Grønlandsudvalget 2019-20
L 192 Bilag 1
Offentligt
2195495_0001.png
XM2020/18
1/4-2020
Steen Lynge
Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx om ændring af landstingsforordning om civile foranstaltninger
mod smitsomme sygdomme. (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt
sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.)
(Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet)
(1. behandling)
Jeg vil gerne starte med at rette en dybfølt tak til alle i vort kære land. Vi skal stå sammen om at bekæmpe
den ikke-inviterede gæst, som lige nu og her hærger hele verden. Vi skal stå sammen om at bekæmpe
corona-virussen.
Vores hverdag har allerede ændret sig radikalt. Vi må ikke forlade vores hjemsted. Vores børn må ikke gå i
skole. Vi skal holde afstand til hinanden på minimum 2 meter. Vi må højest være forsamlet 10 personer ad
gangen og meget, meget mere.
Vi er samlet her i dag i Inatsisartut til en enkelt dags samling for at vedtage en nødvendig regulering af
gældende Inatsisartutforordning om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, og lad det være
sagt med det samme:
Med de foreslåede ændringer så bevæger vi os på kanten af, hvad der er sundt i et demokrati. Og et enkelt
sted går vi for langt. Det vender jeg tilbage til.
Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at verden er i en form for undtagelsestilstand. Ingen har endnu
haft held til at opfinde en kur eller en vaccine imod Corona. Derfor fortsætter virussen med at sprede sig,
og den slår tusindvis af mennesker ihjel. I øjeblikket er især Italien og Spanien hårdt ramt, og der skal herfra
lyde den dybeste medfølelse med befolkningerne over hele verden.
De forskellige lande prøver sig frem med forskellige strategier. Ingen har endnu fundet det rigtige svar.
Herhjemme har vi valgt at lægge os tæt op af en del lande i Europa, og har derfor stort set lukket
samfundet ned. Fra politisk side har vi allerede godkendt en række økonomiske hjælpepakker til
erhvervslivet, og fra Demokraternes side vil jeg bare konstatere, at alle ANSVARLIGE og
SAMFUNDSBEVIDSTE partier stemte ja til hjælpepakkerne. Det vil jeg også gerne takke for.
Corona-virussen er særdeles smitsom og kan potentielt set smadre hele sundhedssystemet herhjemme.
Det vil have uoverskuelige konsekvenser og mange af os vil på baggrund af en sådan situation miste nogle
af vores kære. Det er der ingen af os, der ønsker. Vi er derfor nødt til at bekæmpe denne virus med
gennemgribende og hårde tiltag. Al vores fokus skal være på at forhindre smittespredning. Og det betyder
desværre, at vi i yderste konsekvens kommer til at balancere på kanten af, hvad der er ret og rimeligt i et
XM 2020/18
J.nr 00.00.00/20XM-LABU-00018
Side 1
L 192 - 2019-20 - Bilag 1: Ordførerindlæg og udvalgsbetænkning fra Inatsisartuts behandling af et forslag til inatsisartutlov fra naalakkersuisut om ændring af Grønlands epidemilov, som har en sammenhæng med lovforslag L192.
2195495_0002.png
retssamfund.
Hvis vi vedtager denne forordning, giver vi Naalakkersuisut (myndighederne) ret til at tvangsbehandle og
tvangsvaccinere borgere. Det er at gå meget langt, og det er vigtigt for Demokraterne, at disse tiltag
udelukkende skal kunne blive brugt i nødstilfælde og/eller som allersidste udvej. Vi mener, at dette skal
fastslås i betænkningen til forslaget. Men tiltaget kan vise sig at være nødvendigt for at stoppe
smittespredningen og dermed for at redde liv. Derfor og kun derfor kan vi acceptere denne del af forslaget.
Jeg nævnte i starten, at forslaget et enkelt sted går for langt. Det drejer sig om § 6, stk. 2, der lyder således:
(Jeg citerer)
"Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at der uden rettens beslutning herom er adgang til lokaler og
andre lokaliteter med henblik på kontrol af overholdelsen af regler fastsat i medfør af stk. 1."
(Citat slut)
Demokraterne ser ingen grund til på denne måde at krænke den private ejendomsret. Hvis Naalakkersuisut
eller politiet ønsker adgang til privat ejendom for at kontrollere sine borgere, så er man nødt til at skaffe en
dommerkendelse. Demokraterne ser ingen grund til at fravige dette princip i forbindelse med denne
forordning.
Vi ønsker derfor, at Naalakkersuisut inden 2. behandlingen fremsætter ændringsforslag, der helt fjerner § 6,
stk. 2.
Slutteligt vil jeg fremføre, at Demokraterne er tilfredse med, at nærværende forslag har en udløbsdato, da
nogle af tiltagene som nævnt er meget gennemgribende.
Husk at holde afstand derude og husk at passe på hinanden og hjælpe hinanden, hvor I kan. Det her er en
global krise, der har udviklet sig katastrofalt visse steder. Lad os stå sammen om at standse
smittespredningen, så vi ikke også får en katastrofe herhjemme.
Forslaget henvises med disse ord til behandling i Lovudvalget inden 2. behandlingen.
XM 2020/18
J.nr 00.00.00/20XM-LABU-00018
Side 2