Grunden til, at jeg stillede Socialdemokratiet nogle spørgsmål om, hvem der bestemmer, om man indskrænker den frihed, der reelt indskrænkes – også i Danmark, når vi har så alvorlig en sygdom som corona – er jo, at det er afgørende, at det er de mennesker, som får indskrænket deres frihed, som tager beslutning om det. Så kan man sige, at Inatsisartut har sagt, at de synes, det er okay, at vi behandler loven. Men det er sådan set i det her rum, at vi afgiver deres ret. Det er vores ministre i Folketinget, der kommer til at bestemme over grænserne for de her ting, og der vil jeg bede om, at vi er opmærksomme på, at i brevet fra Grønland – de henviser til Det Grønlandske Råd for Menneskerettigheder – står der:
»Rådet opfordrer derfor til, at der kun indføres indskrænkninger i borgernes menneskerettigheder på baggrund af sundhedsfaglig vurdering.«
Jeg vil minde om, at vi i disse dage har en debat i Danmark om, om det, vi har gjort de sidste 2 måneder, kun indføres på baggrund af sundhedsfaglige vurderinger. Der er vel lige så meget politik i det, som der er sundhedsfaglige vurderinger.
»Samtidig opfordrer rådet til, at disse stramninger straks ophæves, når det er sundhedsfagligt forsvarligt.«
Der har vi jo i Danmark sagt, at vi har solnedgangsklausuler.
»Endelig opfordrer rådet til, at såvel loven som bekendtgørelser udstedt i medfør af loven udformes på en måde, så det fremstår klart, hvad der gives hjemmel til. Hverken befolkningen eller myndighederne, herunder politiet, må være i tvivl om, hvordan loven skal tolkes.«
Det er også et spørgsmål, som vi har haft debat om her, fordi nogle af tingene er gået meget stærkt, når vi har skullet beslutte de her ting, fordi vi i vores iver efter at dæmme maksimalt op faktisk har lavet ting, som har været misforståelige, hvis man kan bruge det ord, altså i hvert fald svære at forstå, og derfor måtte tolkes og laves lidt om undervejs. Men det er sådan set fornuftigt, at der er den dynamik.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det nøje overvejes, om der er behov for en bemyndigelsesbestemmelse i kriminalloven på Grønland og retsplejeloven på Grønland, som giver mulighed for midlertidigt at fastsætte reglerne om en hel eller delvis afskæring af indsatte skråstreg tilbageholdtes adgang til besøg m.v.
Jeg synes, det er berettigede indvendinger, der er kommet. Det viser, at der bliver reflekteret over tingene hos vores venner i Grønland, og jeg synes også, det er vigtigt, at vi gør os nogle refleksioner, når vi laver en lovudvidelse, som kommer til at gælde andre end os selv. Og derfor vil jeg sige: Gad vide, hvad grønlændere i det hele taget siger. Gad vide, hvad de ville sige, når vi er færdige med evaluere.
Jeg vil gætte på, at der både i rigsfællesskabet, men også i nordisk regi, vil komme en evaluering af de her forløb. Der er jo og har været forskellige holdninger til, hvordan man bekæmper corona. Jeg vil minde om, at Grønland, Færøerne og Danmark ikke har brugt de samme strategier og har fået, måske, forskellige resultater. Det ved vi ikke noget om endnu. I Norden har der også været forskellige strategier, i resten af Europa har der været forskellige strategier, og det er det, som alle nu, tror jeg, tørster efter: At prøve at se, om vi kan uddrage en lære af den forfærdelige kampagne, hvor vi ikke på forhånd vidste, hvor vi skulle ende henne, og også hvad for nogle midler vi skulle bruge.
I sådan en periode har vi begrænset demokratiet selv i vores eget land for at få det til at fungere, for at kunne lave de indskrænkninger i folks bevægelsesfrihed osv. og for at dæmme ind – i den bedste mening. Men jeg vil minde om, at ude i verden findes der regeringer og ministre, som har benyttet den her lejlighed til at sige: Det er da behageligt, kunne jeg få lidt magt over til mig selv og så beholde den der, så ville det være rart. Og derfor skal vi hele tiden rejse den demokratiske vinkel, når vi vurderer de her ting: Hvordan sørger vi for at komme tilbage til normaltilstanden, også i vores eget land? Og solnedgangsklausulen, som blev diskuteret meget, inden den blev indført, var ikke med i regeringens første forslag, men kom det efter en fælles diskussion.
Derfor er det vigtigt, at vi gør os de tanker, og der vil jeg sige: Egentlig vil jeg helst have, at vi tog den her debat sammen med grønlænderne, når vi er færdige med at evaluere den alvorlige periode, vi har været i. For der kommer noget læring. Ellers er det en ganske urimelig måde at handle på, hvis ikke vi sørger for at få noget læring ud af det her. Det har regeringen dog også sagt; at vi jo ikke aner, hvordan det her ender. Vi har aldrig prøvet det her før, vi er nødt til at handle, så godt vi kan i situationen. Så derfor ville jeg egentlig helst have, at vi tog en ordentlig, grundig snak med Grønland om de her ting og inddrog dem mere end at bede om et brev. Men hvis grønlænderne siger: Okay, det vil vi gerne have, så stemmer Enhedslisten selvfølgelig for. Vi har bare lyst til at problematisere det lidt, i en situation, hvor vi selv er usikre på, om vi har gjort det helt rigtige.