L 193 - 2019-20 - Bilag 2: Yderligere høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 193 Bilag 2
Offentligt

Sagsnr.

2019 - 9177

Doknr.

253756

Dato

25-05-2020

Høringsnotat

over

Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

(Indførelse af ret til overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten for

unge, der modtager hjælp efter § 95, stk. 3, i lov om social service i form af et

kontant tilskud)

1. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. til den 22. maj 2020 været sendt i hø-

ring hos:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk In-

dustri, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverfor-

ening, Det Centrale Handicapråd, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområ-

det

–

DUKH, 3F

–

Fagligt Fælles Forbund, FH

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation,

FOA

–

Fag og Arbejde, Handicapbranchen Danmark, HK/Kommunal, Institut for

Menneskerettigheder, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Lægeforeningen, Rigsrevisi-

onen, Sjældne Diagnoser og ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund.

Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra følgende af de ovennævnte myn-

digheder og organisationer:

Ankestyrelsen, Danske Handicaporganisationer, Den Uvildige Konsulentordning på

Handicapområdet - DUKH, Handicapbranchen Danmark, Institut for Menneskeret-

tigheder, KL, Lægeforeningen og Rigsrevisionen.

Social- og Indenrigsministeriet har desuden modtaget høringssvar fra:

CP Danmark, Dansk Handicap Forbund, Epilepsiforeningen, Hjernesagen, LEV og

Muskelsvindfonden.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

2. Ændringer på baggrund af høringssvarene

Der foreslås på baggrund af høringssvarene gennemført følgende ændring, som vil

blive fremsat af social- og indenrigsministeren som et ændringsforslag til lovforslaget.

L 193 - 2019-20 - Bilag 2: Yderligere høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren



Den foreslåede betingelse om tilstedeværelse af aktuelt livstruende sygdom for at

være omfattet af dispensationsadgangen på to år foreslås ændret til tilstedevæ-

relse af livstruende sygdom, og i bemærkningerne til ændringsforslaget vil det

blive anført, at det ikke vil være et krav, at den unges praktiserende læge eller en

hospitalslæge, der har den unge i behandling, skal vurdere, at den unge må for-

ventes at afgå ved døden inden for de næste et til to år.

3. Høringssvarene

Ankestyrelsen, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

–

DUKH, Insti-

tut for Menneskerettigheder og Rigsrevisionen har ingen bemærkninger til lovforsla-

get.

CP Danmark kvitterer for lovforslaget, men ser det alene som et første skridt til løs-

ning af overvågningsproblematikken og har desuden nogle bemærkninger, som gen-

nemgås nedenfor.

Dansk Handicap Forbund kvitterer for det politiske arbejde med at finde en løsning på

overvågningsproblematikken, men finder ikke lovforslaget tilstrækkeligt og beder om,

at der indføres en overvågningshjemmel uden tids- og aldersbegrænsninger. Dansk

Handicap Forbund har desuden nogle bemærkninger til lovforslaget, som gennemgås

nedenfor.

Danske Handicaporganisationer er positiv overfor, at der tages hul på at få løst over-

vågningsproblematikken, men ser alene lovforslaget som et første skridt på vejen og

opfordrer til at finde en løsning uden tids- og aldersbegrænsninger. Danske Handicap-

organisationer har desuden nogle bemærkninger, som gennemgås nedenfor.

Epilepsiforeningen ser lovforslaget som et første skridt på vejen til at få løst problema-

tikken om overvågning, men opfordrer til, at overvågningsbehovet løses uden tids- og

aldersbegrænsninger. Epilepsiforeningen har desuden nogle bemærkninger til lov-

forslaget, som gennemgås nedenfor, og tilslutter sig i øvrigt høringssvaret fra Danske

Handicaporganisationer.

Handicapbranchen Danmark støtter overordnet intentionen i lovforslaget, men har

nogle bemærkninger, som gennemgås nedenfor. Der opfordres desuden til, at arbejdet

fortsættes i forhold til at finde en bredere løsning på overvågningsproblematikken.

Hjernesagen ser lovforslaget som det første spæde skridt i retning af en løsning på

overvågningsproblematikken, men opfordrer indtrængende til, at arbejdet med at

finde en bredere løsning fortsættes. Hjernesagen har desuden nogle bemærkninger til

lovforslaget, som gennemgås nedenfor.

KL har nogle bemærkninger, som gennemgås nedenfor.

LEV finder det glædeligt, at der med lovforslaget tages et første skridt til at afhjælpe de

udfordringer, som de berørte familier har, men finder den foreslåede ordning helt util-

strækkelig i forhold til det samlede behov. LEV har desuden nogle bemærkninger til

lovforslaget, som gennemgås nedenfor.

Lægeforeningen er generelt positiv over for lovforslaget, men har nogle bemærkninger,

som gennemgås nedenfor.

L 193 - 2019-20 - Bilag 2: Yderligere høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Muskelsvindfonden er glad for, at der nu er fokus på at finde en løsning på overvåg-

ningsproblematikken, men ønsker en løsning uden tids- og aldersbegrænsninger. Mu-

skelsvindfonden har desuden nogle bemærkninger til lovforslaget, som gennemgås ne-

denfor.

3.1.

Den tidsmæssige afgrænsning af overvågning til nattetimerne

CP Danmark, Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer, Epilepsifor-

eningen, Handicapbranchen Danmark, Hjernesagen, LEV og Muskelsvindfonden be-

mærker, at lovforslagets afgrænsning af overvågning til alene at omfatte nattetimerne

er utilstrækkelig, da nogle mennesker i høj grad kan have behov for overvågning døg-

net rundt. Danske Handicaporganisationer anfører desuden, at det hverken er værdigt

for den unge eller den unges familie, at familien skal varetage overvågningen af den

unge i døgnets vågne timer.

KL foreslår, at det præciseres, at bevilling af kontant tilskud til overvågning og støtte i

forbindelse hermed om natten ikke har indflydelse på den kommunale udmåling af

personlig og praktisk hjælp i øvrigt, men alene tjener til, at den unge kan modtage

overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger

Det med lovforslaget foreslåede § 95, stk. 4, vil indebære en pligt for kommunalbesty-

relsen til at udbetale et kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til at yde overvågning

og støtte i forbindelse hermed om natten. Ved overvågning forstås op til otte timers

sammenhængende observation ved fysisk tilstedeværelse af en person i døgnets natte-

timer, hvor de hjælpere, der yder personlig og praktisk hjælp i hjemmet til den unge i

døgnets øvrige timer

–

oftest den unges forældre

–

kan få hvile. Dermed vil det fore-

slåede § 95, stk. 4, ikke omfatte overvågning og støtte i forbindelse hermed i døgnets

øvrige timer.

I forlængelse heraf bemærkes, at den gruppe af unge, der foreslås at være omfattet af

lovforslaget, ud over behovet for overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten

forudsættes at have så omfattende hjælpebehov, at de modtager kontant tilskud til an-

sættelse af hjælpere efter servicelovens § 95, stk. 3. Det vil sige, at den enkelte unge ud

over overvågnings- og støttebehovet i forbindelse hermed om natten har et hjælpebe-

hov, der overstiger 20 timers personlig og praktisk hjælp og afløsning/aflastning om

ugen. Ofte vil hjælpebehovet efter servicelovens § 95, stk. 3, imidlertid være langt hø-

jere, ligesom der også ofte vil være tildelt anden hjælp til den unge ved siden af hjæl-

pen efter servicelovens § 95, stk. 3.

Dermed vurderes den unges samlede behov i døgnets øvrige timer i udgangspunktet at

kunne dækkes af den hjælp, som den unge modtager efter servicelovens § 95, stk. 3, og

øvrig hjælp efter serviceloven.

Det skal i den forbindelse understreges, at lovforslaget alene vedrører overvågning og

støtte i forbindelse hermed om natten, hvorimod lovforslaget ikke berører den hjælp

og støtte, som den unge i øvrigt har behov for i sin dagligdag. Dette fremgår implicit af

lovforslaget, hvorfor der ikke vurderes grundlag for yderligere præcisering heraf.

På den baggrund giver CP Danmarks, Dansk Handicap Forbunds, Danske Handi-

caporganisationers, Epilepsiforeningens, Handicapbranchen Danmarks, Hjernesa-

gens,

KL’s, LEV’s

og Muskelsvindfondens bemærkninger ikke anledning til at foreslå

ændringer til det fremsatte lovforslag.

L 193 - 2019-20 - Bilag 2: Yderligere høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

3.2.

Aldersgrænsen fra 18 til og med 23 år

CP Danmark, Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer, Epilepsifor-

eningen, Handicapbranchen Danmark, Hjernesagen, LEV og Muskelsvindfonden fin-

der, at lovforslagets øvre aldersgrænse for ret til overvågning og støtte i forbindelse

hermed om natten på til og med 23 år ikke er tilstrækkelig, idet også borgere over

denne alder kan have behov for overvågning i eget hjem, og Muskelsvindfonden ser i

forlængelse heraf intet sagligt argument for at indføre en aldersgrænse.

Danske Handicaporganisationer, Epilepsiforeningen og Hjernesagen påpeger desu-

den, at lovforslagets aldersgrænse dermed bliver definerende for, hvornår en borger

med behov for overvågning er nødt til at flytte hjemmefra for at få den nødvendige

støtte, hvilket er et indgreb i den enkeltes ret til selvbestemmelse.

Handicapbranchen Danmark anfører, at aldersgrænsen kan vise sig problematisk,

f.eks. hvis ophør af den foreslåede overvågning betyder, at borgeren skal flytte i botil-

bud.

KL foreslår, at det præciseres, hvilken myndighed der skal vurdere, hvorvidt der er be-

hov for overvågning fra det 18. til og med det 23. år.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at formålet med lovforslaget

er at skabe hjemmel til, at unge i alderen fra 18 år til og med 23 år, som modtager

hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3, i form af et kontant tilskud til ansættelse af hjæl-

pere, og som har behov for overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten

grundet deres funktionsnedsættelse, kan tildeles en sådan hjælp i hjemmet som et

kontant tilskud. Dermed vil lovforslaget bidrage til at skabe en bedre overgang til vok-

sentilværelsen for disse unge med omfattende funktionsnedsættelser, som har behov

for overvågning om natten. Disse unge ville ellers ved det fyldte 18. år, hvor de ofte

ikke er parate til at flytte hjemmefra, føle sig nødsaget til at tage imod et botilbud for at

kunne blive tilset og modtage den nødvendige støtte om natten.

Dette er baggrunden for den foreslåede aldersgrænse på 23 år. Det bemærkes herved,

at det alene vil være den foreslåede overvågning og støtte i forbindelse hermed, som vil

ophøre ved den foreslåede aldersgrænse, mens den øvrige hjælp og støtte til den unge,

herunder naturligvis også det kontante tilskud efter servicelovens § 95, stk. 3, vil fort-

sætte uændret, hvis den unge og dennes familie vælger, at den unge skal forblive bo-

ende hjemme hos familien.

Det bemærkes endvidere, at i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsens pligt efter det

foreslåede § 95, stk. 4, til at udbetale kontant tilskud til overvågning og støtte i forbin-

delse hermed om natten i hjemmet vil ophøre, når den unge fylder 24 år, bør kommu-

nalbestyrelsen i god tid før dette tidspunkt påbegynde sagsbehandlingen med henblik

på at træffe afgørelse om, hvilken hjælp den unge skal modtage derefter, herunder om

den unge skal flytte i botilbud. Kommunalbestyrelsen må herved være opmærksom på,

at den unge ikke må efterlades med et udækket hjælpebehov ved ophøret af overvåg-

ningen og støtten i forbindelse hermed efter det foreslåede § 95, stk. 4. Kommunalbe-

styrelsen bør også i disse situationer være opmærksom på pligten i servicelovens § 141,

stk. 2, til at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen til den unge.

Det bemærkes endelig, at det fremgår direkte af ordlyden i det foreslåede § 95, stk. 4,

at det er kommunalbestyrelsen, der skal udbetale det kontante tilskud til ansættelse af

L 193 - 2019-20 - Bilag 2: Yderligere høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

hjælpere til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed til de unge, der er omfat-

tet af den i lovforslaget angivne målgruppe. Det vil som konsekvens heraf være kom-

munalbestyrelsen, der skal foretage vurderingen af, hvorvidt den unge har behov for

overvågning. Dette svarer i øvrigt til den systematik, som generelt gælder ved tildeling

af hjælp og støtte efter serviceloven, hvorefter afgørelseskompetencen ligger hos kom-

munalbestyrelsen. Der vurderes derfor ikke grundlag for særskilt præcisering heraf i

forhold til dette lovforslag.

CP Danmarks, Dansk Handicap Forbunds, Danske Handicaporganisationers, Epi-

lepsiforeningens, Handicapbranchen Danmarks, Hjernesagens,

KL’s, LEV’s

og Mu-

skelsvindfondens bemærkninger giver dermed ikke anledning til at foreslå ændrin-

ger til det fremsatte lovforslag.

Det skal i forlængelse heraf oplyses, at det anførte om, at kommunalbestyrelsen i god

tid før den unges fyldte 24. år bør påbegynde sagsbehandlingen med henblik på at

træffe afgørelse om, hvilken hjælp den unge skal modtage fremadrettet, det anførte

om kommunalbestyrelsens opmærksomhed på ikke at efterlade den unge med et

udækket hjælpebehov, og det anførte om kommunalbestyrelsens opmærksomhed på

pligten i servicelovens § 141, stk. 2, til at tilbyde at udarbejde en handleplan for ind-

satsen til den unge vil blive medtaget i den orienteringsskrivelse og den reviderede

vejledning på området, som vil blive udsendt, hvis lovforslaget vedtages.

3.3.

Dispensationsadgangen på to år

Danske Handicaporganisationer og Handicapbranchen Danmark er positive over for

den foreslåede dispensationsadgang, men er uforstående overfor, at den alene løber i

to år.

LEV finder dispensationsadgangen unødvendig og problematisk.

Lægeforeningen er som udgangspunkt positiv over for dispensationsadgangen, men

finder det meget problematisk, at vurderingen af, hvorvidt dispensationsadgangen

skal anvendes, afhænger af en lægelig vurdering af, hvorvidt den unge forventes at afgå

ved døden inden for de næste 1-2 år. Lægeforeningen foreslår dette ændret, idet en

læge sjældent vil kunne forudsige et dødstidspunkt længere ude i fremtiden, ligesom

det i mange tilfælde vil være vanskeligt at udtale sig om en prognose længere ude i

fremtiden.

Muskelsvindfonden finder, at dispensationsadgangen bør gælde alle uanset alder, der

har en lægeerklæring på at være terminale inden for en tidshorisont på to år.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at det er væsentligt for aftale-

partierne bag finanslovsaftalen for 2020, at de unge, der ved det fyldte 24. år lider af

en aktuelt livstruende sygdom, kan forblive i eget hjem med overvågning og støtte i

forbindelse hermed, således at de ikke behøver at tage imod et botilbud den resterende

del af deres liv for at modtage den nødvendige støtte. Den foreslåede dispensationsad-

gang er henset hertil afgrænset til to år.

Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede dispensationsadgang ifølge de sær-

lige bemærkninger til det foreslåede § 95, stk. 4, er tænkt som en snæver undtagelse,

der alene omfatter de unge, der lider af en livstruende sygdom. Udgangspunktet vil

dermed være, at den foreslåede overvågning og støtte i forbindelse hermed ophører,

L 193 - 2019-20 - Bilag 2: Yderligere høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

når den unge fylder 24 år, og kommunalbestyrelsen bør derfor i god tid inden dette

tidspunkt påbegynde sagsbehandlingen med henblik på at træffe afgørelse om den

hjælp og støtte, som den unge skal tilbydes herefter, herunder om den unge skal flytte i

botilbud. Dette skal også ses i lyset af det overordnede formål med lovforslaget, som er

at skabe en bedre overgang til voksentilværelsen for de unge i målgruppen for lov-

forslaget. Lovforslaget giver ikke mulighed for at forlænge dispensationsadgang ud

over to år.

Det vil være kommunalbestyrelsen, der skal træffe afgørelse om, hvorvidt den enkelte

unge er omfattet af den foreslåede dispensationsadgang eller ej. I denne afgørelse skal

der, jf. ordlyden i det foreslåede § 95, stk. 4, lægges vægt på, om den unge efter en læ-

gelig vurdering lider af en aktuelt livstruende sygdom. Det skal herved understreges, at

den lægelige vurdering er overordentligt væsentlig for udfaldet af kommunalbestyrel-

sens afgørelse, men at afgørelseskompetencen i lighed med, hvad der helt generelt

gælder efter serviceloven, ligger hos kommunalbestyrelsen og ikke hos den læge, der

har foretaget den lægelige vurdering.

Det fremgår af det foreslåede § 95, stk. 4, at det er en betingelse for at være omfattet af

den foreslåede dispensationsadgang, at den unge efter en lægelig vurdering lider af en

aktuelt livstruende sygdom ved det fyldte 24. år. Begrebet ”aktuelt livstruende syg-

dom” er uddybet i de

særlige bemærkninger til det foreslåede § 95, stk. 4, som en syg-

dom, hvor den unge forventes at afgå ved døden inden for de næste et til to år.

I lyset af Lægeforeningens bemærkninger om, at en læge sjældent vil kunne forudsige

et dødstidspunkt længere ude i fremtiden, ligesom det i mange tilfælde vil være van-

skeligt at udtale sig om en prognose længere ude i fremtiden, vurderes der behov for at

foreslå en ændring til det fremsatte lovforslag, således at den unge vil være omfattet af

den foreslåede dispensationsadgang, hvis den unge efter en lægelig vurdering lider af

en livstruende sygdom ved det fyldte 24. år.

Dette forslag til ændring vil indebære, at kommunalbestyrelsen ved afgørelsen om

dispensationsadgangen skal indhente en udtalelse fra den unges praktiserende læge

eller den hospitalslæge, der har den unge i behandling, om hvorvidt den unge ved det

fyldte 24. år lider af en livstruende sygdom. Der vil derimod ikke skulle foretages en

vurdering af den unges resterende levetid. Det afgørende er dermed, om sygdommen,

som den unge lider af ved det fyldte 24. år, er livstruende. Der vil blive fremsat æn-

dringsforslag til det fremsatte lovforslag i overensstemmelse hermed.

Den foreslåede ændring berører ikke den periode, i hvilken kommunalbestyrelsen skal

fortsætte med at udbetale kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til at yde overvåg-

ning og støtte i forbindelse hermed. Denne periode foreslås således fortsat at være

højst to år.

Danske Handicaporganisationers, Handicapbranchen Danmarks,

LEV’s og Muskel-

svindfondens bemærkninger giver ikke anledning til at foreslå ændringer til det

fremsatte lovforslag.

Lægeforeningens bemærkninger giver anledning til at foreslå en ændring til det

fremsatte lovforslag, hvorved betingelsen om aktuelt livstruende sygdom for at være

omfattet af dispensationsadgangen på to år ændres til livstruende sygdom, og det

anføres i bemærkningerne til ændringsforslaget, at det ikke vil være et krav, at den

unges praktiserende læge eller en hospitalslæge, der har den unge i behandling, skal

vurdere, at den unge må forventes at afgå ved døden inden for de næste et til to år.

L 193 - 2019-20 - Bilag 2: Yderligere høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

3.4.

Personkredsen, som kan ansættes til at udføre overvågnings- og støtte-

opgaven

Epilepsiforeningen anbefaler, at forældre bør kunne ansættes til at udføre overvåg-

nings- og støtteopgaven, idet forældrene vil have langt bedre kompetencer end andre

til at overvåge og støtte.

KL anbefaler, at det tydeliggøres, hvordan kommunen skal føre tilsyn med, at den un-

ges forældre ikke ansættes til at udføre overvågningen og støtten i forbindelse hermed.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger

Det fremgår af de særlige bemærkninger til det foreslåede § 95, stk. 4, at forslaget om,

at den unges forældre ikke skal kunne ansættes til at udføre overvågnings- og støtteop-

gaven, skal sikre, at den unges forældre kan få den fornødne hvile om natten.

I forlængelse heraf bemærkes, at for de unge, der foreslås omfattet af lovforslagets

målgruppe, vil det meget ofte være forældrene, der varetager hele eller en meget stor

del af den hjælp, som den unge modtager efter servicelovens § 95, stk. 3. Hvis ikke for-

ældrene sikres hvile om natten, vil det derfor kunne føre til nedslidning. På den bag-

grund vurderes der ikke grundlag for at ændre lovforslaget på dette punkt.

I forhold til kommunalbestyrelsens tilsyn med, at den unges forældre ikke ansættes

til at udføre den i lovforslaget foreslåede overvågning og støtte i forbindelse hermed

bemærkes, at kommunalbestyrelsen kan benytte de samme redskaber til sit tilsyn,

som den kan i forhold til den hjælp, som den unge modtager efter servicelovens § 95,

stk. 3. F.eks. kan kommunalbestyrelsen, hvis det vurderes nødvendigt i forhold til til-

synet, bede den, der er arbejdsgiver i den unges ordning efter servicelovens § 95, stk.

3, og som derfor også ifølge lovforslaget vil få udbetalt tilskuddet til ansættelse af

hjælpere til at udføre overvågning og støtte i forbindelse hermed, om at indsende

lønsedler for de hjælpere, der har udført den foreslåede overvågning og støtte i for-

bindelse hermed.

Dette vil blive beskrevet i den orienteringsskrivelse og reviderede vejledning på om-

rådet, som vil blive udsendt, hvis lovforslaget vedtages.

På denne baggrund giver Epilepsiforeningens og

KL’s bemærkninger ikke anledning

til at foreslå ændringer til det fremsatte lovforslag.

3.5.

Kvaliteten i botilbuddenes hjælp og støtte til lovforslagets målgruppe

Danske Handicaporganisationer, Epilepsiforeningen og Hjernesagen påpeger, at det

langt fra er alle botilbud, der kan tilbyde den nødvendige hjælp og støtte i en sund-

hedsfaglig kvalitet, der er brugbar for målgruppen. Danske Handicaporganisationer

anfører desuden, at det kan være utrygt for familierne at lade den unge flytte i botil-

bud. Epilepsiforeningen foreslår, at der stilles krav om, at der skal foreligge en konkret

sundhedsfaglig vurdering af, om det botilbud, kommunen stiller til rådighed, kan

modsvare de helbredsafledte behov, som den enkelte borger har.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger

Det skal understreges, at kommunalbestyrelsen, hvis der træffes afgørelse om, at den

unge skal flytte i botilbud, når den med lovforslaget foreslåede overvågning og støtte i

forbindelse hermed i eget hjem ophører, har pligt til at sikre, at det botilbud, som stil-

les til rådighed for den unge, modsvarer den unges samlede behov for hjælp og støtte.

L 193 - 2019-20 - Bilag 2: Yderligere høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Dette gælder også det behov for hjælp og støtte, som den unge måtte have som følge af

behovet for overvågning og støtte i forbindelse hermed. Det botilbud, som kommunal-

bestyrelsen stiller til rådighed, må dermed ikke have en sådan kvalitet, at den unge ved

ophold i botilbuddet efterlades med et udækket hjælpebehov.

Den her beskrevne pligt er en helt generelt gældende pligt, som gælder for kommunal-

bestyrelsen, og som der dermed ikke ændres på med dette lovforslag.

Danske Handicaporganisationers, Epilepsiforeningens og Hjernesagens bemærknin-

ger giver derfor ikke anledning til at foreslå ændringer til det fremsatte lovforslag.

Social- og Indenrigsministeriet vil derimod understrege den her beskrevne pligt for

kommunalbestyrelsen i den orienteringsskrivelse og den reviderede vejledning på

området, som vil blive udsendt, hvis lovforslaget vedtages.

3.6.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser

CP Danmark, Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer, Epilepsifor-

eningen, LEV og Muskelsvindfonden finder, at lovændringen vil kunne omfatte alle

borgere med behov for overvågning uanset alder og i hele døgnet inden for den afsatte

økonomiske ramme, og der opfordres derfor til, at der gennemføres en evaluering med

fokus på behov, efterspørgsel og økonomi i implementeringen af lovændringen. LEV

opfordrer desuden til, at evalueringen også omfatter betydningen af den foreslåede

lovændring for de familier, der har benyttet ordningen, og situationen for dem med et

overvågningsbehov, som ikke bliver omfattet.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger

Med aftale om finansloven for 2020 er der afsat 30 mio. kr. i 2020 og 60 mio. kr. årligt

herefter til ordningen.

Social- og Indenrigsministeriet har frem mod fremsættelsen af lovforslaget forhandlet

med KL om lovforslagets økonomiske konsekvenser. Der sigtes mod en evt. efterregu-

lering af lovforslagets økonomiske konsekvenser, herunder skal målgruppe og pris

drøftes med KL igen, efter ordningen har virket et nærmere bestemt tidsrum. Efterre-

guleringen baseres dermed på den faktiske anvendelse af ordningen.

CP Danmark, Dansk Handicap Forbunds, Danske Handicaporganisationers, Epilep-

siforeningens,

LEV’s og Muskelsvindfondens

bemærkninger giver dermed ikke anled-

ning til at foreslå ændringer til det fremsatte lovforslag. Social- og Indenrigsministe-

riet bemærker imidlertid, at der kommer til at være en gennemgang af lovforslagets

målgruppe og økonomi efter en nærmere afsat periode.

3.7.

Implementering

KL foreslår, at der hurtigt udarbejdes en tydelig og uddybende vejledning, som præci-

serer reglerne, så både borgere og kommuner får hjælp til at forstå, tolke og admini-

strere reglerne korrekt.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger

Såfremt lovforslaget vedtages, vil der blive udsendt en orienteringsskrivelse om lovæn-

dringen, som kommunerne og borgerne kan henholde sig til fra den 1. juli 2020, hvor

ændringerne i givet fald vil være gældende fra.

L 193 - 2019-20 - Bilag 2: Yderligere høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Desuden vil der hurtigst muligt blive udsendt en revideret vejledning på området med

en tydelig og uddybet gennemgang og beskrivelse af de vedtagne lovændringer.

KL’s

bemærkninger imødekommes dermed.