Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 193 Bilag 7
Offentligt
2209241_0001.png
Til lovforslag nr.
L 193
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 00. juni 2020
3. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn
(Indførelse af ret til overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten for unge, der modtager hjælp efter § 95, stk. 3, i lov
om social service i form af et kontant tilskud)
[af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Æn‐
dringsforslag nr. 1 er stillet af social- og indenrigsministeren
og ændringsforslag nr. 2 er stillet af Nye Borgerliges med‐
lem af udvalget.
2. Indstillinger
<>
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
<Parti/partier>
<>
<Parti/partier>
<>
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
social- og indenrigsministeren,
tiltrådt af <>:
1)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 95, stk. 4, 2. pkt.,
udgår
»aktuelt«.
[Ændring af kravene for at være omfattet af den to-årige dis‐
pensationsadgang]
Af et
mindretal
(NB), tiltrådt af <>:
2)
Det under
nr. 2
foreslåede
§ 95, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal udbetale et kontant
tilskud til ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og
støtte i forbindelse hermed til personer fra 18 år, som har be‐
hov herfor, og som modtager hjælp efter stk. 3, som et kon‐
tant tilskud. Tilskuddet til ansættelse af hjælpere til overvåg‐
ning og støtte i forbindelse hermed skal udbetales til samme
nærtstående, forening eller private virksomhed, som får ud‐
betalt tilskuddet efter stk. 3.«
[Ophævelse af aldersgrænsen m.v.]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 2, at der foreslås ind‐
sat et nyt stk. 4 i servicelovens § 95 om kontant tilskud til
ansættelse af hjælpere. Efter det foreslåede § 95, stk. 4, 1.
pkt., skal kommunalbestyrelsen udbetale et kontant tilskud
til ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og støtte i
forbindelse hermed om natten til unge i alderen fra 18 til og
med 23 år, som har behov herfor, og som modtager hjælp
efter servicelovens § 95, stk. 3, som et kontant tilskud.
Det fremgår af det foreslåede § 95, stk. 4, 2. pkt., at hvis
den unge ved det fyldte 24. år efter en lægelig vurdering li‐
der af en aktuelt livstruende sygdom, skal kommunalbesty‐
DokumentId
Journalnummer
L 193 - 2019-20 - Bilag 7: 3. udkast til betænkning
2209241_0002.png
2
relsen fortsætte udbetalingen af det kontante tilskud til an‐
sættelse af hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse
hermed, indtil den unge afgår ved døden, dog højst i to år.
Ifølge bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, forstås
ved en aktuelt livstruende sygdom en sygdom, hvor den un‐
ge efter en lægelig vurdering forventes at afgå ved døden in‐
den for de næste en til to år. Der er ifølge bemærkningerne
tale om en snæver undtagelse, som vil indebære, at den un‐
ges praktiserende læge eller en hospitalslæge, som har den
unge i behandling, skal vurdere, at den unge må forventes at
afgå ved døden inden for 1-2 år.
Med ændringsforslaget foreslås det, at ordet ”aktuelt”
skal udgå af det foreslåede § 95, stk. 4, 2. pkt., i servicelo‐
ven. Derved vil det ifølge ordlyden af bestemmelsen være
en betingelse for at være omfattet af den to-årige dispensati‐
onsadgang, at den unge ved det fyldte 24. år lider af en livs‐
truende sygdom. Ændringsforslaget vil indebære, at kom‐
munalbestyrelsen ved afgørelsen om dispensationsadgangen
skal indhente en udtalelse fra den unges praktiserende læge
eller den hospitalslæge, der har den unge i behandling, om,
hvorvidt den unge ved det fyldte 24. år lider af en livstruen‐
de sygdom. Der vil derimod ikke skulle foretages en vurde‐
ring af den unges resterende levetid. Det afgørende er der‐
med, om sygdommen, som den unge lider af ved det fyldte
24. år, er livstruende.
Ændringsforslaget har baggrund i høringssvaret fra Læ‐
geforeningen i forbindelse med høringen over lovforslaget.
Af Lægeforeningens høringssvar fremgår det således, at en
læge sjældent vil kunne forudsige et dødstidspunkt længere
ude i fremtiden, ligesom det i mange tilfælde vil være van‐
skeligt at udtale sig om en prognose længere ude i fremti‐
den.
Ændringsforslaget vil således medføre en ændring af kra‐
vene for at være omfattet af den to-årige dispensationsad‐
gang.
Til nr. 2
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 2, at der foreslås ind‐
sat et nyt stk. 4 i servicelovens § 95 om kontant tilskud til
ansættelse af hjælpere. Efter det foreslåede § 95, stk. 4, 1.
pkt., skal kommunalbestyrelsen udbetale et kontant tilskud
til ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og støtte i
forbindelse hermed om natten til unge i alderen fra 18 til og
med 23 år, som har behov herfor, og som modtager hjælp
efter servicelovens § 95, stk. 3, som et kontant tilskud.
Det fremgår af det foreslåede § 95, stk. 4, 2. pkt., at hvis
den unge ved det fyldte 24. år efter en lægelig vurdering li‐
der af en aktuelt livstruende sygdom, skal kommunalbesty‐
relsen fortsætte udbetalingen af det kontante tilskud til an‐
sættelse af hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse
hermed, indtil den unge afgår ved døden, dog højst i to år.
Det fremgår af det foreslåede § 95, stk. 4, 3. pkt., at til‐
skuddet til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte i
forbindelse hermed skal udbetales til samme nærtstående,
forening eller private virksomhed, som får udbetalt tilskud‐
det efter servicelovens § 95, stk. 3.
Endelig fremgår det af det foreslåede § 95, stk. 4, 4. pkt.,
at den unges forældre ikke må ansættes til at udføre over‐
vågningen og støtten i forbindelse hermed.
Med ændringsforslaget foreslås det, at det foreslåede §
95, stk. 4, i serviceloven nyaffattes.
Med det foreslåede nye § 95, stk. 4, 1. pkt., vil kommu‐
nalbestyrelsen skulle udbetale et kontant tilskud til ansættel‐
se af hjælpere til at yde overvågning og støtte i forbindelse
hermed til personer fra 18 år, som har behov herfor, og som
modtager hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3, som et kon‐
tant tilskud.
Endvidere foreslås det med det nye § 95, stk. 4, 2. pkt., at
tilskuddet til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte
i forbindelse hermed skal udbetales til samme nærtstående,
forening eller private virksomhed, som får udbetalt tilskud‐
det efter stk. 3.
Ændringsforslaget vil indebære, at aldersgrænsen på 23
år og den tidsmæssige afgrænsning til nattetimerne i det
med lovforslaget foreslåede § 95, stk. 4, 1. pkt., fjernes, så‐
ledes at overvågning og støtte i forbindelse hermed kan ydes
til alle personer fra 18 år inden for målgruppen for lovforsla‐
get uanset alder og tidspunkt på døgnet.
Ændringsforslaget vil endvidere indebære, at den foreslå‐
ede to-årige dispensationsadgang i det med lovforslaget
foreslåede § 95, stk. 4, 2. pkt., bliver overflødigt, idet udbe‐
talingen af tilskuddet til ansættelse af hjælpere til overvåg‐
ning og støtte i forbindelse hermed som konsekvens af æn‐
dringsforslaget vil fortsætte, indtil personen med overvåg‐
ningsbehov afgår ved døden, eller betingelserne for at yde
overvågning og støtte i forbindelse hermed ikke længere er
opfyldt.
Ændringsforslaget vil derudover indebære, at det med
lovforslaget foreslåede § 95, stk. 4, 4. pkt., om, at den unges
forældre ikke må ansættes som hjælpere til at udføre over‐
vågningen og støtten i forbindelse hermed, bliver overflø‐
digt, da den med ændringsforslaget foreslåede ordning ikke
er undergivet alders- eller tidsmæssige begrænsninger. For‐
målet med det med lovforslaget foreslåede § 95, stk. 4, 4.
pkt., om at sikre den unges forældre hvile om natten vil der‐
med ikke være relevant.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 20. maj 2020 og var til 1.
behandling den 28. maj 2020. Lovforslaget blev efter 1. be‐
handling henvist til behandling i Social- og Indenrigsudval‐
get.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i [2] møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den
15. maj 2020 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bi‐
L 193 - 2019-20 - Bilag 7: 3. udkast til betænkning
2209241_0003.png
3
lag 251. Den 22. maj 2020 sendte social- og indenrigsmini‐
steren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget. Den
25. maj 2020 sendte social- og indenrigsministeren yderlige‐
re et høringssvar og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt [6] bilag på lovfor‐
slaget.
Samråd
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til social- og indenrigs‐
ministeren til mundtlig besvarelse, [som denne har besvaret
i et åbent samråd med udvalget den XX. juni 2020. ]
[Social- og indenrigsministeren har efterfølgende sendt
udvalget det talepapir, der dannede grundlag for ministerens
besvarelse af spørgsmålet. ]
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 8 spørgsmål til
social- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse, [som
ministeren har besvaret. ]
Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S)
Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Rasmus Helveg Petersen (RV) Kathrine Olldag (RV)
Trine Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
fmd.
Pernille Skipper (EL)
Jakob Sølvhøj (EL) Torsten Gejl (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Karen Ellemann (V)
Marlene Ambo-Rasmussen (V) Hans Andersen (V) Stén Knuth (V) Karina Adsbøl (DF)
nfmd.
Liselott Blixt (DF)
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
48
42
16
16
15
13
13
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
4