Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9177
Doknr.
269140
Dato
05-07-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 24. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 16 (L 193) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 16:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelse af 24. juni 2020 fra Tom Jørgensen ved-
rørende L 193 (forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtil-
syn), jf. L 193 - bilag 12.”
Svar:
I den henvendelse, der henvises til i spørgsmålet, fastholder Tom Jørgensen den på-
stand, han fremførte i henvendelsen af 22. juni 2020 til udvalget (L 193
–
bilag 11) om,
at regeringen ved at fremsætte
L 193 handler i strid med FN’s Handicapkonvention.
Som jeg senest har anført i mit svar af 23. juni 2020 på spørgsmål 15 til lovforslaget, er
jeg ikke enig i den vurdering. Jeg skal derfor henvise til dette svar, som vedlægges som
bilag.
Jeg kan uddybende oplyse, at vi med lovforslaget understøtter retten for personer med
handicap til at vælge deres egen bolig, idet vi ved at sikre overvågning om natten udvi-
der støttemulighederne for de unge.
Adgangen til og udvalget af sådanne støttetilbud er karakteriseret som såkaldte øko-
nomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der efter bl.a. handicapkonventionen skal
implementeres løbende og fremadskridende.
Med lovforslaget bevæger vi os dermed i retning af en fuld implementering af handi-
capkonventionen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
1. Kopi af L 193
–
svar på spm. 15