Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 19
Offentligt
2091669_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karsten Hønge
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 3 (L 19), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 3:
”Hvor
store andele af de forskellige faggrupper vurderer Beskæftigelsesministeriet
vil gøre brug af den eksisterende seniorpræmie samt en eventuel forbedret ord-
ning?”
Svar:
Til brug for svar har jeg indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser følgen-
de:
”Seniorpræmie udbetales til personer, som er i beskæftigelse efter folkepensionsal-
deren. Retten til
første
seniorpræmie er betinget af, at personen, inden for de første
12 måneder efter tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen, har haft mindst
1.560 løntimer, mens retten til
anden
seniorpræmie er betinget af mindst 1.560 løn-
timer i perioden 13. til 24. måned efter folkepensionsalderen.
Personer født i 1954 eller senere er omfattet af ordningen. Det indebærer, at den
beskæftigelsesmæssige optjening af seniorpræmie for første årgang (årgang 1954)
begynder medio 2019.
Det lægges til grund for besvarelsen, at der med faggrupper menes hoveduddannel-
sesgrupper. Der er imidlertid ikke udarbejdet en uddannelsesopdelt fremskrivning
af beskæftigelsesomfanget efter folkepensionsalderen for årgange, der kan opnå ret
til seniorpræmie. For at belyse uddannelsesfordelingen af modtagere af seniorpræ-
mie er i besvarelsen derfor set på uddannelsesfordelingen for de personer i årgang
1950, der opfylder de nævnte krav til beskæftigelsesomfanget. For denne årgang
foreligger der faktiske registeroplysninger, der kan danne grundlag for besvarelsen.
For både
første
og
anden
seniorpræmie gælder, at omkring 60 pct. af dem, der op-
fylder beskæftigelseskravet, er enten ufaglærte eller faglærte, mens personer med
en lang videregående uddannelse udgør omkring 20 pct.,
jf. figur 1.
Det bemærkes,
at denne uddannelsesfordeling for personer, der opfylder beskæftigelseskravet, er
påvirket af uddannelsesfordelingen for årgangen generelt. I takt med at uddannel-
sesniveauet i de kommende år øges blandt de ældre, vil det isoleret set trække i ret-
18. oktober 2019
J.nr.
2019 - 6171
 L 19 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvor store andele af de forskellige faggrupper der vil gøre brug af den eksisterende seniorpræmie samt en eventuel forbedret ordning, til beskæftigelsesministeren
2091669_0002.png
ning af, at personer med en videregående uddannelse, vil udgøre en stigende andel
af modtagerne af seniorpræmie.
Figur 1
Uddannelsesfordeling blandt personer, der
opfylder beskæftigelseskravet for
seniorpræmie, årgang 1950
Pct.
100
Pct.
100
Figur 2
Andel, der opfylder beskæftigelseskravet for
seniorpræmie opdelt på uddannelse, årgang
1950
Pct.
40
35
Pct.
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Ufaglært
Faglært
KVU/MVU
LVU
Første seniorpræmie (1. år)
Anden seniorpræmie (2. år)
80
80
30
25
20
60
60
40
40
15
10
5
20
20
0
Første seniorpræmie (1. år) Anden seniorpræmie (2. år)
Ufaglært
Faglært
KVU/MVU
LVU
0
0
Anm.: Opgørelsen er baseret på arbejdsomfanget for årgang 1950. For lønmodtagere er anvendt antal løntimer i de
første 12 måneder efter folkepensionsalderen (seniorpræmie 1. år) og antal løntimer 13-24 måneder efter
folkepensionsalderen (seniorpræmie 2. år). Beskæftigelsesomfanget for selvstændige er tilnærmelsesvis
beregnet med udgangspunkt i nettooverskud fra selvstændig virksomhed ved anvendelse af omregningssats
på dagpengeområdet på kr. 121,29 (2019-niveau). Beskæftigelsesomfanget for selvstænidge er opgjort i
henholdsvis første og andet hele kalenderår efter tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
Baseret på oplysninger for årgang 1950 er det 37 pct. af personer med en lang vide-
regående uddannelse, der opfylder beskæftigelseskravet for
første
seniorpræmie,
mens den tilsvarenden andel er 9 pct. for ufaglærte,
jf. figur 2.
Det viser, at især
personer med lange videregående uddannelser forventes at være overrepræsenteret
blandt modtagere af både
første
og
anden
seniorpræmie.”
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard Thomsen
2