Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 193
Offentligt
2212736_0001.png
Social- og indenrigsminister Astrid Krags talepapir
Anledning
Dato / tid
Talens varighed
Sted
SOU samråd A-C om overvågning (L 193)
Torsdag den 18. juni 2020 kl. 14.30-15.30
Ca. 10 minutter
Landstingssalen, Folketinget
”Samrådsspørgsmål
A
Hvad er ministerens holdning til udsagnet i artiklen ”Forsker:
Overvågningssagen
er i pinlig modstrid med handicapkonventionen”
bragt i Altinget den 9. juni 2020
om, at lovforslaget er i strid med handicapkonventionens artikel 19, og hvordan
forholder ministeren sig til at foretage de nødvendige ændringer af lovforslaget,
således at det overholder handicapkonventionens bestemmelser?
Samrådsspørgsmål B
Vil ministeren uddybe, hvorfor det ikke er muligt at sikre hjælp til overvågning af
alle personer med vidtgående funktionsnedsættelse i hjemmet og ikke kun unge i
alderen 18-23 år?
Samrådsspørgsmål C
Har ministeren til hensigt at leve op til vedtagelsestekst V 10 Om hjælp til
overvågning af et familiemedlem med indgribende handicap?”
Det talte ord gælder
L 193 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om talepapir fra samrådet den 18/6-20 om L 193, til social- og indenrigsministeren
2212736_0002.png
[Indledning]
Tak for invitationen til dette samråd.
De tre samrådsspørgsmål, vi skal drøfte i dag, er jo stillet i
forbindelse med L 193, som vi førstebehandlede 28. maj, og som
jeg håber, vi får vedtaget inden sommerferien.
For ligesom udvalget er jeg meget optaget af, at vi nu
efter
mange års politisk tovtrækkeri og dødvande
endeligt får gjort det
muligt for unge med behov for overvågning om natten at få denne
livsvigtige indsats i deres eget hjem.
Inden jeg går over til at besvare de enkelte samrådsspørgsmål, vil
jeg dog gerne lige komme med en indledende kommentar, som
netop knytter sig til dette.
For faktum er jo, at problemstillingen har været vendt og drejet
utallige gange i udvalget, mens Venstre har været regeringsleder,
med Dansk Folkeparti som centralt støtteparti.
Og selv om alle partierne
også mit eget - igennem årene har
været helt enige om, at der var brug for at hjælpe familierne, så
har det ikke resulteret i lovforslag før nu.
1
L 193 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om talepapir fra samrådet den 18/6-20 om L 193, til social- og indenrigsministeren
2212736_0003.png
Mine forgængere i embedet har i vidt omfang henvist til usikker-
heden om omkostningerne
og uenigheden med KL
når de har
skullet svare på, hvorfor de ikke er kommet med en løsning.
Den usikkerhed er der stadig. KL fastholder, at ordningen bliver
ekstremt dyr. Jeg er klar til at udfordre den påstand
og
ministeriet er allerede i dialog med KL.
Men i modsætning til mine forgængere har jeg valgt at fremsætte
et lovforslag, selv om vi stadig er uenige med KL. Simpelthen fordi
jeg ikke kan leve med, at diskussionen om pengene fortsætte i en
evighed, mens familierne betaler prisen.
Spørgerne fra Venstre og Dansk Folkeparti lægger op til, at vi skal
gøre endnu mere for familierne. Det er en nobel intention. Men
trods mange fine ord igennem fem år, kunne de tidligere
regeringer og deres støttepartier ikke komme op med en løsning.
Så jeg meget glad for, at vi nu
efter regeringsskiftet
faktisk gør
noget. For familierne har allerede ventet alt, alt for længe på en
løsning.
[Spørgsmål A: Om lovforslaget og handicapkonventionen]
2
L 193 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om talepapir fra samrådet den 18/6-20 om L 193, til social- og indenrigsministeren
2212736_0004.png
Men nu til dagens første samrådsspørgsmål, som har afsæt i en
artikel i Altinget. Her anfører Ph.d. stipendiat, Emil Falster, fra
RUC, at lovforslaget er i strid med handicapkonventionens artikel
19.
Den vurdering er jeg ikke enig i. For det fremsatte lovforslag
understøtter de bærende principper i handicapkonventionen
i
øvrigt i lighed med de øvrige bestemmelse om hjælp og støtte til
mennesker med handicap i dansk lovgivning.
Siden Danmark tiltrådte FN’s Handicapkonvention i 2009 har
konventionen således været en del af fundamentet for den danske
handicappolitik.
Det gælder også dette lovforslag, som understøtter princippet om,
at lovgivningen skal fremme selvbestemmelse og ligebehandling
af mennesker med handicap.
Og der skal ikke være tvivl om, at regeringen fuldt ud anerkender
og respekterer konventionen, herunder retten for alle personer
med handicap til at vælge deres egen bolig.
Denne ret afspejles allerede i de regler, vi har i dag.
3
L 193 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om talepapir fra samrådet den 18/6-20 om L 193, til social- og indenrigsministeren
2212736_0005.png
Voksne borgere, som har behov for et længerevarende botilbud,
har således - under visse overordnede betingelser - frit valg
mellem længerevarende botilbud
Borgerne har også mulighed for at få hjælp og støtte i eget hjem.
Og borgere, som har et omfattende støttebehov, kan vælge at få
hjælpen i form af en hjælperordning efter § 95.
I den sammenhæng vil jeg gerne pointere, at muligheden for at få
hjælp i eget hjem altså ikke forsvinder, når den unge fylder 24 år.
Aldersgrænsen gælder således alene overvågningen, mens den
øvrige hjælp til den unge fortsætter, også efter den unge er fyldt
24 år.
Med lovforslaget udvider vi således de eksisterende
valgmuligheder ved at forbedre rammerne for overgangen til
voksenlivet for unge, som har brug for overvågning om natten,
men som ønsker at blive boende hos deres forældre efter de er
fyldt 18 år.
4
L 193 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om talepapir fra samrådet den 18/6-20 om L 193, til social- og indenrigsministeren
2212736_0006.png
Det er altså min overbevisning, at lovforslaget i sin nuværende
udformning er i overensstemmelse med Danmarks internationale
forpligtelser,
herunder FN’s Handicapkonvention.
[Spørgsmål B: Om udvidelse af målgruppen for lovforslaget]
Det bringer mig videre til spørgsmål B, som jo handler om
målgruppen for forslaget og den aldersgrænse, der er sat.
Med aftale om finansloven for 2020 blev det besluttet at indføre
overvågning om natten til unge med handicap i alderen 18-23 år.
Efterfølgende indarbejdede vi en dispensationsmulighed op til og
med 25 år for dem, der lider af en livstruende sygdom. Det
udmønter vi nu med lovforslaget.
Og det er et kæmpe stort skridt, at vi med forslaget får skabt
mulighed for en bedre og mere fleksibel overgang til voksenlivet
for den lille, svært belastede og meget sårbare målgruppe, som
har brug for overvågning om natten.
Når det er sagt, er der også et økonomisk aspekt i det. Det er jo
ingen hemmelighed, at det har været vanskeligt at nå til enighed
med KL om økonomien.
5
L 193 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om talepapir fra samrådet den 18/6-20 om L 193, til social- og indenrigsministeren
2212736_0007.png
Vi er ikke enige om væsentlig forudsætninger bag beregningerne.
Både ift. det forventede antal modtagere og prisen for dem. KL har
fremført, at de ser en stor risiko for et markant pres ind i
ordningen, som vil medføre merudgifter på mere end hundrede
millioner.
Det er vi ikke enige i, da lovforslaget efter vores vurdering lægger
op til en snæver målgruppe af borgere med meget stort
støttebehov på grund af svær funktionsnedsættelse. Det har vi
ikke kunnet overbevise KL om.
Og det er trods alt vigtigt, at tingene kan hænge sammen i
kommunerne. Men vi må også videre. Så derfor kører vi med den
model, som blev aftalt i finanslovsaftalen.
Samtidig arbejder vi med en opfølgning på ordningen efter, at
lovforslaget har virket i en periode på et til to år. På den baggrund
vil vi kunne vurdere de endelige økonomiske konsekvenser af
lovforslaget.
I den forbindelse vil vi så kunne se på, om den afsatte
økonomiske ramme evt. kan finansiere en bredere målgruppe
eller et længere tidsrum end forudsat.
6
L 193 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om talepapir fra samrådet den 18/6-20 om L 193, til social- og indenrigsministeren
2212736_0008.png
Der har i lovbehandlingen også været spørgsmål til, hvad det ville
koste med en model uden aldersbegrænsning. Men fordi der er
uenighed om væsentlige forudsætninger bag de økonomiske
beregninger i den fremsatte model, giver det ikke mening at regne
på nye, bredere modeller.
Først efter opfølgningen vil det være muligt.
[Spørgsmål C: Om vedtagelsestekst V 10]
Det leder mig videre til sidste samrådsspørgsmål, som kredser om
samme problemstilling.
For den vedtagelsestekst, der spørges ind til i spørgsmål C, har
som bekendt en bredere målgruppe end det lovforslag, vi nu er i
gang med at behandle.
Denne pointe har vi jo drøftet før
senest under første-
behandlingen af lovforslaget for et par uger siden. For det er et
faktum, at vi med lovforslaget ikke kommer helt i mål i forhold til
de ambitioner, vi sammen satte i vedtagelsesteksten.
Det kan jeg godt være ærgerlig over. For det ville have været
dejligt, hvis vi kunne være nået længere.
7
L 193 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om talepapir fra samrådet den 18/6-20 om L 193, til social- og indenrigsministeren
2212736_0009.png
Men jeg synes ærligt talt også, at vi skal glæde os over, at vi
efter fem års tovtrækkeri
nu kommer så langt, som vi gør.
Jeg er i hvert fald selv utroligt glad for, at vi nu står der, hvor vi
kan få vedtaget en lovændring, der vil betyde en positiv forandring
for mange af de berørte familier.
For nu er vi faktisk klar til fuldt ud at implementere den aftale, som
er indgået med finansloven for 2020, som jo havde til formål at
sikre en bedre overgang til voksenlivet for den gruppe unge, vi
taler om. Ud over det, vi aftalte, indfører vi også en dispensations-
mulighed, som endda under folketingsbehandlingen er blevet gjort
mere rimelig og fleksibel.
Det er jeg glad for. For som spørgerne jo ved, har vi i fem år kendt
problemet og de ulykkelige skæbner, det har ført med sig. Og
selvom problemet har været velkendt, er det ikke blevet løst i
finanslovene for hverken [2016, 2017, 2018 eller 2019], som
spørgernes partier Venstre og DF stod bag.
Nu har vi så skabt et ganske mærkbart fremskidt i finansloven for
2020, og det er jeg glad for
og tak til partierne bag finansloven
8
L 193 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om talepapir fra samrådet den 18/6-20 om L 193, til social- og indenrigsministeren
2212736_0010.png
SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre
for at
prioritere dette vigtige punkt.
Som nævnt tidligere vil vi desuden følge op på den ordning, vi
indfører nu, når lovforslaget har virket i noget tid. Her vil vi så
kunne se på, om vi inden for den afsatte økonomiske ramme evt.
kan udvide ordningen til en bredere målgruppe end forudsat
og
dermed kan komme tættere på at indfri de målsætninger, vi
sammen bakkede op om i vedtagelsesteksten i efteråret 2019.
[Afrunding]
Inden jeg runder af, vil jeg gerne igen kvittere for samrådsspørgs-
målene og for både spørgerne og resten af udvalgets store
engagement i at få fundet en løsning på overvågnings-
problematikken.
Som det fremgår af mine svar, er jeg helt bevidst om, at det ikke
er alle ønsker til en løsning, vi imødekommer med lovforslaget.
Men det er vigtigt for mig at holde fast i, at lovforslaget er et stort
og vigtigt skridt i den rigtige retning for denne sårbare gruppe
unge og deres familier.
9
L 193 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om talepapir fra samrådet den 18/6-20 om L 193, til social- og indenrigsministeren
2212736_0011.png
Et skridt, som jeg er meget glad for, at jeg som minister sammen
med finanslovspartierne har været med til at sikre, at vi nu langt
om længe kan tage sammen.
Tak for ordet.
10