Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 192:

Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland. (Foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 20.05.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Kasper Roug, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for ordet. Desværre må vi sige, at Grønland jo heller ikke har været sparet for covid-19. Derfor er der også sket en nedlukning af Grønland. Efter nedlukningen af Nuuk, ind- og udrejseforbud for hovedstaden, alkoholforbud og indstilling af landflyvninger er landet på vej til en genåbning med den første fase fra den 15. juni. Både søndag den 24. maj og onsdag den 27. maj blev desværre to nye smittede registreret – denne gang uden for Nuuk. Dermed har Grønland nu 13 smittede, altså tilfælde af coronasmitte, hvoraf de 11 er raskmeldte.

Det er helt centralt for Socialdemokratiet, at rigsmyndighederne i Grønland er rustet til og har de nødvendige redskaber til at forebygge og modvirke udbredelse af covid-19 i Grønland mest muligt, hvis det bliver nødvendigt. Med lov nr. 208 fra den 17. marts 2020 om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme fik regeringen på en række områder adgang til at sikre myndighedernes handlemuligheder mod smitsomme og andre overførbare sygdomme i Danmark.

Med L 192 lægger vi op til at overføre epidemilovens § 20, stk. 3, til Grønland på henholdsvis kriminallovens og retsplejelovens område. Det vil kunne sikre, at myndighederne på Justitsministeriets område i Grønland, f.eks. Kriminalforsorgen, har de nødvendige redskaber til at forebygge og modvirke udbredelsen af covid-19 mest muligt. Samtidig sikres det, at der sker en harmonisering af lovgivningen for Grønland, således at de tiltag, der skal kunne indføres i følge af dette lovforslag, kan følge de tiltag, som er iværksat af Grønlands Selvstyre i medfør af den grønlandske epidemilovgivning.

Landsstyret har afgivet udtalelse til den danske regering om at godkende lovforslaget. Forslaget vil f.eks. på kriminalforsorgens område give mulighed for at fastsætte regler om, at indsatte og tilbageholdtes ret til fællesskab og besøg m.v. kan afskæres helt eller delvis, hvis dette er nødvendigt, f.eks. for at forebygge eller inddæmme udbredelse af covid-19 i Kriminalforsorgens institutioner.

Herudover vil forslagets § 3 give mulighed for, at der f.eks. kan fastsættes regler, hvorved overførelsen af forvaringsdømte fra Danmark til Grønland kan afskæres. Begrænsninger kan indføres gradvis i takt med udviklingen, hvis der er behov for det. Med andre ord vil rigsmyndighederne være rustet til at forebygge og inddæmme smitte med covid-19, hvis det skulle blive nødvendigt. Og der lægges op til, at lovændringerne automatisk ophæves ved udgangen af 2021.

Med de ord kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak. Jeg synes, at der er to ting i det her lovforslag, som rejser et par spørgsmål. Det ene er: Er det ikke grønlænderne, der skal beslutte de der ting, fordi det er dem, det går ud over? Det andet er: Har Grønland ikke inden for de nuværende rammer faktisk kunnet regulere det, de ville, og skabt nogle rammer, som passer til deres samfund?

Værsgo.

Tak for det. Det er jo klart, at der i forhold til selvstyrelovgivningen er en meget, meget klar opgavefordeling imellem Grønland og Danmark, og det her er jo et af de områder, som Danmark stadig væk har ansvaret for, og det kan Grønland selvfølgelig i fremtiden godt hjemtage, hvis de ser sig nødsaget til det, eller hvis de har mulighed for det. Så det er jo klart. Det er jo fremtiden, vi taler om, kan jeg sige til ordføreren, og derfor kan vi jo tage de spørgsmål, der videre måtte være, med i udvalgsbehandlingen til anden behandling.

Tak for det. Hr. Christian Juhl.

Ja, jeg er helt med på, hvordan fordelingen af indflydelsen er på nuværende tidspunkt. Men når nu vi har haft en situation, hvor Grønland har kunnet håndtere det inden for de rammer, de har, er der så grund til at placere yderligere magt hos danske ministre, som så kan gribe ind? Når man begrænser folks ret til at beslutte, bevæge sig osv., så må det vel være de mennesker, det går ud over, eller som bliver begrænset, som har retten til at sige: Ja, sådan vil vi leve. Eller de kan sige: Nej, sådan vil vi ikke leve. Det har de jo kunnet finde ud af under coronaen på eksemplarisk vis efter min mening, for jeg synes, de har været rigtig gode til at inddæmme coronaen.

Værsgo.

Jeg synes, det er lidt ærgerligt, hvis den store og meget brede debat, der er om, hvor meget selvstyre Grønland skal have, og hvordan det skal være mellem Danmark og Grønland, skal blandes ind i sådan en alvorlig lovgivning, som den her, for det her er jo en ganske almindelig tilpasning for at hjælpe vores venner på Grønland. Så jeg synes ikke, at det er her, vi skal have den debat, men vi kan selvfølgelig tage det op et andet sted imellem udvalgsbehandlingerne.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer, så vi går videre til hr. Christoffer Aagaard Melson, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Vi står her i dag som et led i bekæmpelsen af en verdensomspændende virus, som også har bredt sig til Grønland, desværre, om end det indtil videre har været i et begrænset omfang og heldigvis for det. Desværre kan vi jo ikke vide os sikre på, om smitten i Grønland fortsat vil være så lav, som den har været hidtil, og ikke vil vende tilbage – slet ikke, når flytrafikken igen åbner. Derfor må vi gøre, hvad vi kan for at passe på rigsfællesskabet.

Det er vigtigt for os i Venstre, ligesom det er for alle andre partier, som sidder her i salen, at inddæmme smitten med coronavirus. Vi har indtil videre klaret det flot. Antallet af smittede er lavt sammenlignet med andre lande rundtomkring i verden, og vores sundhedssystem er ikke blevet overbelastet. Vi har med andre ord holdt os på den her berømte grønne kurve. Men det har krævet, og det kræver fortsat, at vi tager nogle skrappe og ekstraordinære midler i brug af hensyn til den offentlige sundhed, og det kan kræve, at vi går på kompromis med den frihed, vi plejer at have. Derfor giver det selvfølgelig også mening, at vi har de samme muligheder i Grønland, som vi har i Danmark, i forhold til at bekæmpe covid-19.

Vi sætter i Venstre stor pris på rigsfællesskabets samarbejde, og det er fantastisk, at det også fungerer så godt i krisetider. Det er helt afgørende, og derfor er jeg også glad for at høre, at der har været en involvering af regeringen i Grønland. Vi støtter op om lovforslaget med håb om, at vi snart kan komme tilbage til en normal hverdag. Vi har dog nogle enkelte spørgsmål i forhold til rækkevidden af lovgivningen, som vi gerne vil have afklaret i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer, så det er hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti.

Jeg blev helt overrasket, tak. Det er rart, man har noget ytringsfrihed.

Jeg vil lige sige, at jeg synes, det er en rigtig god måde, Socialdemokratiets ordfører, hr. Kasper Roug, har gennemgået den her sag på. For os er der ingen tvivl om, at det er meget væsentligt, at vi inden for rigsfællesskabet får en fælles måde at arbejde i forhold til de her virusting, så vi kan fra Dansk Folkepartis side varmt støtte forslaget. Tak.

Tak. Der er ikke nogen kommentarer. Det er hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Tak for ordet. Lovforslaget her handler om, at man i Grønland får en række foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitten med covid-19, som vi kender det i Danmark. Man må jo sige, at det går rigtig godt i Grønland, der i mange uger har været smittefri. Desværre dukkede der vist et enkelt tilfælde op for 4-5 dage siden, men overordnet set går det rigtig godt. Det er dejligt, og det er udtryk for, at der også i Grønland udvises samfundssind; det er godt.

Man kan så selvfølgelig overveje, om der er noget proportionalitet i at tænke i lovgivning ved at indføre begrænsninger, nu hvor det går godt – det er jo en debat, vi generelt også har haft i Folketingssalen her, om tiltagene for Danmark – men det vigtige for Radikale Venstre i det her spørgsmål har været, om det også er noget, Grønland selv ønsker. Det har vi kunnet forstå er tilfældet, og det er det, der er afgørende for, at Radikale Venstre stemmer for.

Tak for det, der er ingen kommentarer. Så er vi klar til hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Grønland skal stå stærkest muligt i kampen mod corona. Smitten skal forebygges og inddæmmes, og det her lovforslag viser parløbet mellem Grønland og Danmark, for sundhedsvæsenet hviler på begge skuldre. Inatsisartut ønsker, at dette lovforslag vedtages, og SF støtter det.

Tak for det. Og der er ikke nogen kommentarer, så vi går videre. Så er det hr. Christian Juhl. Værsgo.

Grunden til, at jeg stillede Socialdemokratiet nogle spørgsmål om, hvem der bestemmer, om man indskrænker den frihed, der reelt indskrænkes – også i Danmark, når vi har så alvorlig en sygdom som corona – er jo, at det er afgørende, at det er de mennesker, som får indskrænket deres frihed, som tager beslutning om det. Så kan man sige, at Inatsisartut har sagt, at de synes, det er okay, at vi behandler loven. Men det er sådan set i det her rum, at vi afgiver deres ret. Det er vores ministre i Folketinget, der kommer til at bestemme over grænserne for de her ting, og der vil jeg bede om, at vi er opmærksomme på, at i brevet fra Grønland – de henviser til Det Grønlandske Råd for Menneskerettigheder – står der:

»Rådet opfordrer derfor til, at der kun indføres indskrænkninger i borgernes menneskerettigheder på baggrund af sundhedsfaglig vurdering.«

Jeg vil minde om, at vi i disse dage har en debat i Danmark om, om det, vi har gjort de sidste 2 måneder, kun indføres på baggrund af sundhedsfaglige vurderinger. Der er vel lige så meget politik i det, som der er sundhedsfaglige vurderinger.

»Samtidig opfordrer rådet til, at disse stramninger straks ophæves, når det er sundhedsfagligt forsvarligt.«

Der har vi jo i Danmark sagt, at vi har solnedgangsklausuler.

»Endelig opfordrer rådet til, at såvel loven som bekendtgørelser udstedt i medfør af loven udformes på en måde, så det fremstår klart, hvad der gives hjemmel til. Hverken befolkningen eller myndighederne, herunder politiet, må være i tvivl om, hvordan loven skal tolkes.«

Det er også et spørgsmål, som vi har haft debat om her, fordi nogle af tingene er gået meget stærkt, når vi har skullet beslutte de her ting, fordi vi i vores iver efter at dæmme maksimalt op faktisk har lavet ting, som har været misforståelige, hvis man kan bruge det ord, altså i hvert fald svære at forstå, og derfor måtte tolkes og laves lidt om undervejs. Men det er sådan set fornuftigt, at der er den dynamik.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det nøje overvejes, om der er behov for en bemyndigelsesbestemmelse i kriminalloven på Grønland og retsplejeloven på Grønland, som giver mulighed for midlertidigt at fastsætte reglerne om en hel eller delvis afskæring af indsatte skråstreg tilbageholdtes adgang til besøg m.v.

Jeg synes, det er berettigede indvendinger, der er kommet. Det viser, at der bliver reflekteret over tingene hos vores venner i Grønland, og jeg synes også, det er vigtigt, at vi gør os nogle refleksioner, når vi laver en lovudvidelse, som kommer til at gælde andre end os selv. Og derfor vil jeg sige: Gad vide, hvad grønlændere i det hele taget siger. Gad vide, hvad de ville sige, når vi er færdige med evaluere.

Jeg vil gætte på, at der både i rigsfællesskabet, men også i nordisk regi, vil komme en evaluering af de her forløb. Der er jo og har været forskellige holdninger til, hvordan man bekæmper corona. Jeg vil minde om, at Grønland, Færøerne og Danmark ikke har brugt de samme strategier og har fået, måske, forskellige resultater. Det ved vi ikke noget om endnu. I Norden har der også været forskellige strategier, i resten af Europa har der været forskellige strategier, og det er det, som alle nu, tror jeg, tørster efter: At prøve at se, om vi kan uddrage en lære af den forfærdelige kampagne, hvor vi ikke på forhånd vidste, hvor vi skulle ende henne, og også hvad for nogle midler vi skulle bruge.

I sådan en periode har vi begrænset demokratiet selv i vores eget land for at få det til at fungere, for at kunne lave de indskrænkninger i folks bevægelsesfrihed osv. og for at dæmme ind – i den bedste mening. Men jeg vil minde om, at ude i verden findes der regeringer og ministre, som har benyttet den her lejlighed til at sige: Det er da behageligt, kunne jeg få lidt magt over til mig selv og så beholde den der, så ville det være rart. Og derfor skal vi hele tiden rejse den demokratiske vinkel, når vi vurderer de her ting: Hvordan sørger vi for at komme tilbage til normaltilstanden, også i vores eget land? Og solnedgangsklausulen, som blev diskuteret meget, inden den blev indført, var ikke med i regeringens første forslag, men kom det efter en fælles diskussion.

Derfor er det vigtigt, at vi gør os de tanker, og der vil jeg sige: Egentlig vil jeg helst have, at vi tog den her debat sammen med grønlænderne, når vi er færdige med at evaluere den alvorlige periode, vi har været i. For der kommer noget læring. Ellers er det en ganske urimelig måde at handle på, hvis ikke vi sørger for at få noget læring ud af det her. Det har regeringen dog også sagt; at vi jo ikke aner, hvordan det her ender. Vi har aldrig prøvet det her før, vi er nødt til at handle, så godt vi kan i situationen. Så derfor ville jeg egentlig helst have, at vi tog en ordentlig, grundig snak med Grønland om de her ting og inddrog dem mere end at bede om et brev. Men hvis grønlænderne siger: Okay, det vil vi gerne have, så stemmer Enhedslisten selvfølgelig for. Vi har bare lyst til at problematisere det lidt, i en situation, hvor vi selv er usikre på, om vi har gjort det helt rigtige.

Tak. Der er et par bemærkninger. Hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti.

Jeg tror altså, at hr. Christian Juhl er den eneste på hele kloden, der kan finde en uoverensstemmelse mellem den danske regering og naalakkersuisut, det tror jeg, også hvad angår alle de ting, der har været fremme omkring det. Den 13. maj, det er ikke mange dage siden, afgav naalakkersuisut en udtalelse til den danske regering om at godkende udkast til forslag for lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland, foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v. i den foreliggende form, altså det, som vi i dag behandler ved L 192.

Værsgo.

Jeg har hørt hr. Søren Espersens mening, men det ændrer jo ikke på, at jeg har læst naalakkersuisuts brev til os, og det ændrer heller ikke på, at jeg også har studeret, hvilke muligheder Grønland rent faktisk har nu. Jeg synes, det er nogle gode punkter, når de på side 2 i deres brev fortæller, hvad man i Grønland har mulighed for at gribe ind over for, og det ser ud til, at det faktisk er blevet brugt fornuftigt og godt i Grønland. Hvis Grønland ønsker yderligere tiltag som dem her, er det helt okay for mig. Jeg har bare lyst til at problematisere det, som kommer i en debat i Grønland, i Færøerne, i Danmark, i Sverige, i Norge, i Finland og i hele Europa: Gjorde vi det rigtigt, hvordan gør vi det næste gang, og hvordan gør vi det bedre næste gang? Det er jo en del af den debat, der sandsynligvis også er i det grønlandske samfund.

Hr. Søren Espersen.

Selvfølgelig kommer der en evaluering, for hvem skulle dog have glæde af ikke at lave en evaluering, også hvad angår Grønland? Det kan jeg slet ikke se ideen i. Det, hr. Christian Juhl siger, er egentlig, at det er rigtigt nok, at de her udtalelser foreligger, og det er rigtigt nok, at naalakkersuisut har bedt regeringen og Folketinget om at sige ja til det her, men hr. Christian Juhl tror bare ikke på, at de mener det, de skriver, og så er det jo svært.

Værsgo.

Jo, hvorfor skulle jeg ikke gøre det? Jeg tror da bestemt på, at de grønlandske parlamentarikere har tænkt sig om og skrevet det, de mener til os, og det er også derfor, at vi kommer til at stemme for det, når de mener det, men det ændrer jo ikke på, at vi ligesom i alle andre spørgsmål, også fra hr. Søren Espersen, nogle gange problematiserer forholdene i Danmark, forholdene i Grønland og prøver at se, hvordan det ser ud, om det er rigtigt, at holdningen er sådan her, om det er rigtigt, at vi måske kommer frem til en anden konklusion efter evalueringen. Det er jo det, politisk debat handler om.

Så er det hr. Kasper Roug, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg vil sige det meget kort. Ordføreren er vel forhåbentlig enig i, at den her lovændring sker på baggrund af en meget klar rollefordeling, som er vedtaget både her i Danmark og på Grønland. Så det her er jo for at indfase L 208. Det, som ordføreren taler om, er jo en meget bred debat, som både bunder meget dybt i Grønland, men også her i Danmark, og som vi vel også skal tage på et andet tidspunkt og vel ikke her i forbindelse med L 192.

Værsgo.

Det har Socialdemokraternes ordfører ikke ret i. Vi har den tradition, og vores nye regering fra sidste år har endda understreget det i forståelsespapiret, at vi skal have en bedre og større dialog om alle spørgsmål – selv udenrigspolitikken er til debat – sammen med grønlænderne. Og derfor er det også vigtigt, at vi har så god en dialog som muligt og ikke bare sender et formelt brev, og derfor tillader jeg mig også at rejse nogle af de spørgsmål, der bliver stillet, og hvor der bliver sagt, at der kan være noget der og der, især fra Institut for Menneskerettigheder i Grønland.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Den næste er fru Hanne Bjørn-Klausen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Grønland har været rigtig heldige, men også dygtige i forbindelse med coronasmitten. Der blev fra begyndelsen handlet hurtigt og kraftigt, og det viste sig hurtigt at bære frugt. Da corona hærgede i resten af verden, havde Grønland kun 11 smittede, som alle er kommet sig. Der gik så 11 uger, hvor der ingen smittede var, indtil man i mandags registrerede endnu et tilfælde. Her reagerede man igen hurtigt, og smittekæden blev opsporet. Det synes jeg er rigtig glædelige nyheder i en tid, hvor mange andre lande i den grad har haft store problemer.

Men selv om Grønland har været heldige i forhold til antallet af smittede, vil en pandemi alligevel kunne ramme landet hårdt på økonomien. Det kan man ikke undgå. Så derfor håber jeg, at selvstyrets bestræbelser på at holde pandemien nede og åbne økonomien op igen på en sundhedsforsvarlig måde vil lykkes dem. Det grønlandske selvstyre har taget de helt nødvendige forholdsregler og selv taget initiativ til at ændre på lovgivningen, så de nemt og hurtigt kan reagere, hvis der bliver behov for det.

Det er naturligvis helt afgørende, at rigsmyndighederne i Grønland er rustet til og har de nødvendige redskaber til at forebygge og modvirke udbredelse af covid-19 i Grønland mest muligt. Så derfor kan vi naturligvis kun støtte Grønland ved at godkende lovforslaget.

Tak for det. Den næste er hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige.

Undskyld, der er lidt uro i salen. Jeg kan bare ikke lige lokalisere, om det er nede bagved eller hvordan. Tak.

Værsgo.

Tak for ordet. Coronavirussen har skabt en helt ny situation også i Grønland. I Nye Borgerlige har vi fuldt ud forståelse for lovforslagets udgangspunkt, som er beskyttelse af borgernes sundhed.

L 192 giver kompetence til at iværksætte en række tiltag mod indførsel og spredning af farlige smitsomme sygdomme, herunder covid-19. De vigtigste elementer er, at lovforslaget giver bemyndigelse til fastsættelse af bestemmelser, som hjemler vidtgående indgreb, herunder også i form af begrænsninger af grundlæggende rettigheder, hvilket skal ses i lyset af den trussel, som coronakrisen udgør i forhold til landets borgere og sundhedsvæsen.

Trusselsbilledet ændrer sig med stor hast. Det er derfor af afgørende betydning, at man i Grønland på forhånd er sikret det retsgrundlag, som lovgiverne kan få brug for. Der kan jo komme en anden bølge. Jeg har noteret, at lovforslaget med få afvigelser svarer til den ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme og andre overførbare sygdomme, som Folketinget vedtog omkring midten af marts i år. Jeg har også noteret mig, at lovforslaget har været i høring hos en række i lovforslagets bemærkninger nærmere angivne høringsparter. Der ses enkelte indvendinger mod lovforslaget, men der har været en fornuftig dialog i lovudvalgene. Grønlands Råd for Menneskerettigheder havde nogle bemærkninger vedrørende adgang til lokaler i kontroløjemed. Det er nu præciseret i L 192, at adgangen ikke omfatter adgang til private hjem. Nye Borgerlige kan derfor støtte vedtagelsen af L 192.

Tak for det, og vi går videre til hr. Alex Vanopslagh.

Tak for det. Vi kan bakke op om at imødekomme det grønlandske ønske om, at de kan få udvidede beføjelser til at håndtere coronasmitten. Så kan man jo altid bevæge sig ud i større diskussioner af, hvordan smitten bedst bekæmpes, om man burde følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger eller man skal følge en mere stram kurs og frem og tilbage. Men det må trods alt først og fremmest være det grønlandske selvstyre, der har mulighed for at gøre det på den måde, som de politisk efter de lokale forhold finder bedst. Derfor er der blot kort en opbakning herfra, og så glæder jeg mig da i øvrigt til de diskussioner, der venter i de næste mange måneder om, hvad der er gjort godt og skidt i Danmark.

Tak for det. Så er det fru Aaja Chemnitz Larsen. Værsgo.

Mange tak for ordet. Inuit Ataqatigiit takker regeringen for fremsættelsen af forslaget. Overordnet er vi også positivt indstillet over for de nye beføjelser, som der er i lovforslaget, også som følge af coronasituationen, men vi har dog nogle bemærkninger.

Lovforslaget burde have været behandlet af Inatsisartut, det grønlandske parlament, inden vi behandler lovforslag, der vedrører Grønland, her i Folketinget, og selv i de her specielle tider synes vi også, det er vigtigt at respektere det.

IA støtter op om, at kriminalforsorgen i Grønland får udvidede muligheder for at beskytte de indsatte og de ansatte, hvis f.eks. en pårørende vil besøge en indsat. Det er vigtigt at forebygge og udvise rettidig omhu, også selv om vi i dag heldigvis har meget få tilfælde af corona i Grønland, og der er ingen tvivl om, at de nødvendige tilfælde, hvor det kan blive umuligt at opfylde forpligtigelser og rettigheder, skal omfattes af denne lov. Men når det kommer til de lidt bredere formuleringer i lovforslaget, herunder når vi skal begynde at fortolke, hvornår fravigelser er påkrævet, eller hvornår det er forholdsmæssigt vanskeligt, så bliver det mere subjektivt, og med den beføjelse lægger vi også en rigtig stor magt i hænderne på ministeren, og her kan vi godt være bekymret for, at det bliver en glidebane. F.eks. ved vi, at der allerede er problemer med personalemangel i anstalterne, og der kan vi godt være bekymret for, at man meget hurtigt lukker ned for besøg netop på grund af dette, og dette siger vi egentlig blot, fordi vi mener, at det er vigtigt, at vi tænker os rigtig godt om.

I forbindelse med behandlingen af den grønlandske epidemilov bakkede Inuit Ataqatigiit op om de generelle betænkninger, som der var ved en indskrænkning af de grundlæggende rettigheder, som Grønlands Råd for Menneskerettigheder kom med i deres høringssvar, og ligeledes har IA i Inatsisartut ønsket, at den grønlandske epidemilov ophæves, når epidemien er overstået, og derfor vil vi gerne i relation til det her lovforslag høre ministeren: Vil denne lov blive ophævet, når epidemien er overstået i Grønland, hvis den er overstået inden den 31. december 2021? Omfattes alle under den udøvende magt af lovændringen, og hvad vil det i så fald betyde for politiet og politiets arbejde? Endelig undrer vi os over, hvorfor dette lovforslag ikke blev behandlet i umiddelbar forlængelse af den grønlandske epidemilov, som blev behandlet den 1. april i år.

Med disse ord takker vi for lovforslaget og bakker generelt op om opstramningerne, men håber på at få afklaret de spørgsmål, som vi har stillet. Tak.

Tak for det. Og der er ikke nogen korte bemærkninger, så derfor er det justitsministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak for de positive bemærkninger. Sådan som jeg forstår det, har alle partier i Folketinget tænkt sig at stemme for det her lovforslag, som ligger her, og som jo grundlæggende handler om at give mulighed for – hvis coronasygdommen skulle få fat i f.eks. Grønland, når luftfarten kommer i gang igen – faktisk at træffe de foranstaltninger, som vil være ønskelige. Der er blevet rejst et par spørgsmål, bl.a. i forhold til solnedgangsklausul og ophør – det synes jeg vi skal kigge på. Jeg vil bare gøre opmærksom på – og det her handler ikke om det, men det er i forhold til nogle af de andre spørgsmål, der er blevet rejst – at det er sådan i dag, at det allerede følger af selvstyreloven, at udkast til administrative forskrifter, der omfatter Grønland, inden udstedelsen ville blive sendt til Grønlands Selvstyre til udtalelse, og det betyder, at når den her lov, der jo er en bemyndigelseslov, skal implementeres eller anvendes, og jeg som minister skal udstede relevante bekendtgørelser, så vil selvstyret blive inddraget, inden der måtte blive udstedt regler. Og bør det ikke også være sådan? For hvad skulle interessen være fra min side i at fastsætte regler, som man hos grønlænderne finder irrelevante? Ingen som helst – og derfor vil det her selvfølgelig foregå i en god og tæt dialog. Tak.

Hr. Christian Juhl, Enhedslisten, værsgo.

Jeg vil gerne høre ministeren om to ting. Den ene: Vil det være muligt, at vi tilrettelægger resten af lovarbejdet sådan, at grønlænderne har mulighed for reelt at behandle det og debattere det? Det er den ene ting – og det har vi jo egentlig lovet hinanden for mange, mange år siden, nemlig at sådan laver vi lov i Danmark. Det er den ene ting, og jeg er godt klar over, at grønlænderne selvfølgelig mener det, når de siger, at de gerne vil have den her lov.

Den anden ting er, at rigsfællesskabet består af en tredjepart. Hvordan stiller Færøerne sig til den mainstreaming af rigsfællesskabets lov på det her område?

Værsgo.

Jamen grønlænderne er skam inddraget. Det grønlandske landsstyre har, som det er blevet nævnt, tiltrådt lovforslaget den 13. maj 2020, ligesom de grønlandske folketingsmedlemmer jo har mulighed for at deltage i debatten, og de deltager i debatten her i dag, så der synes jeg, at vi betræder rimelig sikker grund.

Hr. Christian Juhl.

Jeg havde et andet spørgsmål i forhold til den tredje part i rigsfællesskabet (Justitsministeren (Nick Hækkerup): Nå, ja, det er rigtigt). Hvordan stiller Færøerne sig i forhold til det her? De har jo valgt nogle andre metoder, end vi har, og tilsyneladende med ret stor succes, må man sige, for de er da i hvert fald på nogle områder kommet bedre igennem coronakrisen, end vi og grønlænderne er.

Tak. Og værsgo.

Men det her forslag angår alene Grønland. Der er ingen regulering i det overhovedet, som angår Færøerne.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.