L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 19 Bilag 1
Offentligt

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72 A

2300 København S

6. september 2019

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 19. august 2019 fremsendt

ovennævnte lovforslag til FSR - danske revisorer med anmodning om

bemærkninger.

FSR har for nærværende ingen bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Louise Egede Olesen

Skattekonsulent

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

[email protected]

Danske Seniorer

Griffenfeldsgade 58

2200 København N

Tlf.: 35 37 24 22

CVR: 10 78 87 14

Arbejdernes Landsbank

Konto-nr.: 5301 0273256

[email protected]

www.danske-seniorer.dk

Kontoret i Sdr. Omme:

Stadion Allé 11

7260 Sdr. Omme

Tlf.: 75 34 12 17

medlemsservice@danske-

seniorer.dk

København 10. september 2019

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om skattefri seniorpræmie

(Forhøjelse af fradragsbeløb for folkepension og førtidspension og forøgelse af skattefri

seniorpræmie)

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i skrivelse af 19. august 2019 anmodet om eventuelle

bemærkninger til ovenstående lovforslag.

Lovforslaget ligger i forlængelse af finansloven for 2019, der bl. a. indførte forøgede fradrag for

arbejdsindtægter og indførelse af skattefri seniorpræmie. Lovforslaget udmønter samtidig dele af aftalen

om seniorpension for nedslidte. Det er klart, at Danske Seniorer kun er i stand til isoleret at se på det

udsendte lovforslag og ikke her kan komme med en vurdering af den samlede aftale om seniorpension

for nedslidte.

Forhøjelse af fradragsbeløb for arbejdsindkomst før fastsættelse af den personlige tillægsprocent og

pensionstillæg for folkepension

Efter forslaget forhøjes fradraget for eget arbejde fra 100.008 kr. pr år til 122.004 kr. pr år. Danske

Seniorer kan gå ind for forhøjelsen, der øger incitamentet til forsat at have en vis arbejdsindkomst,

hvilket er godt samfundsøkonomisk og godt for den enkelte pensionist, der kan bevare en vis

tilknytning til arbejdsmarkedet og samtidig mærkbart forøge sin samlede indtægt.

Forhøjelse af fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for ægtefælle og samlevers indkomst

Efter forslaget øges fradraget fra 50% til 54% af 307.700 kr. for indtægt fra ikke pensioneret ægtefælle.

Det er udmærket, men vedrører nok kun en ret begrænset antal folkepensionister. I bemærkningerne til

lovforslaget er anført, at det skønnes at berøre 38.000 pensionister; men tallet er ikke opdelt i

folkepensionister og førtidspensionister.

Forhøjelse af skattefri seniorpræmie for arbejde første år efter pensionsalderen og indførelse af

skattefri seniorpræmie for andet år efter pensionsalderen

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

-2-

Danske Seniorer finder det udmærket, at den skattefri seniorpræmie forhøjes for det første år efter

pensionsalderen fra 30.000 kr. til 42.000 kr., og at der indføres en tilsvarende præmie på 25.000 kr. for

det andet år. Det er imidlertid uheldigt, at der er tale om en alt eller intet ordning. Hvis beskæftigelsen

er på 1560 løntimer inden for et år udløses de skattefri præmier, hvis den er på 1559 timer eller

derunder får man ingenting.

Det virker uhensigtsmæssigt, og det foreslås derfor, at man laver en aftrapningsordning, således at f.

eks. en beskæftigelse på 90% af de 1560 løntimer udløser en skattefri præmie på 90% af de pågældende

maksimumsbeløb. Der skal så naturligvis være en undergrænse for udbetaling af præmien f. eks

svarende til en beskæftigelse på 75% af de 1560 løntimer.

Det vil ofte være vanskeligt for den enkelte at vide, om man når den nødvendige

minimumsbeskæftigelse, især hvis hele eller dele af indkomsten stammer fra liberalt erhverv eller flere

forskellige ansættelser. En aftrapningsordning vil have en større beskæftigelsesmæssig effekt og vil

føles som mere retfærdig af borgeren, der ikke ved, om han skal sigte efter præmien eller ej. Mange i

pensionsalderen vil gerne arbejde; men de vil gerne selv kunne bestemme mængden af arbejde, og det

ideelle er nok en gradvis aftrapning af arbejdsmængden i takt med at kræfterne aftager. En

seniorpræmieordning med aftrapning vil kunne bidrage hertil og samtidig være en samfundsøkonomisk

gevinst, idet flere vil benytte ordningen.

Med venlig hilsen

Katrine Lester

Direktør

Danske Seniorer

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Sagsnr. 19-2827

Vores ref. TDJ/kiak

9. september 2019

Høringsvar på udkast til lovforslag om forhøjelse af

fradragsbeløb for folkepension og førtidspension og forhøjelse

af skattefri seniorpræmie.

Fagbevægelsens Hovedorganisation har fået udkast til lovforslag om forhøjelse af

fradragsbeløb for folkepension og førtidspension og forhøjelse af den skattefri seniorpræmie i

høring. Lovforslaget er en del af udmøntningen af den politiske aftale fra den 2. maj 2019

mellem den tidligere VLAK-regering, RV og DF om seniorpension til nedslidte. Det fremgår af

den politiske forståelse ”Retfærdig retning for Danmark”, at den ny regering vil gennemføre

aftalen om seniorpension for nedslidte.

Lovforslaget indeholder to hovedelementer, der begge har til formål at øge borgernes

incitament for at arbejde efter pensionsalderen.

Det ene element drejer sig at øge beløbsgrænserne ved personligt arbejde før fastsættelse af

den personlige tillægsprocent og folkepensionens tillæg. Desuden foreslås det at forhøje folke-

og førtidspensionisters fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for ægtefælles eller samlevers

arbejdsindkomst.

Det andet element drejer sig om at forhøje den nugældende seniorpræmie for personer, der

arbejder 1.560 timer i de første 12 måneder efter pensionsalderen, fra kr. 30.000 til kr. 42.000

og indføre en ny seniorpræmie på kr. 25.000 for personer, der arbejder 1.560 timer i perioden

13 – 24 måneder efter pensionsalderen.

Beløbsgrænser og pensionsmodregning mv.

Som udgangspunkt er FH positiv over for tiltag, der kan øge muligheder og incitament til

gradvis tilbagetrækning. Det gælder både dem, der kan og vil arbejde efter pensionsalderen,

og dem, der ønsker at trække sig gradvist tilbage, inden de når pensionsalderen.

Lovforslaget vil kunne skabe bedre rammer for helt almindelige lønmodtagere, der ønsker at

fortsætte på nedsat tid efter pensionsalderen, og for at deres ægtefæller kan have en høj

tilknytning på arbejdsmarkedet. FH vil samtidig pege på, at effekten af de økonomiske

incitamenter bør følges nøje, så indsigten i hvad der virker øges og risikoen for dødvægt kan

forudsiges, beregnes og imødegås.

Lovforslagets bemærkninger klargør ikke estimat af beskæftigelseseffekten når

beløbsgrænserne for personligt arbejde forhøjes og modregning lempes i pensionen pga.

ægtefælle/samlevers indkomst. Det noteres blot i tabel 1 i lovforslaget almindelige

bemærkninger, at 70.600 personer berøres af denne del af lovforslaget. For at vurdere

forslagets effekt på arbejdsudbud og den offentlige saldo, vil FH foreslå,

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Seniorpension

FH gentager sin kritik seniorpræmien.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger side 15 og i tabel 3 side 16, at den samlede

beskæftigelseseffekt beregnes til at udgøre 500 personer i alt, der vil yde ekstra mindst

780.000 arbejdstimer i 2021. Det fremgår ligeledes af lovforslaget (tabel 3), at det samlede

antal præmiemodtagere vil udgøre 9.750 personer i 2021. Heraf kan udledes, at (9.750 – 500)

ville yde mindst 1.560 arbejdstimer fordelt på det første

9.250 personer også

og andet år efter pensionsalderen. Det betyder, at dødvægtstabet udgør mindst (9.250*1.560)

, eller knap

Det er FH’s opfattelse, at de i lovforslagets budgetterede midler til seniorpræmie, kan

anvendes bedre og med større effekt til understøttende initiativer, der kan medvirke til at flere

kan arbejde indtil pensionsalderen og til initiativer, der kan understøtte en gradvis

tilbagetrækning.

FH opfordrer derfor regeringen og forligskredsen til at genoverveje seniorpræmien og i stedet

anvende midlerne på tiltag, der virker mere positivt på arbejdsudbud og beskæftigelse.

Med venlig hilsen

Ejner K. Holst

Næstformand FH

Side 2 af 2

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Att.:

[email protected], [email protected], [email protected]

Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om social pension, lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids-

pension m.v. og lov om en skattefri seniorpræmie (Forhøjelse af

fradragsbeløb for folkepension og førtidspension og forøgelse af

skattefri seniorpræmie).

Lederne har den 20. august 2019 modtaget ovennævnte lovforslag i hø-

ring.

Lovforslaget er et led i udmøntningen af aftalen om ret til seniorpension

for nedslidte.

Med dette lovforslag udmøntes de dele af aftalen, der kan øge seniorers

økonomiske incitamenter til at arbejde gennem en forhøjelse af fradrags-

beløbet for arbejdsindkomst, forhøjelse af fradragsbeløbet i indtægts-

grundlaget for ægtefælles og samlevers arbejdsindkomst, forhøjelse af

den skattefri seniorpræmie og indførelse af en ny skattefri seniorpræmie

for beskæftigede i det andet år efter folkepensionsalderen.

Lederne støtter forslaget. Det er vigtigt, at der skabes økonomiske inci-

tamenter, som kan få flere til at blive på arbejdsmarkedet efter, at man

har nået folkepensionsalderen. Det kan de foreslåede ændringer med-

virke til.

København

den 10. september 2019

Med venlig hilsen

Lederne

Vermlandsgade 65

2300 København S

Telefon 3283 3283

www.lederne.dk

Kim Møller Laursen

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

10. september 2019

Ref.nr.:UDK-01-01-

000311373

Oplys venligst ved

henvendelse

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om en

skattefri seniorpræmie (Forøgelse af skattefri seniorpræmie)

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 19. august 2019 sendt

ovennævnte lovforslag i høring.

Den del af udkast til lovforslag, der vedrører forslag til ændring af lov om social pension,

lov om højeste, mellemste og forhøjet almindelig førtidspension mv. vil blive besvaret i

et særskilt høringssvar.

Vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie har

Udbetaling Danmark følgende bemærkninger:

Udbetaling Danmark har ikke bemærkninger til de konkrete bestemmelser, men alene

til de forventede implementerings- og driftsomkostninger.

Implementerings- og driftsomkostninger

Seniorpræmieordningen forventes fortsat at medføre implementeringsomkostninger for

18,4 22 mio. kr. ekskl. moms.

Udbetaling Danmark forudsætter, at implementeringsomkostningerne i 2019, 2020 og

2021 betragtes som en samlet sum således, at omkostninger, der ikke afholdes i 2019

eller 2020, kan benyttes til udvikling i 2020 og/eller 2021.

De årlige omkostninger til administration af Seniorpræmieordningen forventes ved fuld

indfasning at udgøre 6,6 7,7 mio. kr. ekskl. moms.

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

10. september

2019

Høring over udkast til lovforslag vedrørende forhøjelse af fradragsbeløb for

folkepension og førtidspension.

Udbetaling Danmark har den 19. august 2019 modtaget høring over udkast til lovforslag om ændring af lov

om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v.(Forhøjelse af fradragsbeløb for folkepension og førtidspension).

Udbetaling Danmark har også modtaget høring over udkast til lovforslag om forøgelse af skattefri

seniorpræmie. Denne høring vil blive besvaret særskilt.

Forhøjelse af fradragsbeløb for folkepension og førtidspension

I udkastet til lovforslaget om ændring af pensionslovene foreslås:

1) en forhøjelse af fradragsbeløb for indtægt ved personligt arbejde før fastsættelse af den personlige

tillægsprocent og pensionstillæg for folkepensionister

2) en forhøjelse af en folke- eller førtidspensionists fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for ægtefælles

eller samlevers indkomst

Ændringerne skal have virkning fra 1. januar 2019.

Indledende bemærkninger

Udbetaling Danmark har vurderet de administrative konsekvenser ved ændringerne, såfremt disse

systemunderstøttes fra ultimo november 2019, men med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2019 inklusiv

straksregulering af mediecheck og ældrecheck ultimo november 2019. Helbredstillægget vil blive fastsat på

ny med virkning fra den 1. december 2019.

Det er i lovforslaget oplyst, at knap 100.000 pensionister vurderes at være berørte af lovforslaget.

Bemærkninger vedrørende systemunderstøttelsen

For at kunne imødekomme ønsker om at kunne straksregulere ældrecheck og mediecheck ultimo november

2019, skal Udbetaling Danmarks leverandører igangsætte udviklingsarbejdet inden lovens vedtagelse. Det

betyder, at der skal gives tilsagn om, at udviklingsomkostningerne vil blive dækket uagtet lovens

vedtagelse.

Udbetaling Danmarks leverandør (KMD) oplyser, at den månedlige pensionskørsel i november afvikles fra

den 15. november 2019. For med sikkerhed at have den nødvendige kalendertid til at kunne omregne

samtlige sager inden pensionskørslen, skal satserne være Udbetaling Danmark i hænde senest d. 5.

november 2019. Da pensionskørslen afvikles fra den 15. november 2019, er det nødvendigt at starte

omregningen senest den 6. november 2019, såfremt pensionen ultimo november skal udbetales med

ændrede satser.

Det betyder, at lovændringerne skal være vedtaget senest den 5. november 2019, for at udbetalingerne

ultimo november kan indeholde de nye satser med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2019.

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Udbetaling Danmark har undersøgt muligheden for at flytte kørslen, som det var muligt med

satsændringerne som følge af finanslov 2019. Grundet de store sagsmængder og kontroller, kan

pensionskørslen kun afvikles over en weekend. Udbetaling Danmark har derfor undersøgt om der evt. var

muligt at flytte afviklingen af månedskørslen til den efterfølgende weekend den 22. november 2019. Dette

har Udbetaling Danmarks leverandør (KMD) meddelt ikke er en mulighed, da der i november måned efter

pensionskørslen påbegyndes et antal store årskørsler, herunder den årlige fastsættelse pr. 1. januar 2020.

Perioden frem til afvikling af udbetalingskørsel for januar 2020 vil da blive for kort, og dermed udsættes

pensionsudbetalingen sidst i december måned for januar 2020 for høj risiko. Det er derfor kun muligt at

afvikle kørslen i weekenden fra den 15. november 2019.

Bemærkninger vedrørende udbetaling af pension

En implementering med udbetalingen sidst i november vil betyde, at en regulering til december (for de

forudbetalte) vil blive udbetalt sammen med december pensionen. Såfremt der opstår en ny

opgørelsesperiode inden 1. december, anvendes kun forøget bundfradrag i den aktuelle opgørelsesperiode.

Ligeledes vil en øget værdi af bundfradrag for januar til november (for de bagudbetalte), blive udbetalt

sammen med november pensionen. Såfremt, der opstår en ny opgørelsesperiode inden 1. november,

anvendes kun forøget bundfradrag i den aktuelle opgørelsesperiode. Tidligere opgørelsesperioder

udbetales i forbindelse med efterreguleringen. Udbetaling Danmark tager samtidig forbehold for, at det

endnu ikke er belyst, om der vil være eventuelle konsekvenser, som følge af de endnu ikke

systemunderstøttede praksisændringer (gennemført på baggrund af STAR´s vejledende udtalelse af 2. juli

2018) i forhold til de sager, som allerede er håndteret manuelt.

Det forudsættes, at hvis pensionisten eller dennes ægtefælle/samlever dør og der ikke bliver efterreguleret

grundet manglende årsopgørelse, vil efterlevende ikke få udbetalt en eventuel regulering for den periode,

hvor afdøde indgår i beregningsgrundlaget jf. gældende praksis ved dødsfald.

Det forudsættes også, at førtidspensionister, der går fra at ligge under grænsen for indbetaling til ATP

og/eller supplerende arbejdsmarkedspension og som nu kommer over grænsen, ikke indbetaler med

tilbagevirkende kraft for månederne januar-

indbetaling, som følge af en regulering.

Bemærkninger vedrørende udbetaling af boligstøtte

Forhøjelsen af fradragsbeløbene for folke- og førtidspensionister vil også kunne påvirke boligstøtten. For de

forudbetalte pensionister vil en regulering af pensionstillægget for januar til og med november 2019 udbetales med

den ordinære december udbetaling ultimo november. Udbetalingen kan påvirke boligstøtten for december, og det

kan betyde et fratræk i den boligstøtte, der udbetales den 1. februar 2020. Ligesom en øget

værdi af bundfradrag

for januar til december (for de forudbetalte) vil påvirke boligstøtten for december 2019 ligeledes med et

fratræk i den boligstøtte, der udbetales den 1. februar 2020.

For de bagudbetalte pensionister vil en regulering af pensionstillægget for januar til og med oktober 2019

udbetales med den ordinære udbetaling af november pensionen ultimo november. Udbetalingen kan

påvirke boligstøtten for november, og det kan give et fratræk i den boligstøtte, der udbetales den 1. januar

2020. Ligesom en øget værdi af bundfradrag for januar til november (for de bagudbetalte) vil påvirke

boligstøtten for november 2019 ligeledes med et fratræk i den boligstøtte, der udbetales den 1. januar 2020.

I besvarelsen om omkostningsestimatet er der ikke medtaget øgede driftsomkostninger til manuel

fordeling af de regulerede indkomster til de respektive vedrører-perioder (problematikken om flyt af

indkomst), samt den øgede belastning hos Udbetaling Danmarks Kundeservice for en stigning i

telefoniske henvendelser, samt klagehåndtering.

Bemærkninger vedrørende udbetaling af børnetilskud til pensionister

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Forhøjelsen af fradragsbeløbene for pensionister vil også påvirke børnetilskud til visse pensionister efter

børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 4 og 5. Ændringen vil medføre, at en andel af pensionisternes

indtægtsgrundlag vil komme under grænsen for bortfald af pensionstillæg. Disse pensionister skal dermed

have reguleret deres børnetilskud, idet der kun skal ske aftrapning af børnetilskuddet, hvis

indtægtsgrundlaget overstiger grænsen for bortfald af pensionstillæg. Idet er ikke ændres på

berettigelsesreglerne, vil andelen af de berørte pensionister ikke ændres - der vil alene ske en ændring af,

hvor meget der udbetales i særligt børnetilskud til den berørte gruppe pensionister.

Bemærkninger vedrørende udbetaling af ældrecheck og mediecheck

En positiv regulering af ældrecheck og mediecheck vil blive udbetalt som en straksregulering ultimo

november 2019. Pensionister, der ikke er berettiget til ældrecheck eller mediecheck med de nuværende

satser, modtog afslag på pensionsmeddelelsen ultimo januar 2019. For den gruppe borgere vil

ældrechecken og mediechecken kunne udbetales i forbindelse med straksreguleringen ultimo november

2019, hvis borger er berettiget efter de nye satser. I forhold til ældrecheck gælder det kun, hvis borger har

en oplyst formue under formuegrænsen.

Reguleringer af satsen for berettigelse til ældrecheck og mediecheck ultimo november 2019 vil dog alene

gælde hændelser, hvor tillægsprocenten ændres til en højere tillægsprocent. Hvis der er situationer, hvor til-

lægsprocenten ville blive mindre og borgerne dermed ville være berettiget til en lavere ældrecheck, vil

denne regulering først håndteres ved efterreguleringen.

Ved en genberegning i november 2019 på baggrund af de nye fradragssatser, vil der også være

folkepensionister, som går fra 0 til en positiv personlig tillægsprocent. Hvis formuen er oplyst og under

formuegrænsen, vil ældrecheck blive udbetalt som en straksudbetaling ultimo november. Er formuen

uoplyst, vil der ikke kunne ske en straksudbetaling ultimo november, men først når borger har oplyst en

formue under formuegrænsen.

Af lovforslaget fremgår, at borger skal oplyse sin formue inden 31. december 2019. Udbetaling vil foreslå, at

der står senest den 31. december 2019, således at formuen er rettidigt oplyst, hvis borger oplyser sin formue

den 31. december 2019.

Hvis borger skal kunne afgive formueoplysninger indtil årets udgang, vil Udbetaling Danmark skulle sende

et manuelt brev til borger om at oplyse formue pr. 1. januar 2019 til brug for vurdering af berettigelse til

ældrecheck. Dette vil så skulle følges op af en afgørelse om tilkendelse eller afslag på ældrecheck.

Omkostningerne til manuel håndtering indgår i estimaterne nedenfor.

En eventuel tilbageregulering af tillægsprocenten til årets start kan påvirke Danmarks Radios nedsættelse

af medielicens. Vedrørende eventuelle ændringer til Danmarks Radios processer henvises til Danmarks

Radio.

Estimerede drifts- og implementeringsomkostninger som følge af forhøjelse af fradragsbeløb for

folkepension og førtidspension

Udbetaling Danmarks estimat for interne implementeringsomkostninger fremgår nedenfor, jf. tabel 1. Det

bemærkes, at estimaterne er omfattet af betydelig usikkerhed.

Ændringerne skal indarbejdes i både Udbetaling Danmarks nuværende og fremtidige pensionsløsning.

Som tidligere nævnt, er det i lovforslaget vurderet, at den berørte persongruppe vil være knap 100.000

pensionister. Denne antagelse ligger til grund for estimaterne.

Hovedparten af omkostningen til ændringerne i den eksisterende pensionsløsning (KMD) indgår ikke i

tabellen nedenfor, da disse forventes at være omfattet af lovvedligehold. Der er dog en mindre omkostning

forbundet med målretning, udsøgning samt brevudsendelse til den berørte gruppe som ikke er omfattet af

lovvedligehold, denne omkostning fremgår af tabellen.

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Ændringerne til den nye pensionsløsning (Netcompany) forventes at kunne indarbejdes i løsningen, så de

har effekt fra de første udbetalinger, der foretages, dvs. ultimo november 2019. Der vil være behov for

mindre tilpasninger af breve i forhold til efterreguleringen i 2020 for hele 2019, da beregningsgrundlaget i

visse tilfælde skal udvides til at indeholde to forskellige fradrag, for hhv. den foreløbige beregning, og den

der anvendes i efterreguleringen.

Estimatet nedenfor vedrører desuden omkostninger til Udbetaling Danmarks interne implementering af

ændringerne. De interne omkostninger dækker over omkostningerne til Udbetaling Danmarks egen

indsats, såsom juridiske afklaringer og tilretning af breve i såvel den eksisterende som den fremtidige

pensionsløsning.

Portoomkostningerne dækker over at det forventes, at der skal udsendes yderligere pensionsmeddelelser,

til en stor del af denne målgruppe i november 2019 og igen i december 2019, fordi der altid sendes en

pensionsmeddelelse, når der sker ændringer i det udbetalte beløb.

Tabel 1:

Oversigt over

estimerede interne udviklingsomkostninger og portoomkostninger,

som følge af

forhøjelse af fradragsbeløb for folkepension og førtidspension

Mio. kr.

(ekskl. Moms PL 2019)

Leverandøromkostninger (KMD)

Leverandøromkostninger (Netcompany)

Udbetaling Danmarks egen indsats (både vedrørende nuværende og

fremtidig pensionsløsning)

Portoomkostninger

I alt

0,4 - 0,6

0,8 - 0,9

0,7 - 0,8

0,5 - 1,0

2,3

3,2

Samlet set forventes udviklingsomkostningerne forbundet med implementeringen af ændringen at beløbe

sig til 2,3

3,2 mio. kr.

Udbetaling Danmark forventer desuden, som en konsekvens af ændringerne, at have meromkostninger

forbundet med den løbende drift på pension primært i 2019, men også i 2020. Estimatet for driftsomkostningerne

fremgår af tabel 2. Det bemærkes, at estimaterne er omfattet af betydelig usikkerhed.

Tabel 2:

Oversigt over

estimerede driftsomkostninger,

som følge af forhøjelse af fradragsbeløb for folkepension

og førtidspension

Mio. Kr. (ekskl. Moms PL 2019)

Driftsomkostninger i alt

2019

0,1-0,5

2020

0-0,2

De samlede meromkostningerne til drift i 2019 forventes at beløbe sig til

0,1-0,5 mio. kr.,

mens

meromkostningerne forventes at være

0-0,2 mio. kr.

i 2020.

Meromkostningerne i 2019 dækker primært over en forventning om en begrænset stigning i antallet af

telefonopkald som følge af de ekstra brevudsendelser ultimo november. I 2020 dækker omkostningerne

over telefonopkald i forbindelse med ekstra brevudsending ultimo december 2019 samt henvendelser i

forbindelse med efterreguleringen.

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

[email protected]

www.aeldresagen.dk

Protektor:

Hendes Majestæt

Dronning Margrethe II

Gavebeløb til Ældre Sagen

kan fratrækkes efter gældende

skatteregler · Giro 450-5050

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren