Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-05-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 2006306
Dok. nr.: 1231581
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 30 (L 191) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 30 (L191):
”Ministeren
bedes redegøre for, om beløbsgrænsen på ikke over 1000 kr. pr. overnat-
ning skal forstås sådan, at kommuner/regioner skal undlade at kontakte eksempelvis
hoteller eller lignende overnatningssteder, som har en normal listepris pr. overnat-
ning på over 1000 kr. inkl. de i lovforslaget nævnte ekstraudgifter?
”
Svar:
Kommunerne indgår kontrakter med hoteller, feriecentre og lignende kommercielle
overnatningsfaciliteter på baggrund af et udbud af opgaven. Det er således overnat-
ningsfaciliteterne selv, der vælger, om de ønsker at byde ind på opgaven ud fra de
opstillede betingelser i udbuddet.
Udbud af isolationsfaciliteter hos kommercielle overnatningsfaciliteter som hoteller,
feriecentre mv. kan foretages efter udbudslovens såkaldte light regime (udbudslo-
vens afsnit III), såfremt den forventede værdi udgør 5,6 mio. kr. eller mere. Indkøbet
skal tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med de grundlæggende EU-
retlige principper om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet, og udbud-
det skal annonceres i EU-Tidende ved brug af en særlig standardformular (Sociale og
andre specifikke tjenesteydelser) til udbud efter light-regimet. Der gælder ingen spe-
cifikke minimumsfrister i udbud under light regimet. Hvilken frist, der er passende, af-
hænger af en konkret vurdering. Ordregiver skal i sin vurdering tage højde for den do-
kumentation, som tilbudsgiverne skal fremsende, kontraktens kompleksitet og den
tid, der er nødvendig for at udarbejde et tilbud. Udbudslovens tidsfristsregler kan i
den forbindelse tjene som inspiration ved fastsættelsen.
Såfremt det forventede forbrug hos den enkelte kommune - eller det samlede for-
brug, hvis flere kommuner går sammen om et indkøb - udgør mindre end 5,6 mio. kr.,
kan indkøb foretages på markedsmæssige vilkår og i overensstemmelse med de for-
valtningsretslige principper om saglighed i forvaltningen, herunder forbuddet mod
varetagelse af private hensyn, ligebehandlingsprincippet, kravet om forsvarlig økono-
misk forvaltning og proportionalitetsprincippet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Maja Sørensen