L 193 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om talepapir fra samrådet den 18/6-20 om L 193, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 193
Offentligt

Social- og indenrigsminister Astrid Krags talepapir

Anledning

Dato / tid

Talens varighed

Sted

SOU samråd A-C om overvågning (L 193)

Torsdag den 18. juni 2020 kl. 14.30-15.30

Ca. 10 minutter

Landstingssalen, Folketinget

”Samrådsspørgsmål

Hvad er ministerens holdning til udsagnet i artiklen ”Forsker:

Overvågningssagen

er i pinlig modstrid med handicapkonventionen”

bragt i Altinget den 9. juni 2020

om, at lovforslaget er i strid med handicapkonventionens artikel 19, og hvordan

forholder ministeren sig til at foretage de nødvendige ændringer af lovforslaget,

således at det overholder handicapkonventionens bestemmelser?

Samrådsspørgsmål B

Vil ministeren uddybe, hvorfor det ikke er muligt at sikre hjælp til overvågning af

alle personer med vidtgående funktionsnedsættelse i hjemmet og ikke kun unge i

alderen 18-23 år?

Samrådsspørgsmål C

Har ministeren til hensigt at leve op til vedtagelsestekst V 10 Om hjælp til

overvågning af et familiemedlem med indgribende handicap?”

Det talte ord gælder

L 193 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om talepapir fra samrådet den 18/6-20 om L 193, til social- og indenrigsministeren

[Indledning]

Tak for invitationen til dette samråd.

De tre samrådsspørgsmål, vi skal drøfte i dag, er jo stillet i

forbindelse med L 193, som vi førstebehandlede 28. maj, og som

jeg håber, vi får vedtaget inden sommerferien.

For ligesom udvalget er jeg meget optaget af, at vi nu

–

efter

mange års politisk tovtrækkeri og dødvande

–

endeligt får gjort det

muligt for unge med behov for overvågning om natten at få denne

livsvigtige indsats i deres eget hjem.

Inden jeg går over til at besvare de enkelte samrådsspørgsmål, vil

jeg dog gerne lige komme med en indledende kommentar, som

netop knytter sig til dette.

For faktum er jo, at problemstillingen har været vendt og drejet

utallige gange i udvalget, mens Venstre har været regeringsleder,

med Dansk Folkeparti som centralt støtteparti.

Og selv om alle partierne

–

også mit eget - igennem årene har

været helt enige om, at der var brug for at hjælpe familierne, så

har det ikke resulteret i lovforslag før nu.

L 193 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om talepapir fra samrådet den 18/6-20 om L 193, til social- og indenrigsministeren

Mine forgængere i embedet har i vidt omfang henvist til usikker-

heden om omkostningerne

–

og uenigheden med KL

–

når de har

skullet svare på, hvorfor de ikke er kommet med en løsning.

Den usikkerhed er der stadig. KL fastholder, at ordningen bliver

ekstremt dyr. Jeg er klar til at udfordre den påstand

–

ministeriet er allerede i dialog med KL.

Men i modsætning til mine forgængere har jeg valgt at fremsætte

et lovforslag, selv om vi stadig er uenige med KL. Simpelthen fordi

jeg ikke kan leve med, at diskussionen om pengene fortsætte i en

evighed, mens familierne betaler prisen.

Spørgerne fra Venstre og Dansk Folkeparti lægger op til, at vi skal

gøre endnu mere for familierne. Det er en nobel intention. Men

trods mange fine ord igennem fem år, kunne de tidligere

regeringer og deres støttepartier ikke komme op med en løsning.

Så jeg meget glad for, at vi nu

–

efter regeringsskiftet

–

faktisk gør

noget. For familierne har allerede ventet alt, alt for længe på en

løsning.

[Spørgsmål A: Om lovforslaget og handicapkonventionen]

L 193 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om talepapir fra samrådet den 18/6-20 om L 193, til social- og indenrigsministeren

Men nu til dagens første samrådsspørgsmål, som har afsæt i en

artikel i Altinget. Her anfører Ph.d. stipendiat, Emil Falster, fra

RUC, at lovforslaget er i strid med handicapkonventionens artikel

19.

Den vurdering er jeg ikke enig i. For det fremsatte lovforslag

understøtter de bærende principper i handicapkonventionen

–

øvrigt i lighed med de øvrige bestemmelse om hjælp og støtte til

mennesker med handicap i dansk lovgivning.

Siden Danmark tiltrådte FN’s Handicapkonvention i 2009 har

konventionen således været en del af fundamentet for den danske

handicappolitik.

Det gælder også dette lovforslag, som understøtter princippet om,

at lovgivningen skal fremme selvbestemmelse og ligebehandling

af mennesker med handicap.

Og der skal ikke være tvivl om, at regeringen fuldt ud anerkender

og respekterer konventionen, herunder retten for alle personer

med handicap til at vælge deres egen bolig.

Denne ret afspejles allerede i de regler, vi har i dag.

L 193 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om talepapir fra samrådet den 18/6-20 om L 193, til social- og indenrigsministeren

Voksne borgere, som har behov for et længerevarende botilbud,

har således - under visse overordnede betingelser - frit valg

mellem længerevarende botilbud

Borgerne har også mulighed for at få hjælp og støtte i eget hjem.

Og borgere, som har et omfattende støttebehov, kan vælge at få

hjælpen i form af en hjælperordning efter § 95.

I den sammenhæng vil jeg gerne pointere, at muligheden for at få

hjælp i eget hjem altså ikke forsvinder, når den unge fylder 24 år.

Aldersgrænsen gælder således alene overvågningen, mens den

øvrige hjælp til den unge fortsætter, også efter den unge er fyldt

24 år.

Med lovforslaget udvider vi således de eksisterende

valgmuligheder ved at forbedre rammerne for overgangen til

voksenlivet for unge, som har brug for overvågning om natten,

men som ønsker at blive boende hos deres forældre efter de er

fyldt 18 år.

L 193 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om talepapir fra samrådet den 18/6-20 om L 193, til social- og indenrigsministeren

Det er altså min overbevisning, at lovforslaget i sin nuværende

udformning er i overensstemmelse med Danmarks internationale

forpligtelser,

herunder FN’s Handicapkonvention.

[Spørgsmål B: Om udvidelse af målgruppen for lovforslaget]

Det bringer mig videre til spørgsmål B, som jo handler om

målgruppen for forslaget og den aldersgrænse, der er sat.

Med aftale om finansloven for 2020 blev det besluttet at indføre

overvågning om natten til unge med handicap i alderen 18-23 år.

Efterfølgende indarbejdede vi en dispensationsmulighed op til og

med 25 år for dem, der lider af en livstruende sygdom. Det

udmønter vi nu med lovforslaget.

Og det er et kæmpe stort skridt, at vi med forslaget får skabt

mulighed for en bedre og mere fleksibel overgang til voksenlivet

for den lille, svært belastede og meget sårbare målgruppe, som

har brug for overvågning om natten.

Når det er sagt, er der også et økonomisk aspekt i det. Det er jo

ingen hemmelighed, at det har været vanskeligt at nå til enighed

med KL om økonomien.

L 193 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om talepapir fra samrådet den 18/6-20 om L 193, til social- og indenrigsministeren

Vi er ikke enige om væsentlig forudsætninger bag beregningerne.

Både ift. det forventede antal modtagere og prisen for dem. KL har

fremført, at de ser en stor risiko for et markant pres ind i

ordningen, som vil medføre merudgifter på mere end hundrede

millioner.

Det er vi ikke enige i, da lovforslaget efter vores vurdering lægger

op til en snæver målgruppe af borgere med meget stort

støttebehov på grund af svær funktionsnedsættelse. Det har vi

ikke kunnet overbevise KL om.

Og det er trods alt vigtigt, at tingene kan hænge sammen i

kommunerne. Men vi må også videre. Så derfor kører vi med den

model, som blev aftalt i finanslovsaftalen.

Samtidig arbejder vi med en opfølgning på ordningen efter, at

lovforslaget har virket i en periode på et til to år. På den baggrund

vil vi kunne vurdere de endelige økonomiske konsekvenser af

lovforslaget.

I den forbindelse vil vi så kunne se på, om den afsatte

økonomiske ramme evt. kan finansiere en bredere målgruppe

eller et længere tidsrum end forudsat.

L 193 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om talepapir fra samrådet den 18/6-20 om L 193, til social- og indenrigsministeren

Der har i lovbehandlingen også været spørgsmål til, hvad det ville

koste med en model uden aldersbegrænsning. Men fordi der er

uenighed om væsentlige forudsætninger bag de økonomiske

beregninger i den fremsatte model, giver det ikke mening at regne

på nye, bredere modeller.

Først efter opfølgningen vil det være muligt.

[Spørgsmål C: Om vedtagelsestekst V 10]

Det leder mig videre til sidste samrådsspørgsmål, som kredser om

samme problemstilling.

For den vedtagelsestekst, der spørges ind til i spørgsmål C, har

som bekendt en bredere målgruppe end det lovforslag, vi nu er i

gang med at behandle.

Denne pointe har vi jo drøftet før

–

senest under første-

behandlingen af lovforslaget for et par uger siden. For det er et

faktum, at vi med lovforslaget ikke kommer helt i mål i forhold til

de ambitioner, vi sammen satte i vedtagelsesteksten.

Det kan jeg godt være ærgerlig over. For det ville have været

dejligt, hvis vi kunne være nået længere.

L 193 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om talepapir fra samrådet den 18/6-20 om L 193, til social- og indenrigsministeren

Men jeg synes ærligt talt også, at vi skal glæde os over, at vi

–

efter fem års tovtrækkeri

–

nu kommer så langt, som vi gør.

Jeg er i hvert fald selv utroligt glad for, at vi nu står der, hvor vi

kan få vedtaget en lovændring, der vil betyde en positiv forandring

for mange af de berørte familier.

For nu er vi faktisk klar til fuldt ud at implementere den aftale, som

er indgået med finansloven for 2020, som jo havde til formål at

sikre en bedre overgang til voksenlivet for den gruppe unge, vi

taler om. Ud over det, vi aftalte, indfører vi også en dispensations-

mulighed, som endda under folketingsbehandlingen er blevet gjort

mere rimelig og fleksibel.

Det er jeg glad for. For som spørgerne jo ved, har vi i fem år kendt

problemet og de ulykkelige skæbner, det har ført med sig. Og

selvom problemet har været velkendt, er det ikke blevet løst i

finanslovene for hverken [2016, 2017, 2018 eller 2019], som

spørgernes partier Venstre og DF stod bag.

Nu har vi så skabt et ganske mærkbart fremskidt i finansloven for

2020, og det er jeg glad for

–

og tak til partierne bag finansloven

–

L 193 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om talepapir fra samrådet den 18/6-20 om L 193, til social- og indenrigsministeren

SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre

–

for at

prioritere dette vigtige punkt.

Som nævnt tidligere vil vi desuden følge op på den ordning, vi

indfører nu, når lovforslaget har virket i noget tid. Her vil vi så

kunne se på, om vi inden for den afsatte økonomiske ramme evt.

kan udvide ordningen til en bredere målgruppe end forudsat

–

dermed kan komme tættere på at indfri de målsætninger, vi

sammen bakkede op om i vedtagelsesteksten i efteråret 2019.

[Afrunding]

Inden jeg runder af, vil jeg gerne igen kvittere for samrådsspørgs-

målene og for både spørgerne og resten af udvalgets store

engagement i at få fundet en løsning på overvågnings-

problematikken.

Som det fremgår af mine svar, er jeg helt bevidst om, at det ikke

er alle ønsker til en løsning, vi imødekommer med lovforslaget.

Men det er vigtigt for mig at holde fast i, at lovforslaget er et stort

og vigtigt skridt i den rigtige retning for denne sårbare gruppe

unge og deres familier.

L 193 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om talepapir fra samrådet den 18/6-20 om L 193, til social- og indenrigsministeren

Et skridt, som jeg er meget glad for, at jeg som minister sammen

med finanslovspartierne har været med til at sikre, at vi nu langt

om længe kan tage sammen.

Tak for ordet.