Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9177
Doknr.
258976
Dato
09-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 2. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 6 (L 193) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 6:
”Vil
ministeren redegøre for kommunernes praksis inden Vestre Landsrets dom i maj
2015?”
Svar:
Landsretsdommen fra maj 2015 fastslår, at der ikke er
–
og aldrig har været
–
hjem-
mel til at yde overvågning som en del af den samlede hjælp i en ordning med kontant
tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95, stk. 3. Dermed kan kommu-
nerne ikke
–
hverken før eller efter dommen
–
dække udgifter hertil efter denne be-
stemmelse.
Af den rapport om kommunale udgifter til overvågning efter servicelovens § 95, stk. 3,
som Deloitte har udarbejdet for ministeriet i 2017, fremgår følgende om kommunernes
brug af overvågning forud for landsretsdommen:
”På
baggrund af kommunernes besvarelser estimeres det, at forud for Vestre Lands-
rets dom modtog cirka 105 borgere hjælp til overvågning efter servicelovens § 95, stk.
3. Dette svarer til 1,1 borger per kommune. Der er dog en betydelig spredning mellem
kommunerne.
58 procent af de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, har således angivet, at
de forud for Vestre Landsrets dom ikke havde borgere, der modtog kontant tilskud til
overvågning efter servicelovens § 95, stk. 3. Størstedelen af de resterende kommuner
angiver at have haft 1-3 borgere, mens seks procent af kommunerne har angivet, at de
på daværende tidspunkt havde fire eller flere borgere, der modtog hjælp til overvåg-
ning.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag