Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 193 Bilag 6
Offentligt
2208644_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2019 - 9177
Doknr.
261447
Dato
11-06-2020
Ændringsforslag til L 193, forslag til lov om ændring af lov om social ser-
vice og lov om socialtilsyn (Indførelse af ret til overvågning og støtte i for-
bindelse hermed om natten for unge, der modtager hjælp efter § 95, stk. 3,
i lov om social service i form af et kontant tilskud)
Ændringsforslag
Af
social- og indenrigsministeren,
tiltrådt af
[...]:
Til § 1
1)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 95, stk. 4, 2. pkt.,
udgår »aktuelt«.
[Ændring af kravene for at være omfattet af den to-årige dispensationsadgang]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 2, at der foreslås indsat et nyt stk. 4 i servicelovens
§ 95 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere. Efter det foreslåede § 95, stk. 4, 1.
pkt., skal kommunalbestyrelsen udbetale et kontant tilskud til ansættelse af hjælpere
til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten til unge i alderen fra 18
til og med 23 år, som har behov herfor, og som modtager hjælp efter servicelovens §
95, stk. 3, som et kontant tilskud.
Det fremgår af det foreslåede § 95, stk. 4, 2. pkt., at hvis den unge ved det fyldte 24. år
efter en lægelig vurdering lider af en aktuelt livstruende sygdom, skal kommunalbesty-
relsen fortsætte udbetalingen af det kontante tilskud til ansættelse af hjælpere til over-
vågning og støtte i forbindelse hermed, indtil den unge afgår ved døden, dog højst i to
år.
Ifølge bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, forstås ved en aktuelt livstruende
sygdom en sygdom, hvor den unge efter en lægelig vurdering forventes at afgå ved dø-
den inden for de næste en til to år. Der er ifølge bemærkningerne tale om en snæver
undtagelse, som vil indebære, at den unges praktiserende læge eller en hospitalslæge,
L 193 - 2019-20 - Bilag 6: Ændringsforslag, fra social- og indenrigsministeren
2208644_0002.png
som har den unge i behandling, skal vurdere, at den unge må forventes at afgå ved dø-
den inden for 1-2 år.
Med ændringsforslaget foreslås det, at ordet ”aktuelt” skal
udgå af det foreslåede § 95,
stk. 4, 2. pkt., i serviceloven. Derved vil det ifølge ordlyden af bestemmelsen være en
betingelse for at være omfattet af den to-årige dispensationsadgang, at den unge ved
det fyldte 24. år lider af en livstruende sygdom. Ændringsforslaget vil indebære, at
kommunalbestyrelsen ved afgørelsen om dispensationsadgangen skal indhente en ud-
talelse fra den unges praktiserende læge eller den hospitalslæge, der har den unge i be-
handling, om, hvorvidt den unge ved det fyldte 24. år lider af en livstruende sygdom.
Der vil derimod ikke skulle foretages en vurdering af den unges resterende levetid. Det
afgørende er dermed, om sygdommen, som den unge lider af ved det fyldte 24. år, er
livstruende.
Ændringsforslaget har baggrund i høringssvaret fra Lægeforeningen i forbindelse med
høringen over lovforslaget. Af Lægeforeningens høringssvar fremgår det således, at en
læge sjældent vil kunne forudsige et dødstidspunkt længere ude i fremtiden, ligesom
det i mange tilfælde vil være vanskeligt at udtale sig om en prognose længere ude i
fremtiden.
Ændringsforslaget vil således medføre en ændring af kravene for at være omfattet af
den to-årige dispensationsadgang.
2