Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 19
Offentligt
2091663_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karsten Hønge
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
5 (L 19), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Høn-
ge (SF).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad den årlige indkomst er for de personer, der får
gavn af forhøjelsen af seniorpræmien (gennemsnit, median og fordelt på kvartiler)
og sammenligne indkomsten med personer, der har et år til folkepensionsalderen?”
Svar:
Til brug for svar har jeg indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser følgen-
de:
”Seniorpræmie
udbetales til personer, som er i beskæftigelse efter folkepensionsal-
deren. Retten til
første
seniorpræmie er betinget af, at personen, inden for de første
12 måneder efter tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen, har haft mindst
1.560 løntimer. Personer født i 1954 eller senere er omfattet af ordningen.
Besvarelsen baseres på oplysninger for personer, der når folkepensionsalderen i
2017 (årgang 1952), idet der for denne årgang foreligger registeroplysninger om
beskæftigelsesomfang og lønindkomst i året før/efter folkepensionsalderen. Der er
alene set på lønmodtagere i opgørelsen.
Lønmodtagere, der opfylder beskæftigelseskravet til
første
seniorpræmie i de 12
måneder efter folkepensionsalderen, har i gennemsnit en lønindkomst (ekskl. pen-
sion) på godt 500.000 kr. (2018-niveau) i disse 12 måneder,
jf. figur 1.
Når der spørges til en sammenligning af indkomsten for personer, der opfylder
kravet til seniorpræmien, med indkomsten for personer med et år til folkepensions-
alderen, er det valgt at se på indkomsten for helårsbeskæftigede før folkepensions-
alderen. I de 12 måneder før folkepensionsalderen har helårsbeskæftigede i gen-
nemsnit en lønindkomst på 436.000 kr. (2018-niveau).
Dette gennemsnit dækker over, at helårsbeskæftigede, der ikke efterfølgende op-
fylder beskæftigelseskravet til seniorpræmie, i gennemsnit har en lønindkomst på
376.000 kr. (2018-niveau) mens indkomsten for personer, der efterfølgende opfyl-
der beskæftigelseskravet til seniorpræmien er 528.000 kr.(2018-niveau),
jf. figur 2.
18. oktober 2019
J.nr.
2019 - 6171
L 19 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvad den årlige indkomst er for de personer, der får gavn af forhøjelsen af seniorpræmien, sammenlignet med indkomsten for de personer, der har et år til folkepensionsalderen, til beskæftigelsesministeren
2091663_0002.png
Disse forskelle afspejler bl.a., at det især er personer med lange videregående ud-
dannelser, der er overrepræsenteret blandt berettigede til seniorpræmien, og denne
gruppe har typisk en relativ høj indkomst.
Figur 1
Årlig lønindkomst for personer, der opfylder
beskæftigelseskravet til første seniorpræmie
(1. år), årgang 1952
1.000 kr.
700
600
500
400
300
200
100
0
25 pct. fraktil
Median
75 pct. fraktil Gennemsnit
Året før folkepensionsalderen
Året efter folkepensionsalderen
1.000 kr.
700
600
500
400
300
200
100
0
Figur 2
Lønindkomst blandt personer med
helårsbeskæftigelse i året op til
folkepensionsalderen, årgang 1952
1.000 kr.
700
600
500
400
300
200
100
0
25 pct. fraktil
Median
75 pct. fraktil Gennemsnit
Opfylder ikke beskæftigelseskrav til seniorpræmie
Opfylder beskæftigelseskrav til seniorpræmie
Alle helårsbeskæftigede
1.000 kr.
700
600
500
400
300
200
100
0
Anm.: Opgørelsen er baseret på arbejdsomfang og lønindkomst for årgang 1952, der opnår folkepensionsalderen i
løbet af 2017. Lønindkomsterne er baseret på indberetninger til eIndkomstregisteret og indeholder ikke
indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. I opgørelsen af lønniveauerne året før
folkepensionsalderen er disse opregnet med en generel årlig løninflation på 2,2 pct. og er dermed opgjort
tilnærmelsesvis i 2018-niveau. Helårsbeskæftigede er i figur 2 afgrænset som personer med tilknytning til en
arbejdsgiver i alle 12 opgørelsesmåneder uanset arbejdsomfang
dvs. også inkl. deltidsbeskæftigede.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard Thomsen
2