L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 19 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 19

Folketinget 2019-20

Fremsat den 2. oktober 2019 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard Thomsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om en skattefri

seniorpræmie

(Forhøjelse af fradragsbeløb for folkepension og førtidspension og forøgelse af skattefri seniorpræmie)

§1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af

23. september 2019, foretages følgende ændringer:

§ 14 a, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »kapitel 15«: », ka‐

pitel 15 a«.

§ 29, stk. 1, nr. 7, 1. pkt.,

ændres »100.008 kr.« til:

»122.004 kr.«

§ 49, stk. 1, nr. 5,

ændres »halvdelen af dennes indtægt

op til 307.700 kr.« til: »54 procent af dennes indtægt.«

§ 49, stk. 1, nr. 10,

ændres »236.728 kr.« til: »249.728

kr.«

§2

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982

af 23. september 2019, foretages følgende ændringer:

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »kapitel 15«: », kapi‐

tel 15 a«.

§ 48, stk. 1, nr. 4,

ændres »halvdelen af dennes indtægt

op til 307.700 kr.« til: »54 procent af dennes indtægt.«

§3

I lov om en skattefri seniorpræmie, jf. lov nr. 337 af 2.

april 2019, foretages følgende ændringer:

§ 1

affattes således:

»§ 1.

Seniorpræmie udbetales til personer, som er i be‐

skæftigelse efter folkepensionsalderen og er født den 1. ja‐

nuar 1954 eller senere.

Stk. 2.

Retten til første seniorpræmie jf. § 3, stk. 1, er be‐

tinget af, at personen inden for de første 12 måneder efter

tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1 a i

lov om social pension, har haft mindst 1.560 løntimer.

Stk. 3.

Retten til anden seniorpræmie jf. § 3, stk. 1, er be‐

tinget af, at personen i perioden fra den 13. til den 24. må‐

ned efter tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen,

jf. § 1 a i lov om social pension, har haft mindst 1.560 lønti‐

mer.«

To steder i

§ 2, stk. 2,

ændres »jf. § 1« til: »jf. § 1, stk. 2

og 3«.

§ 3, stk. 1,

ændres »30.000 kr.« til: »42.000 kr., for per‐

soner, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 2.«

§ 3

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Seniorpræmien udgør et engangsbeløb på 25.000

kr. for personer, jf. § 1, stk. 3.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 3, stk. 4,

der bliver stk. 5, indsættes som

3. pkt.:

»De regulerede beløb afrundes til nærmeste hele krone‐

beløb.«

§ 7, stk. 3,

ændres »kan« til: »skal«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

BE008059

Beskæftigelsesmin.,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 19/07272

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2.

Loven finder anvendelse fra den 1. januar 2019, jf.

dog stk. 6, 12 og 15.

Stk. 3.

Pension efter lov om social pension fastsættes på

ny i november 2019 for hele opgørelsesperioden fra den 1.

januar 2019 til den 31. december 2019, jf. dog stk. 4, 1. pkt.,

på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 1, nr.

2-4, og på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27, 29 og

32 a i lov om social pension, når den nye fastsættelse fører

til en forhøjelse af pensionens størrelse. Når en ny fastsæt‐

telse af folkepensionen eller førtidspensionen efter lov om

social pension fører til en nedsættelse af pensionens størrel‐

se, foretages en omregning af pensionen efter § 39, stk. 2,

nr. 1, i lov om social pension.

Stk. 4.

For personer, der forud for lovens ikrafttrædelse

har fået omregnet pensionen i 2019 efter § 39, stk. 2, nr. 2

eller 3, i lov om social pension omregnes pensionen i no‐

vember 2019 fra seneste omregningstidspunkt på baggrund

af de forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 1, nr. 2, og på

grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a i lov

om social pension, når omregningen fører til en forhøjelse af

pensionens størrelse. Når en ny fastsættelse af folkepensio‐

nen eller førtidspensionen efter lov om social pension fører

til en nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en om‐

regning af pensionen efter § 39, stk. 2, nr. 1, i lov om social

pension. Ved den endelige årlige efterregulering af pensio‐

nen for kalenderåret 2019 sker efterreguleringen for hele

2019 på grundlag af de nye forhøjede fradragsbeløb, jf. 39 b

i lov om social pension.

Stk. 5.

For folkepensionister, der modtager pension efter

stk. 3, 1. pkt., eller er omfattet af stk. 4, 1. pkt., og som får

udbetalt pensionen bagud, efterbetales forhøjelsen af pensio‐

nens grundbeløb, pensionstillæg og varmetillæg for opgørel‐

sesperioden med pensionen for november 2019 ved udgan‐

gen af november 2019. Får folkepensionisten udbetalt pen‐

sion forud, efterbetales forhøjelsen af folkepensionens

grundbeløb, pensionstillæg og varmetillæg for opgørelsespe‐

rioden med pensionen for december 2019 ved udgangen af

november 2019. For førtidspensionister, der modtager pen‐

sion efter stk. 3, 1. pkt. eller er omfattet af stk. 4, 1. pkt., og

som får udbetalt pensionen bagud efterbetales forhøjelsen af

pensionen for opgørelsesperioden med pensionen for no‐

vember 2019 ved udgangen af november 2019. Får førtids‐

pensionisten udbetalt pensionen forud, efterbetales forhøjel‐

sen af pensionen for opgørelsesperioden med pensionen for

december 2019 ved udgangen af november 2019.

Stk. 6.

Helbredstillæg efter lov om social pension fastsæt‐

tes på ny med virkning fra den 1. december 2019. De hidtil

gældende regler finder anvendelse indtil den 30. november

2019.

Stk. 7.

Giver de forhøjede fradragsbeløb, jf. § 1, nr. 2, 3

og 4, ret til mediecheck, supplerende pensionsydelse eller en

højere supplerende pensionsydelse, end der tidligere er ud‐

betalt i 2019, udbetales disse ydelser med pensionsudbeta‐

lingen i november 2019. Den supplerende pensionsydelse

efter 1. pkt. efterbetales, hvis Udbetaling Danmark senest

den 31. december 2019 modtager nye oplysninger fra pensi‐

onisten om formuen pr. 1. januar 2019, som viser, at for‐

muen ikke oversteg formuegrænsen, og betingelserne for ret

til supplerende pensionsydelse i øvrigt er opfyldt.

Stk. 8.

Viser den nye fastsættelse af pensionen i november

2019, jf. stk. 3 og 4, at der ikke var ret til en i 2019 udbetalt

mediecheck eller der er udbetalt for meget supplerende pen‐

sionsydelse i 2019 som følge af et forhøjet indtægtsgrund‐

lag, jf. § 29 i lov om social pension, indgår ændringerne i

den årlige endelige efterregulering af pensionen i 2020 for

kalenderåret 2019, jf. § 39 b i lov om social pension.

Stk. 9.

Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v. fastsættes på

ny i november 2019 med virkning fra 1. januar 2019, jf. stk.

2, for hele opgørelsesperioden fra den 1. januar 2019 til den

31. december 2019, jf. dog stk. 10, 1. pkt., på baggrund af

de forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 2, nr. 2-4, og på

grundlag af indtægten opgjort efter § 26 i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v., når den nye fastsættelse fører til en forhøjelse af pen‐

sionens størrelse. Når en ny fastsættelse af førtidspensionen

efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al‐

mindelig førtidspension m.v. fører til en nedsættelse af pen‐

sionens størrelse, foretages en omregning af pensionen efter

§ 38, stk. 2, nr. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet al‐

mindelig og almindelig førtidspension m.v.

Stk. 10.

For personer, der forud for lovens ikrafttræden

har fået omregnet pensionen i 2019 efter § 38, stk. 2, nr. 2

eller 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v. omregnes pensionen i no‐

vember 2019 fra seneste omregningstidspunkt på baggrund

af de forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 1, nr. 2, og på

grundlag af indtægten opgjort efter § 26 i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v., når omregningen fører til en forhøjelse af pensionens

størrelse. Når en ny fastsættelse af førtidspensionen efter lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v. fører til en nedsættelse af pensionens

størrelse, foretages en omregning af pensionen efter § 38,

stk. 2, nr. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v. Ved den endelige årlige

efterregulering af pensionen for kalenderåret 2019 sker ef‐

terreguleringen for hele 2019 på grundlag af de nye forhøje‐

de fradragsbeløb, jf. § 38 a i lov om højeste, mellemste, for‐

højet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Stk. 11.

For førtidspensionister, der modtager pension ef‐

ter stk. 9, 1. pkt., eller er omfattet af stk. 10, 1. pkt., og som

får udbetalt pensionen bagud, efterbetales forhøjelsen af

pensionens pensionstillæg og varmetillæg for opgørelsespe‐

rioden med pensionen for november 2019 ved udgangen af

november 2019, og får førtidspensionisten udbetalt pensio‐

nen forud, efterbetales forhøjelsen af førtidspensionens pen‐

sionstillæg og varmetillæg for januar 2019 til og med no‐

vember 2019 med pensionen for december 2019 ved udgan‐

gen af november 2019.

Stk. 12.

Helbredstillæg efter lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fast‐

sættes på ny med virkning fra den 1. december 2019. De

hidtil gældende regler finder anvendelse indtil den 30. no‐

vember 2019.

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Stk. 13.

Giver det nye forhøjede fradragsbeløb, jf. § 2, ret

til mediecheck, som ikke er udbetalt tidligere i 2019, udbe‐

tales denne med pensionsudbetalingen i november 2019.

Stk. 14.

Viser den nye fastsættelse af pensionen i novem‐

ber 2019, jf. stk. 9 og 10, at der ikke var ret til en i 2019 ud‐

betalt mediecheck som følge af et forhøjet indtægtsgrundlag,

jf. § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v., indgår ændringerne i den år‐

lige endelige efterregulering af pensionen i 2020 for kalen‐

deråret 2019, jf. § 38 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Stk. 15.

Lovens § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, finder anvendelse

fra 1. juli 2019.

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.1.

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.1.1.

2.3.1.2.

2.3.1.2.1.

2.3.1.2.2.

2.3.2.

2.4.

Indledning

Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

Forhøjelse af fradragsbeløb for indtægt ved personligt arbejde før fastsættelse af den personlige

tillægsprocent og pensionstillæg for folkepension

Gældende ret

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forhøjelse af en folke- eller førtidspensionists fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for ægtefælles

eller samlevers indkomst

Gældende ret

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Skattefri seniorpræmie

Gældende ret

Betingelser for at få udbetalt en skattefri seniorpræmie

Administration og sagsbehandling

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Forholdet til forvaltningsretten

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forhøjelse af fradragsbeløb for indtægt ved personligt

arbejde før fastsættelse af den personlige tillægsprocent og

pensionstillæg for folkepensionister

2.1.1. Gældende ret

Folkepensionister har et bundfradrag på op til 100.008 kr.

i et kalenderår for pensionistens indtægt ved personligt ar‐

bejde ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for indtægtsregu‐

lering af pensionstillæg og fastsættelsen af den personlige

tillægsprocent, jf. § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension.

Den supplerende pensionsydelse, helbredstillæg og varme‐

tillæg udbetales efter størrelsen af den personlige tillægspro‐

cent. Er den personlige tillægsprocent fastsat til 100, har

pensionisten ret til en mediecheck.

En folkepensionist kan som følge af bundfradraget have

indtægt ved personligt arbejde op til 100.008 kr. i et kalen‐

derår, uden det får betydning for de nævnte tillæg.

En førtidspensionist, der har fået tilkendt og modtager

pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v. (gammel ordning), har li‐

geledes et fradrag ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for

beregning af pensionstillæg og fastsættelse af den personlige

tillægsprocent på 100.008 kr. i et kalenderår for ægtefælle

eller samlevers indtægter, hvis denne modtager folkepen‐

1. Indledning, lovforslagets formål og baggrund

Forslaget fremsættes som led i udmøntningen af aftalen af

2. maj 2019 om ret til seniorpension for nedslidte mellem

den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale

Venstre. Det fremgår af den politiske forståelse ”Retfærdig

retning for Danmark” mellem Socialdemokratiet, Radikale

Venstre, SF og Enhedslisten, at den nye regering vil gen‐

nemføre aftalen om seniorpension for nedslidte.

Efter aftalen skal seniorer, der fortsat kan og vil arbejde,

have en forbedret økonomisk tilskyndelse til at arbejde i de‐

res seniorliv med virkning fra 1. januar 2019.

Det fremgår af Aftalen om ret til seniorpension for ned‐

slidte, at initiativerne fra Aftale om finansloven for 2019

skal videreføres og udbygges. Det udmøntes med dette lov‐

forslag ved:

1) forhøjelse af fradragsbeløb for arbejdsindkomst før

fastsættelse af den personlige tillægsprocent og pensi‐

onstillæg for folkepension,

2) forhøjelse af fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for

ægtefælles og samlevers indkomst,

3) at forhøje den skattefrie seniorpræmie og

4) at der indføres en ny skattefri seniorpræmie for beskæf‐

tigede det andet år efter folkepensionsalderen.

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

sion, jf. § 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om højeste, mellemste, for‐

højet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ifølge Aftale om ret til seniorpension for nedslidte skal

gevinsten ved beskæftigelse for pensionister, som har be‐

grænsede arbejdsindkomster, øges. Efter aftalen skal bund‐

fradraget forhøjes for indtægt ved personligt arbejde fra

100.008 kr. til 122.004 kr. i et kalenderår (2019-nivau). Det

foreslås derfor, at bundfradraget for indtægter ved personligt

arbejde forhøjes fra 100.008 kr. til 122.004 kr. i et kalender‐

år. Forhøjelsen vil betyde, at en folkepensionist vil kunne

have indtægter ved personligt arbejde på op til 122.004 kr. i

et kalenderår, uden at det får betydning for beregningen af

pensionstillæg og den personlige tillægsprocent.

En forhøjelse af bundfradraget vil desuden få den virk‐

ning, at når en folkepensionist er gift med en førtidspensio‐

nist, der modtager pension efter lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v., vil

fradraget i førtidspensionistens indtægtsgrundlag for bereg‐

ning af pensionstillæg og fastsættelse af den personlige til‐

lægsprocent tilsvarende blive forhøjet fra maksimalt

100.008 kr. til maksimalt 122.004 kr. (2019-niveau) for fol‐

kepensionistens indtægter ved personligt arbejde.

En forhøjelse af bundfradraget til 122.004 kr. vil bl.a. in‐

debære, at pensionister, der efter gældende regler oplever

indtægtsregulering af pensionstillægget på grund af arbejds‐

indkomst, kan forventes at opnå en stigning i pensionstil‐

lægget.

Bundfradraget er især målrettet pensionister, som kun øn‐

sker at være aktive på arbejdsmarkedet i et forholdsvist be‐

skedent omfang. Personer, der har nået folkepensionsalde‐

ren, og som ønsker at arbejde i betydeligt omfang efter fol‐

kepensionsalderen, kan i stedet for udbetaling af folkepen‐

sion vælge at opsætte folkepensionen.

2.2. Forhøjelse af en folke- eller førtidspensionists

fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for ægtefælles eller

samlevers indkomst

2.2.1. Gældende ret

For ægtefæller og samlevende folkepensionister og før‐

tidspensionister efter gammel ordning er det parrets samlede

indtægtsgrundlag efter fastsatte fradragsbeløb, der udgør

indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillægget.

Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pen‐

sionstillæg for folkepensionister, der er gift eller samlevende

med en ikke-pensionist, ses der bort fra halvdelen af den ik‐

ke-pensionerede ægtefælle eller samlevers indkomst på op

til 307.700 kr. (2019-niveau), jf. § 29, stk. 5, i lov om social

pension. Med finansloven for 2019 blev beløbet forhøjet

med 80.000 kr. til de nuværende 307.700 kr.

Det samme gælder ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget

for beregning af pensionstillæg for førtidspensionister efter

gammel ordning, der er gift eller samlevende med en ikke-

pensionist, hvor der ses bort fra halvdelen af den ikke-pensi‐

onerede ægtefælle eller samlevers indkomst på op til

307.700 kr. (2019-niveau), jf. § 26, stk. 3, i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspen‐

sion m.v.

Indtægtsgrundlaget for førtidspension efter lov om social

pension opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel

ægtefælles eller samlevers samlede indkomst. Ved opgørel‐

se af indtægtsgrundlaget for en førtidspensionist, der er gift

eller samlevende med en person, som ikke modtager social

pension, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter,

der indgår i indtægtsgrundlaget med et fradragsbeløb, jf. §

32 a, stk. 4, i lov om social pension. Med finansloven for

2019 blev fradragsbeløbet sat op fra 196.728 kr. til de nu‐

gældende 236.728 kr. (2019-niveau).

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ifølge Aftalen om ret til seniorpension for nedslidte skal

initiativerne fra Aftale om finansloven for 2019 videreføres

og udbygges for at forøge tilskyndelsen til beskæftigelse for

en ikke-pensionist, som er gift eller samlevende med en pen‐

sionist. Det foreslås derfor at øge fradragsbeløbet i pensioni‐

stens indtægtsgrundlag før indtægtsregulering af pensionen

for ikke-pensionerede ægtefælle eller samlevers indkomst.

Forslaget vil øge ægtefællens eller samleverens tilskyndelse

til beskæftigelse og give mulighed for en højere pension til

pensionisten.

Ifølge aftalen skal fradraget i indtægtsgrundlaget forhøjes

for folkepensionister og førtidspensionister på gammel ord‐

ning for ikke-pensionerede ægtefæller og samlevendes ind‐

tægter fra 50 procent af indtægten op til 307.700 kr. til 54

procent af hele indtægten uden loft.

Det foreslås at forhøje fradraget for folkepensionister og

førtidspensionister efter gammel ordning for ikke-pensione‐

ret ægtefælle eller samlevers indtægter til 54 procent af hele

indtægten.

Ifølge aftalen skal førtidspensionister, der modtager pen‐

sion efter lov om social pension have forhøjet det maksima‐

le fradrag i pensionistens indtægtsgrundlag for ikke-pensio‐

neret ægtefælle og samlevers indtægter med 13.000 kr.

(2019-niveau).

Det foreslås at forhøje fradragsbeløbet for førtidspensioni‐

ster, som modtager pension efter lov om social pension, for

en ikke-pensioneret ægtefælle eller samlevers indkomster

med 13.000 kr. i 2019-niveau. Fradraget i pensionistens ind‐

tægtsgrundlag for en ikke-pensioneret ægtefælle eller samle‐

vers indtægt vil efter forslaget blive forhøjet fra 236.728 kr.

til 249.728 kr. (2019-niveau).

2.3. Skattefri seniorpræmie

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Betingelser for at få udbetalt en skattefri

seniorpræmie

Det fremgår af den gældende § 1 i lov om en skattefri se‐

niorpræmie (seniorpræmieloven), at en person, der er født

den 1. januar 1954 eller senere, og som har arbejdet i et ikke

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

uvæsentligt omfang de første 12 måneder efter folkepensi‐

onsalderen, har ret til at modtage en skattefri seniorpræmie.

Personen skal være skattepligtig i Danmark, og beskæftigel‐

sen skal være udført i Danmark, i et andet EU/EØS-land el‐

ler Schweiz.

Seniorpræmien udbetales til en person, som er i beskæfti‐

gelse efter opnåelse af folkepensionsalderen. Udbetalingen

er betinget af, at personen inden for de første 12 måneder ef‐

ter opnåelse af folkepensionsalderen har haft mindst 1.560

løntimer, som defineret i § 2 i loven, og er født den 1. januar

1954 eller senere. 1.560 løntimer svarer til, at personen i

gennemsnit er beskæftiget i mindst 30 timer ugentligt inden

for de første 12 måneder efter folkepensionsalderen. De

1.560 løntimer kan optjenes over hele optjeningsåret eller i

en del af året.

De 1.560 løntimer omfatter ikke kun timer, der er optjent i

Danmark, men også løntimer og timer som følge af omreg‐

ning af overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed optjent

i et anden EU/EØS-land eller Schweiz.

Beskæftigelseskravet på mindst 1.560 løntimer inden for

de første 12 måneder efter folkepensionsalderen kan opfyl‐

des ud fra de principper, der gælder for retten til genoptje‐

ning af retten til dagpenge, jf. § 53, stk. 9, 10 og 12, i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt regler fastsat i med‐

før heraf. Beskæftigelseskravet kan herefter blive opfyldt på

følgende måder:

1) Løntimer, herunder ukontrollabel arbejdstid omregnet

til timer, som i optjeningsperioden er indberettet til ind‐

komstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

2) Timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf

der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke

indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds

overskud og underskud, jf. dog nr. 3.

3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige

overskud før renter og andre finansielle poster af selv‐

stændig virksomhed samt A-indkomst udbetalt til eje‐

ren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Løntimer og timer som følge af omregning af overskud af

selvstændig erhvervsvirksomhed optjent i et andet EU/EØS-

land eller Schweiz bliver medregnet i opgørelsen, såfremt

personen er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 ved ud‐

løbet af det indkomstår, der udløber i løbet af perioden på 12

måneder, eller er omfattet af kildeskattelovens afsnit I A i

det indkomstår, der udløber i løbet af perioden på 12 måne‐

der.

En person, der fx har 1.560 løntimer ifølge indkomstregi‐

steret i løbet af perioden på 12 måneder, er berettiget til se‐

niorpræmie uden at skulle ansøge herom, idet Udbetaling

Danmark på baggrund af registeroplysningerne vurderer ret‐

ten til seniorpræmien og efterfølgende udbetaler præmien.

En person, der fx ikke har 1.560 løntimer ifølge indkomst‐

registret, skal ansøge om seniorpræmie. Det gælder ikke kun

personer, der udøver selvstændig erhvervsvirksomhed, men

også fuldt skattepligtige lønmodtagere og lønmodtagere om‐

fattet af reglerne om grænsegængere, som har beskæftigelse

i et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Fuldt skattepligtige

lønmodtagere og lønmodtagere omfattet af regler om græn‐

segængere skal i forbindelse med ansøgningen om senior‐

præmien dokumentere, at de er fuldt skattepligtige eller om‐

fattet af regler om grænsegængere.

Seniorpræmien udgør et engangsbeløb på 30.000 kr. Se‐

niorpræmien er endvidere skattefri og medfører ikke fradrag

i hverken egne eller ægtefælles ydelser efter anden lovgiv‐

ning, herunder pensionstillæg, boligydelse og ældrecheck

mv.

Seniorpræmien bliver reguleret én gang årligt den 1. janu‐

ar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregule‐

ringsprocent. Første regulering sker den 1. januar 2020.

2.3.1.2. Administration og sagsbehandling

Efter den gældende § 6 i seniorpræmieloven administrerer

Udbetaling Danmark seniorpræmieordningen, herunder

træffer Udbetaling Danmark afgørelse om retten til og even‐

tuel tilbagebetaling af seniorpræmien.

Efter gældende § 7 i seniorpræmieloven sker Udbetaling

Danmarks administration af ordningen i videst muligt om‐

fang på grundlag af relevante registeroplysninger, herunder

på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid mv., der

fremgår af indkomstregisteret, jf. bekendtgørelse nr. 49 af

12. januar 2015 af lov om et indkomstregister, Det Centrale

Virksomhedsregister og skattemyndighedernes registre med

nødvendige oplysninger om momsangivelser, om B-ind‐

komst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og

som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller

underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.

Det betyder, at oplysningerne i de offentlige registre som

udgangspunkt lægges til grund ved administrationen. Der

træffes dermed først en afgørelse af Udbetaling Danmark,

når de forskellige oplysninger fra registrene er sammenholdt

og kontrolleret op imod hinanden.

Anvendelse af de pågældende oplysninger sker imidlertid

under hensyntagen til den generelle administrationsregel.

Det betyder, at hvis det ikke er muligt for Udbetaling

Danmark at indhente relevante oplysninger i offentlige regi‐

stre, kan der lægges andre oplysninger til grund, såfremt

personen selv henvender sig til Udbetaling Danmark og kan

dokumentere, at der fx mangler oplysninger i de relevante

registre, at oplysningerne er fejlbehæftet, eller at oplysnin‐

gerne ikke er indberettet i overensstemmelse med den lov‐

givning, som regulerer de relevante registre. Hjemlen i se‐

niorpræmielovens § 4, stk. 3, skal blandt andet bruges til at

fastætte procedurer om ansøgning om udbetaling af en skat‐

tefri seniorpræmie på baggrund af personens dokumentation

af opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Tilsvarende gælder,

hvis der er fejl i oplysningerne i de offentlige registre, og

Udbetaling Danmark bliver opmærksom herpå, fx ved kon‐

trol af data, inden der træffes afgørelse i sagen. Der kan læg‐

ges andre oplysninger til grund i afgørelsen af retten til en

skattefri seniorpræmie, hvis en person inden for målgruppen

henvender sig med anden dokumentation.

Udenlandsk indkomst, der ikke indberettes til indkomstre‐

gisteret, kan også indgå i opgørelsen. Det drejer sig om de

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

situationer, hvor arbejdet er udført i et andet EU/EØS-land

eller Schweiz, jf. § 2 i seniorpræmieloven.

Udbetaling Danmark skal sikre, at der foreligger fornøden

dokumentation for, at betingelserne for at kunne medregne

den udenlandske indkomst er opfyldt.

I forhold til oplysninger om B-indkomst i indkomstregi‐

steret bemærkes, at det følger af skattelovgivningen, at ikke

al B-indkomst er omfattet af en indberetningspligt til ind‐

komstregisteret (det drejer sig typisk om indtægt for arbejde

for privatpersoner – fx musikere, som har spillet ved et bryl‐

lup). I disse tilfælde er der ikke tale om, at der er fejl eller

mangler ved indberetningen til indkomstregisteret, da der

netop ikke består en indberetningspligt.

Denne form for B-indkomst skal derfor i stedet tages fra

personens årsopgørelse. For indkomstår, hvor der endnu ik‐

ke foreligger en årsopgørelse, kan ikke-indberetningspligtig

B-indkomst medregnes, hvis personen kan dokumentere

indkomsten og samtidig erklære, at indkomsten ikke senere

vil indgå i regnskabet i en selvstændig virksomhed.

Udbetaling Danmark har til brug for administration af se‐

niorpræmieordningen, inden for rammerne af § 12 i lov om

Udbetaling Danmark, terminaladgang til;

1) oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et ind‐

komstregister (Bekendtgørelse nr. 49 af 12. januar

2015 af lov om et indkomstregister (Indkomstregister‐

loven)),

2) oplysninger om navne og adresser i Det Centrale Per‐

sonregister,

3) oplysninger hos skattemyndighederne om momsangi‐

velser,

4) oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold hos

Erhvervsstyrelsen,

5) oplysninger hos skattemyndighederne om B-indkomst,

hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som

ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller

underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørel‐

sen, og

6) oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale

Virksomhedsregister.

Der vil med hjemmel i § 7, stk. 4, blive fastsat nærmere

regler om Udbetaling Danmarks administration af ordnin‐

gen, herunder om adgang til og anvendelse af registeroplys‐

ninger og hvilke registre, der er terminaladgang til, jf. § 7,

stk. 2, i loven. Der vil blive fastsat regler om, at Udbetaling

Danmark får terminaladgang til skattemyndighedernes regi‐

stre, herunder indkomstregistret, Det Centrale Personregis‐

ter, Det Centrale Virksomhedsregister mv. Fastsættelsen af

disse regler i forhold til skatteområdet vil tage udgangspunkt

i en model, hvor det sikres, at Udbetaling Danmark har ad‐

gang til personer, som opfylder kriterierne for ret til senior‐

præmie.

Det vil blive fastsat, at Udbetaling Danmark skal indhente

og anvende oplysninger fra registrene i § 7, stk. 2, i loven,

ved automatisk administration af ordningen.

For så vidt angår afgræsningen af oplysninger, der kan

indhentes inden for rammerne af § 12 i lov om Udbetaling

Danmark, indebærer § 7, stk. 2, i loven, at der via terminal‐

adgang uden samtykke fra personen vil kunne indhentes og

registersamkøres nødvendige ikke-følsomme personoplys‐

ninger i enkeltsager eller til brug for kontrol til brug for ad‐

ministration af seniorpræmieordningen.

I § 12 i lov om Udbetaling Danmark er der givet hjemmel

til, at Udbetaling Danmark uden samtykke kan indhente op‐

lysninger om personer, hvis der er tale om ikke-følsomme

oplysninger, som benyttes i kontroløjemed. Det er i forarbej‐

derne til lov om Udbetaling Danmark forudsat, at der som

udgangspunkt skal informeres om, at der indhentes oplys‐

ninger til de personer, som er nævnt i § 12, og som bliver

berørt af en eventuel databehandling, i overensstemmelse

med den daværende persondatalovs § 29 (Der henvises til

lovforarbejderne til § 12 i lov om Udbetaling Danmark, jf.

Folketingstidende 2011-12, A, L 148 som fremsat, s. 43 f.).

Kravet i den daværende persondatalovs § 29 svarer, jf. ju‐

stitsministeriets betænkning over databeskyttelsesforordnin‐

gen, til reglerne i den nuværende databeskyttelsesforord‐

nings art. 14.

Det betyder, at Udbetaling Danmark har ret til at indhente

oplysninger uden samtykke, men at de også som udgangs‐

punkt skal oplyse personen, der indhentes oplysninger om,

at der indhentes oplysninger. Der er i databeskyttelsesfor‐

ordningens artikel 14, stk. 5, litra c, hjemmel til at kunne

undtage reglerne om oplysningspligten. Databeskyttelsesfor‐

ordningens regler om oplysningspligten vil, så vidt angår

den skattefrie seniorpræmie, med hjemmel i seniorpræmie‐

lovens § 7, stk. 4, blive fraveget i en bekendtgørelse, som

fastsætter, at Udbetaling Danmark har pligt til at indhente

oplysningerne.

Det er således forudsat, at Udbetaling Danmark stadig i

kontroløjemed vil kunne indhente oplysninger uden samtyk‐

ke, efter § 12 i lov om Udbetaling Danmark, og at de i de

tilfælde, hvor der indhentes oplysninger, vil have hjemmel

til at gøre dette uden, at det oplyses til personerne.

2.3.1.2.1. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven

Den 25. maj 2018 trådte Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personop‐

lysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og

om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforord‐

ningen) og lov nr. 502 af 23. juni 2018 om supplerende be‐

stemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske perso‐

ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og

om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelses‐

loven) i kraft.

Databeskyttelsesforordningen finder efter artikel 2, stk. 1,

anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt el‐

ler delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling

og på anden ikke-automatisk behandling af personoplysnin‐

ger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Ved behandling forstås enhver aktivitet eller række af ak‐

tiviteter – med eller uden brug af automatisk behandling –

som personoplysninger eller en samling af personoplysnin‐

ger gøres til genstand for, fx indsamling, registrering, orga‐

nisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller æn‐

dring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved trans‐

mission, formidling eller enhver anden form for overladelse,

sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller

tilintetgørelse, jf. artikel 4, nr. 2.

De grundlæggende principper for behandling af personop‐

lysninger fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 5,

stk. 1, og gælder for alle behandlinger af personoplysninger

omfattet af databeskyttelsesforordningen. Bestemmelsen

fastsætter bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt,

rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den regi‐

strerede (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«), at

personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne

og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde,

der er uforenelig med disse formål (»formålsbegrænsning«),

og at personoplysninger behandles på en måde, der sikrer

tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysnin‐

ger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig be‐

handling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadi‐

gelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisa‐

toriske foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«).

Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger

fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Der kan

blandt andet ske behandling af almindelige oplysninger, hvis

behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig for‐

pligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. databeskyttel‐

sesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behand‐

lingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i

samfundets interesse, eller som henhører under offentlig

myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået på‐

lagt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, kan

medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke

bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af databeskyttel‐

sesforordningens bestemmelser om behandling med henblik

på overholdelse af artikel 6, stk. 1, litra c og e, ved at fast‐

sætte mere specifikke krav til behandling og andre foran‐

staltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling, herun‐

der for andre specifikke databehandlingssituationer som om‐

handlet i databeskyttelsesforordningens kapitel IX (artikel

85-91).

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal

grundlaget for behandlingen i henhold til stk. 1, litra c og e,

fremgå af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret.

Formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette rets‐

grundlag eller for så vidt angår den behandling, der er om‐

handlet i artikel 6, stk. 1, litra e, være nødvendig for udførel‐

sen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører

under offentlig myndighedsudøvelse. Dette retsgrundlag kan

indeholde specifikke bestemmelser med henblik på at tilpas‐

se anvendelsen af bestemmelserne i databeskyttelsesforord‐

ningen, blandt andet de generelle betingelser for lovlighed

af den dataansvarliges behandling, hvilke typer oplysninger

der skal behandles, berørte registrerede, hvilke enheder per‐

sonoplysninger må videregives til, og formålet hermed, for‐

målsbegrænsninger, opbevaringsperioder og behandlingsak‐

tiviteter samt behandlingsprocedurer, herunder foranstalt‐

ninger til sikring af lovlig og rimelig behandling såsom i an‐

dre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i

databeskyttelsesforordningens kapitel IX.

EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret skal opfyl‐

de et formål i samfundets interesse og stå i rimeligt forhold

til det legitime mål, der forfølges.

Efter databeskyttelsesforordningen er det således muligt at

opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at

tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra

c og e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig for‐

pligtelse eller i samfundets interesse. Efter databeskyttelses‐

lovens § 6, stk. 1, må behandling af personoplysninger finde

sted, hvis mindst en af betingelserne i databeskyttelsesfor‐

ordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt. For så vidt

angår personnumre er det fastsat i databeskyttelsesforord‐

ningens artikel 87, at medlemsstaterne nærmere kan fastsæt‐

te de specifikke betingelser for behandling af et nationalt

identifikationsnummer. Efter databeskyttelseslovens § 11,

kan offentlige myndigheder behandle oplysninger om per‐

sonnummer med henblik på en entydig identifikation eller

som journalnummer.

Databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 indeholder

regler om oplysningspligt for den dataansvarlige. Det frem‐

går af databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 1, at den

dataansvarlige, ved indsamling af personoplysninger hos

den registrerede, på tidspunktet for denne indsamling skal

give den registrerede de oplysninger, der følger af bestem‐

melsens litra a–f. Den registrerede skal bl.a. have besked

om, hvem der er dataansvarlig, om formålet med behandlin‐

gen, om eventuelle modtagere af oplysningerne. Oplistnin‐

gen i bestemmelsen er udtømmende. Derudover følger det af

artikel 13, stk. 2, at den dataansvarlige skal give den regi‐

strerede en række yderligere oplysninger for at sikre en ri‐

melig og gennemsigtig behandling, herunder oplysning om

indsigtsret og klageret m.v. Artikel 14 indeholder en tilsva‐

rende oplysningspligt, hvis personoplysninger ikke er ind‐

samlet hos den registrerede.

Artikel 14, stk. 1 og 2, er i hovedparten identisk med,

hvad der følger af artikel 13, stk. 1 og 2, men indeholder

derudover krav om, at der skal gives oplysning om de berør‐

te kategorier af personoplysninger, jf. artikel 14, stk. 1, og

hvilken kilde personoplysningerne hidrører fra, jf. artikel 14,

stk. 2. Opdelingen i databeskyttelsesforordningen med en

stk. 1, med oplysninger, der altid skal meddeles den registre‐

rede, og en stk. 2, med oplysninger, der er nødvendige for at

sikre en rimelig og gennemsigtig behandling, betyder, at den

dataansvarlige i medfør af artikel 13, stk. 2, og artikel 14,

stk. 2, skal foretage en konkret vurdering af, om der skal gi‐

ves den registrerede yderligere oplysninger, end hvad der al‐

lerede kræves af henholdsvis artikel 13, stk. 1, og artikel 14,

stk. 1.

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4,

ikke anvendelse, hvis en indsamling eller videregivelse er

udtrykkelig fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale

ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter

passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes

legitime interesser.

Den generelle sletteret følger af databeskyttelsesforord‐

ningens artikel 5, stk. 1, litra e, hvorefter personoplysninger

skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at

identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der

er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende person‐

oplysninger behandles. Det fremgår af databeskyttelsesfor‐

ordningens præambelbetragtning nr. 39, at for at sikre, at

personoplysninger ikke opbevares i længere tid end nødven‐

digt, bør den dataansvarlige indføre tidsfrister for sletning

eller periodisk gennemgang.

2.3.1.2.2. Forholdet til forvaltningsretten

De administrative regler, der for nuværende gælder for se‐

niorpræmieloven, finder tilsvarende anvendelse med det nye

lovforslag.

Forvaltningsloven gælder for behandling af sager, hvori

der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyn‐

dighed.

Om, en given disposition falder ind under afgørelsesbe‐

grebet, er afgørende for, om forvaltningslovens partsrettig‐

heder om fx partsaktindsigt, partshøring, begrundelse og

klagevejledning skal iagttages i forbindelse med, at myndig‐

heden foretager den pågældende disposition.

Det fremgår af forarbejderne til forvaltningsloven, jf. Fol‐

ketingstidende 1985-1986, Till. A, spaltenummer 115 f., at

der med udtrykket ”truffet afgørelse” sigtes til udfærdigelse

af retsakter, dvs. udtalelser, der går ud på at fastsætte, hvad

der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde.

Afgrænsningen af afgørelsesbegrebet sker generelt i prak‐

sis ud fra en vurdering af, om der er tale om:

– En udtalelse fra en offentlig myndighed

– Som ensidigt fastsætter, hvad der er eller skal være gæl‐

dende ret

– Som er rettet mod borgere eller juridiske personer

– Som er truffet på offentligretligt grundlag

– Som afslutter sagen

Afgrænsning af afgørelsesbegrebet giver undertiden an‐

ledning til tvivl i relation til faktisk forvaltningsvirksomhed

og i relation til procesledende beslutninger. Det er særligt

afgrænsningen mellem afgørelser og procesledende beslut‐

ninger, der er relevant i forbindelse med de (automatiske)

beslutninger, der træffes i forbindelse med administration af

seniorpræmien.

Når det skal vurderes, om en beslutning under en sags be‐

handling er en selvstændig afgørelse eller en procesledende

beslutning, må der navnlig lægges vægt på, om den pågæl‐

dende beslutning i sig selv afslutter en sag, jf. ”Forvalt‐

ningsret” af Niels Fenger, s. 90. Således udgør en myndig‐

heds beslutning om, at en sag skal tages under behandling,

ikke en afgørelse, men en procesledende beslutning, jf. FOB

1992.363. Omvendt har en myndigheds beslutning om at af‐

vise at tage en sag under behandling karakter af en afgørelse

i forvaltningslovens forstand, når myndigheden i øvrigt kan

træffe afgørelse i sager af den pågældende karakter.

I de almindelige bemærkninger til lovforslag L 144 om en

skattefri seniorpræmie (jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg

A, side 3 f.), pkt. 2.1.2. fremgår det bl.a. om ordningen: ”For

at sikre, at seniorpræmieordningen bliver så nem at admini‐

strere som muligt, vil den som udgangspunkt blive baseret

på en digitaliserbar og registerbaseret sagsbehandling både i

forhold til fastlæggelsen af målgruppen for ret til seniorpræ‐

mie, opgørelse af løntimer og udbetaling af seniorpræmie.

Præmien vil derfor så vidt muligt blive administreret og ud‐

betalt på baggrund af registeroplysninger og uden ansøg‐

ning. ”

Der har således været en klar intention og forudsætning

om, at sagsoplysningen skal være registerbaseret, og at se‐

niorpræmien som udgangspunkt skulle udbetales automatisk

uden ansøgning.

I forhold til ordningen om udbetaling af en skattefri se‐

niorpræmie, har Udbetaling Danmarks fremsøgning af per‐

soner i målgruppen for seniorpræmie ikke karakter af en for‐

valtningsretlig afgørelse i forhold til de personer, der indgår

i fremsøgningen, når det på grundlag af registerdata konsta‐

teres, om en person umiddelbart opfylder beskæftigelseskra‐

vet. Selve fremsøgningen, hvor et stort antal personer auto‐

matisk sorteres fra, har karakter af en procesledende beslut‐

ning i forhold til de personer, der indgår i den automatiske

fremsøgning.

Ministeriet har herved lagt vægt på, at der er tale om en

automatisk udbetaling, hvor personerne som udgangspunkt

ikke selv skal henvende sig til myndighederne og søge om

udbetaling og indsende dokumentation for, at betingelserne

er opfyldt.

Det vil virke uforståeligt, hvis en gruppe personer, der ik‐

ke har søgt om udbetaling af en seniorpræmie og i øvrigt ik‐

ke opfylder de objektive betingelser for at modtage præ‐

mien, uden varsel (jf. at der ikke skal ske partshøring, jf. lo‐

vens § 6, stk. 2, og at der ikke i øvrigt oplyses om fremsøg‐

ningen af oplysninger) skal modtage en skriftlig afgørelse

med et afslag på at modtage en seniorpræmie. Det vil i øv‐

rigt være administrativt tungt, hvis Udbetaling Danmark

skal iagttage forvaltningslovens partsrettigheder i forhold til

en stor gruppe personer, der i øvrigt ikke er relevante i for‐

hold til ordningen.

Ministeriet har desuden lagt vægt på, at der i forhold til

den gruppe personer, der sorteres fra i fremsøgningen, fordi

de ifølge registerdata ikke opfylder de objektive betingelser,

ikke kan siges at foreligge en beslutning, der afslutter sagen.

Der er således intet til hinder for, at personer fra den ”frasor‐

terede” gruppe retter henvendelse til Udbetaling Danmark

og søger om at modtage seniorpræmie. Konsekvensen af en

sådan ansøgning vil være, at Udbetaling Danmark skal be‐

handle ansøgningen om seniorpræmie og træffe afgørelse

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

om at give afslag på at udbetale præmien, når betingelserne

for udbetaling ikke er opfyldt.

På den anden side vil alle beslutninger om udbetaling af

seniorpræmie, der træffes på grundlag af registerdata, afslut‐

te sagen, og dermed være afgørelser i forvaltningslovens

forstand.

I tilfælde af, at en person har arbejdsindkomst i udlandet,

vil det ikke fremgå af de tilgængelige registre, at beskæfti‐

gelseskravet eventuelt er opfyldt herved. Personer, der helt

eller delvist opfylder beskæftigelseskravet med arbejde i ud‐

landet, vil selv aktivt skulle ansøge om seniorpræmie efter

en procedure, der med hjemmel i § 4 vil blive nærmere re‐

guleret i bekendtgørelsesform. Det samme gør sig gældende

for personer, der helt eller delvist har arbejdet som selvstæn‐

digt erhvervsdrivende og ikke udbetaler løn fra egen virk‐

somhed.

I tilfælde, hvor en person selv aktivt ansøger om at få ud‐

betalt seniorpræmien, vil der både, når Udbetaling Danmark

beslutter at udbetale og ikke at udbetale seniorpræmie, være

tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Der vil

blive oprettet en særlig ansøgningsformular til denne per‐

songruppe på Udbetaling Danmarks hjemmeside.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2.1. Forhøjelse af første seniorpræmie og indførelse af

anden seniorpræmie

Den skattefri seniorpræmie blev indført første gange som

led i udmøntningen af Aftale om finansloven for 2019. Præ‐

mien er på 30.000 kr. og udbetales til alle personer, som har

været beskæftiget 1.560 løntimer inkl. ferie.

Ifølge Aftalen af 2. maj 2019 om ret til seniorpension for

nedslidte, skal seniorer, der fortsat kan og vil arbejde, have

en forbedret økonomisk tilskyndelse til at arbejde i deres se‐

niorliv.

Det foreslås på denne baggrund at øge den skattefrie se‐

niorpræmie fra 30.000 kr. til 42.000 kr.

Det foreslås, at der samtidig indføres en ny skattefri se‐

niorpræmie på 25.000 kr. for beskæftigelse det andet år efter

folkepensionsalderen (dvs. 13-24 måneder efter folkepensi‐

onsalderen), som giver øget tilskyndelse for seniorer til at

arbejde efter folkepensionsalderen. Baggrunden for at udbe‐

tale anden seniorpræmie er at skabe incitament til at fortsæt‐

te i beskæftigelse i 13. – 24. måned efter opnået folkepensi‐

onsalder.

Beskæftigelsesministeriet har udmøntet den politiske afta‐

le således, at det ikke er en betingelse, at en person skal ha‐

ve modtaget første seniorpræmie for at komme i betragtning

til at modtage anden seniorpræmie. Det betyder, at anden se‐

niorpræmie kan modtages uafhængigt af, om personen har

været i beskæftigelse første år efter folkepensionsalderen.

Herudover svarer betingelserne for at modtage anden senior‐

præmie til betingelserne for at modtage første seniorpræmie.

Ligeledes er beskæftigelseskravet det samme, således at en

person for at modtage anden seniorpræmie skal have arbej‐

det 1.560 løntimer i 13. til 24. måned efter at have nået pen‐

sionsalderen.

2.3.2.2. Administration og sagsbehandling – Forholdet til

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Det er Udbetaling Danmark der administrerer seniorpræ‐

mieordningen, herunder træffer afgørelse om udbetaling og

eventuel tilbagebetaling af seniorpræmien. Udbetaling Dan‐

marks administration af ordningen sker i videst muligt om‐

fang på grundlag af relevante registeroplysninger, herunder

på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid mv., der

fremgår af indkomstregisteret, Det Centrale Virksomhedsre‐

gister og skattemyndighedernes registre med nødvendige

oplysninger om momsangivelser, om B-indkomst, hvoraf

der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er op‐

lyst til indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved

selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.

I lovforslagets § 3, nr. 6, foreslås det præciseret, hvilke

muligheder for indsamling og registersamkøring Udbetaling

Danmark har i forbindelse med administration af seniorpræ‐

mieordningen. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering,

at den behandling af personoplysninger, der vil ske inden for

rammerne af lovforslaget, vil være i overensstemmelse med

databeskyttelsesforordningens artikel 5 og artikel 6.

Det er i den forbindelse ministeriets vurdering, at Udbeta‐

ling Danmarks indsamling og samkøring af personoplysnin‐

ger er nødvendig og proportional, bl.a. henset til, at ordnin‐

gen udmønter en politisk aftale, at behandlingen af oplys‐

ninger alene sker med henblik på at administrere seniorpræ‐

mieordningen, og at ordningen i videst muligt omfang for‐

udsættes at skulle administreres automatisk. Hvis ordningen

skal administreres automatisk, uden at den berettigede per‐

sonkreds i langt de fleste tilfælde selv skal ansøge om præ‐

mien, er det nødvendigt, at Udbetaling Danmark indsamler

og samkører de relevante oplysninger om, hvorvidt betingel‐

serne for udbetaling af præmien er opfyldt. Der skal derudo‐

ver alene indsamles den mindste mængde data, det er muligt

at fremskaffe for at sikre, at der bliver truffet en korrekt og

fuldt oplyst afgørelse af, om en person har ret til en skattefri

seniorpræmie.

Udbetaling Danmark får oplysninger vedrørende personer,

der er født i 1954 eller herefter, og som efter at have nået

folkepensionsalderen har arbejdet mindst én løntime. Efter‐

følgende vil oplysningerne opbevares hos Udbetaling Dan‐

mark, således at det via registeroplysninger kan valideres, at

løntimerne eller timerne oparbejdet som selvstændigt er‐

hvervsdrivende er korrekt angivet.

Det vurderes, at den foreslåede § 7, stk. 3, udgør en natio‐

nal særregel for behandling af ikke-følsomme personoplys‐

ninger, og at der er mulighed for at indføre bestemmelsen i

overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og

dennes rammer for særregler om behandling af personoplys‐

ninger. Vurderingen heraf har taget udgangspunkt i de krite‐

rier, som er anbefalet i betænkning nr. 1565 om databeskyt‐

telsesforordningen – og de retlige rammer for dansk lovgiv‐

ning for så vidt angår indførelse af nye særregler for be‐

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

handling af ikke-følsomme personoplysninger, jf. betænk‐

ningen (bind 1) s. 168 ff.

For så vidt angår den foreslåede § 7, stk. 3, og behandlin‐

gen af ikke-følsomme personoplysninger i medfør heraf, er

det vurderingen, at der er hjemmel hertil i databeskyttelses‐

forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingen er

med til at indfri forudsætningerne i seniorpræmieloven om

ret til seniorpension for nedslidte, og behandlingen dermed

er nødvendig af hensyn til en opgave i samfundets interesse,

idet seniorpræmieordningen skal fremme, at seniorer kan

blive længere på arbejdsmarkedet, hvilket vil give et bedre

arbejdsudbud og dermed bidrage positivt til samfundsøko‐

nomien.

I databeskyttelsesforordningens artikel 14 er der fastsat

nærmere regler om oplysningspligt, hvis personoplysninger

ikke er indsamlet hos den registrerede. Oplysningspligten

indebærer, at den dataansvarlige som udgangspunkt har pligt

til at oplyse den registrerede om en række forhold, når der

indsamles oplysninger hos andre end den registrerede per‐

son, fx når der indsamles oplysninger fra andre myndighe‐

ders registre.

Databeskyttelsesforordningen fastsætter i artikel 14, stk.

5, litra a-d, en række undtagelser til den dataansvarliges op‐

lysningspligt. I artikel 14, stk. 5, litra c, undtages meddelel‐

ser af oplysninger, hvis indsamling eller videregivelse ud‐

trykkeligt er fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationa‐

le ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsæt‐

ter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registre‐

redes legitime interesser.

Der er med hjemmel i § 7 i seniorpræmieloven givet Ud‐

betaling Danmark terminaladgang til en række registerop‐

lysninger til brug for administration af seniorpræmieordnin‐

gen. Der er i samme bestemmelse givet adgang til, at mini‐

steren ved bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om

administrationen af de opgaver, som Udbetaling Danmark

skal udføre, herunder om adgang til og anvendelse af regi‐

steroplysninger, og hvilke registre der skal være terminalad‐

gang til.

Udbetaling Danmark er undtaget fra oplysningspligten

ved indsamling af oplysninger fra de omhandlede registre,

når det i den kommende bekendtgørelse udtrykkeligt fast‐

sættes, at der skal indsamles en række nærmere angivne per‐

sonoplysninger. Det er ministeriets vurdering, at en nærmere

udtrykkelig regulering af, at Udbetaling Danmark skal ind‐

hente nærmere angivne personoplysninger til brug for admi‐

nistration af seniorpræmieordningen, er omfattet af undta‐

gelsen til oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens

art. 14, stk. 5 – under forudsætning af, at der fastsættes pas‐

sende foranstaltninger til beskyttelse af den registrerede le‐

gitime interesser.

Sådanne passende foranstaltninger vurderes at findes i det

forhold, at de registrerede har mulighed for på anden vis –

dvs. ud over de oplysninger, der fremgår af de omhandlede

registres – at dokumentere, at beskæftigelseskravet er op‐

fyldt, jf. § 4, stk. 2, i loven. Det forudsættes desuden, at Ud‐

betaling Danmark på både sin hjemmeside og borger.dk ge‐

nerelt oplyser om seniorpræmieordningen, og i den forbin‐

delse også om de forhold, som der ifølge databeskyttelses‐

forordningens artikel 14, stk. 1-2, skal oplyses om, når en

dataansvarlig konkret skal opfylde en oplysningspligt.

På baggrund af ovenstående er det Beskæftigelsesministe‐

riets vurdering, at lovgivningen som den er nu lever op til

kravene i databeskyttelsesforordningen.

For at tydeliggøre, at Udbetaling Danmark som udgangs‐

punkt automatisk træffer afgørelse om udbetaling af senior‐

præmie, og at Udbetaling Danmark, i forbindelse med admi‐

nistration af ordningen, skal indsamle oplysninger fra en

række registre uden at oplyse de registrerede om, at der ind‐

samles oplysninger om dem, foreslås det imidlertid, at det

fremgår direkte af seniorpræmieloven, at Udbetaling Dan‐

mark skal indsamle oplysninger fra indkomstregisteret, jf. §

7 i lov om et indkomstregister, oplysninger om navne og

adresser i Det Centrale Personregister, oplysninger hos skat‐

temyndighederne om momsangivelser, oplysninger om aktu‐

elle og tidligere ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen, oplysnin‐

ger hos skattemyndighederne om B-indkomst, hvoraf der

skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til

indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved selv‐

stændig virksomhed på årsopgørelsen, og oplysninger om

selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregi‐

ster.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at bestem‐

melsen i lovforslagets § 3, nr. 6, er inden for rammerne af

databeskyttelsesforordningens art. 14, jf. også vurderingen

ovenfor. Der henvises til de specielle bemærkninger til lov‐

forslagets § 3, nr. 6.

Det vil fortsat være sådan, at henvisningen til § 12 i lov

om Udbetaling Danmark i § 7, stk. 2, i seniorpræmieloven,

betyder, at Udbetaling Danmark uden samtykke kan samkø‐

re disse oplysninger til brug for kontrol af, om en person er

berettiget til at modtage en skattefri seniorpræmie. Sammen‐

holdt med ændringen i seniorpræmieloven betyder dette

endvidere, at Udbetaling Danmark er undtaget til forpligti‐

gelsen om at oplyse om indsamlingen til datasubjektet, som

både fremgår af databeskyttelsesforordningens art. 14, men

også er nævnt i forarbejderne til § 12 i lov om Udbetaling

Danmark.

For at databeskyttelsesforordningens krav om hjemmel ef‐

ter nationalret, jf. databeskyttelsesforordningen art. 14, stk.

5, litra c, er opfyldt, er det en forudsætning, at der i den na‐

tionale hjemmel er fastsat passende foranstaltninger til be‐

skyttelse af den registreredes legitime interesser, samt at

Udbetaling Danmark i deres sagsbehandling af oplysninger‐

ne generelt overholder de almindelige krav i databeskyttel‐

sesforordningen om dataminimering, proportionalitet og

hjemmel, i forhold til indsamlingen af data.

Udbetaling Danmark er med lov om Udbetaling Danmark

underlagt generelle krav om deres databehandling, på

samme måde som andre offentlige myndigheder. Det er

samtidig ved bekendtgørelse om en skattefri seniorpræmie

sikret, at der ikke indhentes flere oplysninger, end Udbeta‐

ling Danmark har brug for, for at kunne træffe en korrekt af‐

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

gørelse af retten til en skattefri seniorpræmie. Hjemlen til

indsamling af oplysningerne findes i § 7 i seniorpræmielo‐

ven og § 12 i lov om Udbetaling Danmark, jf. afsnit 2.3.1.2 i

lovforslagets generelle bemærkninger.

2.4. Ikrafttrædelses- og overgangsregler

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgø‐

relsen i Lovtidende med virkning fra 1. januar 2019. Efter

Aftalen om ret til seniorpension for nedslidte skal visse fra‐

dragsbeløb forhøjes med virkning fra 1. januar 2019.

Efter gældende regler fastsættes en personlig tillægspro‐

cent for folkepensionister og for førtidspensionister efter

gammel ordning. Helbredstillæg udbetales efter størrelsen af

den personlige tillægsprocent. Efter lov om social pension er

det en betingelse for ret til helbredstillæg, jf. § 14 a, stk. 1,

at folkepensionistens og en eventuel ægtefælle eller samle‐

vers likvide formue ikke overstiger en fastsat formuegrænse.

Tilsvarende gælder for ret til helbredstillæg for førtidspensi‐

onister efter gammel ordning, jf. §§ 19 og 20 i lov om høje‐

ste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen‐

sion m.v. Helbredstillæg udbetales efter anmodning og ikke

med tilbagevirkende kraft. Helbredstillæg efterreguleres ik‐

ke.

Efter gældende regler kan en pensionist indtil 31. juli det

pågældende år indgive nye oplysninger om formuen pr. 1.

januar til Udbetaling Danmark og få efterbetalt supplerende

pensionsydelse.

Det foreslås, at loven får virkning fra den 1. december

2019 for så vidt angår retten til helbredstillæg, og at de hidtil

gældende regler finder anvendelse til og med den 30. no‐

vember 2019. Det skal sikre, at kommunerne og Udbetaling

Danmark får mulighed for at foretage de nødvendige sy‐

stemtilpasninger i forhold til ret til helbredstillæg.

Ifølge Aftalen om ret til seniorpension for nedslidte skal

der indføres en række initiativer med henblik på, at seniorer

skal have forbedret økonomisk tilskyndelse til at arbejde i

deres seniorliv med virkning fra 1. januar 2019. Samtidig vil

det være hensigtsmæssigt, at initiativerne får virkning for et

helt kalenderår ad gangen. Med lovforslaget er der tale om

følgende initiativer:

1) forhøjelse af fradragsbeløb for arbejdsindkomst før

fastsættelse af den personlige tillægsprocent og pensi‐

onstillæg for folkepension,

2) forhøjelse af fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for

ægtefælles og samlevers indkomst,

3) forhøjelse af den skattefrie seniorpræmie og

4) indførsel af en ny skattefri seniorpræmie for beskæfti‐

gede det andet år efter folkepensionsalderen.

Alle foreslåede initiativer stiller pensionisterne gunstigere,

og der vil ikke som følge af initiativerne i forslaget være

pensionister, der modtager en lavere pension. Forslaget er

således ikke bebyrdende.

Det foreslås, at pension efter lov om social pension og ef‐

ter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin‐

delig førtidspension m.v. fastsættes på ny i november 2019

for hele 2019 på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb.

Pensionen fastsættes på baggrund af den aktuelle forskuds‐

opgørelse. Det er en forudsætning, at pensionisten ikke for‐

ud for lovens ikrafttrædelse har fået omregnet pensionen i

løbet af 2019 efter § 39, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om social

pension eller § 38, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om højeste, mel‐

lemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension

m.v.

Det foreslås, at for personer, der har fået omregnet pensio‐

nen i løbet af 2019 efter § 39, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om

social pension eller § 38, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v., omregnes pensionen på ny i november 2019 fra sene‐

ste omregningstidspunkt til kalenderårets udgang på bag‐

grund af de forhøjede fradragsbeløb. Pensionen fastsættes på

baggrund af oplysninger fra personen eller på grundlag af

den registrerede indkomst i opgørelsesperioden.

Når den nye fastsættelse eller omregning af pensionen gi‐

ver en forhøjelse af pensionen, udbetales forhøjelsen af pen‐

sionen med pensionen, der udbetales ved udgangen af no‐

vember 2019. Tilsvarende gælder for ret til mediecheck og

en supplerende pensionsydelse eller en forhøjelse af pensi‐

onsydelsen.

Det foreslås, at den supplerende pensionsydelse efterbeta‐

les, hvis Udbetaling Danmark senest den 31. december 2019

modtager nye oplysninger fra pensionisten om formuen pr.

1. januar 2019, som viser, at formuen ikke oversteg formue‐

grænsen, og betingelserne for ret til supplerende pensions‐

ydelse i øvrigt er opfyldt. Dermed sikres, at pensionister, der

ikke har indgivet formueoplysninger inden 31. juli 2019 på

grund af en tillægsprocent på nul, som får en højere tillægs‐

procent som følge af lovforslaget, får mulighed for at indgi‐

ve formueoplysninger til Udbetaling Danmark efter lovens

ikrafttræden og få udbetalt supplerende pensionsydelse, hvis

betingelserne i øvrigt er opfyldt. Udbetaling Danmark kon‐

takter de potentielt berørte, som ikke tidligere har indgivet

formueoplysningerne.

Det foreslås af tekniske årsager, at opgørelsesperioder i

2019, der ligger forud for seneste omregningstidspunkt efter

§ 39, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om social pension eller § 38,

stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet al‐

mindelig og almindelig førtidspension m.v., ikke skal om‐

regnes i november 2019. Tilsvarende skal der ikke omreg‐

nes i november 2019, hvis den løbende pensionsudbetaling

er ophørt inden pensionsudbetalingen i november 2019. Ved

den endelige årlige efterregulering af pensionen for kalen‐

deråret 2019 sker efterreguleringen derimod for hele 2019

på grundlag af de nye forhøjede fradragsbeløb, jf. § 39 b i

lov om social pension og § 38 a i lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Der‐

ved sikres, at alle får fuld gavn af de forhøjede fradragsbe‐

løb, uanset om pensionen er omregnet i løbet af året eller ej.

Viser den nye fastsættelse af pensionen, at der er udbetalt

for meget pension i 2019, herunder mediecheck og supple‐

rende pensionsydelse, fordi der er sket ændringer i forskud‐

sopgørelsen i forhold til de oplysninger, der lå til grund for

tidligere fastsættelse af pensionen, vil pensionen skulle om‐

regnes i november 2019 efter de gældende regler. Medie‐

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

check og supplerende pensionsydelse vil ikke skulle omreg‐

nes, men vil skulle indgå i den årlige endelige efterregule‐

ring i 2020 for kalenderåret 2019. Herved sikres, at pensio‐

nisten ikke bliver stillet dårligere end efter de gældende reg‐

ler ved at få fremrykket et tilbagebetalingskrav.

Boligstøtten, efter lov om individuel boligstøtte, beregnes

på grundlag af indkomsten, der fremgår af indkomstregiste‐

ret pr. måned.

Når en pension forhøjes i en enkelt måned, vil en eventuel

ændring af boligstøtten som udgangspunkt automatisk falde

én til to måneder senere, når indkomstændringen fra måne‐

den før fremgår af indkomstregisteret, og boligstøtten bliver

genberegnet som følge heraf. Der foretages dog kun en gen‐

beregning i løbet af året, hvis indkomstændringen overstiger

800 kr. pr. måned, og hvis boligstøtten ændres med mindst

200 kr. pr. måned. Alternativt håndteres indkomstændringen

først ved efterreguleringen. Indkomstgrænsen for boligydel‐

se er 164.000 kr. årligt (der deles med 12 for en måneds bo‐

ligstøtte). Det vil sige, at stigninger i indkomsten, der samlet

set ligger under indkomstgrænsen, ikke vil påvirke bolig‐

støtten. Der er således ingen, der vil kunne opleve et fald i

boligstøtten, førend de har oplevet en højere udbetaling af

folkepension, som følge af forslagene på pensionsområdet.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐

ser for det offentlige

Samlet set skønnes lovforslaget at indebære ydelsesmæs‐

sige merudgifter (inkl. adfærd før skat og tilbageløb) på

401,9 mio. kr. i 2019, 433,7 mio. kr. i 2020, 506,6 mio. kr. i

2021, 488,4 mio. kr. i 2022 og 530,6 mio. kr. i 2023, stigen‐

de til 733,9 mio. kr. i 2025. Efter skat og tilbageløb skønnes

merudgifterne til 182,2 mio. kr. i 2019, 153,3 mio. kr. i

Tabel 1. Antalsforudsætninger

Antal direkte berørte

Lempet aftrapning af arbejdsindkomst

Lempet aftrapning af ægtefælles indkomst

Antal berørte af samlet tiltag

2020, 204,7 mio. kr. i 2021, 193,3 mio. kr. i 2022 og 196,9

mio. kr. i 2023, stigende til 319,9 mio. kr. i 2025.

3.1. Økonomiske konsekvenser af ændring af lov om social

pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v.

Folkepensionister og førtidspensionister efter reglerne før

2003 kan efter gældende regler ved opgørelsen af indkomst‐

grundlaget for beregning af pensionstillægget samt den per‐

sonlige tillægsprocent fradrage indtægter ved personligt ar‐

bejde på op til i alt 100.008 kr. i et kalenderår. Med lovfor‐

slaget vil dette beløb blive forhøjet til 122.004 kr. i et kalen‐

derår. I 2019 skønnes det at ville berøre godt 33.000 pensio‐

nister.

Med lovforslaget vil der endvidere blive lempet for aftrap‐

ningen af den sociale pension, som følge af indkomst fra en

ægtefælle eller samlevende, som ikke er pensionist. For fol‐

kepensionister og førtidspensionister efter reglerne før 2003

vil det ske ved, at det eksisterende fradrag i indtægtsgrund‐

laget, som følge af en ikke-pensioneret ægtefælle eller sam‐

levers indkomst på halvdelen af indtægten op til et loft på

307.700 kr. (2019-niveau), ændres til, at der ses bort fra 54

pct. af indtægten uden loft. For førtidspensionister efter reg‐

lerne efter 2003 vil det ske ved at forhøje fradraget for en

ægtefælle eller samlevers indkomst, som ikke er pensionist,

med 13.000 kr. fra 236.728 kr. til 249.728 kr. (2019-niveau).

Den lempede aftrapning som følge af indkomst fra en ægte‐

fælle eller samlever, som ikke er pensionist, skønnes at ville

berøre godt 38.000 pensionister i 2019.

Det vurderes samlet set, at ca. 71.000 pensionister vil væ‐

re omfattet af lempelserne i 2019, jf. tabel 1.

2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

33.500 31.300 29.800 28.600 33.200 35.200 36.700

38.100 36.200 35.100 34.000 36.300 37.700 38.600

70.600 66.600 64.100 61.800 68.200 71.400 73.500

Anm. : Afrundet til nærmeste 100. Der er overlap mellem antal berørte ved de to lempelser, hvorfor tallene ikke summer til totalen. Opgørelsen er ekskl.

pensionister i udlandet.

Forslagene vil være fuldt indfaset efter første år og udvik‐

lingen i antal berørte pensionister følger herefter alene ud‐

viklingen i antallet af pensionister og gruppens indkomstfor‐

hold.

En forhøjelse af bundfradraget for pensionisters arbejds‐

indkomst og en mindre aftrapning som følge af indkomst fra

en ægtefælle eller samlever, som ikke er pensionist, vil med‐

føre direkte ydelsesmæssige merudgifter til folkepension og

førtidspension samt merudgifter til tillægsydelser til pensio‐

nister, der udbetales med den personlige tillægsprocent, sås‐

om helbredstillæg og varmetillæg.

Forslagene vurderes herudover at ville medføre adfærds‐

mæssige konsekvenser, der vil indebære mindreudgifter til

folkepension, førtidspension, kontanthjælp, efterløn og dag‐

penge, samt øgede skatte- og afgiftsindtægter, som følge af

ændret arbejdsudbud blandt pensionister samt deres ægte‐

fæller eller samlevende. Fra 2020 indgår således en skønnet

adfærdseffekt i forhold til gældende lovgivning på samlet

ca. 250 personer årligt som følge af en beskæftigelseseffekt.

Samlet set vil det indebære offentlige merudgifter inkl.

adfærd før skat og tilbageløb på 401,9 mio. kr. i 2019, 355,7

mio. kr. i 2020, 330,5 mio. kr. i 2021, 311,4 mio. kr. i 2022

og 352,7 mio. kr. i 2023, svarende til 188,2 mio. kr. i 2019,

124,3 mio. kr. i 2020, 114,7 mio. kr. i 2021, 103,3 mio. kr. i

2022 og 125,9 mio. kr. i 2023 efter skat og tilbageløb, jf. ta‐

bel 2.

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Tabel 2. Samlede økonomiske konsekvenser af lempet aftrapning for pensionisters arbejdsindkomst og

lempet aftrapning som følge af ægtefælles indkomst

Merudgifter i mio. kr. (2019-pl.)

2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

Stat

346,3 301,9 276,4 258,0 301,2 316,0 324,9

Folkepension (direkte virkning og adfærd)

Førtidspension (direkte virkning og adfærd)

Helbredstillæg (direkte virkning)*

Varmetillæg (direkte virkning)

Mediecheck (direkte virkning)

Kontanthjælp (adfærd)

Efterløn (adfærd)

Dagpenge (adfærd)

Kommune

Heraf budgetgaranti

Heraf beskæftigelsestilskud

Heraf øvrige indkomstoverførsler

I alt (inkl. adfærd før skat og tilbageløb)

Virkning efter skat og tilbageløb

290,8

54,2

0,1

1,0

0,2

0,0

55,6

55,3

0,0

0,3

401,9

188,2

254,8

53,0

0,7

0,9

0,5

-0,3

-6,9

-0,8

53,8

54,4

-1,5

0,9

355,7

124,3

229,2

52,4

0,7

0,8

0,6

-0,3

-6,3

-0,7

54,1

54,7

-1,5

0,9

330,5

114,7

212,9

50,2

0,6

0,8

0,6

-0,3

-6,0

-0,8

53,4

54,0

-1,4

0,8

311,4

103,3

259,8

46,9

0,7

0,8

0,7

-0,3

-6,6

-0,8

51,5

52,2

-1,5

0,8

352,7

125,9

276,3

45,6

0,6

0,8

-0,3

-7,0

-0,8

51,0

51,8

-1,6

0,8

367,0

135,0

287,2

44,0

0,7

0,8

0,6

-0,3

-7,3

-0,8

49,9

50,7

-1,6

0,8

374,8

139,9

Anm. : Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen. * Loven træder i kraft 1. december 2019 for så vidt angår retten til helbredstillæg. Lem‐

pelserne i indtægtsreguleringen i 2019 bliver indført med tilbagevirkende kraft, og der er således ikke forudsat adfærdsvirkning heraf i 2019.

Det bemærkes i relation til de i tabellen angivne merudgif‐

ter til mediecheck, at stigningen i antal pensionister med en

personlig tillægsprocent på 100 også vil indebære en reduk‐

tion i provenuet fra medielicensen, idet flere vil få adgang til

nedsat licens. Reduktionen vil imidlertid være marginal i

forhold til det samlede licensprovenu.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at forslaget vil

medføre administrative merudgifter på størrelsesordenen 3

mio. kr. for Udbetaling Danmark i forbindelse med imple‐

mentering mv., herunder til systemmæssige tilretninger og

efterregulering på baggrund af nye satser, der har virkning

med tilbagevirkende kraft.

De statslige merudgifter til hhv. folkepension, førtidspen‐

sion, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck i 2019 vil

blive indarbejdet i lov om tillægsbevilling for 2019.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovfor‐

slaget vil skulle forhandles med de kommunale parter.

Lovforslaget får ingen konsekvenser for regionerne.

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med

principperne for digitaliseringsklar lovgivning, da der fortsat

skal foretages automatisk sagsbehandling og digital afreg‐

ning. Desuden gør lovforslagets brug af eksisterende regi‐

stre, som allerede er digitaliserede.

3.2. Økonomiske konsekvenser af ændring af lov om en

skattefri seniorpræmie

Med seniorpræmieloven blev der indført en ny skattefri

seniorpræmie på 30.000 kr. for personer, som er beskæftiget

i mindst 1.560 timer de første 12 måneder efter folkepensi‐

onsalderen. Seniorpræmien blev indført med virkning for år‐

gange, der når folkepensionsalderen fra og med 2019, dvs.

en person født 1. januar 1954, og frem efter. Med lovforsla‐

get vil den skattefrie seniorpræmie blive ændret fra 30.000

kr. til 42.000 kr. (2019-niveau). Med lovforslaget vil

samtidig blive indført en ny skattefri seniorpræmie for be‐

skæftigelse det andet år efter folkepensionsalderen (13-24

måneder efterfolkepensionsalderen) på 25.000 kr. (2019-ni‐

veau), som giver øget tilskyndelse for seniorer til at arbejde

efter folkepensionsalderen.

Det er skønnet, at lovændringen vil medføre en øget be‐

skæftigelse det første år efter folkepensionsalderen, således

at der i 2020 vil blive udbetalt seniorpræmie til yderligere

ca. 250 personer, hvorved i alt ca. 5.850 personer skønnes at

ville modtage seniorpræmie i 2020, jf. tabel 3. Lovændrin‐

gen vil indebære en umiddelbar offentlig merudgift på yder‐

ligere knap 80 mio. kr. i 2020, dels som følge af de yderlige‐

re personer, som vil modtage seniorpræmien på 42.000 kr.,

samt de eksisterende personer, som får forhøjet deres senior‐

præmie fra 30.000 kr. til 42.000 kr. I 2021 skønnes lovæn‐

dringen også at medføre at yderligere 250 personer får udbe‐

talt seniorpræmie, således at i alt 5.800 får seniorpræmie for

det første år efter folkepensionsalderen. Hertil skønnes

3.950 personer at ville modtage seniorpræmie for det andet

år, hvorved i alt ca. 9.750 personer i 2021 vil modtage se‐

niorpræmie for enten det første eller andet år efter folkepen‐

sionsalderen. I 2021 indebærer forhøjelsen af seniorpræmien

til 42.000 kr. samt den nye seniorpræmie på 25.000 kr. en

offentlig merudgift på knap 180 mio. kr., jf. tabel 4.

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

I 2021 indgår en skønnet adfærdseffekt i forhold til gæl‐

dende lovgivning på samlet ca. 500 personer som følge af en

beskæftigelseseffekt, jf. tabel 3. Adfærdsvirkningen afspej‐

ler, at ændringen af præmien vil give flere seniorer incita‐

ment til at øge deres beskæftigelse. Dette vil medføre dels

Tabel 3. Antalsforudsætninger

Antal præmiemodtagere

Samlet antal modtagere af seniorpræmie

- Heraf seniorpræmie for første år (inkl. ad‐

færd)

- Heraf seniorpræmie for andet år (inkl. ad‐

færd)

Ændring som konsekvens af lovforslag

- Heraf umiddelbar virkning (andet år)

- Heraf adfærdsvirkning (første år)

- Heraf adfærdsvirkning (andet år)

Anm. : Afrundet til nærmeste 50.

merudgifter til udbetaling af seniorpræmien og dels øgede

skatte- og afgiftsindtægter som følge af, at flere er beskæfti‐

gede, samt øgede afgiftsindtægter ved tilbageløb af de udbe‐

talte seniorpræmier.

2020

5.850

2021

9.750

5.800

3.950

2022

9.850

5.900

3.900

2023 2024 2025

9.850 15.900 19.900

5.900 11.950 11.850

4.000

3.950

8.050

250

4.200

3.700

250

4.200

3.650

250

4.250

3.700

250

4.500

3.700

500

250

8.550

7.500

500

Præmien udbetales af Udbetaling Danmark med en stats‐

lig finansiering på 100 procent. Ændringen af seniorpræmi‐

en forventes at medføre statslige merudgifter til udbetaling

Tabel 4. Økonomiske konsekvenser inkl. Adfærd

Merudgifter i mio. kr. (2019-pl)

Stat

Seniorpræmie udbetalinger

I alt (inkl. adfærd og før skat og tilbage‐

løb)

Anm. : Afrundet til nærmeste mio. kr.

af seniorpræmien på 78 mio. kr. i 2020, 176 mio. kr. i 2021,

177 mio. kr. i 2022 og 178 mio. kr. i 2023, jf. tabel 4.

2020

2021

176

2022

177

2023

178

2024

258

2025

359

Efter tilbageløb og adfærd forventes ændringen af senior‐

præmien at medføre offentlige mindreudgifter på ca. 6 mio.

kr. i 2019 og merudgifter på ca. 30 mio. kr. i 2020, 90 mio.

Tabel 5. Samlede økonomiske konsekvenser

Merudgifter i mio. kr. (2019-niveau.)

Samlet umiddelbar merudgift efter tilbageløb

Adfærdsvirkning inkl. skat og tilbageløb

I alt (inkl. adfærd og efter skat og tilbage‐

løb)

Anm. : Afrundet til nærmeste mio. kr.

kr. i 2021-2022 og godt 70 mio. kr. i 2023 (2019-niveau), jf.

tabel 5.

2019

-6

2020

-16

2021

113

-23

2022

113

-23

2023

113

-42

2024

158

-47

111

2025

227

-47

180

Lovforslaget kan derfor medføre merudgifter i Udbetaling

Danmark til hhv. systemtilpasning og løbende drift. På bag‐

grund af oplysninger fra Udbetaling Danmark forventes lov‐

forslaget ikke at medføre yderligere omkostninger til imple‐

mentering i forhold til gældende lovgivning, jf. lov om en

skattefri seniorpræmie nr. 337 af 2. april 2019. På baggrund

af oplysninger fra Udbetaling Danmark skønnes der, med

betydelig usikkerhed merudgifter til administration i forhold

til gældende lovgivning som følge af lovforslaget på i omeg‐

nen af 2 mio. kr. årligt. Dette medfører med betydelig usik‐

kerhed samlede udgifter til administration af seniorpræmien

i omegnen af 7 mio. kr. årligt fuldt indfaset.

Lovforslaget skønnes endvidere at medføre merudgifter i

forhold til gældende lovgivning på 0,2 mio. kr. årligt fra

2020 og 0,3 mio. kr. årligt fra 2023 i Ankestyrelsen til øget

sagsbehandling som følge af flere klagesager, da Ankesty‐

relsen er ankeinstans for afgørelser truffet af Udbetaling

Danmark. Ankestyrelsen skønner, at det øgede antal klagede

sager som følge af seniorpræmien, samlet set vil medføre

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

udgifter til øget sagsbehandling på 0,4 mio. kr. årligt fra

2020 og 0,6 mio. kr. årligt fra 2023.

Forslaget om ændring af seniorpræmien har ingen konse‐

kvenser for kommuner og regioner.

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med

principperne for digitaliseringsklar lovgivning jf. aftale om

digitaliseringsklar lovgivning indgået af Folketingets partier

i januar 2018, da der fortsat skal foretages automatisk sags‐

behandling så vidt dette er muligt. Lovteksten er i videst

muligt omfang udformet med objektive kriterier, så lovgiv‐

ningen er digitaliseringsklar, og der er mulighed for effektiv

it-anvendelse i kontroløjemed.

Lovforslagets indhold understøtter endvidere muligheden

for digital administration under hensyntagen til borgernes

data- og retssikkerhed. Det forudsættes i lovforslaget, at der

gøres brug af eksisterende registre som allerede er digitalise‐

rede.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekven‐

ser.

9. Sammenfattende skema

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder for så vidt angår udbetaling af en

skattefri seniorpræmie, en tilretning af seniorpræmieloven,

som understreger, at Udbetaling Danmark er forpligtiget til

at indhente registeroplysninger, til brug for afgørelse af ret‐

ten til udbetaling af en skattefri seniorpræmie.

Det vurderes at lovforslagets bestemmelse vil betyde, at

Udbetaling Danmark har tilstrækkelig hjemmel til at være

undtaget fra oplysningspligten i databeskyttelsesforordnin‐

gen artikel 14.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Aftale om ret til seniorpension for nedslidte udmøntes

hurtigst muligt med virkning fra 1. januar 2019.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. august

2019 til den 10. september 2019 været sendt til høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ankestyrelsen, ATP, DR, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisati‐

oner, Danske Seniorer, Datatilsynet, Det Centrale Handicap‐

råd, DI, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige Senio‐

rer, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkeds‐

chefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Reviso‐

rer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension,

FSR – danske revisorer, KL, Landsforeningen for førtids‐

pensionister, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Ud‐

betaling Danmark og Ældre Sagen.

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser Stat:

for stat, kommuner og regio‐ Lovforslaget skønnes at medføre ydelses‐

ner

mæssige mindreudgifter inkl. adfærdsvirk‐

ninger på 8,0 mio. kr. i 2020, 7,3 mio. kr. i

2021, 7,1 mio. kr. i 2022 og 7,7 mio. kr. i

2023.

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Stat:

Lovforslaget skønnes at medføre ydel‐

sesmæssige merudgifter inkl. adfærds‐

virkninger på 346,3 mio. kr. i 2019,

387,9 mio. kr. i 2020, 459,7 mio. kr. i

2021, 442,1 mio. kr. i 2022 og 486,9

mio. kr. i 2023.

Kommuner:

Lovforslaget skønnes at medføre ydel‐

sesmæssige merudgifter inkl. adfærds‐

virkninger på 55,6 mio. kr. i 2019, 56,7

mio. kr. i 2020, 57,0 mio. kr. i 2021, 56,1

mio. kr. i 2022 og 54,4 mio. kr. i 2023.

Regioner:

Ingen

Stat:

Lovforslaget kan forventes at medføre

administrative merudgifter for staten til

Kommuner:

Lovforslaget skønnes at medføre ydelses‐

mæssige mindreudgifter inkl. adfærdsvirk‐

ninger på 2,9 mio. kr. i 2020, 2,8 mio. kr. i

2021, 2,7 mio. kr. i 2022 og 2,9 mio. kr. i

2023.

Regioner:

Ingen

Implementeringskonsekven‐ Stat:

ser for stat, kommuner og re‐ Ingen

gioner.

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Udbetaling Danmarks administration af

seniorpræmien samt til øget sagsbehand‐

ling hos Ankestyrelsen som følge af flere

klagesager.

Kommuner:

Ingen

Kommuner:

Lovforslaget kan forventes at medføre

administrative merudgifter for kommu‐

nerne til Udbetaling Danmarks admini‐

stration af pensionsområdet.

Regioner:

Ingen

Regioner:

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

[Er i strid med de

fem principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-regulering]

/[Går

videre end

minimumskrav i

EU-regulering]

(sæt X)

Ingen

Forslaget indeholder EU-retlige aspekter, for så vidt angår lovændringen i lov om en

skattefri seniorpræmie, der omhandler oplysningspligten.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 14 a, stk. 1, i lov om social

pension kan kommunalbestyrelsen yde helbredstillæg til be‐

taling af en pensionists egne udgifter til ydelser, som regi‐

onsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og

kapitel 42.

Folketinget har med lov nr. 507 af 1. maj 2019 om æn‐

dring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundheds‐

personer og om sundhedsfaglig virksomhed (Styrket indsats

på høreapparatområdet) flyttet reglerne om høreapparaterne

fra sundhedslovens kapitel 15 til kapitel 15 a. Loven trådte i

kraft 1. juli 2019.

Ved en fejl blev der ved vedtagelsen af lov nr. 507 af 1.

maj 2019 ikke konsekvensrettet i § 14 a, stk. 1, i lov om so‐

cial pension, hvilket betyder, at der i § 14 a, stk. 1, mangler

en henvisning til kapitel 15 a i sundhedsloven.

Sundheds- og Ældreministeriet har udsendt en oriente‐

ringsskrivelse om ændring af pensionslovene som følge af

lov nr. 507 af 1. maj 2019 om en styrket indsats på høreap‐

paratsområdet, som fortolkningsbidrag til § 14 a i lov om

social pension om at bestemmelsen skal fortolkes i overens‐

stemmelse med reglens formål. Det betyder, at henvisnin‐

gerne til sundhedslovens kapitel 15 i lov om social pension

§ 14 a, stk. 1, skal forstås som, at der henvises til både sund‐

hedslovens kapitel 15 og kapitel 15 a. Det er gjort for at sik‐

re, at der ikke sker en utilsigtet ændring af reglerne.

Det foreslås at ændre

§ 14 a, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om social

pension således, at der i § 14 a, stk. 1, 1. pkt., henvises til

både kapitel 15 og kapitel 15 a i sundhedsloven.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 2

Efter gældende regler i lov om social pension har folke‐

pensionister et årligt bundfradrag efter AM-bidrag på op til

100.008 kr. for pensionistens indtægt ved personligt arbejde

ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for indtægtsregulering

af pensionstillæg og den personlige tillægsprocent.

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Den supplerende pensionsydelse, helbredstillæg og var‐

metillæg udbetales efter størrelsen af den personlige tillægs‐

procent. Retten til mediecheck er betinget af, at den person‐

lige tillægsprocent er fastsat til 100.

Det foreslås i

§ 29, stk. 1, nr. 7,

at bundfradraget forhøjes

til 122.004 kr. årligt.

Forslaget vil indebære en øget gevinst ved beskæftigelse

for pensionister, som har begrænsede arbejdsindkomster, fx

vil en enlig folkepensionist, som har indtægt ved personligt

arbejde på over 100.008 kr. årligt, ved et forhøjet bundfra‐

drag få forøget fradraget i indtægtsgrundlaget. Indtægts‐

grundlaget, der ligger til grund for indtægtsreguleringen, vil

således blive lavere, og pensionisten vil derfor kunne opleve

en stigning i udbetalt pensionstillæg.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærk‐

ninger.

Til nr. 3

Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pen‐

sionstillæg for en folkepensionist, der er gift eller samleven‐

de med en ikke-pensionist, ses der bort fra halvdelen af en

ikke-pensioneret ægtefælle eller samlevers indkomst op til

307.700 kr. (2019-niveau), jf. § 49, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås, at ændre

§ 49, stk. 1, nr. 5,

således, at fra‐

dragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller

samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 29, stk. 5,

udgør 54 procent af dennes indtægt.

Forslaget indebærer, at fradragsbeløbet forhøjes, og at lof‐

tet over det maksimale fradrag bortfalder. Det betyder, at

folkepensionister, der efter gældende regler får indtægtsre‐

guleret pensionstillægget som følge af indkomst fra en ægte‐

fælle eller samlever, der ikke er pensionist, kan opleve en

stigning i pensionstillægget.

Til nr. 4

Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af før‐

tidspension efter lov om social pension for en førtidspensio‐

nist, der er gift eller samlevende med en ikke pensionist, ses

der bort fra den ikke-pensionerede ægtefælle eller samlevers

indkomst op til 236.728 kr. i 2019-niveau.

Det foreslås at ændre

§ 49, stk. 1, nr. 10,

således, at fra‐

dragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller sam‐

lever, som ikke modtager social pension, jf. § 32 a, stk. 4,

udgør 249.728 kr.

Forslaget indebærer, at førtidspensionister, som modtager

pension efter lov om social pension, får forhøjet fradraget

for en ikke-pensioneret ægtefælle eller samlevers indkom‐

ster med 13.000 kr. i 2019-niveau. Fradraget i indtægts‐

grundlaget for ægtefællens eller samleverens indkomst vil

således blive forhøjet fra 236.728 kr. til 249.728 kr. (2019-

niveau). Forhøjelsen af fradraget indebærer, at førtidspensi‐

onister, der får indtægtsreguleret pensionen som følge af

indkomst fra en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensio‐

nist, kan opleve en stigning i pensionsudbetalingen.

Til § 2

Til nr. 1

Efter gældende regler i 18, stk. 1, i lov om højeste, mel‐

lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. kan kommunalbestyrelsen yde helbredstillæg til beta‐

ling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som regions‐

rådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og ka‐

pitel 42.

Folketinget har med lov nr. 507 af 1. maj 2019 om æn‐

dring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundheds‐

personer og om sundhedsfaglig virksomhed (Styrket indsats

på høreapparatområdet) flyttet reglerne om høreapparaterne

fra sundhedslovens kapitel 15 til kapitel 15 a. Loven trådte i

kraft 1. juli 2019.

Ved en fejl blev der ved vedtagelsen af lov nr. 507 af 1.

maj 2019 ikke konsekvensrettet i § 18, stk. 1, i lov om høje‐

ste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen‐

sion m.v., hvilket betyder, at der i § 18, stk. 1, mangler en

henvisning til kapitel 15 a i sundhedsloven.

Sundheds- og Ældreministeriet har udsendt en oriente‐

ringsskrivelse om ændring af pensionslovene som følge af

lov nr. 507 af 1. maj 2019 om en styrket indsats på høreap‐

paratsområdet, som fortolkningsbidrag til § 18, stk. 1, i lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v., om at bestemmelsen skal fortolkes i

overensstemmelse med reglens formål. Det betyder at hen‐

visningerne til sundhedslovens kapitel 15 i § 18, stk. 1, skal

forstås som, at der henvises til både sundhedslovens kapitel

15 og kapitel 15 a. Det er gjort for at sikre, at der ikke sker

en utilsigtet ændring af reglerne.

Det foreslås, at ændre

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. således, at der i § 18, stk. 1, 1. pkt., henvises til både

kapitel 15 og kapitel 15 a i sundhedsloven.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 2

Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pen‐

sionstillæg for en førtidspensionist, der er gift eller samle‐

vende med en ikke-pensionist, ses der bort fra halvdelen af

en ikke-pensioneret ægtefælle eller samlevers indkomst op

til 307.700 kr. (2019-niveau), jf. § 48, stk. 1, nr. 4, i lov om

højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før‐

tidspension m.v.

Det foreslås, at ændre

§ 48, stk. 1, nr. 4,

således, at fra‐

dragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller sam‐

lever, som ikke modtager social pension, jf. § 26, stk. 3, ud‐

gør 54 procent af dennes indtægt.

Forslaget indebærer, at fradragebeløbet forhøjes, og at lof‐

tet over det maksimale fradrag bortfalder. Det betyder, at

førtidspensionister efter gammel ordning, der efter gældende

regler får indtægtsreguleret pensionstillægget som følge af

indkomst fra en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensio‐

nist, kan opleve en stigning i pensionstillægget.

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Til § 3

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i seniorpræmielovens §

1, udbetales der en seniorpræmie til personer, som er i be‐

skæftigelse efter folkepensionsalderen. Retten til seniorpræ‐

mie er betinget af, at personen inden for de første 12 måne‐

der efter tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen,

jf. § 1 a i lov om social pension, har haft mindst 1.560 lønti‐

mer og er født den 1. januar 1954 eller senere.

Det foreslås, at

§ 1

affattes således, at det i

stk. 1

bestem‐

mes, at seniorpræmien udbetales til personer, som er i be‐

skæftigelse efter folkepensionsalderen og er født den 1. ja‐

nuar 1954 eller senere.

Forslaget indebærer, at seniorpræmieordningen alene om‐

fatter personer, som er i beskæftigelse efter at have nået fol‐

kepensionsalderen, og som er født den 1. januar 1954 eller

senere.

Det foreslås i

stk. 2,

at retten til første seniorpræmie, jf. §

3, stk. 1, er betinget af, at personen inden for de første 12

måneder efter tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalde‐

ren, jf. § 1 a i lov om social pension, har haft mindst 1.560

løntimer.

Forslaget indebærer, at der vil være ret til at få udbetalt en

skattefri seniorpræmie det første år efter, at en person har

nået folkepensionen, hvis vedkommende i perioden har haft

mindst 1.560 løntimer.

Det foreslås i

stk. 3,

at retten til anden seniorpræmie, jf. §

3, stk. 1, er betinget af, at personen i perioden 13.-24. måned

efter tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1

a i lov om social pension, har haft mindst 1.560 løntimer.

Forslaget indebærer, at der vil blive indført en ret til at få

udbetalt en skattefri seniorpræmie andet år (dvs. 13.-24. må‐

ned) efter, at en person har nået folkepensionsalderen, hvis

vedkommende i perioden har haft mindst 1.560 løntimer.

Der kan optjenes skattefri seniorpræmie for andet år (dvs.

13.-24. måned), uanset om personen har optjent seniorpræ‐

mie for første år (dvs. 1.-12. måned).

Det foreslåede betyder, at en person, der har arbejdet i

13.-24. måned efter at have nået folkepensionsalderen, vil

have ret til at modtage en skattefri seniorpræmie på 25.000

kr. Det forudsættes, at personen skal opfylde de samme be‐

tingelser, som ved retten til at modtage den første seniorpræ‐

mie. Det betyder, at personen skal have arbejdet 1.560 lønti‐

mer i perioden på 13. – 24. måned, efter at have nået folke‐

pensionsalderen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1.2 i de almindelige be‐

mærkninger.

Til nr. 2

Efter gældende § 2, stk. 2, gælder principperne for bereg‐

ning af beskæftigelseskravet alene for beskæftigelse i de

første 12 måneder, efter at en person har nået folkepensions‐

alderen. Timer som følge af omregning af det skattemæssige

overskud før renter og andre finansielle poster af selvstæn‐

dig virksomhed samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et

selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, timer som

følge af B-indkomst, hvor der udbetales arbejdsmarkedsbi‐

drag, og som ikke indgår i opgørelsen af selvstændig virk‐

somheds overskud eller underskud, eller løntimer kan tælles

med i opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Derudover kan løntimer som følge af overskud i selvstæn‐

dig virksomhed optjent i et andet EU/EØS land eller

Schweiz medregnes i opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Det er en betingelse for at medregne selvstændig virksom‐

hed i et andet EU/ EØS land, at personen ved udløbet af det

indkomstår, der udløber i løbet af optjeningsperioden, eller i

samme periode er omfattet af kildeskattelovens § I A i det

indkomstår, der udløber i løbet af perioden på 12 måneder.

Det foreslås i

§ 2, stk. 2,

at optællingen af timer, der beret‐

tiger til udbetaling af seniorpræmie, skal følge de samme

principper for anden seniorpræmiepræmie, som gælder for

beregningen af første præmie. For at sikre, at opgørelsen af

hvilke løntimer, der skal tælles med i opgørelsen af beskæf‐

tigelseskravet, er ens, tilrettes § 2, stk. 2, således at det sik‐

res, at der for udbetalingen af både første og anden senior‐

præmie kan optælles selvstændig virksomhed fra et andet

EU/EØS-land.

Det foreslåede betyder, at der i opgørelsen af både første

og anden skattefri seniorpræmie indgår løntimer, herunder

ukontrollabel arbejdstid, som i optjeningsperioden er indbe‐

rettet til indkomstregisteret, timer som følge af omregning af

B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag,

og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksom‐

heds overskud eller underskud, jf. dog lovens § 2, nr. 3.

Der vil herudover også indgå løntimer som følge af over‐

skud i selvstændig virksomhed optjent i et andet EU/EØS

land eller Schweiz, medregnes i opgørelsen af beskæftigel‐

seskravet. Det er en betingelse for at medregne selvstændig

virksomhed i et andet EU/ EØS land, at personen ved udlø‐

bet af det indkomstår, der udløber i løbet af optjeningsperio‐

den, eller i samme periode er omfattet af kildeskattelovens §

I A i det indkomstår, der udløber i løbet af perioden fra en‐

ten 1. – 12. måned eller 13.-24. måned efter at have nået

pensionsalderen.

Udmøntningen af ovennævnte forslag sker med hjemmel i

lovens § 2, stk. 3, på grundlag af de principper, som er ud‐

møntet i kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 1751 af 27. december

2018 om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dag‐

penge med tilhørende vejledning nr. 10120 af samme dato

om genoptjening af ret til dagpenge samt bekendtgørelser

nr. 1182 af 26. september 2018 om selvstændig virksomhed

i dagpengesystemet med tilhørende vejledning nr. 9808 af

26. september 2018.

Der vil med hjemmel i lovens § 4, stk. 3, blive fastsat reg‐

ler om dokumentation for udenlandsk arbejde og indkomst,

fx ansættelseskontrakt, lønsedler og årsopgørelser.

Der vil videre med hjemmel i lovens § 2, stk. 3, blive fast‐

sat nærmere regler om, at 12 måneders perioden regnes i

fulde måneder fra den første i måneden efter opnåelse af fol‐

kepensionsalderen, at det som udgangspunkt vil være regi‐

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

steroplysningerne om løntimer, der lægges til grund for vur‐

dering af retten til seniorpræmien, samt om hvordan bereg‐

ningen af løntimer sker i tilfælde med bl.a. sygdom, ferie,

strejke eller lockout.

Der er ikke forudsat indholdsmæssige ændringer, ud over

at opgørelsen af løntimer skal gælde for begge seniorpræmi‐

er.

Til nr. 3

Efter den gældende § 3, stk. 1, udgør seniorpræmien et en‐

gangsbeløb på 30.000 kr.

Det foreslås i

§ 3, stk. 1,

at ændre 30.000 kr. til 42.000 kr.,

for personer, jf. § 1, stk. 2.

Det betyder, at for personer, der opfylder betingelserne i §

1, stk. 2, vil seniorpræmien det første år udgøre et engangs‐

beløb på 42.000 kr.

Til nr. 4

De gældende regler i § 3, omfatter alene den første senior‐

præmie, som udgør et engangsbeløb på 30.000 kr.

Det foreslås i nyt

§ 3, stk. 2,

at seniorpræmien udgør et en‐

gangsbeløb på 25.000 kr. for personer omfattet af anden se‐

niorpræmie, jf. § 1, stk. 3.

Det betyder, at for personer, der opfylder betingelserne i §

1, stk. 3, vil seniorpræmien det andet år udgøre et engangs‐

beløb på 25.000 kr.

Det er fastsat, at der herudover gælder de samme betingel‐

ser for første, som for anden seniorpræmie, således at præ‐

mien er skattefri, ikke medfører fradrag i ydelser efter anden

lovgivning og reguleres en gang årligt første gang den 1. ja‐

nuar 2020.

Til nr. 5

Efter gældende § 3, stk. 4, reguleres seniorpræmien én

gang årligt. Reguleringen sker første gang den 1. januar

2020.

Det foreslås, at der i

§ 3, stk. 4,

som bliver til stk. 5, ind‐

sættes et nyt 3. pkt., om, at de regulerede beløb afrundes til

nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslåede betyder, at beløbet, der udgør den skattefrie

seniorpræmie, reguleres til nærmeste hele kronebeløb.

Til nr. 6

Efter gældende regler i § 7 har Udbetaling Danmark ter‐

minal adgang og ret til at bruge visse registeroplysninger

ved afgørelsen af, om en person er berettiget til at få udbe‐

talt den skattefrie seniorpræmie. Det vil endvidere blive

fastsat i den planlagte bekendtgørelse efter seniorpræmielo‐

vens § 7, stk. 4, at Udbetaling Danmark har pligt til at ind‐

hente oplysninger, til brug for afgørelse om ret til seniorpræ‐

mie, for folk der er omfattet af lovens målgruppe.

Det foreslås i

§ 7, stk. 3,

at det pålægges Udbetaling Dan‐

mark at indhente oplysninger om personer, som har nået fol‐

kepensionsalderen, og som herefter har haft beskæftigelse

omfattet af lovens § 2. Oplysningerne skal danne grundlag

for administrationen af ordningerne om seniorpræmierne,

herunder vurdering af om betingelserne for retten til at få

udbetalt første eller anden seniorpræmie er opfyldt, fx om

personen har opnået de 1.560 løntimer.

Bestemmelsen ændres for at fastsætte ved lov, at Udbeta‐

ling Danmark er forpligtiget til at indhente oplysningerne,

hvilket betyder, at Udbetaling Danmark i denne situation er

undtaget fra databeskyttelsesforordningens krav om oplys‐

ningspligt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk.

5, litra c.

Det betyder, at Udbetaling Danmark ikke skal oplyse de

berørte personer, når der indhentes registerdata om dem, i

forbindelse med deres udsøgning og behandling af sager

vedrørende udbetaling af en skattefri seniorpræmie. Det for‐

udsættes i stedet, at der på borger.dk vil være generel infor‐

mation, efter forskrifterne i databeskyttelsesforordningens

art. 14, stk. 1, og i øvrigt om nødvendigt efter artikel 14, stk.

Udbetaling Danmark indhenter alene de oplysninger, der

er nødvendige for administrationen af ordningen. Det er for‐

udsat, at også oplysninger, der er nødvendige for at beslutte

at tage en sag under behandling, er omfattet af denne be‐

stemmelse.

Registrene, der indhentes oplysninger fra, svarer til § 7,

stk. 2, i seniorpræmieloven. De registre, som Udbetaling

Danmark kan indhente oplysninger fra, uden at skulle oply‐

se datasubjektet om indhentelsen af oplysningerne, omfatter:

1) oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et ind‐

komstregister,

2) oplysninger om navne og adresser i Det Centrale Per‐

sonregister,

3) oplysninger hos skattemyndighederne om momsangi‐

velser,

4) oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold hos

Erhvervsstyrelsen,

5) oplysninger hos skattemyndighederne om B-indkomst,

hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som

ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller

underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørel‐

sen og

6) oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale

Virksomhedsregister.

Oplysningerne indhentes således, at Udbetaling Danmark

kan foretage fremsøgning og træffe afgørelse på baggrund

heraf om, hvorvidt en person har ret til at modtage en skatte‐

fri seniorpræmie. Med lovforslaget vil der blive indhentet

oplysninger om antal løntimer i det relevante år, oplysninger

om årsopgørelse fra feltet om årlig indkomst og oplysninger

fra CVR-registeret om selvstændig virksomhed.

Udbetaling Danmark har, som redegjort for i de almindeli‐

ge bemærkninger, pkt. 2.3.2.2, hjemmel til behandlingen af

data i medfør af både dataforordningens regler, og § 7, stk. 1

og stk. 2, i seniorpræmieloven, og § 12 i lov om Udbetaling

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Danmark, som der henvises til i § 7, stk. 2, i seniorpræmie‐

loven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

pkt. 2.3.2.2.

Til § 4

Til stk. 1

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft dagen efter be‐

kendtgørelsen i Lovtidende.

Det er nødvendigt, at loven træder i kraft hurtigst muligt

efter vedtagelse i Folketinget, for at udbetaling af en for‐

højet pension som følge af lovforslaget kan blive udbetalt i

november 2019.

Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet

lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om en

skattefri præmie ikke gælder for eller kan sættes i kraft for

Færøerne og Grønland.

Til stk. 2

Efter gældende regler fastsættes folkepensionen og før‐

tidspensionen efter § 39 i lov om social pension på grundlag

af indtægten opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a. Udbetaling

Danmark foretager årligt en endelig efterregulering af pensi‐

onen for det forudgående kalenderår, jf. lovens § 39 b. Ef‐

terreguleringen sker på baggrund af årsopgørelsen og oplys‐

ninger fra indkomstregistret. Helbredstillægget efterregule‐

res dog ikke.

Tilsvarende fastsættes førtidspensionen efter § 38 i lov om

højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før‐

tidspension m.v. på grundlag af indtægten opgjort efter §§

25 og 26. Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig

efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår,

jf. lovens § 38 a. Efterreguleringen sker på baggrund af års‐

opgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. Helbreds‐

tillægget efterreguleres dog ikke.

Det foreslås, at loven har virkning fra den 1. januar 2019,

jf. dog stk. 6, 12 og 15.

Det fremgår af aftalen om ret til seniorpension for nedslid‐

te, at seniorer skal have forbedret økonomisk tilskyndelse til

at arbejde i deres seniorliv med virkning fra 1. januar 2019.

Samtidig vil det være hensigtsmæssigt, at initiativerne får

virkning for et helt kalenderår ad gangen.

Med lovforslaget er der tale om følgende initiativer:

1) forhøjelse af fradragsbeløb for arbejdsindkomst før

fastsættelse af den personlige tillægsprocent og pensi‐

onstillæg for folkepension

2) forhøjelse af fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for

ægtefælles og samlevers indkomst

3) forhøjelse den skattefrie seniorpræmie og

4) indførelse af en ny skattefri seniorpræmie for beskæfti‐

gede det andet år efter folkepensionsalderen.

Alle foreslåede initiativer stiller pensionisterne gunstigere.

Helbredstillæg udbetales efter anmodning og ikke med til‐

bagevirkende kraft. Helbredstillæg efterreguleres ikke. Af

administrative hensyn foreslås det, at loven for så vidt angår

retten til helbredstillæg får virkning fra den 1. december

2019, jf. bemærkningerne til stk. 6 og 12.

Forslaget er således ikke bebyrdende. Der vil ikke som

følge af forslaget være pensionister, der modtager en lavere

pension.

Til stk. 3

Det foreslås, at pensionen efter lov om social pension fast‐

sættes på ny i november 2019 med virkning fra 1. januar

2019, jf. stk. 2, for hele opgørelsesperioden 1. januar 2019

til 31. december 2019 på baggrund af de forhøjede fradrags‐

beløb, jf. lovens § 1, og på grundlag af indtægten opgjort ef‐

ter §§ 29 og 32 a i lov om social pension. Det er en betingel‐

se, at personen ikke har fået omregnet pensionen efter § 39,

stk. 2, nr. 2 eller 3, i lov om social pension i løbet af året, se

stk. 4, og at den nye fastsættelse fører til en forhøjelse af

pensionens størrelse. Når en ny fastsættelse af pensionen ef‐

ter lov om social pension, fører til en nedsættelse af pensio‐

nens størrelse, foretages en omregning af pensionen efter §

39 i lov om social pension.

Med forslaget vil der skulle foretages en ny fastsættelse af

pensionen i november 2019 for hele opgørelsesperioden 1.

januar 2019 til 31. december 2019 på baggrund af de for‐

højede fradragsbeløb, der får virkning fra den 1. januar

2019.

For pensionister, der har en opgørelsesperiode, der alene

omfatter en del af kalenderåret, fx fordi pensionen er til‐

kendt i løbet af 2019, fastsættes pensionen på ny for opgø‐

relsesperioden fra retten til udbetaling af pension til 31. de‐

cember 2019. De forhøjede fradragsbeløb vil i sig selv føre

til en begunstigelse for pensionisterne.

Den nye fastsættelse vil skulle ske på grundlag af indtæg‐

ten opgjort efter §§ 29 og 32 a i lov om social pension. I de

tilfælde, hvor pensionisten eller en ægtefælle eller samlever

har forhøjet indkomsten i sin forskudsopgørelse væsentligt

siden den forskudsopgørelse, der lå til grund for seneste

fastsættelse af pensionen i 2019, vil der kunne forekomme

tilfælde, hvor pensionisten som følge heraf ved en ny fast‐

sættelse i november 2019 ikke har ret til en forhøjelse af

pensionens størrelse.

Når en ny fastsættelse af folke- eller førtidspensionen efter

lov om social pension, jf. stk. 3, 2. pkt., ville føre til en ned‐

sættelse af pensionens størrelse, foretages en omregning af

pensionen efter de gældende regler i § 39 i lov om social

pension.

En ny fastsættelse af folke- eller førtidspensionen, der fø‐

rer til en nedsættelse af pensionen størrelse, vil ikke skyldes

forslagene i lovforslagets § 1, men derimod, at pensionisten

eller pensionistens ægtefælle eller samlever har forhøjet ind‐

komsten i sin forskudsopgørelse væsentligt siden den for‐

skudsopgørelse, der lå til grund for tidligere fastsætte af

pensionen 2019. Forudsætningen for den tidligere fastsættel‐

se af pensionen har på den baggrund ændret sig så væsent‐

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

ligt, at der alene på denne baggrund er grundlag for en om‐

regning af pensionen efter de gældende regler. Hertil kom‐

mer, at de forhøjede fradragsbeløb kan ændre retten til pen‐

sion. Pensionen for kalenderåret 2019 efterreguleres ved den

årlige endelige efterregulering i 2020 på baggrund af årsop‐

gørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. På den bag‐

grund kan forslaget ikke anses for bebyrdende. Med forsla‐

get sikres, at pensionisten ikke vil blive stillet ringere end

efter de gældende regler ved at få fremrykket et tilbagebeta‐

lingskrav.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 4

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at for personer, der forud for

lovens ikrafttræden har fået omregnet pensionen i 2019 efter

§ 39, stk. 2, nr. 2 eller 3, i lov om social pension, omregnes

pensionen i november 2019 fra seneste omregningstidspunkt

på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 1, og

på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 29 og 32 a i lov

om social pension. Det er en betingelse, at omregningen fø‐

rer til en forhøjelse af pensionens størrelse.

Med forslaget, skal pensionen omregnes fra seneste om‐

regningstidspunkt, hvis omregningen skyldes, at der er sket

en ændring af de personlige forhold, som har betydning for

pensionens størrelse, jf. § 39, stk. 2, nr. 2, eller pensioni‐

stens ægtefælle eller samlever er død, jf. § 39, stk. 2, nr. 3.

Med forslaget vil der således skulle foretages en omregning

af pensionen i november 2019 for den aktuelle opgørelses‐

periode på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, der får

virkning fra den 1. januar 2019. De forhøjede fradragsbeløb

vil i sig selv føre til en begunstigelse for pensionisterne.

Opgørelsesperioder i 2019, der ligger forud for seneste

omregningstidspunkt, omregnes ikke i november 2019. Ved

den endelige årlige efterregulering af pensionen for kalen‐

deråret 2019 sker efterreguleringen derimod for hele 2019

på grundlag af de nye forhøjede fradragsbeløb, jf. 39 b i lov

om social pension. Derved sikres, at alle får gavn af de for‐

højede fradragsbeløb, også hvis deres indtægter har ligget i

en tidligere opgørelsesperiode.

Omregningen vil skulle ske på grundlag af indtægten op‐

gjort efter §§ 29 og 32 a i lov om social pension. I de tilfæl‐

de, hvor pensionisten eller en ægtefælle eller samlever har

forhøjet indkomsten i sin forskudsopgørelse væsentligt siden

den forskudsopgørelse, der lå til grund for en tidligere fast‐

sættelse af pensionen, vil der kunne forekomme tilfælde,

hvor pensionisten som følge heraf ved en omregning i no‐

vember 2019 ikke har ret til en forhøjelse af pensionens

størrelse.

Det fastslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at når en omregning af folke-

eller førtidspensionen efter lov om social pension, vil føre til

en nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en omreg‐

ning af pensionen efter den gældende § 39 i lov om social

pension.

En omregning af folke- eller førtidspensionen, der fører til

en nedsættelse af pensionen størrelse, vil ikke skyldes for‐

slagene i lovforslagets § 1, men derimod, at pensionisten el‐

ler pensionistens ægtefælle eller samlever har forhøjet ind‐

komsten i sin forskudsopgørelse væsentligt siden den for‐

skudsopgørelse, der lå til grund for tidligere fastsætte af

pensionen i 2019. Forudsætningen for den tidligere fastsæt‐

telse af pensionen har på den baggrund ændret sig så væ‐

sentligt, at der alene på denne baggrund er grundlag for en

omregning af pensionen efter de gældende regler. Hertil

kommer, at de forhøjede fradragsbeløb kan ændre retten til

pension. Pensionen for kalenderåret 2019 efterreguleres ved

den årlige endelige efterregulering i 2020 på baggrund af

årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. På den

baggrund kan forslaget ikke anses for bebyrdende. Med for‐

slaget sikres, at pensionisten ikke vil blive stillet ringere end

efter de gældende regler ved at få fremrykket et tilbagebeta‐

lingskrav.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 5

Det foreslås i

stk. 5,

at for folkepensionister, der modtager

pension efter stk. 3, 1. pkt., eller er omfattet af stk. 4, 1. pkt.,

og som får udbetalt pensionen bagud, efterbetales forhøjel‐

sen af pensionens grundbeløb, pensionstillæg og varmetil‐

læg med pensionen for november 2019 ved udgangen af no‐

vember 2019. Får folkepensionisten udbetalt pensionen for‐

ud, efterbetales forhøjelsen af folkepensionens grundbeløb,

pensionstillæg og varmetillæg med pensionen for december

2019 ved udgangen af november 2019. For førtidspensioni‐

ster, der modtager pension efter stk. 3, 1. pkt. eller er omfat‐

tet af stk. 4, 1. pkt., og som får udbetalt pensionen bagud ef‐

terbetales forhøjelsen af pensionen for opgørelsesperioden

med pensionen for november 2019 ved udgangen af novem‐

ber 2019. Får førtidspensionisten udbetalt pension forud, ef‐

terbetales forhøjelsen af pensionen for opgørelsesperioden

med pensionen for december 2019 ved udgangen af novem‐

ber 2019.

Med forslaget udbetales en forhøjelse af pension efter lov

om social pension som følge af lovforslaget i den aktuelle

opgørelsesperiode med pensionen for november 2019 i slut‐

ningen af november 2019 for de pensionister, der modtager

pensionen bagudbetalt, mens den forhøjede pension for de

pensionister, der modtager pension forudbetalt, udbetales i

slutningen af november 2019, sammen med pensionen for

december 2019.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 6

Efter gældende regler udbetales helbredstillæg efter an‐

modning og ikke med tilbagevirkende kraft, ligesom hel‐

bredstillæg ikke efterreguleres.

Det foreslås i

stk. 6,

at helbredstillæg efter lov om social

pension fastsættes på ny med virkning fra den 1. december

2019. De hidtil gældende regler finder anvendelse indtil 30.

november 2019.

Med forslaget om forhøjelse af fradragsbeløb før fastsæt‐

telse af størrelsen af den personlige tillægsprocent, som hel‐

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

bredstillægget udbetales efter, vil nogle pensionister, som

ikke tidligere havde ret til helbredstillæg få ret hertil, og an‐

dre pensionister vil få ret til udbetaling af helbredstillæg ef‐

ter en højere personlig tillægsprocent. Forslaget indebærer,

at kommunerne i december 2019 vil skulle udstede nye hel‐

bredskort til alle, der med forslaget vil få ændret den person‐

lige tillægsprocent, og til andre pensionister, der med forsla‐

get får ret til helbredstillæg. Det er på den baggrund foreslå‐

et, at de hidtil gældende regler herom finder anvendelse ind‐

til 30. november 2019.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 7

Efter gældende regler udbetales mediecheck og suppleren‐

de pensionsydelse i januar. Retten til mediecheck er betinget

af, at pensionistens personlige tillægsprocent er opgjort til

100. Den supplerende pensionsydelse udbetales efter pensi‐

onistens personlige tillægsprocent, når pensionistens likvide

formue ikke overstiger en fastsat formuegrænse. Den sup‐

plerende pensionsydelse efterbetales, hvis Udbetaling Dan‐

mark inden 31. juli det pågældende år modtager nye oplys‐

ninger fra pensionisten om formuen pr. 1. januar, som viser,

at formuen ikke oversteg formuegrænsen, og betingelserne

herfor i øvrigt er opfyldt. Efter praksis foretages der ikke en

omregning af mediecheck og supplerende pensionsydelse i

løbet af året, men ydelserne efterreguleres ved den årlige en‐

delige efterregulering af pensionen i 2020 for kalenderåret

2019.

Det foreslås i

stk. 7, 1. pkt.,

at, når den nye fastsættelse el‐

ler omregning af pensionen i november 2019, jf. stk. 3 og 4,

giver ret til mediecheck, supplerende pensionsydelse eller en

højere supplerende pensionsydelse, end der blev udbetalt

tidligere i 2019, skal disse ydelser udbetales med pensions‐

udbetalingen i november 2019.

Det foreslås i

stk. 7, 1. pkt.,

at den supplerende pensions‐

ydelse efterbetales, hvis Udbetaling Danmark senest den 31.

december 2019 modtager nye oplysninger fra pensionisten

om formuen pr. 1. januar 2019, som viser, at formuen ikke

oversteg formuegrænsen, og betingelserne for ret til supple‐

rende pensionsydelse i øvrigt er opfyldt.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 8

Det foreslås i

stk. 8,

at når den nye fastsættelse eller om‐

regning af pensionen i november 2019, jf. stk. 3 og stk. 4,

viser, at der ikke var ret til en i 2019 udbetalt mediecheck,

en supplerende pensionsydelse, eller at der var ret til en

mindre supplerende pensionsydelse, end der tidligere er ble‐

vet udbetalt i 2019, som følge af et forhøjet indtægtsgrund‐

lag, jf. § 29 i lov om social pension, indgår ændringerne i

den årlige endelige efterregulering af pensionen i 2020 for

kalenderåret 2019, jf. § 39 b i lov om social pension.

En ny fastsættelse eller omregning af folke- eller førtids‐

pensionen, der vil nedsætte pensionistens personlige tillægs‐

procent, således, at der ikke var ret til mediecheck eller sup‐

plerende pensionsydelse, eller der var ret til en mindre sup‐

plerende pensionsydelse, end der er blevet udbetalt tidligere

i 2019, skyldes ikke forslagene i lovforslagets § 1, men deri‐

mod, at pensionisten eller pensionistens ægtefælle eller sam‐

lever har forhøjet indkomsten i sin forskudsopgørelse væ‐

sentligt siden den forskudsopgørelse, der lå til grund for

fastsættelsen af pensionen. Forudsætningen for fastsættelsen

af pensionistens personlige tillægsprocent den 1. januar

2019 har på den baggrund ændret sig væsentligt. Ændringer‐

ne vil indgå i den årlige endelige efterregulering af pensio‐

nen i 2020 for kalenderåret 2019.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 9

Det foreslås i

stk. 9, 1. pkt.,

at pension efter lov om høje‐

ste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen‐

sion m.v. fastsættes på ny i november 2019 for hele opgørel‐

sesperioden fra den 1. januar 2019 til 31. december 2019, jf.

dog stk. 10, 1. pkt., på baggrund af de forhøjede fradragsbe‐

løb, jf. lovens § 2, og på grundlag af indtægten opgjort efter

§ 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al‐

mindelig førtidspension m.v.

Det er en betingelse efter stk. 10, 1. pkt., at personen ikke

har fået omregnet pensionen efter § 38, stk. 2, nr. 2 eller 3, i

lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde‐

lig førtidspension m.v. i løbet af året, og at den nye fastsæt‐

telse fører til en forhøjelse af pensionens størrelse.

Med forslaget vil der skulle foretages en ny fastsættelse af

pensionen i november 2019 for hele opgørelsesperioden 1.

januar 2019 til 31. december 2019 på baggrund af de for‐

højede fradragsbeløb, der får virkning fra den 1. januar

2019. De forhøjede fradragsbeløb vil i sig selv føre til en be‐

gunstigelse for pensionisterne.

Opgørelsesperioder i 2019, der ligger forud for seneste

omregningstidspunkt, omregnes ikke i november 2019. Ved

den endelige årlige efterregulering af pensionen for kalen‐

deråret 2019 sker efterreguleringen derimod for hele 2019

på grundlag af de nye forhøjede fradragsbeløb, jf. § 38, stk.

2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin‐

delig førtidspension m.v. Derved sikres, at alle får gavn af

de forhøjede fradragsbeløb, også hvis deres indtægter har

ligget i en tidligere opgørelsesperiode.

Den nye fastsættelse vil skulle ske på grundlag af indtæg‐

ten opgjort efter § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v. I de tilfælde,

hvor pensionisten eller en ægtefælle eller samlever har for‐

højet indkomsten i sin forskudsopgørelse væsentligt siden

den forskudsopgørelse, der lå til grund for seneste fastsæt‐

telse af pensionen i 2019, vil der kunne forekomme tilfælde,

hvor pensionisten som følge heraf ved en ny fastsættelse i

november 2019 ikke har ret til en forhøjelse af pensionens

størrelse.

Det fastslås i

stk. 9, 2. pkt.,

at når en ny fastsættelse af før‐

tidspensionen vil føre til en nedsættelse af pensionens stør‐

relse, foretages en omregning af pensionen efter den gæl‐

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

dende § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v.

En ny fastsættelse af førtidspensionen, der fører til en ned‐

sættelse af pensionens størrelse, vil ikke skyldes forslaget i

lovforslagets § 2, men derimod, at pensionisten eller pensio‐

nistens ægtefælle eller samlever har forhøjet indkomsten i

sin forskudsopgørelse væsentligt siden den forskudsopgørel‐

se, der lå til grund for fastsættelsen af pensionen tidligere i

2019. Forudsætningen for fastsættelsen af pensionen har på

den baggrund ændret sig så væsentligt, at der alene på denne

baggrund er grundlag for en omregning af pensionen efter

gældende regler. Hertil kommer, at de forhøjede fradragsbe‐

løb kan ændre retten til pension. Pensionen for kalenderåret

2019 efterreguleres ved den årlige endelige efterregulering i

2020 på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra ind‐

komstregistret. Med forslaget sikres således, at pensionisten

ikke vil blive stillet ringere ved at få fremrykket et tilbage‐

betalingskrav sammenlignet med gældende regler.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 10

Det foreslås i

stk. 10, 1. pkt.,

at for personer, der forud for

lovens ikrafttræden har fået omregnet pensionen i 2019 efter

§ 38, stk. 2, nr. 2 eller 3, i lov om højeste, mellemste, for‐

højet almindelig og almindelig førtidspension m.v. omreg‐

nes pensionen i november 2019 fra seneste omregningstids‐

punkt på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens

§ 2, og på grundlag af indtægten opgjort efter § 26 i lov om

højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før‐

tidspension m.v. Det er en betingelse, at omregningen fører

til en forhøjelse af pensionens størrelse.

Med forslaget, skal pensionen omregnes fra seneste om‐

regningstidspunkt, hvis omregningen skyldes, at der er sket

en ændring af de personlige forhold, som har betydning for

pensionens størrelse, jf. § 38, stk. 2, nr. 2, eller pensioni‐

stens ægtefælle eller samlever er død, jf. § 38, stk. 2, nr. 3.

Med forslaget vil der således skulle foretages en omregning

af pensionen i november 2019 for den aktuelle opgørelses‐

perioden på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, der får

virkning fra den 1. januar 2019. De forhøjede fradragsbeløb

vil i sig selv føre til en begunstigelse for pensionisterne.

Opgørelsesperioder i 2019, der ligger forud for seneste

omregningstidspunkt, omregnes ikke i november 2019. Ved

den endelige årlige efterregulering af pensionen for kalen‐

deråret 2019 sker efterreguleringen derimod for hele 2019

på grundlag af de nye forhøjede fradragsbeløb, § 38 a i lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v. Derved sikres, at alle får gavn af de for‐

højede fradragsbeløb, også hvis deres indtægter har ligget i

en tidligere opgørelsesperiode.

Omregningen vil skulle ske på grundlag af indtægten op‐

gjort efter § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almin‐

delig og almindelig førtidspension m.v. I de tilfælde, hvor

pensionisten eller en ægtefælle eller samlever har forhøjet

indkomsten i sin forskudsopgørelse væsentligt siden den

forskudsopgørelse, der lå til grund for en tidligere fastsættel‐

se af pensionen, vil der kunne forekomme tilfælde, hvor

pensionisten som følge heraf ved en omregning i november

2019 ikke har ret til en forhøjelse af pensionens størrelse.

Det fastslås i

stk. 10, 2. pkt.,

at når en omregning af folke-

eller førtidspensionen efter lov om højeste, mellemste, for‐

højet almindelig og almindelig førtidspension m.v., vil føre

til en nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en om‐

regning af pensionen efter § 26 i lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

En omregning af folke- eller førtidspensionen, der fører til

en nedsættelse af pensionen størrelse, vil ikke skyldes for‐

slagene i lovforslagets § 1, men derimod, at pensionisten el‐

ler pensionistens ægtefælle eller samlever har forhøjet ind‐

komsten i sin forskudsopgørelse væsentligt siden den for‐

skudsopgørelse, der lå til grund for tidligere fastsætte af

pensionen i 2019. Forudsætningen for den tidligere fastsæt‐

telse af pensionen har på den baggrund ændret sig så væ‐

sentligt, at der alene på denne baggrund er grundlag for en

omregning af pensionen efter de gældende regler. Hertil

kommer, at de forhøjede fradragsbeløb kan ændre retten til

pension. Pensionen for kalenderåret 2019 efterreguleres ved

den årlige endelige efterregulering i 2020 på baggrund af

årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. På den

baggrund kan forslaget ikke anses for bebyrdende. Med for‐

slaget sikres, at pensionisten ikke vil blive stillet ringere end

efter de gældende regler ved at få fremrykket et tilbagebeta‐

lingskrav.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 11

Det foreslås i

stk. 11,

at for førtidspensionister, der modta‐

ger pension efter stk. 9, 1. pkt., eller er omfattet af stk. 10, 1.

pkt., og som får udbetalt pensionen bagud, efterbetales for‐

højelsen af pensionens pensionstillæg og varmetillæg med

pensionen for november 2019 ved udgangen af november

2019, og for førtidspensionister, der får udbetalt pensionen

forud, efterbetales forhøjelsen af førtidspensionens pensi‐

onstillæg og varmetillæg med pensionen for december 2019

ved udgangen af november 2019.

Med forslaget udbetales en forhøjelse af pension efter lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig

førtidspension m.v. som følge af lovforslaget i den aktuelle

opgørelsesperiode med pensionen for november 2019 i slut‐

ningen af november 2019 for de pensionister, der modtager

pensionen bagudbetalt, mens den forhøjede pension for de

pensionister, der modtager pension forudbetalt, udbetales i

slutningen af november 2019 sammen med pensionen for

december 2019.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 12

Efter gældende regler udbetales helbredstillæg efter an‐

modning og ikke med tilbagevirkende kraft, ligesom hel‐

bredstillæg ikke efterreguleres.

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås, at helbredstillæg efter lov om højeste, mel‐

lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v., fastsættes på ny med virkning fra den 1. december

2019. De hidtil gældende regler finder anvendelse indtil 30.

november 2019.

Med forslaget om forhøjelse af fradragsbeløb før fastsæt‐

telse af størrelsen af den personlige tillægsprocent, som hel‐

bredstillægget udbetales efter, vil nogle pensionister, som

ikke tidligere havde ret til helbredstillæg, få ret hertil, og an‐

dre pensionister vil få ret til udbetaling af helbredstillæg ef‐

ter en højere personlig tillægsprocent. Forslaget indebærer,

at kommunerne i december 2019 vil skulle udstede nye hel‐

bredskort til alle, der med forslaget vil få ændret den person‐

lige tillægsprocent, og til andre pensionister, der med forsla‐

get får ret til helbredstillæg. Det er på den baggrund foreslå‐

et, at de hidtil gældende regler herom finder anvendelse ind‐

til 30. november 2019.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 13

Efter gældende regler udbetales en årlig mediecheck i ja‐

nuar måned. Retten til mediecheck er betinget af, at pensio‐

nistens personlige tillægsprocent er opgjort til 100. Der fore‐

tages ikke omregning af mediecheck i løbet af året, men

ydelsen efterreguleres ved den årlige endelige efterregule‐

ring af pensionen i 2020 for kalenderåret 2019.

Det foreslås, at, når den nye fastsættelse af førtidspensio‐

nen i november 2019, jf. stk. 9 og 10, giver ret til medie‐

check, udbetales denne med pensionsudbetalingen i novem‐

ber 2019. Ydelserne indgår i den årlige endelige efterregule‐

ring af pensionen i 2020 for kalenderåret 2019.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 14

Det foreslås, at, når den nye fastsættelse af pensionen i no‐

vember 2019, jf. stk. 9 og 10, viser, at der ikke var ret til en

tidligere i 2019 udbetalt mediecheck som følge af et forhøjet

indtægtsgrundlag, jf. § 26 i lov om højeste, mellemste, for‐

højet almindelig og almindelig førtidspension m.v., indgår

ændringerne i den årlige endelige efterregulering af pensio‐

nen i 2020 for kalenderåret 2019, jf. § 38 i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v.

En ny fastsættelse af førtidspensionen, der vil nedsætte

pensionistens personlige tillægsprocent således, at der ikke

er ret til mediecheck, skyldes ikke forslaget i lovforslagets §

2, men derimod, at pensionisten eller pensionistens ægtefæl‐

le eller samlever har forhøjet indkomsten i sin forskudsop‐

gørelse væsentligt siden den forskudsopgørelse, der lå til

grund for en tidligere fastsættelse af pensionen i 2019. For‐

udsætningen for fastsættelsen af pensionistens personlige til‐

lægsprocent har på den baggrund ændret sig væsentligt. Æn‐

dringerne vil indgå i den årlige endelige efterregulering af

pensionen i 2020 for kalenderåret 2019.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 15

Det foreslås, at lovens § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, finder an‐

vendelse fra 1. juli 2019.

Med forslaget vil henvisningerne i § 14 a, stk. 1, i lov om

social pension og § 18, stk. 1, i lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. til

sundhedslovens kapitel 15 a finder anvendelse fra samme

tidspunkt, som reglerne om høreapparater fra sundhedslo‐

vens kapitel 15 flyttede til nyt kapitel 15 a i sundhedsloven,

jf. lov nr. 507 af 1. maj 2019.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring. Forslaget er

således ikke bebyrdende.

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse

nr. 983 af 23. september 2019, foretages føl‐

gende ændringer:

§ 14 a.

Kommunalbestyrelsen yder helbredstillæg

til betaling af pensionistens egne udgifter til ydel‐

ser, som regionsrådet yder tilskud til efter sund‐

hedslovens kapitel 15 og kapitel 42, jf. dog stk. 2.

Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til til‐

skudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven. Hel‐

bredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pen‐

sionistens egen andel af udgiften.

Stk. 2-6.

---

§ 29.

Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, var‐

metillæg efter § 14, stk. 2, helbredstillæg efter § 14

a og mediecheck efter § 14 e opgøres på grundlag

af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller

samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget op‐

gøres således:

1-6) ---

7) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr.

1-6 fradrages en folkepensionists indtægt ved per‐

sonligt arbejde opgjort efter § 27, stk. 1-5, på op til

i alt 100.008 kr. i et kalenderår. Det maksimale fra‐

drag reduceres forholdsmæssigt, hvis pensionisten

kun modtager folkepension i en del af året.

8-9) ---

Stk. 2-9.

---

§ 49.

Ved fastsættelse af pension for kalenderåret

anvendes følgende beløb:

1-4) ---

5) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en

ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social

pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af

dennes indtægt op til 307.700 kr.

§ 49, stk. 1, nr. 5,

ændres »halvdelen af

dennes indtægt op til 307.700 kr.« til: »54

procent af dennes indtægt.«

§ 29, stk. 1, nr. 7, 1, pkt.,

ændres

»100.008 kr.« til: »122.004 kr.«

§ 14 a, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »ka‐

pitel 15«: », kapitel 15 a«.

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

6-9) ---

10) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for æg‐

tefælle eller samlever, som ikke modtager social

pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 236.728 kr.

11-13) ---

Stk. 2-6. ---

§ 49, stk. 1, nr. 10,

ændres »236.728 kr.«

til: »249.728 kr.«

§2

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almin‐

delig og almindelig førtidspension m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 982 af 23. september

2019, foretages følgende ændringer:

§ 18.

Kommunalbestyrelsen yder helbredstillæg til

betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser,

som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslo‐

vens kapitel 15 og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg

til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskuds‐

prisen efter kapitel 42 i sundhedsloven. Helbreds‐

tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensioni‐

stens egen andel af udgiften.

Stk. 2-6. ---

§ 48.

Ved fastsættelse af pension for kalenderåret

anvendes følgende beløb:

1-3) ---

4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en

ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social

pension, jf. § 26, stk. 3, 1. pkt., udgør halvdelen af

dennes indtægt op til 307.700 kr.

5-16) ---

Stk. 2-6. ---

§3

I lov om en skattefri seniorpræmie, jf. lov nr.

337 af 2. april 2019, foretages følgende æn‐

dringer:

§ 1

affattes således:

§ 1.

Seniorpræmie udbetales til personer, som er i

beskæftigelse efter folkepensionsalderen. Retten til

§ 48, stk. 1, nr. 4,

ændres »halvdelen af

dennes indtægt op til 307.700 kr.« til: »54

procent af dennes indtægt.«

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »kapi‐

tel 15«: », kapitel 15 a«.

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

seniorpræmie er betinget af, at personen inden for

de første 12 måneder efter tidspunktet for opnåelse

af folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social

pension, har haft mindst 1.560 løntimer og er født

den 1. januar 1954 eller senere.

»§

Seniorpræmie udbetales til personer,

som er i beskæftigelse efter folkepensionsal‐

deren og er født den 1. januar 1954 eller se‐

nere.

Stk. 2.

Retten til første seniorpræmie jf. § 3,

stk. 1, er betinget af, at personen inden for de

første 12 måneder efter tidspunktet for opnå‐

else af folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov

om social pension, har haft mindst 1.560 løn‐

timer.

Stk. 3.

Retten til anden seniorpræmie jf. § 3,

stk. 1, er betinget af, at personen i perioden

fra den13. til den 24. måned efter tidspunktet

for opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1 a

i lov om social pension, har haft mindst 1.560

løntimer.«

§ 2.

---

1-3) ---

Stk. 2.

Løntimer og timer som følge af omregning

af overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed

optjent i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz

medregnes i opgørelsen efter stk. 1, hvis personen

er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 ved ud‐

løbet af det indkomstår, der udløber i løbet af pe‐

rioden på 12 måneder, jf. § 1, eller er omfattet af

kildeskattelovens afsnit I A i det indkomstår, der

udløber i løbet af perioden på 12 måneder, jf. § 1.

Stk. 3.

---

§ 3.

Seniorpræmien udgør et engangsbeløb på

30.000 kr.

§ 3, stk. 1,

ændres »30.000 kr.« til:

»42.000 kr., for personer, der opfylder betin‐

gelserne i § 1, stk. 2.«

§ 3

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Seniorpræmien udgør et engangsbe‐

løb på 25.000 kr. for personer, jf. § 1, stk. 3.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

Stk. 2.

Seniorpræmien er skattefri.

To steder i

§ 2, stk. 2,

ændres »jf. § 1« til:

»jf. § 1, stk. 2 og 3«.

L 19 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Stk. 3.

Seniorpræmien medfører ikke fradrag i

ydelser efter anden lovgivning.

Stk. 4.

Seniorpræmien reguleres en gang årligt den

1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om

en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første

gang den 1. januar 2020.

§ 3, stk. 4,

der bliver stk. 5, indsættes

som

3. pkt.:

»De regulerede beløb afrundes til nærmeste

hele kronebeløb.«

§ 7, stk. 3,

ændres »kan« til: »skal«.

§ 7.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Oplysninger som nævnt i stk. 2 kan indhen‐

tes for personer, som har nået folkepensionsalde‐

ren, og som i perioder herefter har haft beskæfti‐

gelse omfattet af § 2.

Stk. 4.

---