Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Til KL, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Industri, HORESTA, FH
og 3F
Dato: 29-05-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 2007336
Dok. nr.: 1221692
Høring over udkast til bekendtgørelse om isolationsfaciliteter
til indkvartering af borgere i forbindelse med håndering af
Coronavirussygdom (covid-19)
Hermed udsendes udkast til bekendtgørelse om isolationsfaciliteter til indkvartering
af borgere i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom (covid-19) i forkortet
offentlig høring.
Bekendtgørelsen vil skulle træde i kraft samtidig med ikrafttræden af lovforslag nr. L
191 om forslag til ændring af sundhedsloven (kommunale isolationsfaciliteter), der er
under behandling i Folketinget i øjeblikket. Efter forslaget træder lovforslaget i kraft
ved bekendtgørelse i Lovtidende, hvilket forventes at ske den 9. juni 2020 i løbet af
dagen.
Med bekendtgørelsen udmøntes den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens §
210 a, stk. 2. Bekendtgørelsen fastsætter, at kommunalbestyrelserne i den aktuelle
situation med håndtering af covid-19, har ansvar for at stille isolationsfaciliteter til
rådighed til indkvartering af en nærmere defineret gruppe af borgere, der
konstateres smittet med covid-19 og som af forskellige årsager ikke kan opretholde
hensigtsmæssig selvisolation i hjemmet.
Sundheds- og Ældreministeriet skal anmode om at modtage eventuelle
bemærkninger til udkastet senest den 3. juni 2020 kl. 12.
Bemærkninger bedes sendt til ministeriets hovedpostkasse på
med
kopi til
og
Med venlig hilsen
Louise Filt