L 191 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 191 Bilag 2
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

[email protected]

I kopi: [email protected] og [email protected]

18. maj 2020

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af

sundhedsloven (Frivillige isolationsfaciliteter)

Dansk Erhverv noterer med tilfredshed ændringen af sundhedsloven.

Dansk Erhverv bakker således op om, at kommunalbestyrelser skal til-

byde isolationsfaciliteter ved at indgå aftale med private leverandører af

hoteller, feriecentre og andre kommercielle overnatningsfaciliteter, i for-

bindelse med håndtering af covid-19 og andre fremtidige beredskabs-

hændelser.

Med venlig hilsen

Lars Ramme Nielsen

Chef for turisme og oplevelsesøkonomi

Side 1/1

L 191 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Maja Sørensen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Katrina Feilberg Schouenborg <[email protected]>

18. maj 2020 16:14

Louise Filt

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

VS: HØRING: udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (frivillige

isolationsfaciliteter)

Kære Louise

Hermed Dansk Erhvervs bemærkning til: udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (frivillige

isolationsfaciliteter)

Dansk Erhverv noterer med tilfredshed ændringen af sundhedsloven som betyder, at

kommunalbestyrelser skal tilbyde isolationsfaciliteter ved at indgå aftale med private leverandører af

hoteller, feriecentre og andre kommercielle overnatningsfaciliteter, i forbindelse med håndtering af covid-

19 og andre fremtidige beredskabshændelser”.

Dansk Erhverv foreslår dog, at max-prisen på 1000 kroner pr borger inkl. udgifter, der er forbundet med

ekstra rengøring, udgår af forslaget, da denne pris prisen bør forhandles gennem udbud og eller aftales

direkte med de kommercielle overnatningssteder, som findes lokalt.

Med venlig hilsen

Katrina Feilberg Schouenborg

Sundhedspolitisk fagchef

M. +45 6010 1018

T. +45 3374 6382

[email protected]

Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhvervsliv.

Vi repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder og brancheforeninger. Vores mission er at fremme konkurrencekraft hos vores medlemmer i en globaliseret

økonomi.

DANSK ERHVERV

Børsen

DK-1217 København K

CVR nr. 43232010

[email protected]

T. +45 3374 6000

www.danskerhverv.dk

L 191 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

15. maj 2020

SKJ

DI-2020-08719

Deres sagsnr.: 2006306

Sundheds- og Ældreministeriet

[email protected]

cc: [email protected] og [email protected]

Høringssvar vedr. frivillige isolationsfaciliteter

DI har fået lovforslaget, som muliggør etableringen af frivillige isolationsfaciliteter, i

høring. DI hilser forslaget velkommen, da DI vurderer, at forslaget vil understøtte arbejdet

med at genåbne erhvervslivet og samfundet igen, da man hurtigere vil kunne gå ind og

bryde smittekæder ved en effektiv smittesporing og efterfølgende isolering / karantæne.

DI har ikke nogen kommentarer til selve lovforslaget.

DI skal dog opfordre til, at ministeriet sammen med relevante andre myndigheder

udarbejder en vejledning til de kommercielle overnatningssteder, så det er tydeligt hvilke

krav – hvis nogen – som der stilles til overnatningsstederne eksempelvis i forhold til

rengøring og vask. Skal sengetøj, håndklæder og lign. eksempelvis vaskes i henhold til NIR

(Nationale infektionshygiejniske retningslinjer), og stilles der særlig krav til

slutrengøring. Hvis der er særlige krav til rengøringen, vurderer DI, at der kan være behov

for, at overnatningsstederne skal kunne opkræve betaling for rengøring særskilt udover

den i bemærkningerne nævnte pris på 1.000 kr. pr. overnatning.

Med venlig hilsen

(sign.)

Sune K. Jensen

*SAG*

*SAGDI-2020-08719*

L 191 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

NOTAT

26-05-2020

EMN-2020-00792

1362177

Danske Regioners svar på høring over udkast til forslag til lov om

ændring af sundhedsloven (frivillige isolationsfaciliteter)

Høringssvaret afgives med forbehold for efterfølgende politisk godkendelse i

Danske Regioners bestyrelse.

Danske Regioner modtog d. 15. maj 2020 høring over udkast til forslag til lov

om ændring af sundhedsloven (frivillige isolationsfaciliteter) fra Sundheds- og

Ældreministeriet.

Danske Regioner finder det positivt og hensigtsmæssigt, at borgere skal have

mulighed for at blive visiteret til et frivilligt ophold på en isolationsfacilitet.

Generelt ønskes en konkretisering af, hvad der gælder i den nuværende situa-

tion med COVID-19, og hvad der gælder på sigt ved andre lignende bered-

skabshændelser. Dette uddybes i det følgende.

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til, at Sundheds- og ældreministeren

kan fastsætte nærmere regler om bl.a. regionsrådets ansvar samt nærmere

regler om kriterier for visitation til indkvarteringsfaciliteter, målgruppe, ret-

ningslinjer for faciliteter og om egenbetaling. Regionerne ser frem til at få be-

kendtgørelser i høring, hvori de nærmere regler vil fremgå. Med udgangs-

punkt i den/de kommende bekendtgørelser, vil det være muligt at give yderli-

gere bemærkninger.

Derudover beskrives det, at Sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om, hvorvidt det er regionsrådene eller kommunalbestyrel-

serne, der har ansvaret. Regionerne opfordrer til, at det tydeligt fremgår,

hvem der har ansvaret hvornår.

I forlængelse heraf bemærker regionerne, at der i udkastet er modstridende

L 191 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

beskrivelser af, hvilken myndighed, der har forpligtelsen i forhold til isolati-

onsfaciliteter relateret til COVID-19. Det fremgår eksempelvis på side 1, at:

” …

kommunalbestyrelserne skal tilbyde isolationsfaciliteter ved at indgå af-

tale med private leverandører af hoteller, feriecentre og andre kommercielle

overnatningsfaciliteter, som skal etablere og drive frivillige isolationsfaciliteter

i forbindelse med håndteringen af COVID-19”.

Her er det således ko

u al-

bestyrelserne, som skal tilbyde isolationsfaciliteter i forbindelse med håndte-

ringen af COVID-19. På side 4-5, afsnit 2.2,

fre går det, at der: ” …

efter

Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse er behov for at etablere mulighed

for, at kommunalbestyrelser og regionsråd i tilfælde af beredskabshændelser

kan forpligtes til at tilbyde borgere, der af hensyn til egen eller andres sundhed

frivilligt vil lade sig isolere, muligheden for frivilligt at lade sig indkvartere på

e fa ilitet, so ko

u e stiller til rådighed”.

Her fremgår det, at forpligtel-

sen påhviler både kommunalbestyrelser og regionsråd. Afsnittet slutter samti-

dig af med, at borgeren indkvarteres på en facilitet, som kommunen stiller til

rådighed.

Ovenstående er et eksempel af flere på modstridende beskrivelser i udkastet.

Regionerne er opmærksomme på, at lovforslaget fremstilles med henblik på

at løse den nuværende situation vedr. COVID-19, samt fremadrettet at give

regionsråd og kommunalbestyrelser mulighed for at tilbyde isolationsfacilite-

ter i situationer, hvor der er behov for det. Regionerne mener dog, at ovenstå-

ende diskrepans kan give anledning til forvirring.

Regionerne vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at de bakker op om, at

det er kommunerne, som har nuværende og fremtidige opgaver i forhold til at

stille isolationsfaciliteter til rådighed for borgere, der er smittet med COVID-

19, men som ikke har et indlæggelsesbehov. Regionerne opfordrer til, at det

fremgår tydeligere i lovforslaget.

Regionerne gør dertil opmærksom på, at opgaven med indkvartering af bor-

gere i isolation uden indlæggelsesbehov kan lægges hos kommunerne, som en

del af su dheds eredska et u der ”So ial assista e”

beskrevet i Sundheds-

styrelsens vejledning til regioner og kommuner om planlægning af sundheds-

beredskab.

På side 2 fre går det, at: ”Det

er dog regeringens opfattelse, at et sådant be-

hov også ka opstå i a dre situatio er … ”. Regio er e er e ige i, at det er

vigtigt at sikre planlægning af midlertidig indkvartering i den aktuelle situation

med COVID-19 med en lovændring”.

Årsagen hertil er, at behovet i den aktu-

elle situation på nuværende tidspunkt (til forskel fra øvrige beredskabshæn-

delser) ikke er indkvartering i en akut fase, men i stedet indkvartering i en

L 191 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

”i ddæ i gsfase”. Det ses so esse tielt, at de e lovgiv i g udelukke de

gælder i den aktuelle situation. Inden der foretages en permanent lovæn-

dring, bør det nøje afklares, hvad der allerede er gældende og velfungerende i

forhold til midlertidig indkvartering ved øvrige beredskabshændelser. Eksem-

pelvis kan nævnes:

1. Indkvartering som del af social assistance ved beredskabshændelser

(kommunalt ansvar)

2. Husvildebestemmelsen i servicelovens § 80 (kommunalt ansvar)

3. At visse udgifter i forbindelse med genhusning kan være dækket af ind-

boforsikring, hvis borgeren har en sådan.

På side 5 fremgår det,

at: ” …

for borgere, der bor med en eller flere i husstan-

den, som har vanskeligt ved at samarbejde med den smittede om at følge

myndighedernes anbefalinger om isolation i hjemmet, f.eks. på grund af soci-

ale problemer eller kognitiv funktionsnedsættelse, hvorfor risiko for smitte

øges”.

Regionerne forslår, at der bliver mulighed for at finde særlige løsninger

til de borgere, der har vanskeligt ved at samarbejde.

På side 5 fremgår det, at de indkvarteringsfaciliteter, som skal stilles til rådig-

hed også gælder:

” …)

fe.ks. til brug for isolation af borgere med smitsomme

sygdomme eller mistanke herom”.

Herved

blandes isolation og karantæne

sammen, og det tyder på, at forslaget også omhandler borgere, der ikke er

syge, men f.eks. er under mistanke om at udvikle sygdomme. Der er ligeledes

eksempler på side 2 og 6. I sundhedsberedskabsplanlægningen skelnes mel-

lem karantæne og isolation, hvilket fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning

til regioner og kommuner om planlægning af sundhedsberedskab. Karantæne

er for de personer, som muligvis er smittet med en alvorlig smitsom sygdom,

mens isolation bruges om indsatsen efter konstatering af sygdommen. Dette

er vigtigt, da regionerne allerede nu har forpligtelsen til at udpege karantæne-

faciliteter/indkvartering til de personer, der med rimelig sandsynlighed har

pådraget sig smitten, (en vurdering, der traditionelt har været Styrelsen for

Patientsikkerheds ansvarsområde), hvis disse personer ikke kan opholde sig i

eget hjem. Personer i isolation håndteres af regionen, hvis der er et indlæggel-

sesbehov. Ansvaret overgår til kommunen, når der ikke længere er et indlæg-

gelsesbehov. Også dette underbygger kommunernes ansvar for indkvartering

af borgere med COVID-19, der ikke har behov for indlæggelse, og som ikke har

mulighed for at opholde sig i eget hjem. Regionerne vil opfordre til, at man ty-

deligt skelner mellem isolation og karantæne. Regionerne gør opmærksom på,

at der skelnes mellem Sundhedsloven og Beredskabsloven, hvor der i sidst-

nævnte beskrives opgaver vedrørende karantæne.

L 191 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Regionerne vil opfordre til, at Styrelsen for Patientsikkerheds rolle tydeligt be-

skrives, da de tidligere har været essentielle i forhold til isolation og karan-

tæne.

På side 5 fremgår det, at:

”Et tilsvare de ehov vil i idlertid efter Su dheds-

og Ældreministeriets opfattelse kunne opstå i andre situationer end den aktu-

elle situation med håndtering af covid-19. Dette kunne f.eks. være i tilfælde af

større ulykker med udslip af kemikalier eller ved omfattende brande, hvor et

større antal personer skal evakueres

fra et o råde og ge huses”.

Jævnfør Be-

redskabsloven samt Serviceloven er kommunerne forpligtiget til at iværksætte

genhusning, hvorfor passus som denne med fordel kan slettes i udkastet. Re-

gionerne anbefaler, at opgaven vedr. genhusning, karantæne og isolation for-

ankres i kommunalt regi.

Det bør præciseres, at isolationsfaciliteter i kommunalt regi vedrører borgere

med milde eller ingen symptomer, som isoleres frivilligt, og som ikke har brug

for yderligere assistance fra sundhedsvæsenet og øvrige myndigheder. Eksi-

sterende karantæneforpligtigelser, jf. beredskabsloven og dertil knyttede af-

tale med Forsvaret, er forankret i regionerne. Denne forpligtigelse indeholder

en kobling til regionernes sundhedsberedskab og kan medføre behov for læ-

gefagligt tilsyn, elementer af tvang og overvågning jf. epidemilovgivningen og

kan derudover håndtere større kohortekarantæne eksempelvis skibsfart mv.

Denne forpligtigelse bør fastholdes i regi af regionerne jf. regionernes forplig-

tigelse ud fra gældende lovgivning.

På side 6 fre går det, at: ” …

eller ved, at kommunalbestyrelsen eller regi-

onsrådet indgår aftaler med private leverandører af hoteller, feriecentre og

andre kommercielle overnatningsfaciliteter, om at stille sådanne faciliteter til

rådighed”.

I forbindelse med karantæneplanlægningen har dette principielt

været en mulighed. Regionerne gør dog opmærksom på, at det som udgangs-

punkt ikke ses som en attraktiv aftale for hoteller eller lignende at indgå en så-

dan aftale, hvor udlejede værelser må inddrages pga. en epidemi. Af samme

grund er det ikke den løsning, regionerne er landet på i forbindelse med ka-

rantænefaciliteter. Her er der i stedet indgået en aftale om anvendelse af mili-

tære faciliteter. Regionerne vil derfor gøre opmærksom på, at planen muligvis

ikke kan gennemføres i praksis i takt med at belægningsprocenten på overnat-

i gssteder e ige stiger ved ”ge å i ge ” af Da ark.

Regionerne mener desuden, at det ikke bør være regionsrådenes opgave,

men derimod en kommunal opgave, at indgå aftaler med private leverandører

med henblik på at stille isolationsfaciliteter til rådighed. Dette bør yderligere

L 191 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

understreges i forbindelse med øvrige beredskabshændelser, hvor der er be-

hov for genhusning, som f.eks. ved brand.

På side 8 fremgår det, at:

”de sa lede øko o iske ra

e til de frivillige iso-

lationsfaciliteter håndteres i regi af økonomiforhandlingerne med kommu-

nerne. Kompensationen for kommunernes udgifter vil ske med udgangspunkt i

loktilskuds øgle ”.

Såfremt det også gælder fremadrettet, og at regionerne

alligevel får til opgave at stille isolationsfaciliteter til rådighed ved senere be-

redskabshændelser, forslår regionerne, at regionerne skrives ind i ovenstå-

ende passus i forhold til økonomiforhandlingerne med regionerne.

Regionerne forslår dertil, at der i forhold til egenbetaling for forplejning ind-

sættes en øvre, pristalsreguleret, grænse for, hvad borgeren skal betale pr.

dag for at sikre klare rammer.

Det bemærkes, at der ikke i lovforslaget er taget stilling til håndtering af ille-

gale indvandrer og andre personer, der opholder sig ulovligt i Danmark. Hånd-

tering af denne problematik, i og uden for sundhedsvæsenet, udgør således

fortsat en udfordring.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Ulla Astman

L 191 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

[email protected]; [email protected]; [email protected]

København, 25. maj 2020

Høringssvar vedrørende:

Lov om ændring af sundhedsloven (frivillige isolationsfaciliteter)

Corona virker som et forstørrelsesglas på det i livet, der er svært. Noget af det, vi i Kirkens Korshær

ser under denne krise, er, at socialt udsatte borgeres vilkår træder meget tydeligt frem. Det betyder,

at man holder sig til det, man kender. Og socialt udsatte kender os. Derfor er de kommet til os –

ganske som de plejer. Og det på trods af, at mange kommuner har ønsket at hjælpe og eksempelvis

oprettet nødherberger til gadens folk.

Disse faciliteter er ikke blevet anvendt. I stedet har udsatte fortsat som normalt. Kommet på de

herberger, overnatningssteder og varmestuer som de kom på før. Vi har fortsat med at hjælpe –

blandt andet med at sikre udbredelsen af hygiejnetiltag og fysisk afstand. Fordi vi var der i forvejen,

fordi vi havde relationen med borgeren. Det kan være en af forklaringerne på, at covid19 ser ud til

at være gået udsatte mennesker i Danmark forbi

Derfor er det nødvendigt, at netop den relation til borgerne tænkes ind i forslaget.

I Kirkens Korshærs sociale arbejde – herberger, natcaféer, varmestuer, stofindtagelses- og

sundhedsrum - har vi både social- og sundhedsfaglige kompetencer, ligesom vi har et godt og tæt

samarbejde med såvel kommuner som regioner. Vi bygger ofte bro mellem socialt udsatte og det

offentlige system – og sikrer en kontakt til socialt udsatte borgere, der ofte skyer det etablerede

system. Især i krisetid.

Derfor foreslår vi, at frivillige isolationsfaciliteter til netop denne gruppe borgere tilbydes via

civilsamfundsorganisationerne. Vi deltager i forvejen i en række sundhedstiltag til målgruppen som

en slags ’system før systemet’ - blandt andet ved hjælp af fremskudte sundhedsindsatser i vores

sociale arbejde. Et samarbejde med organisationerne vil sikre, at tilbuddet får en god udbredelse

hos samfundets allermest sårbare grupper.

Netop vores tilstedeværelse gør det imidlertid helt afgørende, at Kirkens

Korshær og andre organisationer har økonomi til at fortsætte vores

vigtige, sociale arbejde. Coronakrisen har i alvorlig grad svækket

civilsamfundets indtægtsgrundlag. Derfor er der brug for statslig

opbakning til at sikre og styrke den grundlæggende drift i varmestuer og

andre tilbud, hvor vi møder udsatte mennesker.

Kirkens Korshær står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning.

Med venlig hilsen

Helle Christiansen

Chef for Kirkens Korshær

Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.

Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private

midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke. Læs mere om organisationen på

www.kirkenskorshaer.dk

L 191 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sendt pr. e-mail

Sundheds- og Ældreministeriet

[email protected], [email protected] [email protected]

Dato: 19. maj 2020

KL´s høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om æn-

dring af sundhedsloven (Frivillige isolationsfaciliteter)

Indledningsvist skal KL bemærke, at KL finder det betænkeligt, at rege-

ringen med forslaget, som hastefremsættes og med meget kort hørings-

frist, foreslår regler, som finder anvendelse også efter COVID-19.

KL finder, at lovforslag som påtænkes at finde generel anvendelse bør

vedtages efter Folketinget og Justitsministeriets retningslinjer for udarbej-

delse og fremsættelse af lovforslag, herunder overholdelse af de frister,

som er beskrevet i disse retningslinjer.

I dette tilfælde fremsættes lovforslaget i Folketinget inden udløbet af hø-

ringsfristen.

Behovet for, at lovgivning der generelt skal gælde også efter COVID -19

er ovre, bør udarbejdes efter og overholde de almindelige retningslinjer

for lovforslag understreges i det konkrete tilfælde af, at det fremstår med

betydelig usikkerhed, hvornår ministeriet kan træffe beslutning om aktive-

ring af kommunernes ansvar efter loven, ligesom der, jf. det øvrige an-

førte i høringssvaret, mangler svar på en række forskellige spørgsmål.

Sags ID: SAG-2020-02848

Dok. ID: 2922843

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3322

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 5

Økonomisk kompensation til kommunerne

Der er meget stor usikkerhed forbundet med vurderingen af, hvilket antal

borgere, for hvem tilbuddet vil være relevant. Det afhænger i sagens na-

tur først og fremmest af bl.a., hvor mange/få der er smittet med COVID -

19, og endvidere af, hvor mange der har behov for selvisolution uden for

eget hjem, sommerhus el.lign. Variationen kan tilmed være stor geogra-

fisk i Danmark.

Driften af isolationsfaciliteterne indebærer to typer udgifter. Den direkte

betaling til driftsherren af isolationsfaciliteten (ejer af hotel, feriecenter

o.lign) for ophold og beværtning. Denne bør varetages af staten (gennem

100 pct refusion). Hertil kommer kommunernes udgifter til indgåelse af

aftaler, visitation, evt. tilsyn med, at faciliteterne efterlever myndigheder-

nes anbefalinger for effektiv isolation mv. Disse øvrige udgifter bør kom-

munerne bliver kompenseret for via bloktilskuddet.

L 191 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Dato: 19. maj 2020

Sags ID: SAG-2020-02848

Dok. ID: 2922843

Manglende konkret fleksibilitet/obligatorisk brug af private

leverandører

Det fremgår af lovforslagets § 1, at kommunerne har ansvaret for at stille

faciliteter til rådighed til indkvartering af borgere, der frivilligt vil lade sig

indkvartere, og som kommunalbestyrelsen visiterer til en sådan facilitet.

Det fremgår videre af lovforslaget, at tilvejebringelsen af indkvarteringsfa-

ciliteter kan ske af kommunalbestyrelsen selv, i samarbejde med andre

kommuner eller regionerne eller ved indgåelse af aftale med private leve-

randører.

Efter loven har kommunerne således frihed til selv at vælge den mest

hensigtsmæssige måde at tilvejebringe indkvarteringsfaciliteter.

Af lovbemærkninger under punkt 2.2., side 5 fremgår det imidlertid, at i

den nuværende situation vil Sundheds- og Ældreministeriet fastsætte

regler om, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde isolationsfaciliteter ved at

indgå aftale med private leverandører af sådanne faciliteter.

Det vil med det konkrete tiltag således ikke være muligt for kommunerne

selv at vurdere, hvad der i den konkrete situation vil være mest hensigts-

mæssigt og kommunen vil være udelukket fra selv eller i samarbejde

med andre kommuner eller regioner at tilvejebringe de nødvendige facili-

teter.

Henset til tidligere anførte om usikkerheden vedrørende antallet af bor-

gere, for hvem tilbuddet vil være relevant, bør det efter KL´s vurdering

være muligt for kommunerne selv eller i samarbejde med andre, at sikre

de nødvendige faciliteter.

Idet der stilles så store krav til faciliteternes indretning og oplæring af

personale m.v., må det formodes, at kommunerne vil blive mødt af krav

om minimumskøb af pladser fra de private leverandører.

Lovforslaget tager ikke højde for den situation, hvor kommunerne ikke

kan finde private leverandører, eksempelvis på grund af begrænset be-

hov og de øvrige krav eksempelvis til de private leverandørers ansatte.

Der vil med den forslåede ordning således være risiko for, at det ikke er

muligt at indgå aftaler med private hoteller mv. på de beskrevne vilkår og,

at kommunerne tvinges til at indgå aftaler med private leverandører, om

betydelige flere pladser end der er behov for i de enkelte kommuner, og

således også betydelige meromkostninger forbundet med ordningen, som

kunne være undgået.

KL er derfor uforstående overfor, at det i forarbejderne til loven fremgår,

at kommunerne skal indgå aftaler med private leverandører. KL finder det

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3322

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 5

L 191 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

bør overlades til kommunerne at vurdere, hvad den mest hensigtsmæs-

sige måde at tilvejebringe faciliteter er, hvilket også er udgangspunktet i

lovforslaget jf. § 1.

Dato: 19. maj 2020

Sags ID: SAG-2020-02848

Dok. ID: 2922843

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3322

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 5

Det forudsættes desuden, at kommunerne kan indgå aftaler med meget

kort frist. KL er usikker på, at det er muligt at indgå sådanne aftaler med

forudgående forhandling m.v., herunder henset til de krav, som der stilles

til de private leverandører inden en rimelig frist og uden at komm unernes

forhandlingsmuligheder forringes betydeligt.

Den konkrete udmøntning af lovforslaget

1. Det fremgår af lovforslaget, at Sundheds- og Ældreministeriet påtæn-

ker at udstede en bekendtgørelse og en række øvrige administrative

forskrifter efter vedtagelsen af loven.

KL skal i den forbindelse bemærke, at KL forventer at få disse ud-

møntende forskrifter i høring inden vedtagelsen af loven, således at

KL får lejlighed til at tage stilling til den fulde opgave for kommu-

nerne. Jf. ovenfor vil disse forskrifter også at være en forudsætning

for, at kommunerne kan påbegynde arbejdet med at indgå aftaler

med de private leverandører (hoteller, feriecentre mv).

2. Det fremgår af lovforslaget, at kommunerne skal indgå aftaler med

private leverandører, og der stilles i lovforslaget krav om max pris pr.

overnatning m.v.

I den forbindelse finder KL, at regeringen bør sikre, at der i forbin-

delse med den konkrete udmøntning af forslaget sikres, at staten ud-

arbejder standardkontrakter, som kommunerne kan anvende i forbin-

delse med aftaleindgåelsen med de private leverandører.

Dette vil til dels sikre, at leverandørerne mødes med ensartede krav,

hvor der er ensartede faktiske forhold, og derved sikre ens konkur-

rencemæssige vilkår for virksomhederne, ligesom det vil lette den ad-

ministrative byrde for kommunerne betydeligt.

3. Det bør beskrives, om kommunerne - og i givet fald hvornår - er for-

pligtet til efter udbudsloven at udbyde eventuelle kontakter med pri-

vate leverandører. Der bør herunder indgå, hvilke frister kommunerne

vil være forpligtet til at overholde. Dette er ikke mindst relevant, når

kommunerne har mulighed for at samarbejde om opgaven.

Almen praksis

Det fremgår ikke nærmere af lovforslaget, hvad den almene praksis rolle

er i forbindelse med henvisningen af borgeren til isolationsfaciliteterne.

Af Sundhedsstyrelsens retningslinjer

”udkast til COVID-19:

isolation ved

påvist COVID-19 side 10 fremgår det, at de praktiserende læger skal

L 191 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

”vurdere

om isolation i hjemmet er en mulighed”

samt ”vurdere

behov for

kommunal støtte til isolation”,

samt videre ”

”

Såfremt patienten ikke kan

opfylde forudsætningerne for selvisolation og det på denne baggrund vur-

deres, at der er brug for støtte til isolation, opfordrer den praktiserende

læge patienten til at kontakte sin kommune for støtte hertil.”

Det fremgår af samme udkast til retningslinjer, at den praktiserende læ-

ges vurdering blandt andet beror på en sundhedsfaglig vurdering.

Det er imidlertid uklart, om den praktiserende læges vurdering skal l æg-

ges til grund af kommunen i forbindelse med visiteringen af borgerne til

isolationsfaciliteterne.

Henset til det samspil mellem almen praksis og kommunerne, som der

lægges op til i Sundhedsstyrelsens retningslinjer, er det KL´s vurdering,

at der er behov for klare retningslinjer i loven for almen praksis opgaver i

forbindelse med lovforslaget.

Dato: 19. maj 2020

Sags ID: SAG-2020-02848

Dok. ID: 2922843

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3322

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 5

Opgaver i tilknytning til isolationsfaciliteterne

Der fremgår af lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget ikke i sig selv

har administrative konsekvenser for hverken kommune eller erhvervsliv.

Det fremgår imidlertid også, at kommunerne skal sikre sig at en leveran-

dør kan leve op til pågældende retningslinjer. Omfanget af oplæring af

personalet, og omfanget af den kontrol som kommunerne i givet fald

skulle føre med en udbyder, er ikke nærmere beskrevet. Dette kan resul-

tere i en yderligere administrativ byrde for både leverandøren og kommu-

nen, hvis omfanget er større end antaget i forbindelse med indgåelse af

aftaler om isolationsfaciliteter mellem kommunerne og private leverandø-

rer.

Det bør tydeliggøres i lovforslaget, hvad der stilles af krav til den private

leverandør og kommunen.

Forvaltningsloven

Det fremgår af lovforslaget, at forvaltningslovens bestemmelser finder an-

vendelse. I den forbindelse finder KL, at det bør beskrives i lovforslaget,

hvornår de konkrete rettigheder i forvaltningsloven finder anvendelse,

herunder eksempelvis hvornår en borger må anses for at have fået fuldt

ud medhold.

Behandlingsansvar

Det fremgår af lovforslaget, at en indkvarteringsfacilitet ikke vil skulle be-

tragtes som et behandlingssted og KL vil understrege vigtigheden af, at

kommunerne ikke pålægges et behandlingsansvar i udmøntning af loven.

KL kan hertil konstatere, at de sundhedsfaglige retningslinjer for isolation

L 191 - 2019-20 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

præciserer, at behandlingsansvaret ligger hos den praktiserende læge

ved ophold på isolationsfacilitet, og at det er patienten selv der skal kon-

takte egen læge, hvis der sker en forværring af symptomer.

KL har på grund af den korte frist ikke haft mulighed for politisk at be-

handle lovforslaget. Der tages derfor forbehold for efterfølgende politisk

behandling af lovforslaget.

Dato: 19. maj 2020

Sags ID: SAG-2020-02848

Dok. ID: 2922843

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3322

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 5

Med venlig hilsen

Pernille Christensen

Juridisk chef