Grønlandsudvalget 2019-20
L 192
Offentligt
2210239_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. juni 2020
Nordatlantkontoret
Nikolai Pindstrup
2020-0037-0081
1513688
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om
ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Foran-
staltninger til at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.) (L
192), som Folketingets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den
4. juni 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).
Nick Hækkerup
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 192 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om de bemyndigelser til at indskrænke privates rettigheder i Grønland, som lovforslaget giver ministeren, udelukkende vil blive anvendt, hvis det hviler på sundhedsfaglige vurderinger, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om ændring af kriminallov
for Grønland og retsplejelov for Grønland (Foranstaltninger til at fore-
bygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.) (L 192) fra Folketingets
Grønlandsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om de bemyndigelser til at indskrænke
privates rettigheder i Grønland, som lovforslaget giver ministe-
ren, udelukkende vil blive anvendt, hvis det hviler på sundheds-
faglige vurderinger?”
Svar:
Formålet med den foreslåede bemyndigelse er, at der kan fastsættes regler
om fravigelse af det offentliges forpligtelser og privates rettigheder over for
det offentlige fastsat i bl.a. kriminalloven og retsplejeloven i tilfælde, hvor
fravigelse er nødvendig f.eks. for at forebygge eller inddæmme udbredelse
af en alment farlig sygdom her i riget.
Hvis lovforslaget vedtages, vil den konkrete udmøntning af bemyndigelsen
– og efterfølgende eventuelle indgreb i privates rettigheder mv. – ske ud fra
en samlet vurdering af bl.a. sikkerhedsmæssige, ordensmæssige og sund-
hedsmæssige overvejelser.
Det fremgår i den forbindelse af bemærkningerne til lovforslagets § 1-3, at
det forudsættes, at foretagne indgreb vil forfølge vægtige hensyn til den of-
fentlige sundhed, herunder hensynet til at forebygge eller inddæmme smitte
med alment farlige sygdomme her i riget, og ikke vil gå videre, end hvad
der er nødvendigt for at varetage dette hensyn. Det forudsættes i den forbin-
delse navnlig, at indgrebene alene vil blive fastsat i det omfang og den tids-
mæssige udstrækning m.v., som efter en konkret vurdering er nødvendig for
at beskytte hensynet til den offentlige sundhed.
Det bemærkes, at Naalakkersuisut – i overensstemmelse med selvstyreloven
– vil blive inddraget i forbindelse med udstedelse af administrative forskrif-
ter.
Det bemærkes i den forbindelse, at Grønlands Selvstyre overtog sundheds-
området ved lov nr. 369 af 6. juni 1991 om sundhedsvæsenet i Grønland. De
grønlandske sundhedsmyndigheder kan derfor – i samråd med den grøn-
landske epidemikommission – komme med generelle sundhedsfaglige an-
befalinger, der kan indgå i selvstyrets overvejelser inden eventuelle tiltag
iværksættes.
2