Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 191:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Frivillige indkvarteringsfaciliteter).

Af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 20.05.2020).

Forhandlingen er åbnet, og hermed velkommen til den socialdemokratiske ordfører hr. Rasmus Horn Langhoff.

Tak for det. Genåbningen af Danmark er i fuld gang: Eleverne er vendt tilbage til skolerne; vi kan igen nyde en kop kaffe eller en fadøl på cafeen; museerne kan atter slå dørene op; og i dag starter Superligaen. Men vi må ikke glemme, at vi stadig står midt i en alvorlig sundhedskrise, for coronaen er ikke forsvundet, og den kan blusse op igen med store konsekvenser for både sundhed og økonomi. Derfor skal vi stadig gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre nye smittekæder i at opstå.

Derfor er det også et helt centralt element i genåbningsstrategien at isolere dem, der bliver smittet, så vi undgår, at de smitter andre, og at der opstår nye smittekæder. I de fleste tilfælde kan det heldigvis ske derhjemme, men der er borgere, der ikke har mulighed for at være isoleret hjemme efter Sundhedsstyrelsens råd; det kan være, fordi de bor i meget små lejligheder sammen med personer i en særlig risikogruppe, så vi dermed ville risikere, at isolationen førte til, at andre i husstanden blev smittet. Derfor skal de mennesker tilbydes et alternativ til hjemmeisolation, og med dagens lovforslag følger vi altså op på genåbningsaftalen og sikrer borgere en mulighed for at gå i frivillig isolation.

Sundheds- og ældreministeren vil med det her lovforslag få bemyndigelse til at stille krav til kommuner og regioner om at stille faciliteter til rådighed, hvor smittede kan isoleres, ligesom vi vil give sundhedsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kommunernes og regionernes forpligtigelser, bl.a. om målgruppe, visitation, retningslinjer for alle faciliteterne og også med hensyn til egenbetaling. Sundheds- og ældreministeren vil så i den konkrete situation fastsætte regler om, at kommunerne skal tilbyde mulighed for isolation til borgere, der er smittet med covid-19, og som ikke kan opholde sig hjemme uden at udsætte andre for smitte. Det kan eksempelvis være ved at indgå aftale med hoteller, vandrerhjem, feriecentre eller lignende.

Socialdemokratiet kan naturligvis støtte lovforslaget, og vi ser det som et vigtigt element i genåbningen af Danmark.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Martin Geertsen.

Tak for det. Venstre var jo som bekendt – i øvrigt i lighed med alle andre partier også – med i »Aftale om plan for genåbning af Danmark«, som Folketingets partier og regeringen jo indgik for nogen tid siden, og Venstre støtter i princippet også det lovforslag, som vi drøfter lige nu. Det med »i princippet« skal jeg lige vende lidt tilbage til. For den foreslåede ændring af sundhedsloven giver jo sundheds- og ældreministeren beføjelser til at pålægge regioner og kommuner at sikre faciliteter, og det kunne jo f.eks. være hoteller eller feriecentre eller andet, hvor borgere, der er smittet med covid-19, og som af forskellige årsager risikerer at udsætte deres omgivelser, og her tænkes der jo selvfølgelig specifikt på pårørende, for sundhedsmæssige risici ved fortsat at opholde sig i hjemmet, kan lade sig isolere frivilligt.

Selv om vi i Venstre af natur er betænkelige ved at delegere yderligere kompetencer til regeringen – og det har altså ikke noget at gøre med sundhedsministeren som person – så er vi af den opfattelse, at det helt grundlæggende er en rigtig tanke at selvisolere, og at hjælp hertil er en vej frem i bestræbelsen på at genåbne Danmark hurtigst muligt. Derfor støtter vi også sådan helt overordnet lovforslaget og intentionerne i det; men vi opfatter det også som en pligt for enhver tænkelig opposition, herunder også i det her tilfælde os selv, at pege på de uklarheder og uhensigtsmæssigheder, der måtte være i ethvert lovforslag, herunder også det her. Og det har vi tænkt os at gøre under udvalgsarbejdet.

Vi ønsker bl.a. under udvalgsarbejdet at få udboret en række, som vi opfatter det, uklarheder, herunder spørgsmålet om kompetencen mellem regioner og kommuner. Det synes vi ikke står helt tydeligt mejslet i granit i selve lovteksten og i særdeleshed ikke i bemærkningerne. Vi vil godt have lidt mere sikker grund under fødderne, når det handler om økonomisk kompensation til regioner og kommuner. Vi synes, at det der med brugerbetaling er et lidt mærkeligt begreb, som vi kan læse os frem til. Hvad består det egentlig i, og hvordan vil incitamenterne vende, hvis det er sådan, at man begynder at opkræve brugerbetaling i forbindelse med frivillig isolation?

Så ønsker vi også helt grundlæggende en begrundelse for, hvorfor det er de smittede, der skal isoleres uden for hjemmet. Det kan jo give meget god mening. Men hvorfor kan det ikke også være pårørende til smittede, der får mulighed for at lade sig isolere? Man kunne måske forestille sig den hypotetiske situation, at den, der var smittet og var lidt usikker i sin tilværelse på det her tidspunkt, jo måske havde mest behov for at være derhjemme, så det var familien, der blev isoleret på et hotel eller en facilitet. Sådan nogle ting kunne vi godt tænke os at få udboret lidt.

Så kan man jo i virkeligheden også stille et grundlæggende spørgsmål: Altså, hvad er behovet egentlig lige nu og her for den her lovgivning? Hvad er det, vi ser ind i? Altså, lige nu er dem, der er smittet, jo sværere og sværere at opdrive. Og så er der måske et tredje eller fjerde grundlæggende spørgsmål, som vi stiller os selv: Hvorfor skal det her foregå i form af bemyndigelser? Altså, ville der ikke være noget af det, som ligger i forslaget, herunder f.eks. spørgsmålet om, hvilke kriterier man kan blive selvisoleret efter, som var noget, som Folketingets partier skulle drøfte, inden man sætter initiativer i værk og begynder at pålægge regioner og kommuner alt muligt? Det vil vi egentlig også godt have boret lidt ud i udvalgsbehandlingen.

Så vil jeg afslutningsvis sige, at Sundhedsudvalget jo har lagt en overordentlig ambitiøs tidsplan med meget, meget korte frister for udvalgsbehandling af det her lovforslag. Der er jo f.eks. frist for spørgsmål, når vi mødes lige her efter den her førstebehandling. Og vi vedstår os selvfølgelig det, vi har været med til at beslutte i Sundhedsudvalget, men det er jo lidt på opfordring fra ministeriet og ministeren, kan man vel sådan set roligt sige. Og hvis ikke vi lige var i den her coronatid, ville jeg sige, at jeg håber, at vi kan give hinanden håndslag på, at det her jo så også betyder, at ministeriet leverer fyldestgørende svar på de spørgsmål, vi stiller.

Vi har her til morgen modtaget høringsmaterialet, og i takt med at vi kommer igennem det, giver det formentlig også anledning til nogle flere spørgsmål. Dem forventer jeg også at vi kan få besvaret fyldestgørende inden tredjebehandling af det her lovforslag. Så det her stiller selvfølgelig krav til Folketinget, men jeg synes også, at det stiller krav til ministeren og ministeriet om at levere fyldestgørende svar på spørgsmålene og om en vis imødekommenhed i forhold til de betænkeligheder, vi i hvert fald har omkring det her lovforslag og især materien i det.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti. Det er fru Liselott Blixt.

Mange tak. I forhold til forslaget har de tidligere ordførere jo fortalt, hvad det i bund og grund handler om. Jeg kan jo kun sige, at det er rigtig rart, at man har lyttet til, hvad jeg stod heroppe for lidt over 2 måneder siden og spurgte om, nemlig om ikke vi kunne stille hotelfaciliteter eller andet til rådighed for nogle af de smittede eller deres familie eller personalet derude. Problemet er bare, at den her lovgivning kommer 2 måneder for sent. Nu går det jo godt. Smittetrykket er nedbragt. I mange kommuner har vi nul nye smittede og nyindlagte. Så det er sådan lidt på bagkant, at den her lovgivning kommer.

Når det er sagt, undrer det os, at man, når man lægger det frem, så endnu engang vil bemyndige sundheds- og ældreministeren til at forestå rigtig mange ting i forslaget, herunder kriterier for visitation, foreslåede indkvarteringsfaciliteter, målgrupper, retningslinjer osv. osv. Så endnu en gang skal vi som ordførere sige ja til et lovforslag, som regeringen kommer med. Det er ikke noget, man har aftalt, og hvor man har sagt til os i Dansk Folkeparti: Det var en rigtig god idé – men I skal være med til at stemme det her igennem, og så bemyndiger vi og giver mere magt til en sundhedsminister.

Det vil vi gerne bore lidt ud i forhold til de spørgsmål, vi kan stille i udvalgsbehandlingen. Vi kan se en lovgivning, som kan blive misbrugt i fremtiden i forhold til, hvilken minister der sidder, hvad angår hvem det er, der har en sundhedstilstand, der er sådan, at man skal give indkvarteringsmuligheder, hvis en minister siger det. Så det er noget, vi vil spørge ind til, når vi nu udvalgsbehandler, og så må vi se, om det er et forslag, vi kan støtte. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre. Det er hr. Stinus Lindgreen.

Mange tak for det. Så står vi her igen med endnu en hastelov i coronaens navn. For 2 måneder siden modtog jeg en e-mail fra en professor i epidemiologi. Han var meget bekymret for de borgere i landet, der var smittet med corona, og som vi bad om at isolere sig derhjemme, men som ikke havde faciliteterne til det. Det er desværre velkendt, at man ofte ser mere alvorligt sygdomsforløb og flere komplikationer, hvis syge personer opholder sig i små boliger sammen med flere andre personer. Samtidig er det oplagt en risiko, at en syg person smitter raske beboere i hjemmet, hvis man ikke kan isolere sig fuldstændig fra dem. Endnu vigtigere er det naturligvis, hvis den smittede bor sammen med personer fra risikogrupperne. For det er jo langtfra alle, der har en ekstra fløj i boligen eller en ekstra etage i huset eller adgang til et sommerhus, hvor den syge kan isolere sig. For rigtig, rigtig mange mennesker ville det være praktisk umuligt, det ville det i hvert fald være hjemme hos mig.

Jeg har ved flere lejligheder taget sagen op med ministeren, ligesom flere af mine ordførerkolleger og flere nyhedsmedier har interesseret sig for problematikken. For hvad kan vi gøre for at hjælpe dem, som vi som samfund beder om at isolere sig, for at vi kan inddæmme smitten? Det er vi nu ved at finde en løsning på, og mange tak for det, minister. Det virker som den helt rigtige løsning at se på, hvordan kommuner og regioner kan hjælpe med at stille faciliteter til rådighed, hvor man som borger frivilligt kan lade sig indkvartere under en epidemi som f.eks. den, vi oplever lige nu. Der er bl.a. en række hoteller og feriecentre, der står tomme, så pladsen er jo derude.

Dette lovforslag er derfor en vigtig del af at sikre en forsvarlig genåbning af Danmark. Der er dog en række ting, som jeg i lighed med mine ordførerkolleger, der tidligere har stået heroppe, skal have afklaret. Hvad med det personale, der vel skal være på arbejde for, at faciliteterne fungerer? Hvad med rengøring? Hvad med økonomi? Alt det og meget mere ser jeg frem til at diskutere i udvalget, men i Radikale Venstre er vi meget positive over for initiativet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Kirsten Normann Andersen. Velkommen.

Tak for det. Jeg vil også sige tak til sundhedsministeren for at fremsætte lovforslaget, som skal give kommuner og regioner lovhjemmel til at sikre tilbud om isolation til borgere, som er smittet med corona. Der er sikkert andre end mig, der kan huske tilbage til slutningen af februar, hvor en TV 2-medarbejder lige var kommet hjem fra skiferie og blev testet positiv for corona som den første registrerede smittede dansker, og hvordan både den pågældende medarbejder og kolleger lod sig isolere i sommerhuse i 14 dage for på den måde at få stoppet smittekæden. Det var i øvrigt også dengang, hvor Sundhedsstyrelsen stadig væk mente, at en effektiv inddæmning af smitte var en løsning, som kunne redde Danmark fra de store nedlukninger.

Jeg nåede selv at tænke, at det var da heldigt, at der var så mange ledige sommerhuse, hvilket netop gjorde det muligt at isolere smittekæderne effektivt. Den mulighed havde min kusine ikke, da hun fik symptomer og altså helst ikke måtte smitte sin knoglemarvstransplanterede mand. De har ikke noget sommerhus, som kan bruges til isolation, og trods de ihærdige forsøg på selvisolation ramte smitten altså også resten af husstanden. Det gik heldigvis godt, men situationen var yderst kritisk. Det er nemlig de færreste borgere, der har muligheden for at lade sig isolere effektivt fra den resterende familie, og jo flere mennesker, der bor under samme tag, jo større risiko er der også for, at resten af familien bliver smittet, og så har vi balladen. Resten af familien kan være skolebørn eller medarbejdere, som skal bevæge sig ud i samfundet, og som risikerer at smitte andre, inden de eventuelt selv opdager, at de også er smittet.

Isolationsmuligheder til borgere med smitte er derfor et afgørende, vigtigt tilbud, hvis vi også i den nære fremtid skal kunne fortsætte inddæmning af smitte, og det skal vi. Jeg tror personligt, at langt de fleste borgere fortsat vil benytte deres eget sommerhus, hvis det er en mulighed. Forslaget er derfor nok også mest målrettet borgere, som ikke har de muligheder. Så meget desto mere er det vigtigt for SF, at alle borgere uanset social baggrund har råd til at tage imod tilbuddet. Jeg vil derfor også inden andenbehandlingen bede om svar på, om vi kan sætte et loft over egenbetalingen for forplejning. For selv om det kan synes rimeligt, at man selv betaler for den mad, man spiser, skal vi jo sikre, at netop den omkostning ikke afholder borgere fra at søge isolation, og det er jo netop en omkostning, som typisk vil være større, end hvis det var sådan, at man var en del af en familie, hvor man deltes om kostbudgettet.

I morges modtog vi høringssvar fra relevante parter, og jeg mener også, at der er grund til at få uddybet et par bemærkninger fra bl.a. kommunerne og regionerne. For det første må forslaget ikke indebære, at kommuner og regioner er tvunget til at indgå aftaler med private, f.eks. hoteller. Det vil give rigtig god mening, at kommuner og regioner selv vurderer, hvor der eventuelt er mulighed for at etablere isolationsfaciliteter, og det kunne f.eks. være et plejehjem under ombygning, som derfor havde nogle ledige boliger, eller en tom sygehusafdeling, som belejligt kan anvendes. Derudover tænker jeg også, at både kommuner og regioner har en pointe i, at et hastebehandlet lovforslag om isolationsfaciliteter til coronasmittede borgere giver okay mening, men at løsninger for fremtiden og for andre situationer, hvor man får brug for at have isolationsfaciliteter, måske bør gives en grundigere behandling.

Men SF er særdeles positiv over for at få skabt isolationsmuligheder under alle omstændigheder, og derfor vil vi selvfølgelig også håbe, at vi kan få foretaget de der småkorrektioner, som vi beder om at få løst herfra.

Tak til SF's ordfører. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, formand. Coronaepidemien har sat en tyk streg under, at det har konsekvenser, når man underlægger sundhedsvæsenet den ene effektiviserings- og rationaliseringsøvelse efter den anden. Det har konsekvenser for personalet, det har konsekvenser for beredskabet, for kapaciteten og for robustheden. Det har betydet, at man i årevis har skåret alt væk, der ikke har kunnet gavne den økonomiske bundlinje på kort sigt. Den kortsigtede tankegang betaler vi så til gengæld prisen for nu.

Det har været katastrofalt, at vi skulle 8-10 uger ind i pandemien, før vi begyndte at få tilstrækkelig kapacitet i forhold til test og værnemidler. Det har haft store konsekvenser for vores dygtige og dedikerede sundheds- og plejepersonale, der har leveret en enestående indsats. Derfor har vi også i Enhedslisten haft et skarpt fokus på at sikre forsyningssikkerhed for værnemidler, f.eks. gennem en offentlig produktion, men også igennem en klar teststrategi – en teststrategi, der både sikrer test af frontpersonale, udsatte og sårbare grupper samt pårørende, men også repræsentative test af befolkningen, så vi løbende kan følge med i den aktuelle udvikling i smittetryk og smittespredning. Det er et krav, som regeringen fornuftigvis har imødekommet, og det vil jeg gerne kvittere for.

En væsentlig del af teststrategien er naturligvis smitteopsporing og isolation, og det er jo som nævnt det sidstnævnte element, isolation, som lovforslaget i dag omhandler. For retningslinjerne anbefaler jo, at hvis man er konstateret smittet, skal man gå i hjemmeisolation for at få brudt smittekæderne og undgå, at smitten bæres videre.

Men der er en verden til forskel på, at man bor i et stort hus med flere værelser og sanitære forhold, der sikrer, at man kan isolere sig i hjemmet, hvis man bor flere sammen, i forhold til at det er sådan, at man bor flere sammen i en lille lejlighed. Der kan være borgere, som enten ikke har boligforholdene eller endda slet ikke har nogen bolig, som ikke har mulighed for at lade sig hjemmeisolere. Og det er velkendt, at når pandemier rammer, så rammer de socialt skævt; det er de med de trangeste boligforhold og de, der er mest udfordret på økonomi, job og mobilitet, som er dem, der bliver ramt hårdest af epidemien, og det er der, hvor smittespredningen er størst.

Derfor har vi også som samfund en særlig forpligtelse til at forsøge at minimere den sociale ulighed i sundhed, som ellers bliver forstærket ved en pandemi.

Derfor synes vi i Enhedslisten også, at det er særdeles fornuftigt med det lovforslag, der sikrer, at kommuner og regioner kan forpligtes til at stille faciliteter til rådighed til isolation for dem, som ikke selv har mulighed for det – et tilbud, der selvfølgelig er helt frivilligt. Det fremgår også af lovforslaget, at kommuner og regioner naturligvis skal kompenseres for den ekstra udgift, der opstår. Faciliteterne kan findes på vandrerhjem, feriecentre og hoteller, der under epidemien har ledig kapacitet, og initiativet kan dermed også være med til at virke som en tiltrængt hjælp til dem. Eller også skal det selvfølgelig være sådan, at kommuner og regioner i fællesskab selv kan etablere faciliteter.

Det er vores ønske, at tilbuddet både skal rettes mod de borgere, der ikke har faciliteter til at lade sig hjemmeisolere på betryggende vis, og hvor der kan være et særligt hensyn at tage, og også mod de borgere, hvor der er sårbare borgere i risikogruppen i hjemmet. Det bør selvfølgelig være indlysende, at tilbuddet gælder for alle borgere, der opholder sig i Danmark. Men overordnet set støtter Enhedslisten lovforslaget, og vi ser frem til det videre udvalgsarbejde.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Per Larsen.

Tak for det, formand. I kampen for at stoppe og begrænse covid-19 er det utrolig vigtigt, at smittede bliver isoleret enten hjemme, eller, hvis det ikke er muligt, et andet sted. Lovforslaget, vi her behandler, sikrer, at der vil være egnede faciliteter til rådighed til dem, som ikke kan hjemmeisoleres. I Det Konservative Folkeparti støtter vi selvfølgelig forslagets formål, men ved udvalgsbehandlingen skal vi også have afklaret, hvem der reelt har ansvaret. Jeg læser jo, at regioner og kommuner nævnes i flæng, uden at det står helt soleklart, hvem der har ansvaret. Det er også uklart, hvor længe forpligtigelsen skal opretholdes.

Men vi vil selvfølgelig drøfte de forskellige løse ender i udvalget, så vi hurtigst muligt kan få etableret faciliteterne og begrænset og helst udryddet covid-19.

Tak til den konservative ordfører. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er hr. Lars Boje Mathiesen. Velkommen.

Tak. Grundlæggende er vi positive. Der er, som de andre ordførere har sagt, et par løse ender, men dem er jeg sikker på at vi får styr på.

Man kan sige, at det her jo nok er et forslag, som måske, forhåbentlig, aldrig nogen sinde, må vi håbe, kommer i drift – altså at vi ikke kigger ind i en anden bølge. Jeg tror ikke, det er relevant nu; det kan stort set nok håndteres, som det er nu. Men jeg synes, det er et godt forslag, og vi kommer til at støtte det i Nye Borgerlige.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Henrik Dahl. Velkommen.

Tak for det. Vi har gennem længere tid undret os over, at vi i Danmark ikke var så offensive, som vi kunne være, når det gjaldt om at gå fra en afbødningsstrategi tilbage til en effektiv inddæmningsstrategi. Hvis man skal bruge covid-19-influenceren Tomas Pueyos ord, er det altså sådan, at efter vi har brugt hammeren ganske effektivt i Danmark, har vi danset forholdsvis tungt og urytmisk. Men bedre sent end aldrig: Den danske testkapacitet er på vej op, og der er sket betydelige forbedringer, når det gælder sporing. Det, der så mangler nu, er isolation, for forudsætningen for, at vi kan lukke samfundet mest muligt op, er, at vi benytter os af den her hammer og dans-strategi, som vi er på vej ind på.

Der har manglet noget i strategien, nemlig isolationsfaciliteter for folk, der ikke har kunnet isolere sig hjemme. Det bliver der gjort noget ved nu. Det bakker vi op, så derfor støtter vi lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Det var alle ordførerne for partierne, og hermed byder jeg velkommen til sundheds- og ældreministeren.

Tak for det, formand. Tak til ordførerne for førstebehandlingen her, som jo bygger oven på, at alle Folketingets partier den 7. maj stod sammen om en aftale om en plan for genåbningen af Danmark. Af aftalen fremgår det bl.a., at genåbningen af Danmark hviler på et element om isolation af personer, der er smittet med covid-19, og en tilstrækkelig isolation er sammen med en effektiv teststrategi og omfattende og effektiv smitteopsporing et hovedelement i en forsvarlig og tryg genåbning af samfundet.

Lovforslaget her er jo fremkommet, fordi vi må erkende, at det ikke er alle borgere i det her land, som har lige gode muligheder for at isolere sig selv derhjemme. Og derfor skal der fra mig lyde en tak for den konstruktive tilgang og også på nuværende tidspunkt brede opbakning til det her forslag om ændring af sundhedsloven.

Jeg har også noteret mig de principielle og faktuelle spørgsmål og kommentarer, der har været undervejs, og jeg ser også frem til udvalgsarbejdet. Men jeg synes, at i en tid, hvor der selvfølgelig skal være og er masser af politisk debat, også om den aktuelle situation med epidemien, så er det godt at se et Folketing, som kan være konstruktivt og i arbejdstøjet og blive ved med at få håndteret det her på en måde, hvor vi har fokus på problemet og på at få løst problemet.

Når det her forslag er relevant, er det jo fuldstændig rigtigt set af dem, der sagde: Jamen kunne det have været godt, at vi havde haft det fra starten af – kunne det være dejligt, at vi havde haft det her forslag, allerede da epidemien ramte Danmark? Det kunne det jo – det må man bare være ærlig og sige. Og det er jo en af grundene til, at lovforslaget er lavet sådan, altså som en blivende ændring – ikke fordi kommunerne og regionerne skal have blivende faciliteter stående klar, for det giver jo ingen mening, og det er heller ikke det, der ligger i forslaget, men en blivende ændring, således at vi i en anden situation, en lignende situation eller noget, vi ikke kan forudse i dag, har setuppet klar. Og jo mere setup, der er klar, jo hurtigere kan man så rykke ud og gøre brug af det her værktøj. Og noget af det, vi har lært blandt meget, vi har lært af covid-19-situationen, er, at man ikke kan forberede sig på alt, man kan ikke vide alt, men at jo bedre forberedt man er, jo større chance har man for at agere hurtigt. Og hastighed trumfer alt – hastighed trumfer alt, også her.

Det, vi har set med covid-19, er, at den sygdom ligesom så mange andre sygdomme – og det lærer vi mere og mere om i de her uger – også har en social ulighed, en social slagside. Vi ved jo også, for det er veldokumenteret, og Folketingets sundhedsudvalg ved det i hvert fald, at der i forvejen er udbredt social ulighed i forhold til mange af de mennesker, der er i risiko for smitte med covid-19. Det gælder mennesker med en kronisk sygdom, som er en særlig risikogruppe. Her ved vi jo, at der er en udbredt social ulighed i forhold til en stor del af de mennesker. Og vi har en særlig forpligtigelse til at sørge for at passe på de mange borgere med kroniske sygdomme, hvor det kan være fatalt at blive smittet med covid-19.

Vi må jo også erkende, at selvisolation i eget hjem naturligvis kræver fysisk plads – plads, man måske ikke har, hvis man er studerende, der bor på et kollegie eller i et bofællesskab, eller er en børnefamilie i en lille lejlighed osv. Og det her lovforslag vil i konkrete tilfælde med covid-19 gøre det muligt for kommuner i samarbejde med hoteller, feriecentre og andre at oprette de her isolationsfaciliteter, som kan sikre borgere, der af forskellige årsager ikke kan opretholde tilstrækkelig selvisolation i hjemmet, en reel mulighed for selvisolation i andre omgivelser. Det er et vigtigt skridt for at komme smittespredningen til livs, og samtidig hjælper vi dem, der kan være hårdt ramt af den igangværende epidemi.

De konkrete spørgsmål, der har været stillet, kan vi tage i udvalgsarbejdet, og jeg ser frem til at svare på dem. Og til dem af jer, der har noteret, at det her også er en hastebehandling, vil jeg sige, at der er langt mere tid nu, end der var i starten af epidemien, så der er tid til høringssvar og god tid til at få læst dem osv., men jeg anerkender også det arbejdspres, som folketingsmedlemmerne arbejder under, og som udvalget arbejder under. Og vi vil gøre vores yderste fra Sundheds- og Ældreministeriets side for at svare udførligt og grundigt på alle de spørgsmål, som der selvfølgelig rejses om det her. Men fra min side skal der lyde en kvittering og en tak for samarbejdet om det her tiltag, som vi jo reelt håber ikke kommer til at være særlig meget i brug, fordi vi hver eneste dag ser smittetallene, og vi håber på og arbejder alt, hvad vi kan, for at fortsætte med lave smittetal.

Et af de gode spørgsmål, der blev rejst, er: Hvor meget vil det her komme i brug? Og til det vil jeg sige, at det ved vi jo simpelt hen ikke. Det kan vi ikke levere et endeligt svar på nu her, men vi kan gøre alt, hvad vi kan, for, at det ikke bliver et redskab, der skal meget i brug. Men det er meget, meget vigtigt at have redskabet, for hvis det skal meget i brug, så skal vi have det, og så skal vi kunne sætte ind og stoppe smittekæderne alle steder, også hos dem, som har boligforhold, hvor det altså er svært at selvisolere sig. Tak.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Martin Geertsen fra Venstre. Værsgo.

Jeg synes simpelt hen, at der er kommet ting ud af ministerens ministerium, hvor lovkvaliteten for at være helt ærlig har været højere end det, vi ser her. Jeg synes, det er præget af hastværk, og det siger ministeren jo sådan set også selv. Det bekymrer mig. Én ting er i forhold til det aktuelle, men det fremadrettede bekymrer mig lidt. Jeg synes, at vi på en eller anden måde bliver nødt til at håndtere det, der, om jeg så må sige, er postcorona, altså efter coronakrisen.

Man har f.eks. nogle bemærkninger i lovforslaget om, at man skal kunne selvisolere sig i forbindelse med større ulykker. Det står ikke helt klart for mig, hvorfor der er behov for, at man kan selvisolere sig i forbindelse med større ulykker. Smitter man, fordi man har været impliceret i en større ulykke, eller hvad er det, der ligger til grund for det? Kunne ministeren forestille sig, at vi, hvis man absolut skal køre det her igennem med den hast, som man har nu, herunder også med det fremadrettede, gør, som vi gjorde med epidemiloven, og på et eller andet tidspunkt i løbet af efteråret, efter sommerferien, genbehandler det her? Jeg synes nemlig ikke, at kvaliteten er særlig høj.

Ministeren.

Jeg vil ikke lige komme med et endeligt svar på det spørgsmål nu, men lad os prøve at vurdere det i udvalgsarbejdet. Det er måske lidt svært at vide, hvad der præcis tænkes på, og en genbehandling er måske lidt svær. Men jeg er i hvert fald åben over for at se på, hvordan vi kan følge det her.

Det er jo rigtigt med sådan et spørgsmål om, hvorfor det vil være relevant at selvisolere sig i forbindelse med en ulykke. Det afhænger helt af, hvad det er for en ulykke, og hvordan den vil være. Men jeg synes som sagt – som jeg startede med at sige – at noget af læringen her er, at hvis man tror, at vi kan vide det hele på forhånd, tager man fejl. Men det, der er vigtigt, er, at der er nogle redskaber, og det her redskab er jo et redskab, som giver mulighed for, at borgerne kan isolere sig, når det skønnes sundhedsfagligt nødvendigt, og det er dermed et redskab, som kun vil blive brugt, hvis der er nogle argumenter for det, og hvor det giver mening at selvisolere sig.

Hr. Martin Geertsen.

Det er jeg sådan set enig med ministeren i, men det virker bare, som om man har revet alt muligt ned fra hylderne for at begrunde lovforslaget. Det kan man jo også godt, men det kræver bare lige, at man begrunder, hvorfor man gør det. Det synes jeg mangler her. Det er derfor, jeg er lidt bekymret for det, der handler om det fremadrettede.

Så vil jeg bare spørge om en enkelt ting mere: Hvorfor skal det hele ligge i en bemyndigelse? Kan ministeren ikke forestille sig, at der er noget, man kan forhandle i Folketinget? Hvorfor skal f.eks. det, der handler om kriterierne for, hvem der skal selvisoleres, ligge i en bemyndigelse?

Ministeren.

Når det lovforslag bliver tredjebehandlet – jeg tror, at tidsplanen for udvalget hedder sidste dag inden Folketingets sommerferie – og hvis det bliver vedtaget, hvilket det tyder på i øjeblikket på meldingerne fra partierne, vil det blive fulgt op med en bemyndigelse, som selvfølgelig adresserer den konkrete problemstilling med covid-19-situationen. Det er klart, at det er den, vi adresserer. Der kunne være andre, og det er jo det, vi taler om, ting på den anden side af covid-19, hvor det også er en relevant, og der vil det da være godt at have det her redskab, og så vil man kunne følge op med en hurtig bekendtgørelse, som er en udmøntning af loven, hvor det så kan være relevant.

Så er der en kort bemærkning til fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ville det være så forfærdeligt – hvis vi i fremtiden kom i en situation, hvor vi så, at der var en sundhedstilstand, der gjorde, at vi skulle bruge lovgivning – at partierne skulle indkaldes, så vi kunne blive enige om, hvordan man skulle lave kriterier og visitere folk?

Ministeren.

Nej, det ville ikke være forfærdeligt. Altså, under covid-19 har vi jo selv haft en følgegruppe, som har fået i hundredvis af orienteringer og også har deltaget i utrolig mange møder, i direkte møder med vores eksperter, styrelser osv. Så der vil selvfølgelig ske en fuldkommen rådføring.

Jeg tror, det ville være uklogt for os her i Folketinget at binde et lovforslag op på, at der skal finde en form for vetoret sted for udmøntningen af det. Det tror jeg ville være uklogt, for vi kan ikke forudse, hvad det er for en situation, vi vil komme i. Bare lige for at understrege: Det her lovforslag indebærer jo på ingen måder indskrænkelser af borgeres frihed. Det baserer sig på frivillighed, det er et frivilligt tilbud om at kunne selvisolere sig, hvis ens egen bolig ikke lever op til dette. Det tilbud findes ikke rigtig i dag, og det er det, som vi indsætter. Så det vil være mit svar på det spørgsmål.

Fru Liselott Blixt.

Ministeren sagde det selv. Der har været en covid-19-følgegruppe, der blev orienteret af ministeren, og det er lige præcis det, som vi gerne vil gøre op med, så vi bliver inddraget i de beslutninger, som man tager fremadrettet. For vi har været med til at lave noget hastelovgivning om nogle ting, men det er regeringen, der bare selv beslutter, hvad det kommer til at indeholde – og det er det, vi gerne vil gøre op med.

Ministeren.

Det står jo ethvert parti frit for, hvordan man ser det. Jeg er så bare nødt til at understrege en meget, meget central ting, nemlig at en af de vigtigste læringer fra covid-19 er, at hastighed betyder alt. Det er min faste overbevisning, at havde vi i Danmark ventet 5, 6, 7 dage, måske mindre, på indgrebene, på nedlukningen af samfundet, så havde vi haft en risiko – ja, det nytter ikke noget at sidde og grine af det, for det var jo ECDC's rapporter, som sagde, at smittekæder som i Norditalien var der høj risiko for at få i Danmark. Den hast mener jeg at en til enhver tid siddende regering må tage det ansvar på sig at agere i forhold til, og så må man stå på mål for det demokratisk over for vælgerne.

Den næste korte bemærkning er fra fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg har indledningsvis lyst til at sige, at jeg også kan se rigtig mange variationer af problemer for mig, som jeg ikke tror man vil kunne lovgive om, men jeg har hæftet mig ved, at forslaget trods alt er et frivilligt tilbud, altså et tilbud, der skal gives til folk, som ikke kan isolere sig på anden vis, men der vil prisen altså også være afgørende. Det er blot for at følge op på det, som jeg også sagde i min ordførertale: Kunne man forestille sig en eller anden form for loft over forplejningen, som gør, at folk tør tage imod sådan et tilbud uden at risikere en meget stor regning efterfølgende?

Ministeren.

Vi har svaret i høringsnotatet, men jeg anerkender, at det lige er kommet ud i morges, sådan er det jo, og det er, at der vil være et tilbud om forplejning, hvor der formentlig vil være nogle prislofter, eller hvordan man lige får det defineret, men det vil ikke være en tvang, om man skal bruge det tilbud. Man kan jo også bestille takeaway eller andet, hvis man hellere vil det, eller hvordan man foretrækker det, og hvis det er et feriecenter, kan man måske selv lave maden og så få bragt ingredienser og andet.

Hvordan det konkret gøres, egner sig nok ikke lige for os her i Folketingssalen at vurdere, for det tror jeg er klogt man gør ude lokalt tæt på de faciliteter, som så skal stilles til rådighed. Men jeg er enig i princippet. Hvis det her skal være et tilbud til folk, især folk, som bor småt, og som måske på grund af sociale forhold har dårlige eller små boligforhold, går det jo ikke at kaste en stor regning i hovedet på dem, for så tager de ikke imod det tilbud, og så er vi jo lige vidt. Det synes jeg er en god pointe.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Man kunne jo læne sig lidt op ad det, som man kender fra serviceloven. Jeg synes bare, det er vigtigt at understrege, at det her jo ikke er et tilbud om en gratis ferie, men et sundhedstilbud, som skal ramme nogle af de sundhedsproblemstillinger, som vi ikke rammer ind med lovgivningen, som vi kender den i dag, fordi der er brug for noget helt ekstraordinært i en ekstraordinær situation, og der har serviceloven jo nogle lofter over forplejning, når det handler om, at man bliver visiteret til noget, som man af sundhedsmæssige årsager har brug for. Så det var i virkeligheden et forsøg på at lokke ministeren til at nævne et loft, man måske kunne læne sig op ad.

Ministeren.

Lad os kigge på det, lad os kigge på det loft. Jeg kender ikke lige aktuelt taksten på det loft. Jeg er med på principperne, og jeg synes, det er et meget godt princip at få løftet her, men det skal også fungere smidigt, og det vil sige, at det jo ikke er kommunernes ældrekøkkener, der skal køre ud med mad til de hoteller, hvis det bliver det, for det er nok umuligt at få det til at køre, så man skal finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre. Men et loft synes jeg er en god idé, og så selvfølgelig ingen tvang om at tage imod det tilbud, for man skal også have mulighed for at gøre noget andet. Jeg tror, det er de to principper, vi må læne os op ad. Det synes jeg er en god debat.

Mange tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.