Det sidste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 194:

Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Lempelse af ejendomsbeskatningen, videreførelse af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, tilpasninger vedrørende tilbagebetalingsordningen og beregningsgrundlaget for grundskyld m.v.).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 20.05.2020).

Forhandlingen er åbnet. Vi giver først ordet til Socialdemokraternes ordfører, og det er hr. Bjørn Brandenborg. Værsgo.

Tak for det, formand. Regeringen kunne i efteråret 2019 konstatere, at det var nødvendigt at justere tidsplanen i forliget Tryghed om boligbeskatningen aftalt mellem Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet, så boligskatteomlægningen udskydes fra 2021 til 2024.

I den forbindelse slog regeringen fast, at udskydelsen selvfølgelig ikke må betyde, at boligskatterne vil stige. Derfor er jeg rigtig glad for at stå her i dag til førstebehandlingen af et lovforslag, som sikrer netop det. Hvis boligskattereglerne forbliver uændrede, vil udskydelsen af boligskatteomlægningen medføre højere boligskatter for danske boligejere. Derfor har lovforslaget, vi behandler her i dag, til formål at skabe fortsat tryghed omkring boligbeskatningen og kompensere boligejere og lejere for skattevirkningen ved en udskydelse af boligskatteomlægningen.

Lovforslaget sikrer, at de nuværende og kommende boligejere kan vide sig sikre på, hvilke skatteregler der gælder, samt at boligejerne ikke behøver at betale for, at skattevæsenets it-problemer har gjort det nødvendigt at udskyde implementeringen af de nye boligskatteregler med 3 år. Det er en stor beslutning at købe en bolig, og for mange borgere er det den allerstørste økonomiske beslutning, som man kommer til at træffe igennem et liv. En bolig er mere end mursten, det er et hjem, det er her, mange af os stifter familie, det er her, vi slår rødder, det er her, vi møder naboer og skaber os en fremtid i vores lokalsamfund.

Derfor er det vigtigt for Socialdemokratiet, at boligejerne kan vide sig sikre på, hvilke skatteregler der gælder, og at de ikke skal frygte for, at de pludselig ikke længere har råd til at sidde i deres bolig, fordi skatten stiger. Det vil lovforslaget bidrage til ved at nedsætte de almindelige ejendomsværdiskattesatser fra 1 pct. til 0,92 pct. fra 2021, sænke loftet for stigningen i grundskylden fra 7 pct. til 2,8 pct. fra 2022 for ejerboliger og fra 2023 for andre ejendomsejere. Det vil også komme lejere i bl.a. den almene boligsektor til gode. Vi skal sikre, at den kommunale grundskyldspromille og dækningsafgiftssatser ikke kan sættes op i perioden 2021-2028.

Lovforslaget bidrager samtidig til at skabe tryghed om boligejerne ved at videreføre den midlertidige indefrysningsordning, så boligejere ikke oplever en stigning i den betalte grundskyld. Ordningen vil fortsat være rentefri indtil boligskatteomlægningen i 2024, hvor den midlertidige ordning erstattes af den permanente ordning. Samtidig er forligspartierne bag aftalen enige om at gennemføre en række initiativer, bl.a. med henblik på at sikre skatteforvaltningen det bedst mulige administrationsgrundlag, samt at ejere af nye og ældre ejendomme ikke kommer til at betale mere i grundskyld end tilsigtet.

Endelig indebærer lovforslaget en række tilpasninger af den tilbagebetalingsordning, der blev aftalt indført med forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem, så tilbagebetalingsordningen bliver effektiv og administrerbar og derudover bl.a. udvides til også at dække ejendomsværdiskatten for 2020. Vi har længe hørt om fejl og mangler på boligområdet. Derfor er vi i Socialdemokratiet rigtig glade for, at det har været muligt at finde frem til en aftale med bred opbakning i Folketinget, som sikrer ro om boligskatterne og tryghed for boligejerne.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tak for ordet. Det var jo en stor ærgrelse for os, da boligskattesystemet blev udsat med 3 år. Vi har lavet en rigtig flot boligskatteaftale, som kan give noget gennemsigtighed og noget tryghed for boligejerne i forhold til et nyt vurderingssystem og nogle boligskatter, man kan regne med. Nu er det blevet udsat i 3 år, og det, vi jo så ville ende ud i, var, at det ville betyde, at danskerne ville opleve højere boligskatter til næste år, fordi der ikke var et grundlag på plads endnu. Det kunne vi selvfølgelig ikke leve med, og derfor er vi rigtig glade for, at det er lykkedes os at lande en aftale om en kompensationsordning for boligejerne, så der ikke er nogen, der skal betale mere i skat for deres bolig næste år, bare fordi Skattestyrelsens systemer ikke virker.

Det, vi konkret gør her, er, at vi sætter ejendomsværdiskatten ned med 3 mia. kr. 2021-2023 og varigt lemper boligskatterne med 0,6 mia. kr. før tilbageløb. Vi gør sådan, at grundskylden maks. kan stige med 2,8 pct. årligt 2022-2024, og den indefrysningsordning, der på nuværende tidspunkt er for grundskylden, bliver frivillig, så man ikke er bundet til at have den indefrosset; det kan man selv vælge, og man kan vælge det år for år. Og så kan grundskyldspromiller ikke sættes op frem til 2028, og det kan dækningsafgiftssatsen heller ikke.

Så vi skaber altså en sikkerhed for danskerne. Det skal ikke være dyrere at være dansker, og det skal heller ikke være dyrere at have et hjem. Man skal ikke blive beskattet ud af sin bolig, og det sikrer vi med den her kompensationsordning. Det er på en kedelig baggrund, men vi er glade for, at det er lykkedes os at lande en rigtig fin aftale omkring kompensationsordningen.

Venstre støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. René Christensen. Værsgo.

Ja, så står vi her igen – desværre – om boligbeskatningssystemet. Det drejer sig jo desværre om en fejl helt tilbage fra 2011. Nu siger vi så til boligejerne, at vi nok har løst det i 2024.

Så i Dansk Folkeparti synes vi ikke, at der er så meget at glæde sig over. Vi er glade for, ligesom Venstres ordfører sagde, at det nu er lykkedes at sørge for, selv om det er besluttet at udskyde tilbagebetalingen, at det dog i den periode ikke bliver dyrere at være boligejer i Danmark. Man skal dog huske, at det beskatningsgrundlag, boligejerne har i dag, er forkert. Nogle betaler for meget, nogle betaler for lidt. Det var helt tilbage i 2017, at vi indgik aftalen om, at det skulle vi have rettet op på, og der skulle pengene have været tilbagebetalt i 2019. Nu kommer det så til at ske i 2024.

Vi har også gjort det meget klart, at det er den sidste gang, Dansk Folkeparti er med til at udskyde det med tilbagebetalingen. Der er en retssikkerhedsmæssig udfordring i, at vi som myndighed opkræver beløb ude hos borgerne, som vi ved ikke er korrekte, og at de ikke har været korrekte siden 2011. Vi anerkender selvfølgelig også, at der har været store udfordringer med at lave det it-system. Når vi betaler pengene tilbage, er det jo lige så vigtigt, at det sker på en forsvarlig og rigtig måde.

Men jeg er skuffet over, at det ikke har kunnet lade sig gøre fra 2017 frem til 2019. Så blev det frem til 2021, og nu bliver det først i 2024, at boligejerne kan få en retvisende ejendomsvurdering. Så derfor er vi mindre glade i dag. Vi er selvfølgelig positive over, at man i forbindelse med forhandlingerne har fået forhindret de fordyrelser, der ville være. De tidligere ordførere har været fint inde over de elementer, som modvirker det. Men generelt bliver vi nødt til, og det gør vi jo også, at følge meget tæt, hvordan et nyt boligbeskatningssystem bliver udrullet. Og vi vil også gerne sige til den nuværende regering og kommende regeringer, ligegyldigt hvilken farve ministeren har, at alle har et ansvar for, at det her bliver absolut sidste gang, at vi beslutter at beholde boligejernes penge i statskassen; de skal selvfølgelig tilbage til boligejerne.

Men vi kan støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Kathrine Olldag. Værsgo.

Tusind tak. I Radikale Venstre er vi også glade for at kunne bakke op om den her gode løsning på en selvfølgelig kedelig situation – det medgiver vi fuldstændig. Vi er også rigtig glade for, at der nu sendes 13 mia. kr. ud til boligejerne – det er i gennemsnit 18.000 kr. pr. borger i Danmark – startende allerede her fra foråret, og vi er rigtig glade for, at de principper, der ligger i den oprindelige boligskatteaftale, også følges, både når det kommer til balance og til det retfærdighedsprincip, der også ligger i den.

Jeg vil dog godt lige et øjeblik stoppe op ved, at vi som politikere simpelt hen bliver nødt til at følge udviklingen i de her it-systemer tættere, end vi måske har gjort. Nu har jeg selvfølgelig ikke været med til at følge dem tidligere, men vi bør simpelt hen forstå os selv som en form for styregruppe for et vigtigt projekt. Vi kan jo se, at der står overalt i den her aftale og i det papirmateriale, vi får, at dette stadig væk er et højrisikoprojekt, og det betyder jo, at vi ser ind i en mulighed for yderligere udskydelse, og det er sådan en situation, som jeg synes at vi i hvert fald bør kunne kende til undervejs. Vi bør simpelt hen følge med i, hvordan det går med det her, så vi måske kan træffe foranstaltninger tidligere og ikke ende med, at armen skal vrides om på ryggen i sidste øjeblik.

Med disse ord og med fornøjelse vil jeg sige, at vi glæder os til, at checken kommer ud til hjemmene rundtomkring, og at Radikale Venstre støtter forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er hr. Carl Valentin. Værsgo.

Tak for det. Det er godt nok et andet tempo, der lægges for dagen her end på udlændingeområdet, hvor vi har været fanget, siden vi havde møde tidligere i dag.

SF har som bekendt ikke været med i den oprindelige aftale bag den nye ejendomsvurderingslov, da vi overordnet set ikke mener, at den er ambitiøs nok. I Danmark ligger en meget stor del af vores formue i de boliger, vi bor i. Når man kigger på boligprisernes udvikling i Danmark, kan det være svært at forstå, hvordan fast ejendom er steget på den måde, vi har set igennem de sidste 10 år, uden at der er blevet foretaget forbedringer af nævneværdig karakter. Vi har set eksempler på, hvordan prisen på et almindeligt hus på et enkelt år er steget mere, end hvad en gennemsnitlig HK'er tjener på et år. Den værdistigning kommer, uden at der ligger noget arbejde bag, men det er langtfra alle danskere, som kan nyde godt af det.

For det første er det bestemt ikke alle i Danmark, der hverken kan eller vil eje egen bolig, og jeg mener sådan set ikke, at vi i Danmark skal ende i en situation, hvor det at leje en bolig er lig med indirekte fattigdom, da lejeren som bekendt ikke nyder godt af boligens værdistigning. For det andet rammer den værdistigning geografisk ret skævt. Det er nogle få særlige geografiske områder i Danmark, som nyder godt af de enorme værdistigninger, som potentielt skævvrider vores samfund økonomisk og geografisk.

Når det er sagt, har jeg fuld forståelse for nødvendigheden af udskydelsen fra 2021 til 2024, da teknikken selvfølgelig skal være på plads først. En ting, jeg dog ikke har forstået, er, at lovforslaget lægger op til, at der varigt indføres yderligere skattesænkninger. Det mener jeg er problematisk. Boligejerne har ikke brug for yderligere skattesænkninger. Det er et skub i retning af et Danmark, der er ude af balance. I det hele taget forstår jeg ikke, at udskydelsen af implementeringen af et nyt system kan give anledning til skattesænkninger.

Overordnet synes jeg, at det er kritisabelt, at der ikke kan findes en løsning, hvor den gamle model videreføres, til det nye system er klar i 2024, uden at det medfører varige skattesænkninger. SF kan ikke støtte skattesænkninger til boligejerne, som i de her år oplever store værdistigninger, og derfor støtter vi ikke forslaget. Og jeg skulle hilse fra hr. Rune Lund fra Enhedslisten og sige, at de heller ikke kan støtte forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Det, der får mig til at tage ordet, er, når SF siger, at det her med at sænke boligskatter giver en større skævvridning. Lad mig prøve at komme med et eksempel. Hvis jeg som tidligere skolelærer tjente omkring de her 400.000-450.000 kr., og en anden, min kollega, også tjener 400.000-450.000 kr., og jeg vælger at bruge 2,5 mio. kr. på et hus, og han vælger at bruge måske 2 mio. kr. på et hus, er jeg rigere?

Ordføreren.

Sådan et eksempel kan man selvfølgelig godt stille op, men det handler jo grundlæggende om, at jeg synes, det er problematisk, når man tjener en masse penge på – hvad kan man sige – den arbejdsfri indkomst. Altså, det er mennesker, der i virkeligheden tjener penge, fordi de ejer noget, og det kan skævvride et samfund. Derfor synes vi i Socialistisk Folkeparti, at det er væsentligt, at vi ikke sænker skatten på arbejdsfri gevinster.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Så det er et problem, at man tjener penge på noget, som man ejer? Gælder det også alle andre ting, f.eks. hvis man laver en god handel på en bil, eller man har nogle ting, som man arver, og man så tjener penge på at have haft det og sender det videre? Er det der med, at man ikke må tjene penge på at have noget, en generel holdning? En bolig er et hjem, rigtig mange mennesker bruger det som et hjem, og hvis man ikke vil give dem en ret til at kunne bo der, og de skal være trynet af høje skatter, som skaber usikkerhed – for skatterne kan jo sænkes og hæves, man skal huske, at det her er en sænkning, men de kan også hæves, uden at der sker en indkomststigning samtidig – er det jo en udtynding af deres rådighedsbeløb.

Ordføreren.

Jeg synes, at det, der er værd at huske på her, er, at værdi jo ikke opstår ud af det blå. Værdi opstår, ved at mennesker arbejder og ændrer naturen, skaber materiel værdi, og derfor er der noget grundlæggende problematisk i, når folk kan tjene styrtende med penge, bare fordi de ejer noget. Vi vil sådan set hellere have, at man tjener penge ved at lægge et ærligt og redeligt stykke arbejde. Det er ikke, fordi det altid er problematisk at tjene penge på at eje noget. Det var også lidt en fortegnelse af det, jeg sagde, men jeg synes ikke, at det er en rigtig vej at gå at begynde at sænke skatterne på det her område.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak, formand. Da vi indgik den her aftale, sagde vores nuværende skatteordfører, Mona Juul: Som konservativ er det svært at være sur, når der kommer skat retur. Hvis det lyder som et rim, er det, fordi Mona rigtig godt kan lide rim. Det kommer selvfølgelig af, at det ikke har været i orden, at skattemyndighederne ikke har kunnet finde ud af at sikre boligejerne de skattelettelser, som forligskredsen aftalte helt tilbage i 2017, eller for den sags skyld ikke har kunnet finde ud af at sende de for meget betalte boligskatter retur, som alt for mange boligejere har betalt de sidste 10 år.

Nu får de boligejere, der har betalt for meget skat, endelig deres penge tilbage, og det er jo bare dejligt. Det er 13 mia. kr., der bliver sendt tilbage skattefrit. Det er jo altså kun rimeligt og vigtigt, at vi har tillid til vores skattemyndigheder. Man skal kunne stole på, at den skat, man betaler, er betalt korrekt. Uanset om man har investeret i sit eget hus eller i sin lejlighed, og uanset hvor man bor, skal man kunne se resultatet af aftalen her og dagens lovforslag på den kommende forskudsopgørelse. Og fra 2024 vil boligskatterne være lavere end det, vi oprindelig aftalte i 2017, for med aftalen her får boligejerne en yderligere varig skattenedsættelse på 0,5 mia. kr., altså en skattenedsættelse, som er ud over det, der tidligere var aftalt.

Helt konkret betyder det, at en boligejer i et enfamilieshus i f.eks. Haderslev får en reduktion i skatten på 4.300 kr. svarende til 34 pct. Det skyldes, at stigningen i grundskylden de kommende år er mere end halveret, at ejendomsværdisbekatningen er sænket, og at hverken promiller eller afgifter sættes op. Vi har dermed sikret, at borgere og erhvervsliv ikke kommer til at opleve et pludseligt skattesmæk, og de næste 8 år kan kommunerne ikke sætte deres grundskyldspromille eller dækningsafgift op.

Lad mig slutte af med nogle skønne ord, som Arne Ullum fra NB-Økonomi skrev umiddelbart efter aftalen: Det her er en markant sejr for de borgerlige partier og især for De Konservative. Så med de ord vil jeg sige, at vi støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Det her er både-og, for at sige det ærligt. Det er en aftale, Nye Borgerlige ikke er med i, og det er sådan set fair nok. Der er en lang række rigtig, rigtig gode elementer i det, og det retter op på nogle ting, som der er behov for at rette op på. Men jeg vil godt lige rejse en bekymring om det her med, at man fjerner klagemuligheden. Det synes jeg er bekymrende, og jeg synes, at der er behov for, at man i udvalgsbehandlingen måske lige kommer tættere på det. Jeg ved godt, det er en aftale, og at folk jo selvfølgelig har opvejet det, og jeg ved godt, at der sandsynligvis ikke bliver lavet om på det, men jeg vil i hvert fald gerne fra Nye Borgerliges side rejse en bekymring om retssikkerheden for borgerne derude – dels på grund af forældelsen, så du ikke kan klage længere, dels på grund af det, at hvis du tager imod et tilbud, mister du retten til at klage. Det er lidt sådan en pistol for panden-måde at gøre tingene på.

Vi anerkender, at der skulle rettes op på systemet, og vi anerkender, at der var behov for også at trække en streg og de her ting og komme videre. Forhåbentlig bliver det et system, der kommer til at virke. Det er ikke det. Men vi er bekymrede for retstilstanden i forhold til noget af det, der er i det her lovforslag. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Tak for det. I årene op til 2017, hvor der blev lavet et nyt boligskatteforlig, kunne man konstatere, at boligskatterne for især husejerne i de større byer i Danmark bare steg og steg for hvert eneste år. Nok havde Foghregeringen tilbage i 2001 etableret et skattestop, men det gjaldt kun for ejendomsværdiskatten. Grundskylden havde mulighed for at stige hvert eneste år, og det må man sige at den gjorde i meget, meget høj grad. Det førte til, at det efterhånden var sådan, at det at bo i hus i de større byer i Danmark var meget hårdere beskattet end det at bo i hus andre steder og også det at bo i lejlighed i de større byer. Og det ville blive endnu værre, hvis man fortsatte med det boligskattesystem.

Derfor var det glædeligt, at der var et flertal i Folketinget, der sagde: Arh, nu er det vist også ved at gå for vidt med den her beskatning af boligerne, og nu må vi gå en anden vej. Derfor lavede man en boligskatteaftale, som ville føre til, at husejerne i bl.a. de større byer ikke ville opleve de store skattestigninger, der ellers var udsigt til, men tværtimod nogle skattefald.

Det, der så skete, da vi fik en ny regering – det var ikke denne regerings skyld, men det skete, samtidig med at vi fik en ny regering – var, at man måtte konstatere, at it-systemet ikke kunne implementere den aftale så tidligt, som man havde håbet på, og at det i stedet skulle udskydes til 2024. Det ville føre til, at der kom et stort antal milliarder i statskassen, som man faktisk havde aftalt ikke skulle komme i statskassen. Skatteministeren præsenterede det: Sådan var det, og der ville komme nogle flere penge. Så gik de borgerlige partier ud i pressen og sagde: Det her kan vi ikke leve med. Og så fik skatteministeren også det synspunkt, at det kunne han heller ikke leve med. Det tog under 24 timer, fra de borgerlige partier havde sagt, at det kunne man ikke leve med, til at skatteministeren også fik det synspunkt. Han er en meget lydhør mand, og det er godt, at han på det her område var lydhør.

Så nu har vi lavet den her aftale, som fører til det her lovforslag, og det har så nogle effekter. Lad os f.eks. tage et hus i Gentofte, som i 2020 er belagt med en samlet boligskat på 62.200 kr. Med det, som vi har aftalt her, vil det falde fra 62.200 kr. til 60.500 kr. næste år – altså et fald på næsten 2.000 kr. allerede næste år. I 2024 vil det så være helt nede på 58.600 kr. Et hus i Herlev betaler i år 38.100 kr. Med den her aftale, vi har lavet, vil det allerede næste år være 37.100 kr. – altså 1.000 kr. mindre. Og i 2024 vil det være 33.700 kr. For begge de huses vedkommende ville det have været mere end i 2020, hvis vi hverken havde gjort noget i 2017 eller nu.

Også huse, der ligger længere væk fra den store hovedstad, f.eks. et hus i Haderslev, oplever en lignende udvikling. Skatten i 2020 er på 12.200 kr., og med den her aftale kommer den ned på 11.300 kr. allerede næste år – altså næsten en lettelse på 1.000 kr. Og i 2024 er vi helt nede på 8.200 kr. Så over hele linjen vil husejere i Danmark opleve, at de kommer til at betale mindre i skat både næste år og i 2024.

Det er bl.a. kommet til veje, ved at der er fremskaffet 0,5 mia. kr. fra det økonomiske råderum, som man har besluttet at bruge. Arh, nok vil man gerne bruge mange penge på velfærd i regeringen, men de her penge skal nu altså gå til skattelettelser i stedet for. Så er der lidt færre penge til velfærd, men skattelettelser er også velfærd, tænker man – ligesom de blå partier altid har tænkt – så lad os også bruge nogle penge på den private velfærd, som kommer ud af, at skatten bliver lettet, ved at man bruger penge fra det økonomiske råderum.

Det er sjældent, at vi oplever så meget fornuft fra regeringen, men det kan vi glæde os over og også bare konstatere, at det nok også hænger sammen med, at regeringen simpelt hen ikke tør andet. Altså, hvis de blå partier stod alene og råbte på skattelettelser, rimelige skattelettelser, til boligejerne i stedet for skatteforhøjelser, så ville Socialdemokraterne nok hurtigt føle, at man blev lidt upopulær, og derfor har man så her valgt at føre politik sammen med de borgerlige partier. Lad det være inspiration til en anden gang. Det kan man godt gøre noget mere.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og så giver vi ordet til skatteministeren. Værsgo.

Tusind tak for det, som man vel godt kan kalde en meget positiv modtagelse af det her lovforslag, som jo, som flere allerede har sagt, handler om, hvordan vi kan kompensere boligejerne og lejerne i øvrigt for udskydelsen af boligskatteomlægningen og så foretage – skal vi huske – de sidste tilpasninger af reglerne for de nye ejerboligvurderinger og altså også, som flere har været inde på, tilbagebetalingsordningen.

Vi behandler jo rigtig mange ting i den her sal. Jeg tror ikke, det er for meget sagt, at når man ser på det her lovforslag, er det en af de mere vigtige sager, vi har på dagsordenen. Derfor er jeg faktisk oprigtig talt meget glad for, at det er lykkedes at lave en så bred aftale, som vi har lavet her. Det er afgørende for rigtig mange, når de køber deres bolig. Det er for rigtig mange, mig selv inklusive, den største økonomiske beslutning, man træffer i sit liv. Derfor skal man selvfølgelig være sikker på, hvilke skatteregler der gælder.

Derfor er det også helt afgørende, som vi har skrevet i forligsteksten, for regeringen og selvfølgelig også for forligspartierne at sikre tryghed for boligejerne og ikke mindst ro om boligskatterne. Og vi er og har været fast besluttet på, at selv om vi var nødt til at udskyde boligskattereglerne, som jo som sagt udskydes fra 2021 til 2024, må det ikke få den konsekvens, at boligskatterne stiger. Så jeg er oprigtig talt rigtig glad for, at det er lykkedes at finde sammen igen og skabe den enighed, der skal til, i forligskredsen om at kompensere boligejerne og lejerne, for at boligskatteomlægningen gennemføres senere end oprindelig planlagt. Det betyder yderligere skattelettelser allerede fra 2021 og fra 2024 en større varig skattelettelse end forudsat i den oprindelige aftale.

Derudover er jeg faktisk også meget glad for, at vi, i takt med at de nye vurderinger nu kommer ud, kan kompensere de boligejere, der har betalt for meget i boligskat. Vi forventer, at der samlet set tilbagebetales – hold nu fast – ca. 13 mia. kr., hvilket svarer til, at dem, der skal have kompensation, i gennemsnit får 18.000 kr. udbetalt skattefrit.

Endelig indebærer den her kompensationsaftale også, at vi i forligskredsen i den aftale, som vi jo indgik den 15. maj, aftalte, at den særlige beskyttelse af lejere i de almene boliger videreføres, og at der i forlængelse af aftalen afsættes en pulje på 100 mio. kr. fra 2024 til målrettet at forbedre vilkårene for pensionister, der bor i ejerbolig eller lejebolig.

Helt konkret indebærer lovforslaget, at ejendomsværdiskatten lempes allerede fra 2021 med godt 1 mia. kr. Det vil komme boligejerne til gavn, og det vil give mere luft i budgettet, ikke mindst for de nye boligkøbere. Desuden foreslår vi jo også med lovforslaget, at grundskylden for ejerboliger højst kan stige med 2,8 pct. årligt i årene 2022-2024. Det samme vil gøre sig gældende fra 2023 for øvrige ejendomme, herunder leje- og andelsboliger. Herved sikres det, at grundskylden ikke fortsat kan stige med op mod de 7 pct. årligt, hvilket jo altså ville have været tilfældet, hvis vi ikke havde lavet den her aftale, og det kunne have efterladt en betydelig merudgift hos den enkelte boligejer eller lejer.

Oven i det kommer så, at med boligskatteforliget aflyses de betydelige stigninger i grundskylden i 2024, der ellers havde været udsigt til. Det kommer ikke mindst lejerne til gode, da det jo kun er for boligudlejningsejendomme, hvor man kun betaler grundskyld. Derudover foreslås det så at lægge loft over de kommunale grundskyldspromiller og dækningsafgiftssatserne, så de ikke vil kunne sættes op i årene 2021-2028. Det giver tryghed for både boligejerne og lejerne.

Endelig foreslås det også at videreføre den rentefri indefrysningsordning for grundskyld, så boligejere ikke oplever svingninger i den betalte grundskyld frem til boligskatteomlægningen. Der har desuden blandt boligejerne været et stort ønske om, at indefrysningsordningen som sagt gøres valgfri. Det har vi også lyttet til i forligskredsen. Der fremsættes derfor til efteråret som aftalt et lovforslag, der vil gøre det muligt at tilvælge eller fravælge indefrysningsordningen.

Med lovforslaget tages der som sagt også de sidste skridt til en tilpasning af lovgivningen, inden der kan udsendes nye ejendomsvurderinger vedrørende ejerboliger her senere i år. Lovforslaget indeholder bl.a. forslag om, at genoptagelse af gamle vurderinger fra og med den 1. november 2020 afskæres fra både skatteforvaltningen og ejendomsejerne. Forslaget er nødvendigt for at sikre en god start for det nye ejendomsvurderingssystem og for at give ejendomsejerne klarhed om, at de ikke mødes med gamle krav fra myndighederne.

Forslaget skal desuden sikre, at skatteforvaltningen ikke skal anvende betydelige ressourcer på de her gamle sager frem for de nye ejendomsvurderinger. Forslaget understøtter således, at skatteforvaltningen kan afsætte de nødvendige ressourcer til at få udsendt de nye ejendomsvurderinger. Afskæringen af genoptagelsen sker dog ikke fra den ene dag til den anden. Der er med forslaget lagt op til, at ejendomsejere vil have mulighed for at henvende sig og bede om en genoptagelse frem til den 1. november 2020. For at ejerne kan få overblik over, om det kan være relevant for netop dem at bede om en genoptagelse, vil skatteforvaltningen hen over sommeren og efteråret gennemføre en generel vejledningsindsats.

Herudover foreslås det at genindføre en række initiativer med henblik på at sikre det bedst mulige administrationsgrundlag af hele det her område for skatteforvaltningen. Det gælder bl.a. en tilpasning af tilbagebetalingsordningen. Det blev som sagt med forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem aftalt, at der skal sikres udbetaling af kompensation til de boligejere, der har betalt skat af for høje vurderinger i 2011-2020. Forslagene skal samlet set være med til at sikre, at ordningen kan administreres og selvfølgelig også kommunikeres på en så enkel måde som muligt til fordel for både skatteforvaltningen, der skal stå for kommunikationen og arbejdet med den, men selvfølgelig også for den enkelte ejendomsejer.

Vi har dog stadig et udestående i forhold til de tilfælde, hvor ejendomsejere er afgået ved døden i tilbagebetalingsperioden. Her har der været behov for, at skatteforvaltningen undersøger videre, hvordan en udbetaling kan finde sted for dødsåret. Det er forventningen, at der kan fremsættes lovforslag om det i efteråret 2021, så de nye regler kan være vedtaget, inden de første tilbud om kompensation udsendes.

Må jeg ikke afslutningsvis kvittere for det, som jeg må sige har været et utrolig godt samarbejde i forligskredsen. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det her lovforslag er. Med aftalen om kompensation til boligejerne og tryghed omkring boligbeskatningen sikrer vi jo i forligskredsen ro om boligskatterne frem mod den nye boligbeskatning, og samtidig får vi så også de sidste brikker på plads vedrørende lovgivningen om de nye ejendomsvurderinger og selvfølgelig også tilbagebetalingsordningen. Det er to helt afgørende skridt frem mod genopretningen af ejendomsområdet. Jeg ser selvfølgelig frem til den videre behandling af lovforslaget og svarer selvfølgelig gladelig på alle spørgsmål, som i den sammenhæng måtte komme fra Folketinget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.