vedrørende

tilbagebetalingsordningen og beregningsgrundlaget for grundskyld m.v.) j.nr. 2020-

1522

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til

forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love, som er

sendt i høring den 19. maj 2020. Vi har forståelse for, at der i visse situationer kan være

behov for hastelovgivning, men bemærker den korte høringsfrist på kun 8 hverdage.

Vores bemærkninger fremgår nedenfor. Vi vedlægger desuden bemærkninger fra vores

rådgivningscenter, SEGES.

Generelle bemærkninger

Landbrug & Fødevarer har generelt forståelse for den kompleksitet, der ligger til grund for

ejendomsvurderingsloven. Landbrug & Fødevarer vil dog gerne understrege, at processen

omkring de nye ejendomsvurderinger har været forbundet med mange ændringer og stor

usikkerhed, særligt i forbindelse med udsættelsen af boligskatteforliget. Det skaber en

enorm utryghed hos den enkelte boligejer både i privat eller erhvervsmæssig regi. Hvad

angår ejerboligerne er Landbrug & Fødevarer derfor også meget positive overfor aftalen

om kompensation for boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen.

Det er særligt værdsat, at ejendomsværdiskatten reduceres, og at grundskylden maksimalt

kan stige med 2,8 pct. årligt for perioden 2022-2024 for ejerboliger og perioden 2023-2024

for erhverv. Det ville dog have været prisværdigt, hvis grundskylden ikke fortsat kunne stige

med op til 7 pct. om året i 2021 for ejerboliger og 2021-2022 for erhverv. Til gengæld er det

positivt, at den

gennemsnitlige grundskyldspromille nedsættes yderligere 3 promille til ca.

13 promille. Det er ligeledes positivt, at perioden, hvor kommunerne ikke kan hæve

grundskyldspromillerne eller dækningsafgiftssatserne, er hævet med tre år fra 2021-2025

til 2021-2028.

Med nærværende lovforslag bliver der forhåbentlig mere ro på ejerboligvurderingerne.

Landbrug & Fødevarer vil derfor også gerne understrege et stort behov for afklaring i

forhold til erhvervsejendommene. Den usikre tilstand i forhold til håndteringen er en

forretningsmæssig hæmsko for væksten og genåbningen af Danmark efter COVID-19.

Skatteministeriet har under tidligere høringer, bl.a. til L 115 2018/19, meddelt, at yderligere

justeringer af ejendomsvurderingsloven i forhold til landbrugsejendomme vil blive

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Side 2 af 5

analyseret med henblik på gennemførelse snarest muligt i 2019. Da vi nu er 2020, og

vurderingerne af landbrugsejendomme forventeligt udsendes løbende i 2021, vil Landbrug

& Fødevarer gerne opfordre til, at de nødvendige tilpasninger af ejendomsvurderingsloven

også indarbejdes i lovteksten snarest muligt. Herigennem kan også landbrugsejendomme-

og øvrige erhvervsejendomme opnå den eftertragtede ro omkring ejendomsvurderingerne

med henblik på en stærkere udgangspunkt for igangsættelse af nye projekter, transaktioner

mv.

Specifikke bemærkninger

Konkret foreslår Landbrug & Fødevarer, at følgende justeringer indarbejdes i

ejendomsvurderingsloven.

Ejendomme i andelsforeninger tildeles en årlig offentlig vurdering

Andelsforeningerne er formuebeskattet og anvender derfor ejendomsværdien (den

offentlige vurdering) i forbindelse med den løbende beskatning. Landbrug & Fødevarer

finder det problematisk, at andelsforeningerne ikke allerede i forbindelse med lovens

tilblivelse i 2017 er vurderingsberettigede, ligesom andelsboligforeningerne er, jf.

ejendomsvurderingsloven § 10, stk. 3. Landbrug & Fødevarer foreslår, at

andelsforeninger– ligesom andelsboligforeninger

–

hvert år automatisk får tildelt en

offentlig ejendomsvurdering, som det er tilfældet i dag. Der henvises i øvrigt til Landbrug &

Fødevarers høringssvar til L 71 2019/20 (forslag til lov om ændring af

ejendomsvurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og

skatteforvaltningsloven). Skatteministeriet har i denne sammenhæng tidligere svaret, at

forslaget vil indgå i de videre overvejelser om fastsættelse af ejendomsværdier i de nævnte

tilfælde.

Landbrug & Fødevarer anmoder Skatteministeriet om at tage stilling til nedenstående

nyaffattelse af ejendomsvurderingsloven § 10, stk. 3:

Erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 5, hvor der på vurderingstidspunktet ikke skal

betales dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, og hvor der ikke skal

foretages fordeling efter § 35, stk. 1, bortset fra ejendomme ejet af andelsboligforeninger

og andelsforeninger, jf. selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3,

jf. dog stk. 2.”

Vurderingsnorm for landbrugsejendomme

Den nye vurderingsmodel for landbrugs- og skovejendomme giver store problemer ved

generationsskifte i landbrugssektoren, fordi der ikke længere foretages en periodisk

offentlig ejendomsvurdering hvert andet år. Den offentlige vurdering anvendes til opgørelse

af bo-

og gaveafgiften (”generationsskifteskatten”) efter det såkaldte 1982

cirkulære

(værdiansættelsescirkulæret).

Når der ikke er nogen offentlig vurdering, og parterne er overladt til at indhente en vurdering

efter ejendomsvurderingsloven § 11, mister parterne forudberegnelighed og retssikkerhed

i forhold til det skattemæssige grundlag for generationsskiftet. En manglende periodisk

vurdering ud fra statiske principper vil vanskeliggøre gennemførelsen og skabe utryghed

og uigennemskuelighed i forhold til ejerne, næste generation, kunder og kreditorer. En §

11-vurdering vil også med stor risiko være højere end en metodefast vurdering. Den nye

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Side 3 af 5

vurderingsmodel

vil

derfor

generationsskiftebeskatning.

kunne

medføre

utilsigtet

forhøjet

Landbrug & Fødevarer er derfor meget glade for, at det af aftaleteksten om kompensation

til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen fremgår, at forligskredsen er enig i,

at vurderingerne bør være enkle og gennemskuelige og at forligskredsen senere i 2020

præsenterer et oplæg til nye vurderingsmodeller for erhvervsejendomme, der sikrer

sammenhæng til vurderingerne af ejerboliger samt et mere enkelt beskatningsgrundlag for

dækningsafgift.

Landbrug & Fødevarer foreslår, at der bør indføres en selvstændig bestemmelse i

ejendomsvurderingsloven med en skematiseret vurderingsnorm for landbrugs- og

skovejendomme.

Landbrug & Fødevarer foreslår, at vurderingsgrundlaget inddrager afkast/forrentning på

samme måde, som det gælder for andre erhvervsejendomme. Herved værdiansættes

landbrugs- og skovejendomme ikke højere, end afkast/forrentning kan bære. I vurderingen

bør desuden indgå faste elementer af væsentlig betydning for vurderingen. Det er f.eks.

oplysninger fra offentlige registre, grund- og bygningsareal samt hensynet til hektarpriser

ved salg eller forpagtning og forretningskrav.

Landbrug & Fødevarer har tidligere under høringen af L 71 2019/20 (forslag til lov om

ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal

ejendomsskat og skatteforvaltningsloven) foreslået, at der indarbejdes skematiske

vurderinger af landbrugsejendomme. Skatteministeriet meddelte i denne sammenhæng, at

forslaget senere ville blive forelagt forligskredsen bag forliget om et nyt

ejendomsvurderingssystem. Landbrug & Fødevarer hører derfor gerne om der er fulgt op

på dette.

Landbrugsjord med vedvarende energi bør forblive landbrugsjord

Mange landbrug vil gerne bidrage til den grønne omstilling ved udlejning af landbrugsjord

til opstilling af vedvarende energi, f.eks. solcelleanlæg. Problemet er, at reglerne for

ejendomsbeskatningen betyder, at ejendomsskatten kan stige voldsomt ved at ”dyrke”

grøn energi i modsætning til at dyrke mere traditionelle afgrøder (som f.eks. pil). Det lægger

en barriere i vejen for, at Danmark kan nå sit CO2-reduktionsmål.

Landbrug & Fødevarer foreslår, at ejendomsvurderingsloven ændres, så definitionen af

produktionsjord i § 28, stk. 2 udvides til også at omfatte jord, hvor der etableres solceller

eller andre vedvarende energianlæg.

I forbindelse med høringen af L 71 2019/20 (forslag til lov om ændring af

ejendomsvurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og

skatteforvaltningsloven) har Skatteministeriet tidligere svaret, at man vil analysere

problemstillingen nærmere. I skatteministerens svar på SAU alm. del 357 af 14. maj 2020

om de provenumæssige konsekvenser, svarer skatteministeren, at det ikke er muligt at

give et robust estimat, da der pt. pågår et arbejde med at udvikle og implementere nye

modeller for vurderinger af produktionsjord og erhvervsejendomme.

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Side 4 af 5

Landbrug & Fødevarer anbefaler, at forslag indarbejdes i udviklingen af de nye

vurderingsmodeller, hvilket ifølge klima- energi- og forsyningsministeren vil have en positiv

klimaeffekt, jf. klima-, energi- og forsyningsministerens svar på KEF alm. del. spørgsmål

331 af 20. maj 2020.

Klima- og miljøforbedrende tiltag

Mange landmænd vil gerne forbedre biodiversiteten og reetablere naturen på deres

arealer. Men etablering af vådområder og jordfordelingsprojekter kan udløse en

omkategorisering i forbindelse med (om)vurdering efter lov om vurdering af landets faste

ejendomme (den gamle vurderingslov) og ejendomsvurderingsloven.

Omkategoriseringen kan have stor betydning for ejendomsskatten mv. for det enkelte

landbrug, der gerne vil iværksætte miljø- og klimaforbedrende tiltag. De nuværende regler

kan betyde en væsentlig højere ejendomsskat mv., og usikkerheden om den fremtidige

ejendomsskat mv. kan betyde, at landmændene ikke vil sætte gang i miljø- og

klimaforbedrende tiltag.

I forhold til vådområder har Skatteministeriet tidligere meddelt i høringssvar til

L 115

2018/19 (vådområder) og L 71 2019/20 (jordfordelinger)

at der vil ”… blive set på en

ændring af overgangsreglerne i ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 4, 5. pkt., i forbindelse

med det videre arbejde med de nye ejendomsvurderinger og analysen af behovet for

yderligere justeringer af ejendomsvurderingsloven…”.

Landbrug & Fødevarer foreslår, at landbrugsjord

–

under visse betingelser

–

i højere grad

beskattes ensartet, uanset jordens anvendelse, og størrelsen på den tilknyttede

landbrugsejendom. Jorden bør altså fortsat være landbrugsjord, hvis den anvendes eller

tidligere have været anvendt som landbrugsjord. Hvad angår

jordfordelinger

bør det være

en betingelse,

at det skal være muligt at søge støtte fra EU’s landbrugsstøtteordninger.

forhold til

vådområder,

bør det være en betingelse, at det tidligere har været muligt at søge

støtte fra EU’s landbrugsstøtteordninger.

Som konsekvens vil der ikke være forskel på

beskatning af jord, som der kan søges støtte til fra EU’s landbrugsstøtteordninger, uanset

om den tilhører en mindre ejendom eller større landbrugsejendom. Dermed øges

incitamentet for landmanden til at indgå i en jordfordeling, hvor der afgives et større areal

jord, end der modtages. Forslaget betyder også, at jord der bruges til etablering af

vådområder, vil blive betragtet som produktionsjord.

Med disse ændringer vil der ikke blot være mere tryghed i forhold til boligbeskatningen,

men også i forhold til erhvervsbeskatningen, som Skatteministeriet under flere høringer

tidligere har meddelt ville blive analyseret og justeret i løbet af 2019. Landbrug & Fødevarer

anbefaler, at Skatteministeriet finder en løsning snarest muligt med henblik på at undgå

hastelovgivning.

Specifikke bemærkninger

Ejendomsvurderingsloven

Klagefristen

Det foreslås, at klagefristen ændres til 90 dage fra datering af den særskilte meddelelse

om klagefrister, jf. ejendomsvurderingsloven § 89, jf. lovforslagets § 1, nr. 33.

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Side 5 af 5

For den almene boligejer er en klagefrist på blot 90 dage ekstremt lidt. Inden boligejeren

har haft lejlighed til at stifte bekendtskab med den nye vurdering, foretaget en nøje

gennemgang sammenholdt med den nye vurdering og eventuelt inddraget ekstern bistand

med henblik på at få et overblik over konsekvenserne, er klagefristen udløbet.

Under hensyn til at der er tale om et nyt og komplekst regelsæt foreslår Landbrug &

Fødevarer, at klagefristen forlænges til 6 måneder.

Skatteforvaltningsloven

Genoptagelse

Det foreslås, at skatteforvaltningen ikke genoptager vurderinger, der

er modtaget den 1.

november 2020 eller senere, jf. skatteforvaltningsloven § 33 b, jf. lovforslagets § 5, nr. 3.

Som konsekvens, er det kun boligejere, som anmoder om genoptagelse senest den 31.

oktober 2020, som opnår en genoptagelse.

Landbrug & Fødevarer vurderer, at der er tale om en meget kontant og utryg suspension

af de tidligere og mere fleksible genoptagelsesfrister, hvor der kunne anmodes om

genoptagelse 4 år tilbage fra den 1. maj i det pågældende år.

Landbrug & Fødevarer har forståelse for, at man gerne vil sikre en nedlukning af det gamle

vurderingssystem, men en sådan nedlukning må altid være retssikkerhedsmæssig

forsvarlig. Det giver ikke tilstrækkelig værdi at indgå en aftale om større tryghed på

boligbeskatningsområdet, hvis udmøntningen skaber retssikkerhedsmæssig utryghed med

f.eks. uhensigtsmæssige og bebyrdende frister.

På vurderingsstyrelsens hjemmeside fremgår det, at de nye vurderinger udsendes fra

sidste del af 2020 og frem. En skæringsdato den 31. oktober 2020 vil dermed skabe stor

risiko for forskelsbehandling af den enkelte boligejer, idet visse boligejere ikke vil have

modtaget de nye vurderinger på denne dato. Boligejere, der ikke har modtaget de nye

vurderinger, vil alt andet lige være stillet ringere, idet de ikke har noget

sammenligningsgrundlag og dermed sværere kan vurdere, hvorvidt de bør søge om

genoptagelse af den tidligere vurdering. Landbrug & Fødevarer foreslår, at der indføres en

længere overgangsperiode eller at fristen fastsættes til et tidspunkt, hvor alle boligejere har

modtaget de nye vurderinger, f.eks. den 1. august 2021.

Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Maria Eun Elkjær

Chefkonsulent

Erhvervspolitik, Afd. for Vækst- og strukturpolitik

D +45 3339 4678

M +45 2939 2503

E [email protected]

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

PARCELHUSEJERNES LANDSFORENING

FORMANDEN

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

København K, 1402

Værløse, den 31. maj 2020

AM 200529

Vedr.: Høring om forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven m. v. Deres j.nr.

2020-1522.

Parcelhusejernes Landsforening (PL) har i nærværende svar valgt primært at fokusere på elementer

i lovforslaget med speciel betydning for parcelhusejere.

Vi har tilladt os at fremkomme med en del af vores synspunkter til forslaget samt komplekset som

sådan i en uprioriteret punktopdelt rækkefølge. For så vidt det har været muligt er dette sket således

at denne følger punktopdelingen i den fremsendte ”Bemærkninger til lovforslaget”.

Vi har bemærket os beklagelsen og forklaringen omkring den meget korte svarfrist. Men vi skal

gøre opmærksom på, at det forhold, at i denne periode kun at få 10 dage inklusive helligdag og

weekend, har afskåret PL fra at få alle elementer med fra vores bagland. Vi skal derfor gøre

opmærksom på, at der muligvis vil komme opfølgende kommentarer trods svarfristen.

PL konstaterer med beklagelse, at det igen har været nødvendigt at udskyde reformen og man

dermed fortsat efterlader mange boligejere og boligkøbere i en tidsmæssig endnu længere uafklaret

situation. Selv om det vil være bekendt skal vi konstatere, at dette har givet usikkerheder i næsten

alle hushandler i denne lange periode.

I høringsmaterialet er der ud over selve lovforslagene også medtaget en del af seneste og tidligere

aftaletekster og forklaringer af delfaktorer. Derfor tillader PL sig at fremføre nogle betragtninger

omkring dette.

Der er flere gange i forligene og i høringsmaterialet omtalt positive holdninger om, at der skal være

tryghed for boligejerne og en tillid til vurderingssystemet, hvilket PL kun kan tilslutte sig. Men vi

ser ikke, at alle de tiltag, der er opregnet og planlagt, entydigt peger i den retning.

Det vil være en pædagogisk meget, om ikke umulig opgave at få den enkelte boligejer til at forstå at

boligskatterne ikke beregnes ud fra; at det er ”vores hus”, der er vurderet. At personificere en

beregnet/vurderet markedspris på en families ejendom og indebærende en høj skattebetaling er

svært at få accepteret. Fakta er, hvilket er svært at opnå forståelse for hos en familie er, at der er tale

om en statistisk beregnet værdi baseret på en såkaldt ”kantstensvurdering” fremkommet ved at

anvende de kendte informationer om grund og ejendom. Disse er derpå udsat for et

beregningssystem, hvori ejendomshandler m. v. i naboområdet ud fra diverse delinformationer er

indregnet. Når man så uanset helt eller delvist forståelige årsager begrænser og besværliggør en

klageproces, så er kimen desværre lagt til en mistillid til processen.

Landsformand, cand.polit.

Allan Malskær

Kjærstrupvej 36

2500 Valby

Telefon

3874 7688

Parcelhusejernes Landsforening

Sekretariatet

Kirke Værløsevej 24, 1., C

3500 Værløse

Telefon

Mail

WEB

7020 1977 (9-15)

[email protected]

www.parcelhus.dk

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Der er lagt op til en for nogle borgere uforståelig situation fordi perioden med udsendelse af

ejendomsvurdering forventes at strække sig ind i første halvår af 2022 selv om denne vurdering

faktuelt allerede skal danne grundlag for grundskylden for 2021. Her foreslår PL at en eventuel

efterbetaling bortfalder.

PL anerkender at der alt andet lige med det seneste forlig sker en relativ nedsættelse af skatten som

der ellers skulle have været betalt i 2024. Men vi ønsker at de samlede effekter erindres i arbejdet

med reformerne. På side 18 omtales, at … ”Ved overgangen i 2024 ventes knap 2 ud af 3 at få sat

skatten ned sammenlignet med videreførelse af boligskatteregler, der er gældende i 2023” … Det

anføres, at de øvrige vil få en skatterabat så boligskatten ikke stiger i fht 2023. Her glemmes

fuldstændig, at når ejendommen første gang omsættes videreføres skatterabatten ikke til køberen.

Dette indebærer at købers højere boligskat vil kapitalisere sig i en relativ lavere salgspris for

sælgeren altså et formuetab.

I alle tiltag i den nye aftale samt i nærværende lovforslag er der tilsyneladende den indlejrede basale

forudsætning, at grund- og huspriserne vil stige i perioden. Det dermed kalkulerede øgede

skattetryk og provenu er der ved fastsættelse af satser delvist lagt et loft over. Men der er ikke taget

hensyn til at der også generelt eller for dele af markedet for ejendommene og grunde vil kunne være

tale om prisfald pga. udviklingen i et eller flere delmarkeder.

Vi har fuld respekt for de referencer, der under punkt 2.5.2 fremføres, om at Skatteforvaltningen

blandt andet pga. et meget forældet IT-system står overfor en trussel om et uforholdsmæssigt stort

ressourcebrug forbundet med genoptagelse og revision samt sagsbehandling af gamle sager. Men at

man derfor ønsker at bruge samme metode som ved afskaffelsen af grundforbedringsfradraget

(FFF-sagerne) og vil afskære (begrænse) borgere fra en genoptagelse af en vurdering finder PL

beklagelig og finder at der må være andre måder at reducere belastningen.

PL skal gentage sit synspunkt, at man politisk må acceptere, at det vurderings-og skattekompleks,

som man selv har været med til at lade udvikle sig negativt over årtier også indebærer, at

parcelhusejer skal kunne klage, hvis der kommer nye informationer. I forvejen må 20 %´s reglen og

det urimelige gebyr anses for rimelig prohibitiv for lysten til at klage. PL forstår udmærket den

frygt, der er for de store omkostninger, som ”for mange klager” vil udløse. Men PL foreslår, at man

udover informationskampagner utraditionelt overvejer ”en præmie” til alle oveni

kompensationsbeløbet for at trække klager tilbage subsidiært ikke at klage. Det kunne være en form

for undskyldning for de gener, som man har påført så mange parcelhusejere, og selv om det af

mange sikkert vil blive udlagt som værende en ”dummebøde”, så vil det for staten være positivt

økonomisk og pædagogisk vil det være et fornuftigt tiltag. Dette også set i betragtning af, husejerne

i flere år helt har været afskåret fra at påklage vurderingerne.

PL skal ikke undlade at understrege vores overraskelse over at der ikke foreligger en plan B, trods

det forhold, at der en gentaget og meget usædvanlig række af forbehold for, hvorvidt løsningen IT-

mæssig og administrativt i øvrigt dels kan gennemføres og dels til tiden. (2.11.2 m. fl.)

Der er fastsat en relativ meget kort frist for at klage over en vurdering på kun 3 måneder. Dette er

uholdbart også set i lyset af at der for mange skal være en rådgiver involveret ligesom en klage vil

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

indebære en forsinkelse i udbetalingen af en eventuel kompensation. PL foreslå en længere frist

subsidiært en opdeling således at det bliver muligt at boligejeren kan tilkendegive en accept af en

vurdering og kompensation før en fristperiodes udløb.

Beregningerne i 3.1. 2 om et mindreprovenu i 2022 og 2023 som følge af en nedsættelse af

grundskyldsgrundlaget til 2,8 pct. mangler det fulde billede af forudsætningerne.

Beregningerne i 3.1.3 om mindreprovenu på 375 mio. kr. i 2023 som følge af 0 forrentning af den

midlertidige indefrysningsordning er i bedste fald fejlagtig og i værste fald misledende. Der

refereres til normale beregningsforudsætninger, hvorved der altså fremkommer et ”tab”. Det burde

derimod være en gevinst på over 100 mio. kr. fordi, som der også refereres, aktuelt sker en

finansiering af statens indeståender til negativ rente.

PL er uenig i den betragtning i 3.1.6 om at det ikke har provenumæssigt konsekvenser at afskære

genoptagelse i det gamle vurderingssystem, ophævelse af ærlig bestemmelse om klagefrist m. v. De

rummer både et øget provenu ligesom disse lovændringer giver betydelige administrative

besparelser.

---

PL har valgt at medtage en række af de forhold som PL påpegede i forbindelse med den seneste

høringsrunde omkring ændringer af ejendomsvurderingsloven m. v., der blev gennemført i oktober

2019. Dette sker i lyset af, at vi ikke ser forholdene afklarede.

Der ses fortsat ikke anført nogen løsning af situationer, hvor der ikke kan ske udbetaling af

kompensation, f.eks. hvor der er tale om lukkede dødsboer, konkursboer, skilsmisseboer eller hvor

tidligere ejer(e) ganske enkelt ikke kan findes. PL har fortsat det utraditionelle forslag, at dette løses

ved at der i sådanne situationer indføres det princip, at delbeløbet efter en indsigelsesperiode

tilfalder ”ejendommen” repræsenteret ved ejeren på opgørelsestidspunktet. Dette ud fra en

betragtning om, at sådanne beløb ud over den på tidspunktet værende ejer også knytter sig til selve

ejendommen fremfor at skulle tilfalde staten, som en ”gevinst” ved at man i så mange år har

opkrævet for meget i skat.

Der vil være en utilsigtet reaktion, når der i vejledning/kampagne orienteres om udskydelse og

usikkerhed omkring kompensationen, hvilket vil være en - efter PL´s opfattelse - negativ motivering

til at tilbagekalde eller undlade at klage, som der ikke ses belæg for i forligene. Dette vil påvirke

specielt ejere, der står foran hussalg, de ressourcesvageste ejere samt ældre. PL mener, at en

oplysningskampagne positivt skal kunne bibringe ejere en forståelse af, hvorvidt det er rimeligt at

fastholde tidligere klage og eller lave en klage over den nye vurdering.

Der ses en mulig tvist mellem nuværende og tidligere ejere, idet der er tillagt klageadgang til flere

parter, således at udbetaling af kompensation i visse situationer tilsyneladende vil kunne risikere at

skulle udskydes for flere end den, der klager. Der ses desuden ikke nogen myndighedspligt til at

orientere anden part om, at der er klaget af en anden berettiget part.

PL ser fortsat ikke i ”Forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem” eller det nye forlig nogen

politisk accept af at der er indført et minimum på 200 kr. for kompensationsbeløb. Det er en

besparelse for staten, men en bet for de borgere der har betalt for meget i skat, hvilket der ikke

normalt vil være en hjemmel til at gøre.

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

PL forudser, at der ved en slutopgørelse over kompensationsordningen, vil være et resterende

herreløst/uanbringeligt millionbeløb, også på grund af 200 kr´s reglen. Denne pulje er fremkommet

på baggrund af en uretmæssigt opkrævet skat, som der ikke er lovgivningsmæssigt belæg for, at

Staten beholder. En kreativ og acceptabel løsning kunne være, at dette beløb tilbageføres til

boligejerne, f.eks. ved en engangsjustering af skatteopkrævningen for alle boligejere i 2025.

Den i seneste lovændring indførte begrænsning i revisionsadgangen til manuelt at ændre

grundværdiansættelser for andre ejerboliger i et område, hvor en klager har fået medhold i en

konkret klage- eller retssag, finder PL yderst beklagelig. Det må være således, hvilket også er

begrænsende for antallet af klager, at et medhold udløser tilretning af tilnærmelsesvis

sammenlignelige grunde. Det, at ville stille som betingelse, at den resulterende omvurdering for

andre skal være på mere end 20 % afvigelse er at indføre en forskelsbehandling af borgerne.

PL står til rådighed for udbygning af vores kommentarer og forslag.

Med venlig hilsen

Cand.polit. Allan Malskær

Landsformand

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Sendt til:

[email protected]

29. maj 2020

Høringssvar, jf. j.nr. 2020-1522, til forslag til lov om ændring af

ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Lempelse af

ejendomsbeskatningen, videreførelse af den midlertidige

indefrysningsordning for grundskyld, tilpasninger vedrørende

tilbagebetalingsordningen og beregningsgrundlaget for grundskyld

m.v.).

Rudersdal Kommune har følgende kommentarer til ovennævnte

lovforslag.

Lovforslagets § 3 lyder:

”...I lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1112 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1555 af 13. december

2016, § 10 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr. 278 af 17. april 2018

og § 4 i lov nr. 1729 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

1. I overskriften til kapitel 2 og i § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres ”2018-2020”

til: ”fra 2018”.

2. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres ”i perioden 2018-2020” til: ”i 2018 eller

senere”.”

I høringsbrevet nævnes, at lovforslaget udmønter dele af Aftale om

kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen af

15. maj 2020 mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Dansk

Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

På Skatteministeriets hjemmeside kan man læse, hvad den - af et bredt

flertal i Folketinget indgåede aftale i maj 2020 - betyder for boligejerne

indtil 2024, jf. link:

https://www.skm.dk/aktuelt/boligskat/boligskatten-frem-mod-2024/

I forbindelse med den midlertidige indefrysning af stigning i grundskyld

står således:

Sagsnr. 2020-3164

Bente Meng Kyndbøl

Fuldmægtig

[email protected]

Dir. tlf. 46 11 25 00

Åbningstid

Mandag-tirsdag kl. 10-15

Onsdag lukket

Torsdag kl. 10-17

Fredag kl. 10-13

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

”Stigninger

i din grundskyld begrænses og indefryses automatisk

Med aftalen reduceres de årlige stigninger i din grundskyld, så den højst

kan stige med 2,8 procent årligt i 2022-2024 i stedet for 7 procent årligt,

som det ellers er tilfældet med de gældende regler.

Derudover indefryses eventuelle stigninger i din grundskyld automatisk

indtil 2024. Indefrysningen indebærer, at du kan få udskudt en del af

betalingen af din grundskyld til 2024. På den måde undgår du, at din

skatteregning pludselig stiger.

Indefrysningen er automatisk, men fra 2. halvår 2021 har du mulighed

for at vælge den fra. Hvis du ønsker at betale din allerede indefrosne

grundskyld og fremtidige grundskyldsstigninger fra 2021-2023, kan du

altså gøre det fra andet halvår af 2021.

Hvis du vælger ikke at betale det indefrosne beløb i 2021-2023, løber

der ikke renter på før 2024.”

Det fremgår ikke af det foreliggende lovforslag, at

indefrysningsordningen bliver frivillig fra 2. halvår 2021, og at det

indefrosne beløb kan indfries. Dette er en væsentlig ændring, og

Rudersdal Kommunen mener, at dette skal medtages, da grundejerne

tidligere, ved indførelse af ordningen, har fået oplyst, at ordningen er

tvungen og kun kan/skal indfries i forbindelse med en permanent

ordning/ejerskifte/ændret anvendelse.

Venlig hilsen

Bente Meng Kyndbøl

Fuldmægtig

2/2

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Sendt d.d. til

[email protected]

29. maj 2020

[email protected]

med kopi til Vi i Johan

forslag til lov

og Sobia Wa-

Høringssvar over

en,

ijo@en .dk

om ændring af ejendomsvurderingsloven

heed,

[email protected].

og forskellige andre love (Lempelse af ejendomsbeskatningen, viderefø-

relse af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, tilpasninger

vedrørende tilbagebetalingsordningen og beregningsgrundlaget for grund-

skyld m.v.)

–

J.nr. 2020-1522

SEGES takker for at have modtaget lovforslaget i høring.

Vi har nedenstående bemærkninger. Spørgsmål vedrørende bemærkningerne kan rettes til un-

dertegnede.

Vores bemærkninger er delt op. Først har vi nogle generelle bemærkninger om ejendomsvurde-

ringssystemet mv., dernæst følger vores bemærkninger til lovforslaget.

Indledningsvist bemærkes, at en høringsfrist på 11 dage er for kort, hvis Skatteministeriet ønsker

gennemarbejdede bemærkninger

–

uanset forklaringen på den korte høringsfrist. Generelt bør

høringsfristen være på minimum 4 uger, når der er tale om omfattende lovændringer.

Generelle bemærkninger:

Vores generelle bemærkninger knytter sig overordnet til de tidligere ændringer af ejendomsvurde-

ringsloven, hvor Skatteministeriet har tilkendegivet, at det er emner, som man vil se nærmere på.

Vi undrer os over, at der fortsat er udeståender på disse punkter, og at de ikke er medtaget i

dette lovforslag. Det ville have skabt større sikkerhed for ejendomsejerne.

Usikkerhed ved planlægning af dispositioner

Overordnet set er det betænkeligt, at der på nuværende tidspunkt stadig sker omfattende ændrin-

ger af ejendomsvurderingsloven fra 2017, og at der her 2 �½ år efter lovens ikrafttræden stadig er

stor usikkerhed om fortolkningen af loven.

Det giver anledning til usikkerhed i forbindelse med planlægning af fremtidige dispositioner, hvori

faste ejendomme indgår. Som eksempel herpå kan nævnes indgåelse af langvarige lejekontrak-

ter om udlejning af landbrugsjord til opstilling af solcelleanlæg. Kontrakterne løber ofte 20-30 år

ud i fremtiden. På nuværende tidspunkt hersker der stadig stor usikkerhed om, hvordan land-

brugsejendomme bliver vurderet og dermed beskattet, når der indgås sådanne lejekontrakter.

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Kategorisering af ejendomme

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 3, at Told- og skatteforvaltningen som led i vurderin-

gen beslutter, hvilken kategorier en ejendom skal henføres til.

I forbindelse med høringen af lovforslag nr. 211

–

2016/2017 anførte vi, at vi fandt det betænke-

ligt, at ejeren ikke direkte kan klage over ejendommens kategorisering. Skatteministeriets kom-

mentar var følgende:

Kategorisering af en ejendom er ikke en selvstændig afgørelse, men indgår som

del af det vurderingsmæssige skøn. Det fastholdes på denne baggrund, at beslut-

ninger herom ikke kan påklages særskilt, men kan påses som led i en klage over

vurderingen.

Efter vores opfattelse bør Skatteministeriet revurdere og ændre beslutningen om, at der ikke di-

rekte kan klages over ejendommens kategorisering.

Det er stadig vores opfattelse, at det ud fra almindelige retssikkerhedsmæssige principper bør

være muligt direkte at påklage kategoriseringen, da den i en række tilfælde har meget stor betyd-

ning for størrelsen af grundskyld, ejendomsværdiskat, ejendomsavanceskat mv.

Det er efter vores opfattelse ikke i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige princip-

per, ikke at anse kategoriseringen for en afgørelse, der skal være adgang til at påklage.

Dette skal navnlig ses i sammenhæng med, at en ændring ved klagebehandlingen er afskåret,

hvis det ikke resulterer i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien, der er større end 20

pct.

En ændring af en kategorisering vil ofte medføre store ændringer i grundskyld, ejendomsværdi-

skat, evt. ejendomsavanceskat samt evt. også den løbende beskatning (påvirker fradrag for ud-

gifter samt behandlingen i virksomhedsordningen), uanset at den ændrede kategorisering ikke

nødvendigvis medfører nogen væsentlig ændring i hverken ejendomsværdi eller grundværdi.

Dertil kommer, at myndighedernes fortolkning af genoptagelsesreglerne har medført, at mange

faktiske forhold

anses som omfattet af ”vurderingsskønnet”,

hvorved genoptagelse nægtes. Ejen-

dommens faktiske benyttelse anses således iht. praksis for omfattet af vurderingsskønnet, og

man er derved afskåret fra at opnå genoptagelse. Der vil således opstå mange situationer, hvor

der af Vurderingsstyrelsen foretages en forkert kategorisering, men hvor ejeren hverken via kla-

gereglerne eller genoptagelsesreglerne har nogen adgang til at få det ændret eller prøvet ved

vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene.

Når der henses til de store konsekvenser kategoriseringen kan have for ejeren, vil vi opfordre til,

at der indføres adgang til at klage over kategoriseringen.

2/8

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Tidspunkt for skattemæssig virkning af en ændret kategorisering

I forbindelse med høring af lovforslag nr. 71

–

2019/2020 anførte SEGES følgende:

Folketinget vedtog ved lov nr. 1729 af 27. december 2018 at udskyde vurderin-

gerne efter den nye ejendomsvurderingslov og at videreføre de gamle 2011- og

2012-vurderinger.

Følgende fremgår af § 10, nr. 4:

”§ 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9,

§ 10, nr. 1-4, § 11, § 12, nr. 2-4, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og

3, § 20, nr. 2, og § 21 har virkning fra og med det skatteår henholdsvis det ind-

komstår, hvor beskatningen sker på grundlag af ejendomsvurderinger foretaget ef-

ter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6. Indtil da gælder reglerne i den tidligere

gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.

1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013,

lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. dog 3.

pkt.”

Der er

–

bl.a. fordi ændringsforslag af 19. december 2018 ikke havde været sendt i

høring

–

nogen usikkerhed om fortolkningen af § 10, nr. 4.

SEGES har tidligere været i dialog med Skatteministeriet om dette.

Skatteministeriet bedes præcisere, at de skattemæssige konsekvenser af en æn-

dret kategorisering af en ejendom først har virkning for f.eks. opgørelse af ejen-

domsavance på det tidspunkt, hvor ejeren får kendskab til den ændrede kategori-

sering af den solgte ejendom og ikke allerede ved indkomstårets/skatteårets be-

gyndelse.

Skatteministeriet anførte herefter følgende kommentar i høringsskemaet:

Der ændres ikke med lovforslaget på den bestemmelse, der henvises til, men SE-

GES’ bemærkninger vil indgå i det videre arbejde med de nye ejendomsvurderin-

ger og beskatningsreglerne, herunder udarbejdelse af administrationsgrundlaget

herfor.

Vi anmoder Skatteministeriet om at tage stilling til ovenstående, således at såvel nuværende

ejere som fremtidige sælgere og købere kan få vished for, hvornår en ændret kategorisering af en

ejendom har skattemæssig betydning i relation til en lang række love.

Definition af produktionsjord

De foreslåede ændringer af ejendomsvurderingsloven omfatter ikke nogen ændring af lovens §

28. Landbrug & Fødevarer har tidligere i forbindelse med høring af lovforslag nr. 71

–

2019/2020

foreslået en udvidelse af definitionen af produktionsjord således:

3/8

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L&F foreslår, at ejendomsvurderingsloven ændres, så definitionen af produktions-

jord i ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2, udvides til også at omfatte solceller

og andre vedvarende energianlæg.

Skatteministeriets kommentar var følgende:

Det har ikke været muligt inden for de tidsmæssige rammer af dette lovforslag at

tage stilling til forslaget, men forslaget vil blive analysere nærmere.

Det ønskes oplyst, om Skatteministeriet har foretaget en analyse af forslaget, og i givet fald hvad

konklusionen af analysen er.

Der henvises i den forbindelse til Skatteministerens svar af 14. maj 2020 til Folketingets Skatte-

udvalg på spørgsmål nr. 357 af 22. april 2020 (j.nr. 2020

–

4588).

Overgangsordningen

I forbindelse med høring af lovforslag nr. 115

–

2018/2019 har Landbrug & Fødevarer anført føl-

gende, jf. høringsskemaet:

Ændring af overgangsordningen i ejendomsvurderingslovens § 83

L&F anfører, at det vil være meget hensigtsmæssigt, når nu loven ændres, at gen-

nemføre en ændring af overgangsordningen i ejendomsvurderingslovens § 83, stk.

4, 5. pkt., som er affattet således:

”Hvis ejendommen

efterfølgende ændres på en sådan måde, at betingelserne for

omvurdering efter § 6, stk. 1, nr. 2-7, er opfyldt, skal ejendommen vurderes efter

denne lov, medmindre der er tale om ændringer, der ikke sker på ejerens eller

ejernes foranledning, og hvor ejeren eller ejerne ikke har indflydelse på ændrin-

gen.”

L&F henviser til, at det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 2, at

der skal foretages omvurdering, hvis en ejendoms grundareal ændres med mindst

25 m2. L&F ønsker, at ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 4, 5. pkt. ændres, så

de ejere af mindre landejendomme, der har valgt overgangsordningen, kan fort-

sætte i ordningen, selv om de aftaler/deltager i jordfordelinger, såvel efter jordfor-

delingsloven som privat arrangerede jordbytter/jordfordelinger.

Overgangsordningen bør endvidere ifølge L&F gælde for mageskifter mellem en

eller flere parter, hvor ejerne deltager i mageskifte/bytning af jord.

Problemet med de gældende regler

er efter L&F’s opfattelse, at der

ikke kan afstås

arealer

–

f.eks. i en jordfordeling

–

hvis der er tale om mere end 24 m2, og ejeren

gerne vil fastholde overgangsordningen.

4/8

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Det er L&F’s opfattelse, at der er

en betydelig risiko for, at jordfordelinger, bytning

af jord, mageskifter m.v. vil gå helt stå, hvis bare én af ejerne har valgt overgangs-

ordningen.

L&F anfører, at selvom der f.eks. er 20 andre ejere af ejendomme, der gerne vil

deltage i jordfordelinger, bytning af jord, mageskifter mv., kan en enkelt ejer såle-

des spærre for en ellers fornuftig jordfordeling.

Det er L&F’s opfattelse, at Folketinget

ud fra et samfunds-, natur-, arronderings-

mæssigt og økonomisk synspunkt bør lave en ændring af overgangsreglen i ejen-

domsvurderingslovens § 83, stk. 4, 5. pkt. L&F henviser til, at der som en del af re-

geringens Hjælpepakke til Landbruget fra den 28. september 2018 afsættes sam-

let 160 mio. kr. til jordfordelingsprojekter, samt at regeringens og aftalepartiernes

ambitioner på området nok ikke vil være gennemførbare uden den foreslåede æn-

dring.

Skatteministeriet udtalte følgende:

Regeringen ser positivt på en ændring af overgangsordningen som foreslået af

L&F, der vil få betydning, når der foretages vurderinger efter det nye ejendomsvur-

deringssystem, hvilket efter lovforslaget vil være pr. 1. januar 2021 for landbrugs-

ejendomme m.v. Der vil derfor blive set på en ændring af overgangsreglerne i

ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 4, 5. pkt., i forbindelse med det videre ar-

bejde med de nye ejendomsvurderinger og analysen af behovet for yderligere ju-

steringer af ejendomsvurderingsloven, med henblik på at ændringen kan gennem-

føres snarest muligt næste år.

Skatteministeriet bedes oplyse, om der planlægges en ændring af overgangsreglerne, og i givet

fald hvornår en sådan ændring vil blive indarbejdet i loven. Den nuværende situation skaber usik-

kerhed om overgangsordningen.

Boligskatteforliget

Følgende fremgår af boligskatteforliget af 15. maj 2020:

Forligskredsen er enig i, at vurderingerne bør være enkle og gennemskuelige. For-

ligskredsen præsenteres senere i 2020 for et oplæg til nye vurderingsmodeller for

erhvervsejendomme, der sikrer sammenhæng til vurderingerne af ejerboliger samt

et mere enkelt beskatningsgrundlag for dækningsafgift.

Det ønskes oplyst, om det nævnte oplæg også vedrører landbrugsejendomme og skovejen-

domme. Endvidere bedes det oplyst, på hvilket tidspunkt oplægget forventes at foreligge.

5/8

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Bemærkninger til lovforslaget:

Ejendomsværdiskatteloven

Det ønskes bekræftet, at boliger på landbrugsejendomme og skovejendomme som nævnt i ejen-

domsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 3 og 4, omfattes af den foreslåede nedsættelse af ejen-

domsværdiskattesatsen fra 10 promille til 9,2 promille fra og med indkomståret 2021, selv om

landbrugsvurderingerne først forventes offentliggjort i løbet af 2021.

Ejendomsvurderingsloven

Klage over videreførte vurderinger

I lovforslaget foreslås ændringer af lovens § 89 om bl.a. klagefrist. Det foreslås således, at klage-

fristen skal løbe i 90 dage fra datering af den særskilte meddelelse om klagefrister.

Efter vores opfattelse er en klagefrist på 90 dage alt for kort. Derfor foreslås en klagefrist på mini-

mum 6 måneder.

For det første var klagefristen i det gamle vurderingssystem betydeligt længere end 90 dage, ofte

4-5 måneder, idet klagefristen udløb den 1. juli i året efter vurderingen.

For det andet kræver det en nøje gennemgang af den nye vurdering efter ejendomsvurderingslo-

ven og en sammenholdelse af denne med de videreførte vurderinger, før der kan tages stilling til

en eventuel klage over de videreførte vurderinger. Der skal også tages stilling til eventuelt afledte

konsekvenser i potentielt mange år ved en eventuel klage over de videreførte vurderinger.

For det tredje vil der i en række tilfælde være tale om, at ejendomme har skiftet ejer siden

2011/2012. Også af hensyn til disse tidligere ejere, der måske ikke har kendskab til forudsætnin-

gerne for den nye ejendomsvurdering for ejendommen, bør der være en klagefrist på minimum 6

måneder.

Deklaration

Det foreslås i lovforslaget, at der alene skal kunne træffes afgørelse på grundlag af de oplysnin-

ger, der foreligger ved afgørelsesperiodens indtræden. Hvis oplysningerne først modtages se-

nere, vil de ikke indgå i vurderingen.

Det er vores opfattelse, at det afgørende må være, at den ejendomsvurdering, der foretages af

vurderingsmyndighederne, er korrekt og baseret på et korrekt grundlag. Ansvaret herfor påhviler

myndighederne.

Det må antages, at det kun er undtagelsesvist, at der vil fremkomme oplysninger efter deklarati-

onsperiodens udløb. I disse formentlig få situationer bør vurderingsmyndighederne i det omfang,

det er muligt, tage hensyn til oplysningerne.

6/8

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

I lovforslaget foreslås, at såfremt ejeren efter tidspunktet for deklarationens udløb ønsker at få op-

lysninger med i vurderingen, må ejeren enten klage eller anmode om genoptagelse. Det forekom-

mer at være unødig ressourceanvendelse at starte en klagesag eller en genoptagelsessag op,

hvis det er muligt at løse problemerne på en mere smidig måde.

Skatteforvaltningsloven

I lovforslaget foreslås det at afskære genoptagelse af gamle vurderinger for både Vurderingssty-

relsen og ejendomsejerne. Dog foreslås det, at ejendomsejere, der anmoder om genoptagelse

inden den 1. november 2020, vil få behandlet deres sag.

Afskæringen begrundes med ”at sikre en fuldstændig nedlukning af det gamle vurderingssystem”.

Det er vores opfattelse, at lovforslaget bør ændres på dette punkt.

For det første strider det generelt imod almindelige retssikkerhedsmæssige principper, hvis det

ikke er muligt for en ejendomsejer at få ændret en åbenbart forkert ejendomsvurdering, selv om

vurderingen ligger tilbage i tiden. Det bemærkes i den forbindelse, at det er myndighedernes an-

svar, at de gamle vurderinger er/var korrekte, og at det flere gange er erkendt af myndighederne,

at de gamle vurderinger har været meget fejlbehæftede. Alene af den grund bør der være en be-

tydeligt længere frist end den 1. november 2020.

For det andet kan ejendomsvurderingen - udover betydningen for grundskyld og ejendomsværdi-

beskatning - have mange og omfattende afledte konsekvenser, f.eks. i relation til ejendomsavan-

ceopgørelse eller påvirkning på opgørelsen eller beskatningen af en virksomheds driftsresultat.

Det forekommer ikke rimeligt, at f.eks. en ejendomsavance, der i et tidligere indkomstår er be-

skattet, og som efterfølgende viser sig at være betydeligt lavere, ikke kan korrigeres.

Det er efter vores opfattelse sandsynligt, at der vil forekomme situationer, hvor det efterfølgende

konstateres, at en fejlagtig vurdering får store, urimelige og uforudsete konsekvenser, f.eks. i for-

bindelse med skatteligningen. Hvis lovforslaget ikke ændres, bør der indføres undtagelsesregler,

således at forkerte vurderinger, hvor genoptagelse er afskåret på grund af overskridelse af tidsfri-

sten 1. november 2020, ikke skal tillægges skattemæssig betydning i relation til indkomstbeskat-

ningen.

For det tredje bør en frist for genoptagelse ligge efter det tidspunkt, hvor ejendomsejeren modta-

ger den første nye vurdering efter ejendomsvurderingsloven. Derved får ejendomsejeren mulig-

hed for ved sammenholdelse med den/de gamle vurderinger at tage stilling til, om der på basis af

den nye vurdering er grundlag for at anmode om genoptagelse af gamle vurderinger.

I øvrigt henvises til det ovenfor anførte omkring den manglende adgang til at klage over kategori-

seringen.

7/8

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Venlig hilsen

Søren Hjorth

Chefkonsulent

Jura & Skat

+45 8740 5220

+45 3092 1758

[email protected]

8/8

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Departementet

Fremsendes pr. e-mail til:

[email protected], [email protected], [email protected]

[email protected]

Deres sagsnr.: 2020-1522

Skatteankestyrelsen

Ved Vesterport 6, 6. sal

1612 København V

Tlf.

Fax

+45 3376 0909

+45 3376 0808

Cvr-nr. 10 24 28 94

EAN-nr. 579 800 003 3726

www.skatteankestyrelsen.dk

Sagsnr. 19-0093346

Høringssvar

–

L 194 FT 2019-20

Skatteankestyrelsen har den 18. maj 2019 fra departementet modtaget udkast til forslag til

lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Lempelse af ejen-

domsbeskatningen, videreførelse af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld,

tilpasninger vedrørende tilbagebetalingsordningen og beregningsgrundlaget for grund-

skyld m.v.). Efterfølgende er lovforslaget fremsat den 20. maj 2020 som L 194 FT 2019-

20.

Overordnet er det Skatteankestyrelsens vurdering, at lovforslaget samlet set vil betyde et

mere sikkert og klart grundlag for særligt tilbagebetalingsordningen og sammenhængene

mellem denne og ejendomsvurderingerne, herunder i forbindelse med klage. Det er efter

styrelsens opfattelse positivt.

Styrelsen har i øvrigt noteret sig, at implementeringsmæssige konsekvenserne for klage-

myndighederne og styrelsen er beskrevet under lovforslagets afsnit 3.2, og det her forud-

sættes, at disse skal analyseres og konsolideres nærmere.

Med venlig hilsen

Henrik Klitz

Side 1 af 1

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Lovgivning og økonomi ([email protected]), Christoffer Marquardt Pahle ([email protected]),

Sebastian Breth Arnberg ([email protected]), Anders Gleerup ([email protected])

Jesper Kiholm Andersen ([email protected])

Fra:

Titel:

Høringssvar til forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love

Sendt:

24-05-2020 07:51

Til:

Til Skatteministeriet

Høringssvar til forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Lempelse af

ejendomsbeskatningen, videreførelse af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, tilpasninger

vedrørende tilbagebetalingsordningen og beregningsgrundlaget for grundskyld m.v.), j. nr. 2020-1522

Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har

bemærkninger til det modtagne forslag.

Med venlig hilsen

Jesper Kiholm

Funktionsleder

Skatterevisor / Master i skat

Skatterevisorforeningen

Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Skattestyrelsen

Sorsigvej 35

6760 Ribe

Telefon: 72389468

Mail:

[email protected]

Mobiltelefon: 20487375

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

lovgivningog [email protected]

cc: [email protected], [email protected], [email protected]

29. maj 2020 • CB

Høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af

ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Lempelse af

ejendomsbeskatningen, videreførelse af den midlertidige

indefrysningsordning for grundskyld, tilpasninger vedrørende

tilbagebetalingsordningen og beregningsgrundlaget for grundskyld m.v.)

Ældre Sagen er først og fremmest tilfreds med, at der er indgået en aftale, der giver en

afklaring af den fremtidige ejendomsbeskatning.

Med beslutningen om at lade den nye vurdering for ejerboliger gælde ved

ejendomsbeskatningen for 2021, uden at resten af de ændringer i ejendomsbeskatningen,

der blev aftalt i 2017, også trådte i kraft, var der udsigt til en betydelig stigning i

ejendomsbeskatningen. Med aftalen om kompensation og fortsat tryghed er denne stigning

aflyst.

Der vil dog i årene 2021-23 blive tale om en lidt højere boligbeskatning, end hvis aftalen fra

2017 var gennemført fra 2021, mens det først er på lidt længere sigt, at der sker et fald i

boligbeskatningen.

På trods af nedsættelsen af ejendomsværdiskattesatsen i 2021 vil der formodentlig være

boligejere, der vil opleve en stigning i de samlede boligskatter fra 2020 til 2021, fordi

grundlaget for beregningen af grundskyld kan stige med op til 7 pct.

Det fremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget, om den ”rabat”, der skal sikre, at

nuværende boligejere ikke stiger i skat ved overgangen til den nye boligbeskatning, bliver

højere eller lavere, når rabatten først skal beregnes i 2024 frem for i 2021, som det blev

aftalt i 2017.

Herudover har Ældre Sagen ikke bemærkninger til de foreslåede ændringer.

Vi noterer os dog, at der ikke er bestemmelser i lovforslaget om, at det skal være muligt at

fravælge den automatiske indefrysning af ejendomsskat, der med lovforslaget forlænges fra

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

[email protected]

www.aeldresagen.dk

Protektor:

Hendes Majestæt Dronning

Margrethe II

Gavebeløb til Ældre Sagen

kan fratrækkes efter gældende

skatteregler · Giro 450-5050

L 194 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

at gælde en periode på tre år til en periode på seks år. Det fremgår af aftalen om

kompensation og fortsat tryghed om boligbeskatningen, at det skal være muligt at fravælge

ordningen fra 2. halvår 2021 eller snarest muligt derefter. Muligheden for at fravælge den

midlertidige indefrysning før 2024 omtales imidlertid heller ikke i lovbemærkningerne.

Ældre Sagen finder, at det

–

som aftalt - skal være muligt at fravælge indefrysningen og

tilbagebetale den allerede indefrosne ejendomsskat. Da ordningen blev indført, var det

forudsat, at den løb i tre år. Nu skal den gælde seks år, dvs. der bliver tale om indefrysning

af større beløb.

Venlig hilsen

Bjarne Hastrup

Adm. direktør

Side 2 af 2