Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 191
Offentligt
2201065_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-05-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 2006306
Dok. nr.: 1229566
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 17 (L191) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 17 (L191):
”Ministeren
bedes redegøre nærmere for, hvad ministeren forstår ved, herunder ek-
semplificere,
”kriterier
for visitation til de foreslåede
i dkvarteri gsfaciliteter” so
fremgår af bemærkninger til lovforslaget?”
Svar:
I den aktuelle situation er målgruppen for tilbuddet om ophold på en frivillig isolati-
onsfacilitet borgere med konstateret smitte med covid-19, som af forskellige årsager
vil have vanskeligt ved at gennemføre Sundhedsstyrelsens råd om velfungerende
selvisolation samt borgere med konstateret smitte, som deler hustand med en per-
son i risikogruppen, der skal undgå smitte med covid-19.
Tilbuddet gælder borgere i målgruppen uanset om borgeren konkret udviser sympto-
mer eller er asymptomatisk. Det vil sige borgere, der er konstateret smittet med co-
vid-19, men ikke udviser symptomer på smitte.
Målgruppen for visitation til en isolationsfacilitet er som udgangspunkt voksne fra 18
år og derover. Børn og unge under 18 år, der er konstateret smittet med covid-19 kan
kun visiteres til ophold på isolationsfaciliteten i følge med en voksen fra samme hus-
stand og såfremt barnet eller den unge er i målgruppen for tilbuddet.
For alle borgere i målgruppen er det en forudsætning, at borgere, der frivilligt lader
sig isolere på en isolationsfacilitet i høj grad er selvhjulpne og kun har lette sympto-
mer, og som derfor ikke har behov for hjælp eller behandling fra sundheds- eller soci-
alfagligt personale.
Det er kommunen, der visiterer borgere i målgruppen, der frivilligt ønsker at tage
imod et tilbud om ophold på en isolationsfacilitet.
I forhold til en eventuel senere aktivering af forpligtelsen ved andre epidemier, større
ulykker og lignende, som håndteres af det regionale og kommunale sundhedsbered-
skab, vil kriterierne skulle fastlægges ud fra behovet i den givne situation.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Maja Sørensen