Det sidste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 19:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om en skattefri seniorpræmie. (Forhøjelse af fradragsbeløb for folkepension og førtidspension og forøgelse af skattefri seniorpræmie).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard Thomsen).

(Fremsættelse 02.10.2019).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Leif Lahn Jensen.

Tak for det, formand. Når vi taler om tilbagetrækning, som vi jo kommer til at gøre her og sikkert også lidt i fremtiden, er der tre spor, der er vigtige for os Socialdemokrater, og som jeg også vil komme ind på her i talen.

Det første spor, der er vigtigt for os, er, at vi arbejder i så lang tid, som vi kan, og gerne mere, hvis vi har både mulighed for det og lyst til det. Jo flere, der arbejder længere, jo mere har vi til vores alles velfærd, og det er jo også grunden til, at netop Socialdemokratiet holder fast i velfærdsforliget fra 2006. Vi ser flere og flere, der rent faktisk bliver længere tid på arbejdsmarkedet end til den tid, hvor de kan gå på pension, fordi de har lyst til det, fordi de har mulighed for det, og fordi de selv mener, det er for tidligt at gå af. Og det er jo kun godt. Hvis flere vil og kan gøre det, ser jeg det kun som en fordel, og derfor bifalder Socialdemokratiet også de forslag, der blev aftalt med seniorpensionsaftalen fra maj i år, som netop fremmer det her.

Her i dag skal vi behandle de forslag, som netop drejer sig om at give en større økonomisk fordel til dem, som har lyst til at arbejde længere end til pensionsalderen. Det vil sige, at man kan arbejde flere timer, inden det får konsekvenser for pensionstillægget, og at der vil være større økonomiske fordele, hvis ens samlever eller ægtefælle er pensionist og man gerne selv vil arbejde længere. Samtidig vil man også her forhøje seniorpræmien og indføre en ny seniorpræmie for dem, som arbejder et betydeligt antal timer det andet år efter folkepensionsalderen.

Det andet spor, som er yderst vigtigt for os, er at sikre, at dem, som ikke kan arbejde længere, altså dem, som er nedslidte, fordi de har knoklet i mange år, også har mulighed for at trække sig værdigt tilbage før deres pensionsalder. Og her tror jeg, det er helt kendt af alle, at der arbejdes med at finde den rette model til sådan en løsning i regeringen.

Det tredje og sidste spor er ønsket om at sikre, at endnu flere kan arbejde længere end i dag. Her er det, at Seniortænketanken netop kan komme med bud på nogle forslag og ideer, som kan sikre, at dem, som i dag ikke kan holde til pensionsalderen, i fremtiden vil have større mulighed for det.

Men som sagt skal vi i dag behandle det, jeg kalder spor 1, som er en økonomisk gulerod til dem, som gerne vil og kan arbejde længere end til pensionsalderen. Det støtter Socialdemokratiet. Og jeg skulle hilse fra Alternativet og sige, at det støtter de også.

Der er et enkelt spørgsmål til ordføreren fra hr. Karsten Hønge.

Det er godt nok mange penge, der ligger i forslaget man skal give til seniorpræmie. Kunne hr. Leif Lahn Jensen forestille sig de penge blive brugt på en mere effektiv måde? Jeg kan citere fra det høringssvar, der er fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, og der står: »Det er FH’s opfattelse, at de i lovforslagets budgetterede midler til seniorpræmie, kan anvendes bedre og med større effekt til understøttende initiativer, der kan medvirke til, at flere kan arbejde indtil pensionsalderen og til initiativer, der kan understøtte en gradvis tilbagetrækning. FH opfordrer derfor regeringen og forligskredsen til at genoverveje seniorpræmien og i stedet anvende midlerne på tiltag, der virker mere positivt på arbejdsudbud og beskæftigelse.«

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at der på et tidspunkt, inden man dannede regering, blev lavet et forståelsespapir mellem nogle partier, der sagde, at man ville følge den her aftale, og det holder vi selvfølgelig ved, for vi ved, at der er mange ting i den her aftale, der er rigtig gode. Men det er også derfor, jeg er nødt til at sige til hr. Karsten Hønge, at det for mig var vigtigt at pege på de andre spor, for det her er ikke nok for os. Der skal meget mere til for at sikre en ordentlig og god tilbagetrækning, og det er derfor, vi netop også vil sætte penge af til, at folk kan trække sig værdigt tilbage, og det er også netop derfor, vi gerne vil være med til at kigge på, at folk har mulighed for via sporskifteordning eller andet at blive længere på arbejdsmarkedet.

Så nej, det her er ikke nok, og det tror jeg også man har hørt Socialdemokratiet sige gang på gang, og det er også derfor, vi nu vil løse den svære opgave og sikre, at også nedslidte, folk, der har arbejdet mange år, kan gå værdigt på pension tidligere end før.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg er helt opmærksom på, at der står en tekst i forståelsespapiret om det her, men når vi nu behandler det her isoleret i dag, vil jeg alligevel igen spørge hr. Leif Lahn Jensen om noget. Med den erfaring, vi har fra den ordning, der allerede trådte i kraft i juni i år, hvor man har brugt 170 mio. kr. på en præmie, som jo har skaffet stort set ingen i arbejde, hvad er så meningen med den her gavebutik over for middelklassen, som jeg næsten vil kalde det?

Ordføreren.

Det, der er meningen med det, er at få flere mennesker, som gerne vil arbejde, til at arbejde. Det tror jeg vi alle sammen har brug for, som jeg også sagde, for at bevare den velfærd, som vi har nu. Så det er supervigtigt. Men igen er jeg bare nødt til at sige, at hvis det bare var det eneste, der blev gjort, ville vi også have problemer med det. Det er derfor, vi mener, at der skal endnu mere til end det. Jeg tror også, at de fleste erkender, at før sommeren skete der det, at mit parti blev smidt ud af nogle forhandlinger, fordi man ikke ville det, vi gerne ville, og det er klart, at det er det, vi gerne vil, vi er gået til valg på, og det er det, vi vil kæmpe for. Derfor tror jeg, man skal se det hele som et samlet billede.

Så har hr. Hans Andersen fra Venstre et spørgsmål.

Tak for det. Ordføreren nævnte de tre spor, og der er jeg i forhold til spor nummer to nysgerrig efter at høre, om ordføreren i dag kunne løfte sløret for, hvordan Socialdemokratiet vil hjælpe Arne. Arne er nævnt i Socialdemokratiets annoncer, og det kunne godt være, at Arne snart havde et ønske om, at der kom noget konkret fra Socialdemokratiet. Nu har Socialdemokratiet haft regeringsmagten i en del dage efterhånden, og så kunne det jo godt være, at ordføreren i dag kunne uddybe spor to, som ordføreren nævner.

Ordføreren.

Jeg står her med aftalen om ret til seniorpension for nedslidte, som jeg desværre sammen med partiet var med til at blive smidt ud af, og som hr. Hans Andersen sad og forhandlede færdig. Og jeg kan bare sige, at det her ikke hjælper Arne. Derfor er det netop, vi går ind og siger, at vi gerne vil hjælpe Arne. Og nej, vi har ikke det rette forslag til det nu – det kommer.

Så jeg er bare nødt til at sige, at det her ikke hjælper Arne. Og det er det, vi gerne vil, og det er det, vi sidder og arbejder med.

Hr. Hans Andersen.

Arne bliver jo hjulpet af efterlønnen. Arne tager efterlønnen – den efterløn, som ordførerens formand, statsministeren her i Danmark, har omtalt som afskaffet. 400.000 danskere indbetaler til efterlønnen. Den hjælper Arne. Tidlig pension, som jeg må forstå Socialdemokratiet er meget optaget af og har brugt meget energi på, kommer jo ikke til at hjælpe Arne. Men jeg må bare forstå, at der ikke er nogen konkret model på vej fra Socialdemokratiet til Arne uanset hvad, og så er det jo godt, at Arne kan vælge efterlønnen.

Ordføreren.

Grunden til, at vi koncentrerer os meget om det her og går meget op i det – for Arne og alle de andre, der har brug for det, og som jeg jo selv kender fra havnen – er, at den tidligere, borgerlige regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen, og hvem det nu var, tilbage i 00'erne sådan set forringede efterlønnen ret kraftigt. Og det vil sige, at så har Arne ikke de samme muligheder, som han havde før i tiden. Det er den problemstilling, vi har, og det er det, vi forsøger at rette op på. Jeg håber, det lykkes, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det lykkes, for jeg kan også høre, at Dansk Folkeparti er enig med os.

Så det er bare et spørgsmål om, at vi nu skal have fastlagt en model, og så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det bliver til noget. Det er jeg selvfølgelig superglad for, og det tror jeg også Arne er.

Hr. Alex Vanopslagh.

Ja, selvfølgelig hjælper det ikke Arne, for det var et valgkampsbluff fra Socialdemokratiet, og Arne skal på efterløn. Men jeg kan forstå på ordføreren, at den aftale, som den tidligere regering var med til at lave om en ny seniorpension, er utilstrækkelig. Der er nogle mangler. Og der vil jeg egentlig bare gerne høre, hvad det helt konkret er for nogle mangler, der er i den aftale, som ordføreren på vegne af regeringen kan sige at regeringen så vil råde bod på. Hvad er det for nogle konkrete ting, der mangler, som vi nu kan forvente at regeringen vil præsentere en plan for?

Jeg vil sige det helt klart, som vi også har hørt ministeren sige det flere gange: Vi agter at gennemføre den her aftale; vi har holdt nogle møder; vi agter at gå ind i det, fordi det, der står i den aftale, er godt. Og det står der også i vores forståelsespapir. Men det, der mangler, er jo sådan set det, jeg prøvede at sige i talen – jeg kunne se, at ordføreren var her, så han har nok hørt det, men jeg vil gerne gentage det: Det, der stod i talen, var sådan set, at vi mangler, at der er en ordning for de mennesker, som er nedslidte, som har knoklet i rigtig mange år, men som ikke nødvendigvis er så syge, at de skal gå rundt til forskellige kommuner med hatten i hånden, sådan at der er mulighed for, at de kan trække sig tilbage på en værdig måde. Den mulighed er der ikke i aftalen, som vi ser det. Den mangler, og det var nok også grunden til, at vi – på en måde, jeg ikke må nævne – blev smidt ud af forhandlingslokalet, altså at man ikke ville forhandle mere med os, netop fordi vi ønsker det her.

Er det så, fordi man skal have en arbejdsevne på 17 timer i stedet for 15 timer? Kan ordføreren blive lidt mere konkret i forhold til, hvad det er, der gør, at der er grupper, som fortjener en tidligere tilbagetrækning, der bliver afskåret fra det med den rigtig fine aftale, som ordføreren rigtig gerne ville have været med i?

Jeg synes, ordføreren skal glæde sig over, at der kommer en model på et tidspunkt, og det vil der gøre, når vi har tid til at sætte os og diskutere den. Og det glæder jeg mig også personligt til.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Nu blev jeg også lidt nysgerrig, for hvem er det nu? Er det folk, der er nedslidte, eller er det folk, der bare er tæt på pensionen? Hvem er det, der skal vurdere, om de er nedslidte? Er det dem selv? Det er konkrete spørgsmål.

Ordføreren.

Og det kommer vi til at give et svar på, når der kommer en model på det.

Okay, så da Socialdemokratiet mente, at det her ville koste 3 mia. kr., for det var det, man satte af til det, havde man ingen idé om, om det var nogen, der selv følte, at de var nedslidte, om, hvem der skulle visitere det til det, eller hvad? Så man har bare grebet de 3 mia. kr. ud af luften, for lige nu har man ikke noget som helst konkret svar på, hvilke retningslinjer eller kriterier der skal til, men man har alligevel afsat 3 mia. kr. til det. Det er da uansvarlig brug af skatteborgernes penge!

Nu skal ordføreren lige passe på, for jeg mener faktisk, at ordførerens egen formand i valgkampen egentlig syntes, det var en god idé at kigge på det her. Det er faktisk ret vigtigt, at vi gør det, for det er ret vigtigt, at vi siger til de mennesker, som nu ikke længere har mulighed for efterløn, at hvis de har knoklet i mange, mange år, siden de var 17 år, skal der være mulighed for en værdig tilbagetrækning, og den mulighed vil vi sørge for at give dem. Vi har ikke modellen nu, men den kommer. Men jeg håber virkelig, at både Nye Borgerlige, DF og de andre står på mål for det, de har sagt, og gerne vil være med til at kigge på det, for det synes jeg de mennesker har fortjent.

Så siger vi tak til hr. Leif Lahn Jensen og går videre i ordførerrækken, og det er hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for det. Dette lovforslag udmønter en del af aftalen om seniorpension, som et bredt flertal indgik i maj i år. Med aftalen sikrer vi, at alle danskere, hvad end de er tømrer eller teolog, kan trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet, hvis de er nedslidte. Det er en konkret aftale, der giver konkrete forbedringer for danskerne, for det er det, danskerne fortjener – konkrete løsninger fremfor flygtige luftkasteller. Derfor er jeg også glad for, at der fortsat er et flertal bag aftalen, så vi nu kan gøre en politisk aftale til lov.

Dagens lovforslag omhandler den del af aftalen, hvor vi gør det mere attraktivt for seniorer at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Vi forhøjer fradragsbeløbet for arbejdsindkomst, så arbejdende seniorer samlet set kan få lidt flere penge mellem hænderne. Vi justerer fradragsreglerne for gifte og samlevende seniorer, så det bedre kan betale sig at forblive på arbejdsmarkedet, vi øger den skattefri seniorpræmie til 42.000 kr., så der er en større konkret gevinst ved at tage et ekstra år på arbejdsmarkedet.

Sammen med ordningen udvider vi, så det også giver en kontant gevinst at være i job, det andet år efter man har nået folkepensionsalderen. Med andre ord skal det kunne betale sig at arbejde – også som senior. Det sikrer denne aftale og denne lov. Og det er Venstres ambition, at aftalen om seniorpension hurtigst muligt skal blive til virkelighed, så danskerne kan få glæde af den. Jeg håber, at vi hurtigst muligt kan få de resterende elementer vedtaget, og at vi kan sørge for at sikre, at alle danskere kan trække sig, hvis de er nedslidte, uanset hvilket fag de har beskæftiget sig med. Det fortjener danskerne. Og med de ord stemmer Venstre for lovforslaget.

Så skal jeg hilse fra De Konservative og sige, at de også stemmer for lovforslaget, og jeg skulle også hilse fra De Konservative og sige, at de også stemmer for det tidligere behandlede lovforslag.

Tak til ordføreren. Hov, der kom lige en i sidste øjeblik her. Hr. Bjarne Laustsen.

Tusind tak, hr. formand. Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, hvem det her lovforslag egentlig gavner. Hvor mange mennesker kan gå direkte fra arbejde på pension og trække sig tidligere tilbage qua det lovforslag her?

Det er i aftalen – og nu er det efter hukommelsen – ca. 17.000 personer, der, når aftalen er fuldt indfaset, vil være omfattet af en seniorpension. Og så bare lige for at tage forskud på spørgerens andet spørgsmål er det jo kun en del af dem, der kommer direkte fra arbejde. Nogle kommer fra en førtidspension, nogle kommer fra sygedagpenge eller andre ordninger.

Hr. Bjarne Laustsen.

Det er helt utroligt, at Venstres ordfører, der har været med til at forhandle det her alene sammen med sine støttepartier dengang, ikke er i stand til at fortælle, at det er under 1.000 mennesker, der kan gå direkte fra arbejde og på pension. Det her er et spil, hvor man bytter ressourcepersoner ud, kontanthjælpsmodtagere, fleksjobbere og forskellige andre, der allerede er på overførselsindkomst. Derfor når man det tal på de 17.000.

Men det er kun nogle få hundrede om året, der kan gå direkte, og det er jo derfor, Socialdemokratiet siger, at der er behov for en ordning for dem, der har været lang tid på arbejdsmarkedet og har haft et nedslidende arbejde, så de kan trække sig tilbage direkte fra arbejdsmarkedet. Det, man løser her, løser overhovedet ikke det problem, som Socialdemokratiet kommer med et forslag til senere. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Nej. Den her aftale, vi har lavet, sikrer, at hvis man er nedslidt og ikke kan arbejde mere end 2 dage om ugen, er man sådan set berettiget til en seniorpension – i øvrigt 6 år før man møder folkepensionsalderen. Det er jo langt bedre end det, Socialdemokratiet nogen sinde har formastet sig til at komme med forslag om. Der hedder det 2 eller 3 år og til en langt lavere ydelse. Den her ydelse er det, der svarer til dagpengeniveauet, og det kan man da, indtil man når folkepensionsalderen, leve af. Det kan man jo ikke af det forslag, Socialdemokratiet har stillet.

Nu sikrer jeg mig lige, at talerkøen er tom. Det er den. Tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkeparti. Hr. Bent Bøgsted.

Tak, hr. formand. Det er egentlig lidt mystisk. Jeg var lige ved at tro, at det var et forkert lovforslag, jeg havde fået med herop i dag. For det her handler jo om, at man hæver bundfradraget ved arbejdsindkomster, når man som pensionist arbejder noget mere, eller hvis man er gift med en, der ikke er på pension, så man får noget mere med hjem, fordi bundfradraget bliver hævet. Men spørgsmålene indtil videre er gået på nogle lovforslag, der ikke engang er fremsat endnu. Så jeg skal bare lige have kontrolleret: Det er L 19, vi arbejder med nu, hr. formand, ikke? (Formanden: Det kan jeg bekræfte). Det er godt. For man bliver lidt forvirret med de spørgsmål, der blev stillet fra både blå og rød fløj heroppe.

Men jeg synes, vi skal glæde os over det her lovforslag. Det er rigtig godt. For det er faktisk en fortsættelse af det, vi fik igennem i finansloven, der gjaldt for 2019, hvor vi hævede bundfradraget op til 100.000 kr. ved arbejdsindkomst. Det hæver vi nu til 122.000 kr., så man har endnu mere ud af at tage noget ekstra arbejde. Det skal også ses i forbindelse med tidligere forslag, hvor vi egentlig har lavet det sådan, at man kan få opsat pension, hvis man arbejder. Man har rigtig meget ud af det i den forbindelse, når man så arbejder som pensionist, eller hvis man er gift eller samlevende med en, der ikke er pensionist. Så får familien sammenlagt noget mere med hjem, og det skal man selvfølgelig være glad for sker. Derfor er det jo trist, hvis der så er nogen, der begynder at fordreje det til, at det er noget negativt. Det her burde være noget, vi alle sammen kunne stå sammen om, til gavn for den danske pensionist eller førtidspensionist, der er gift eller samlevende med en, der arbejder. De får sammenlagt mere med hjem.

Der er selvfølgelig noget, der mangler i det, det kan jeg godt se. Jeg har også fået mange spørgsmål. Har det indflydelse på boligsikringen? Hvordan ser det ud med det? Det vil jeg da bede beskæftigelsesministeren give et svar på på et tidspunkt. Hvordan ser det ud med folks boligsikring? For vi ved jo også godt, at der er mange, der vil sige: Afskaf den der fælles forsørgerpligt. Men det er ikke det, det her forslag er målrettet mod, det kan jeg også godt se. Men det bliver godt nok et dyrt forslag at ændre på. Men det er ikke sådan, at Dansk Folkeparti er uvillig til at se på det.

Men det her betyder så også, at vi hæver seniorpræmien fra 30.000 kr. til 42.000 kr., det første år man arbejder, efter man når folkepensionsalderen. Det er ment som tilskyndelse til at arbejde. I lovforslaget vil man så også betale 25.000 kr., hvis folk arbejder i det andet år. Det er så der, hvor jeg mangler lidt. For så har vi spørgsmålet fra årgang 1953, som jeg har fået stillet adskillige gange, også af nogle enkeltpersoner, der er blevet ved med at spørge ind til det. Jeg skal nok lade være med at nævne navne på, hvem det er, der har spurgt ind til årgang 1953 så mange gange. Men de kan ikke få gavn af det. Der synes jeg da, man skulle se på, om det ikke er rimeligt, at dem, der er fra årgang 1953 og allerede er startet på arbejdsmarkedet, også kunne få en tilskyndelse til at arbejde det andet år. Det vil jeg også bede ministeren om at kigge lidt nærmere på – om ikke årgang 1953 kunne få de 25.000 kr. det andet år – og lave nogle reelle beregninger. Jeg har hørt noget om, at de ikke har nogen tilskyndelse til at arbejde, men de har lige så stor tilskyndelse som årgang 1954, hvis de tager det andet år. Så det er nok ministeriets regnedrenge, der måske skal kigge på en anden måde der.

Men jeg synes, at vi skal være rigtig godt tilfredse med det her forslag. Det er med tilbagevirkende kraft, så det hele træder i kraft den 1. januar 2019 – også de her forhøjelser. Det får indvirkning fra 2019, og det betyder så, at der er rigtig mange, der måske først kan se resultatet af, at det er trådt i kraft, når vi kommer til årsopgørelsen eller der bliver lavet nye beregninger af pension her i november. Så jeg synes, vi skal glæde os over, at vi har fået hævet de her satser. Det er det, Dansk Folkeparti har kæmpet for i finansloven for 2019, og vi har kæmpet videre med at få dem hævet yderligere som en gulerod. Vi har ellers hørt så meget om, at vi svinger pisken over alle. Nu prøver vi med guleroden, og det får vi så også lidt kritik for. Men vi fortsætter med den gulerod her. Vi er sikre på, at det er det rigtige, og det er i hvert fald til gavn for rigtig, rigtig mange familier, hvor den ene er på arbejdsmarkedet og gift eller samlevende med en pensionist. De kan se på deres samlede beløb, at de får mere med hjem til sig selv. Så jeg synes, det er en god dag, som vi i hvert fald i Dansk Folkeparti er godt tilfredse med.

Hr. Karsten Hønge har bedt om ordet.

Jamen jeg får sådan helt lyst til at gøre som hr. Bent Bøgsted: at foreslå, at vi alle sammen glæder os over, at når nu vi er blevet enige om det her, så hygger vi os i dag; der kan da ikke være nogen, der kan have noget imod, at man giver nogle mennesker nogle flere penge, og så bliver de så glade derude.

Men når Dansk Folkeparti ofte udstiller sig selv som nogle, der også repræsenterer den hårdtarbejdende almindelige lønarbejder, må jeg alligevel bede hr. Bent Bøgsted om at forholde sig til, hvem det er, de her penge kommer til at glæde. Det er det ene spørgsmål. Det andet er: Er det rimeligt, at vi bruger 170 mio. kr. på den nuværende ordning, som hr. Bent Bøgsted – er jeg helt sikker på – også godt ved man beregner til at ville kunne sende 636 mennesker i arbejde? Altså, er der rimelige proportioner i det her?

Ordføreren.

Jeg er ikke sikker på, at jeg vil nøjes med 636 mennesker. Jeg tror, der er mange flere, der synes, at de godt vil yde en ekstra indsats. De vil godt blive noget længere tid på arbejdsmarkedet.

Men det her skal man først og fremmest se som en støtte til de familier, hvor en af parterne stadig væk arbejder – om det er en folkepensionist, der arbejder, eller det er en, der ikke er pensionist, som er gift eller samlevende med en folkepensionist eller en førtidspensionist. Sammenlagt vil de familier opleve, at de får mere med hjem. Det er det, der har betydet mest for Dansk Folkeparti, og ikke så meget, hvor mange flere der kommer ud på arbejdsmarkedet med det her. Det gælder for mange, der er ude på arbejdsmarkedet: dem, der ikke er pensionister, men gift eller samlevende med en pensionist. Sammenlagt får familien mere med hjem.

Så er det rigtigt nok, at man også ser på, hvor mange der så tager seniorpræmien, som vi måske kigger på her, det første år. Der kan vi se, at der er et stigende antal, der bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Og jeg er sikker på, at det her er en gulerod, der gør, at der er endnu flere, der siger, at de tager et år eller to mere på arbejdsmarkedet. Så det bliver langt mere end de 636, eller hvad det nu er.

Hr. Karsten Hønge.

Den første del af hr. Bent Bøgsteds tale kan jeg kun give hr. Bent Bøgsted ret i. Altså det, at vi begrænser effekterne af ægtefælleafhængigheden, er jeg fuldstændig enig med hr. Bent Bøgsted i er godt. Jeg synes også, det er godt, at man generelt giver den her forhøjelse fra 106.000 kr. til 122.000 kr., som jeg lige husker beløbet.

Den del er jo fin nok, men jeg spørger ind til præmien. Hvad er det for nogle mennesker, det her hjælper? Er det dem, der i forvejen er i et job, hvor man kan gå på nedsat tid, ned til 30 timer? Hvis vi havde penge nok, kunne det sikkert være fint, men er det virkelig den mest nøjagtige og målrettede måde at bruge de her penge på at give dem til, for at sige det, middelklassen og den højere middelklasse?

Ordføreren.

Jeg er ikke sikker på, at det er den højere middelklasse, for jeg har da talt med en hel del, der er håndværkere, der siger, at de da godt vil yde et år mere på arbejdsmarkedet. Jeg betragter ikke en håndværker som den højere middelklasse. Så tror jeg måske nok, at man skal op i akademikeruddannelsen eller sådan noget, medmindre hr. Karsten Hønge mener, at en tømrer tilhører den højere middelklasse. Det er vi enige om. Der er mange, der siger, at de så godt vil yde en ekstra indsats. De bliver lige et år eller to eller tre år længere på arbejdsmarkedet, og samtidig får de opsat pension og kan se, at det her en gulerod, der betyder noget for familien som helhed. Det er det, som vi i Dansk Folkeparti har arbejdet med, og det er vi egentlig godt tilfredse med.

Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren. Så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det til Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak. Som beskrevet udmønter lovforslaget her dele af aftalen om ret til seniorpension for nedslidte, og set med mine briller kunne beskæftigelsen for personer over folkepensionsalderen godt være højere. Og med det her forslag gør man det faktisk ikke bare muligt, men giver også en økonomisk gulerod til dem, der både kan og vil, uanset deres alder. Og så spiller det her forslag forhåbentlig også direkte ind i dagsordenen om behovet for flere hænder på arbejdsmarkedet, så vi kan finansiere de mange gode velfærdstiltag, vi også har på dagsordenen. Derudover er det vigtigt, at vi også sikrer et rummeligt arbejdsmarked i Danmark, hvor flere personer over folkepensionsalderen vil kunne forblive på arbejdsmarkedet, og det skal vi, mener jeg, naturligvis også understøtte fra politisk side. Og derfor støtter Radikale Venstre også forslaget. Tak for ordet.

Der er et spørgsmål fra hr. Karsten Hønge.

Det er mit indtryk, at Det Radikale Venstre gør meget ud af især sådan at pudse profilen af i forhold til, at der skal være et øget arbejdsudbud, altså flere hænder ud på arbejdsmarkedet, og at man skal være økonomisk ansvarlig. Hvordan i himlens navn – undskyld – kan det hænge sammen med, at man her vælger at bruge 170 mio. kr. på at få sendt 636 mennesker i arbejde? For det første giver det jo kun marginalt flere derude, for langt, langt de fleste af dem, der modtager den her skattefri præmie, er folk, der er i forvejen ville have fortsat deres arbejde. Og for det andet handler det ikke om synsning og hvad man tror. Det er noget, der er vist af de beregninger, der er lavet. Altså, hvad er gennemsnitsprisen? Har Det Radikale Venstre en grænse for, hvad gennemsnitsprisen skal være for at sende folk ud på arbejdsmarkedet? Jeg kan fortælle, at jeg har en beregning på det her. Det kan være, at ordføreren også har beregnet det.

Ordføreren.

Det er enormt vigtigt med incitamenter til at tage et arbejde og fortsætte på arbejdsmarkedet, og det holder vi fast i. Også når man har nået folkepensionsalderen. Og det er det, som det her forslag giver vores seniorer et incitament til: at forblive på arbejdsmarkedet. Både med den skattefri præmie, men også med de øvrige tiltag. Og det er det, jeg bakker op om.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg tror egentlig, at ordføreren måske kender det. Jeg tror, at ordføreren er så nysgerrig, at hun lige har regnet det ud. Altså, med den ordning, vi har indtil nu, er gennemsnitsprisen for at få et menneske fastholdt på arbejdsmarkedet 268.431 kr. og 59 øre. Det er prisen for at fastholde mennesker, og det betyder, at det kun har marginal betydning for det antal mennesker, der er på arbejdsmarkedet. Til gengæld i forhold til en økonomisk ansvarlighed: Hvad blev der lige af den?

Ordføreren.

Den økonomiske ansvarlighed består i, at vi netop får folk ud på arbejdsmarkedet. Og dér, hvor det rent faktisk betyder noget, er, at vi fastholder de mennesker, der allerede er på arbejdsmarkedet, og som allerede har opbygget en rigtig høj erfaring, og det er lige præcis dem, der kan bidrage allermest. Så igen: Det er et rigtig godt forslag, som jeg fortsat bakker op om.

Tak til ordføreren. Og så skal vi videre til hr. Karsten Hønge, som lige skal bytte plads; og vænne sig til, at man har byttet plads i rækkefølgen. Hr. Karsten Hønge, værsgo.

Altså, den ene del af det her lovforslag er jo set fra SF's side indlysende godt. Det er noget, vi selv har foreslået tidligere, nemlig at vi hæver bundfradraget, og at vi mindsker ægtefælleafhængigheden. Det er godt.

Men vi bliver altså nødt til at se på, hvad begrundelsen skulle være for at bruge de utrolig mange millioner, som der nu ligger i forslaget. Med en fuld indfasning taler vi altså om at bruge 180 mio. kr., og så vidt jeg lige har kunnet regne det ud – det har lige drillet lidt for mig – så ser det ud, som om det giver 1.136 mennesker i arbejde. Det er de to tal, vi skal have op over for hinanden.

Men vi kan i hvert fald sige, at den ordning, vi allerede har, kostede 170 mio. kr., og der er beregninger på, at man forventer, at der vil være 636 personer i arbejde på grund af det. Altså en gennemsnitspris på 268.431 kr. og 59 øre. Det er dog alligevel en hård pris for at få folk til at fortsætte på arbejdsmarkedet, ikke fuld tid, sandsynligvis, for de grupper, der er omfattet af det her, er nogle, der ofte også har mulighed for at få nedsat arbejdstid, timereduktion, og derfor havner de også reelt på 30 timer om ugen.

Derfor synes jeg simpelt hen, at det er økonomisk uansvarligt, og det giver stort set ingen beskæftigelseseffekt. Så hvad er det, vi har gang i her? Har man simpelt hen åbnet basaren for gaver til middelklassen og den højere middelklasse? Vi synes ikke, det er den måde, man skal bruge pengene på. Det her lovforslag hjælper sandsynligvis kun i meget lille omfang de mennesker, der har haft et langt, hårdt arbejdsliv, og som kravler de sidste meter frem til deres pensionsalder.

Så hvad ender det her så med for SF? Ja, vi siger: Så længe vi ikke er en del af forliget, er vi imod det her lovforslag. Men jeg vil da ikke afvise, at vi, hvis forligskredsen udvider kredsen til også at omfatte SF, så selvfølgelig vil se på forliget i sin samlede form og sige, som i alle andre aftaler: Der er noget, der trækker ned, og der vil det her med præmien være det, der trækker ned. Der er noget, der trækker op, både i forhold til det med bundfradraget og den mindskede ægtefælleafhængighed. Der vil være andre dele af forliget, som vi kan se positivt på. Så derfor: Afhængig af hvordan SF's position bliver i forhold til den fremtidige forligskreds, vil vi afgøre, hvad vi stemmer. Hvis det her forslag isoleret set kommer til afstemning, uden at SF har fået håndslag på at træde ind i forligskredsen, så stemmer vi imod.

Hr. Leif Lahn Jensen har bedt om en replik.

Økonomisk ansvarligt, siges det, og man hører mange ting. Er vi enige om, at de forslag, der bliver fremlagt her i dag, er med i den aftale om ret til seniorpension for nedslidte fra maj, som hverken Socialdemokratiet eller SF var med i? Er vi enige om det? Er vi også enige om, at der står i forståelsespapiret, som blev skrevet under af de partier, der følger den nuværende regering, at de vil følge den her aftale? Og er vi enige om, at SF har skrevet under på det forståelsespapir?

Ja, og derfor kommer det til at afhænge af, hvordan positionen bliver. Hvis det isoleret kommer på, siger jeg, at det er vores udgangspunkt for det. Jeg vil egentlig også sige til hr. Leif Lahn Jensen, at jeg tror, jeg var lidt for kategorisk ved at sige, at vi ville stemme imod, så nu skal jeg lige spole tilbage: Hvis det isoleret set kommer til afstemning, har vi ikke gjort det op endnu, og det kan godt ende med, at vi undlader at stemme. Ja, jeg spoler lige tilbage, for det var faktisk lidt forkert; jeg var for kategorisk, da jeg sagde det før, det er rigtigt. Det var godt, at hr. Leif Lahn Jensen gjorde mig opmærksom på det.

Værsgo.

Ja, for jeg er jo nødt til at sikre mig, at SF stadig væk har del i det forståelsespapir, hvor der netop står, at man skal indføre den her aftale, og det er jo så også hele aftalen, vi står med i dag. Så jeg er glad for, at ordføreren, hr. Karsten Hønge, lige rullede det lidt tilbage og lige må kigge på det igen. Tak.

Jeg kan bare lige bekræfte, hvad vores valgmuligheder vil blive: Hvis vi bliver optaget i forligskredsen, vil det være at stemme for. Hvis vi ikke bliver det, vil vi tage stilling til det, og der kan der være en mulighed for, at vi undlader at stemme. Det er helt korrekt, at vi ikke kommer til at stemme imod.

Så er det hr. Bent Bøgsted.

Jeg synes da, det er lidt spændende. Nu har jeg selvfølgelig ikke været med til at se på noget forståelsespapir, men det har SF jo i forbindelse med regeringsdannelsen, og det her er jo en del af den samlede aftale om seniorpension. For det er inde i den samlede aftale om seniorpension. Det bliver bare fremsat i to forskellige lovforslag. Jeg kan selvfølgelig ikke sige det hundrede procent, men den samlede aftale om seniorpension med hele indholdet ligger jo i det forståelsespapir, som hr. Karsten Hønge har været med til at skrive under på.

Så det er jo spændende at se, hvordan Socialdemokratiet vurderer det, og om det er acceptabelt, at SF siger, at de ikke er en del af den aftale med det forståelsespapir. For det her ligger i den samlede aftale. Det er ikke noget med en aftale, der er lavet separat. Det ligger i den samlede aftale om seniorpension.

Ordføreren.

Ja, men jeg tror egentlig også, det var det, jeg endte med at svare hr. Leif Lahn Jensen. Men det ændrer jo ikke på, at vi da skal diskutere ethvert lovforslag, også selv om det ender med, at SF skulle blive en del af forligskredsen og dermed af gode grunde stemmer for det hele. Det ligger da som et element, at vi skal diskutere, om det her er den rigtige måde at bruge pengene på. Det vil man jo ofte gøre, når man har et forlig. Så siger man, at der er de her dele, der gør, at man er glad for det, og at der er de her dele, man er imod og ikke bryder sig om, men man ender med at stemme for. Der er det, synes jeg, bare min forpligtelse at fortælle, hvorfor jeg synes, at den her del af det er problematisk. Det er ikke det med bundfradraget, og det er ikke det med den mindskede ægtefælleafhængighed, men det med, at man giver de her præmier. Det svarer jo lidt til den diskussion, vi havde op til den ordning, der trådte i kraft den 1. juni, med de 170 mio. kr., som SF stemte imod.

Hr. Bent Bøgsted.

Jamen jeg synes, det bliver mere og mere interessant. Hvorfor har SF så ikke sagt til statsminister Mette Frederiksen: Den del af forståelsespapiret vedrørende det her kan vi ikke være med på? Altså, man har jo åbenbart skrevet under på et forståelsespapir om, at det her skal gennemføres. For det var jo den aftale, som lå, som den tidligere regering sammen med Dansk Folkeparti og Radikale gennemførte, og det ligger i forståelsespapiret, og så siger hr. Karsten Hønge: Nej, det er vi ikke en del af. Jeg synes, det bliver mere og mere spændende, hvad SF egentlig har skrevet under på i det forståelsespapir. Men det må jo så være et opgør mellem SF og Socialdemokratiet.

Værsgo.

Der er ikke noget opgør. Altså, jeg har jo forklaret, hvad vores position er. Det er helt rigtigt, at jeg var for markant i forhold til at sige, hvad resultatet af det blev, men vi står inde for den aftale. Så har jeg i øvrigt mange gange, også i valgkampen, sagt, at den samlede aftale, der ligger om seniorførtidspension, ser jeg ikke nogen grund til at vi ikke skulle stemme for, og det har jeg jo sagt adskillige gange. Men sådan er det med alle aftaler. Der er noget, der er rigtig godt, og noget, der ikke er så godt. Med hensyn til den her aftale synes jeg, der er en urimelig eller overdreven brug af penge for at få ganske få i arbejde. Men den samlede aftale indeholder andre gode ting. Jeg synes også, der er alt for få mennesker, der bliver omfattet af den, men den omfatter dog nogle mennesker, som ellers ikke ville have fået en hjælpende hånd. Og det er da bedre end intet.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nu blev jeg også forvirret. Kan SF, kan hr. Karsten Hønge bekræfte, at SF overvejer at undlade at stemme for et element, som indgår i forståelsespapiret, som SF har indgået?

Ordføreren.

Indtil videre står vi ved den aftale, der er. Jeg synes, det er min pligt at gøre opmærksom på det, ligesom vi gjorde før. Vi havde jo aftalen før i sommer, hvor hr. Lars Boje Mathiesen kunne have haft fornøjelsen af at deltage. SF var imod at bruge 170 mio. kr. på at få 636 mennesker i arbejde. Vi synes ikke, det er en fair måde at bruge pengene på. Her er situationen den, at det er en del af forståelsespapiret, og vi har i øvrigt mange gange undervejs sagt, at den samlede aftale, som ligger om seniorførtidspension, vil vi stemme for. Vi synes jo, det er en forbedring. Vi synes, det er en meget lille forbedring, man giver. Så vidt jeg husker, er det 137 mennesker om året i 4 år, som den seniorførtidspension vil omfatte, der kommer fra fuldtidsarbejde, men det er da bedre at hjælpe de 137 mennesker om året end ikke at hjælpe nogen, og derfor kan vi også godt stemme for det.

Jamen først siger hr. Karsten Hønge, at man, hvis det kom til afstemning nu som et forslag, ville stemme imod. (Karsten Hønge (SF): Nej, det sagde jeg nok ikke). Hr. Leif Lahn Jensen spørger: Vil man stemme imod? Nej, men så retter man det så til, at man vil undlade at stemme. Men man sagde først, at man ville stemme imod. Derefter siger man, at man vil undlade at stemme. Så spørger jeg igen: Vil SF undlade at stemme om et element, som indgår i forståelsespapiret, som man selv har indgået?

Ordføreren.

Nej, det er ikke fair at referere sådan til det, jeg sagde før, hvor jeg tydeligvis fik bremset op og fik sagt, at det var forkert, at det var for ultimativt sagt af mig. Så det er udelukket, at vi stemmer imod det. Det reparerede jeg på bagefter, og det var godt, hr. Leif Lahn Jensen gjorde mig opmærksom på det. Da gik jeg simpelt hen lige for langt retorisk. Så det er der ikke nogen tvivl om: Det kommer vi ikke til.

Men det er da fair nok at sige, at det her afhænger af, hvordan det i øvrigt bliver udlagt. Alt tyder på, at vi kommer til at stemme for. Men det ændrer da ikke på, at vi alle sammen herinde, uanset hvad vi stemmer, skal være opmærksomme på, hvad vi bruger vores penge på, og om det er fair at bruge så mange penge på at få så lillebitte en effekt. Det er en fair diskussion, hvis man passer på pengene.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet til hr. Karsten Hønge. Vi går videre i ordførerrækken, og nu er det fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Tak for det. I dag har vi et A-hold og et B-hold, når det kommer til pensionister i vores samfund. Der er sket en polarisering imellem dem, der har en privat pensionsopsparing, og dem, der ikke har. Vi har en gruppe af pensionister, der sidder rigtig godt i det, og det er dejligt, men vi har også alt for mange, hundredtusinder af pensionister i den helt anden ende, der sidder hårdt i det. For ca. 1 år siden, da socialminister Astrid Krag var ældreordfører for Socialdemokratiet, sagde hun:

»Med de løsninger der bliver diskuteret, skylder vi at fokusere på dem, der har mindst. Men vi er ikke blevet indkaldt til forhandlinger om det, det er regeringen og Dansk Folkeparti, der sidder og forhandler om det her spørgsmål, og det, der er sluppet ud fra lokalerne, er, at det er vældig dyrt ... Derfor har vi også appelleret til, at man i stedet for at lave et bredt løft, hvor man også giver et løft til nogle af de pensionister, der bor i dyre huse på Strandvejen og har kapitalpensioner, i stedet fokuserer på dem der har mindst.«

Hvorfor følger den nuværende socialdemokratiske regering ikke de kloge overvejelser, deres tidligere ældreordfører og nuværende socialminister er kommet med? Det er ikke alle mennesker, der kan knokle derudad til efter folkepensionsalderen, og derfor kommer man til at lave en skævvridning med de her seniorpræmier, fordi de går til dem, der har arbejde, efter at de har nået folkepensionsalderen.

Det er ikke engang et år siden, at Folketinget vedtog økonomiske forbedringer for de pensionister, der har indtægter ud over folkepensionen, og nu vil man gøre det samme igen, men uden at have noget med til dem, der har mindst. Vi bliver ved med at få at vide, at vi skal vente. Seniorpræmieordningen er en ordning for de borgere, der fortsætter med at arbejde, efter at de har nået folkepensionsalderen. Nu vil man både forhøje seniorpræmien fra 30.000 til 42.000 kr. og indføre en ny anden seniorpræmie på 25.000 kr. for dem, der arbejder i perioden fra den 13. til den 24. måned, efter at man har nået pensionsalderen, og det er altså dem, som har arbejdet mindst 1.560 løntimer.

Derudover vil fradragene ved beregning for pension blive yderligere forhøjet. Forhøjelsen af seniorpræmien og den nye anden seniorpræmie skønnes at koste 359 mio. kr. i 2025. De større indtægtsfradrag skønnes at ville koste 188,2 mio. kr. efter skat i 2019 og 139,9 mio. kr. i 2025. I Enhedslisten kan vi ikke lade være med at stille spørgsmålet: Kunne disse penge ærlig talt ikke bruges bedre, til at give til nogle af de folkepensionister, der sidder hårdt i det? Vi synes, det er tid til, at vi rent faktisk hjælper dem, som ikke har særlig meget at rykke rundt med.

I forhold til den del af forslaget, som giver større ægtefælle- og samleveruafhængighed, bakker vi i Enhedslisten selvfølgelig op. Førtidspension bør jo egentlig være en rettighed, som vi som fællesskab giver til de mennesker, der af fysiske, psykiske eller sociale grunde ikke kan arbejde og derfor ikke kan forsørge sig selv. Lidelser bør ikke kunne gradbøjes økonomisk, men det er det, der sker, når mennesker, der har fået tilkendt en førtidspension som følge af en alvorlig lidelse, hvad enten den er fysisk, psykisk eller af social karakter, bliver gjort afhængige af, hvad deres ægtefælle eller samlever har af indkomst. Det er vi i Enhedslisten imod, og derfor ser vi meget positivt på ethvert tiltag, der frigør og selvstændiggør det enkelte menneske, som vi også ser det her, og derfor støtter vi den del af forslaget, som giver større fradrag i ægtefællers og samleveres indtægt, der hjælper de par, hvor den ene er på førtidspension.

Men vi forholder os kritisk til, at de pensionister, der har mindst, ikke bliver hjulpet, og derfor kan jeg ikke på stående fod tilkendegive, om vi ender med at stemme for forslaget. Tak.

Jeg tjekker talerkøen, og den er på nul. Tak til fru Victoria Velasquez, og så går vi videre til hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak for det. Når man hører debatten om den seneste lovgivning om seniorførtidspension, er der vist ikke nogen tvivl om, at den er blevet lidt oversolgt. Der er nogle forbedringer i den, og dem hilser vi da velkommen i Nye Borgerlige. Vi er altid glade, når borgerne kan få lov til at beholde lidt flere af deres penge selv, og når borgerne kan det, kan man garantere for, at Nye Borgerlige også vil stemme for. Nu sad vi ikke i Folketinget på det tidspunkt, men når vi kigger på den nu og her, ser vi positivt på de ting, som er deri.

Men jeg kan ikke lade være med også at sige, at det er noget af et kludetæppe, som, når alt kommer til alt, er noget politisk makværk, hvor man holder borgerne i en spændetrøje og giver dem lidt håndører hist og lidt håndører her for stadig væk at kunne bevare magten herinde i Folketinget. Det er en helt forkert retning, synes vi i Nye Borgerlige. Vi burde lave et system, som frigør borgerne, i stedet for at de hele tiden skal kigge på deres selvangivelse. De skal år for år hele tiden holde øje med, hvornår det nu er, de bliver straffet for at arbejde lidt. Vi synes ikke, det er den rigtige løsning.

Problemstillingen, vi har i forbindelse med nedslidte, er heller ikke løst. Nye Borgerliges holdning er klar: Hvis du er nedslidt, skal du ikke arbejde. Og vi har endnu ikke set, hvad det er for et forslag, som kommer fra regeringen. Vi har sagt gentagne gange, vi går konstruktivt til de forhandlinger med regeringen, som måtte komme. Vi synes, det er vigtigt, at vi som samlet Folketing kommer til at adressere den problemstilling, som vi har her.

Blot for at illustrere kan man sige, at de elementer, som aftalen indeholder, altså forhøjelse af fradragsbeløbet, forhøjelse af fradragsbeløbet i indtægtsgrundlaget for ægtefællers samliv og forhøjelse af den skattefrie seniorpræmie, jo lyder meget simpelt, men hvis man kigger på alle de krav, der er, i forhold til om du kan få udbetalt den her seniorpræmie, jamen så er det et kludetæppe, som gør, at det er meget, meget vanskeligt for borgeren at finde ud af, om vedkommende kan få den her seniorpræmie eller ikke. Og så har man gudhjælpemig lavet en ny ting, som siger, at hvis du skal have den her seniorpræmie andet år, jamen så er den ikke på de 32.000-42.000 kr., nej, så er den lige på 25.000 kr. Det er altså bureaukrati og bøvlet administration, og det er ikke den rette vej at gå. Vi burde gå foran og lave et system, som er langt mere simpelt og langt mere fleksibelt.

Vi ser gerne, at borgerne kan beholde langt flere penge selv igennem hele livet, således at det ikke er op til politikerne herinde, hvornår borgerne vælger at gå på pension, men op til dem selv og deres familier.

Tak for det. Jeg skal for god ordens skyld sige, at man ikke må påkalde sig de højere magter i denne Folketingssal.

Der er ikke nogen, der har ønsket at komme med en replik, så jeg går hurtigt videre i ordførerrækken, og det er hr. Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance.

Inden valgkampen rendte særlig Socialdemokratiet rundt med nogle ret luftige og ukonkrete løfter om, at der skulle være en tidlig tilbagetrækning til Arne – hvis man er tvivl om, hvem Arne er, er det ham, som statsministeren gik ned og gav et stort kram og med nærmest bævende stemme og tårer i øjnene sagde, at nu var det endelig Arnes tur – men det hele viste sig, at være ét stort bluffnummer, for Arne skal bare på efterløn, og det har man hele tiden vidst.

Men heldigvis tog VLAK-regeringen dagsordenen ret alvorligt og trak i arbejdstøjet, mens de andre var ude at bluffe, og lavede en god aftale sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, som har forbedret vilkårene for alle de rigtige Arner derude. Og det her lovforslag er jo så en del af den samlede aftale, og lovforslaget går på, som det er blevet forklaret et par gange, alle de rigtig mange danskere, der sagtens kan arbejde, selv om de har passeret de 65 år, og man øger ligesom incitamentet for, at det bedre kan betale sig.

Stod det til Liberal Alliance alene, kunne vi godt ærgre os lidt over, at det her lovforslag jo ikke ligefrem bidrager til mere enkel lovgivning. Vi havde gerne set, at modregningsprocenten blev sænket eller helt fjernet. Det havde været mere enkelt, og krone for krone ville det også have givet mere beskæftigelse. Det var der desværre ikke stemning for, det var vist lidt for vidtgående at bevæge sig ned ad sådan et afbureaukratiseringsspor, men ikke desto mindre er det her lovforslag sund fornuft, og den samlede aftale er en god nyhed for de rigtige Arner ude i det danske samfund. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren.

Mange tak for ordet. Også mange tak for bemærkningerne. Nu kom debatten jo vidt omkring, også omkring en hel del spørgsmål, der ikke rigtig har så meget med det her lovforslag at gøre, men det gør sådan set ikke noget; det tager vi med. I virkeligheden glæder vi os jo over det, for en af de ting, som jeg i hvert fald som både socialdemokratisk beskæftigelsesminister og før almindeligt socialdemokratisk folketingsmedlem har været ualmindelig stolt over, har været, hvordan mit parti har været i stand til at løfte den dagsorden, den meget, meget vigtige dagsorden, som vi jo alle sammen diskuterer og nu har diskuteret i hvert fald siden nytårsskiftet, nemlig hvordan vi kan gøre noget for at sikre en værdig afslutning på arbejdslivet for de mennesker, der bliver slidt ned. Men det har ikke så meget med det her lovforslag at gøre.

Det her lovforslag udmønter dele af aftalen om ret til seniorpension for nedslidte. Det her lovforslag lægger op til at give dem, der fortsat kan og vil arbejde, en forbedret økonomisk tilskyndelse til at arbejde efter folkepensionsalderen. For pensionister, som arbejder, hæves bundfradraget for personligt arbejde fra 100.008 kr. til 122.004 kr., og derved kan pensionisten tjene næsten 22.000 kr. mere om året, uden at det påvirker pensionstillægget.

For dem, der vil arbejde i gennemsnit 30 timer eller mere om ugen, forhøjes seniorpræmien i år ét efter folkepensionsalderen til 42.000 kr. Og der indføres en seniorpræmie i år to efter folkepensionsalderen på 25.000 kr. Der er lagt op til, at seniorpræmien i år to skal følge de samme regler, som gælder ved optjening af præmien i år ét.

Endelig vil lovforslaget videreføre og udbygge tilskyndelsen til beskæftigelse for en ikkepensionist, som er gift eller samboende med en pensionist. Det vil ske ved at øge fradraget for den ikkepensionerede ægtefælle eller sambos indtægter. Alt det er jo det, der er det egentlige indhold i dagens lovforslag, som er indeholdt i den samlede aftale om seniorpension.

Afslutningsvis vil jeg selvfølgelig også gerne sige, at der jo i den senere tid har været en hel del debat – polemik, om man vil – i medierne omkring lige præcis aftalen om seniorpension. Det her lovforslag er jo det første i en række, og som jeg adskillige gange har givet udtryk for – både i medierne, over for forligskredsen og andre steder – har den her regering til hensigt at gennemføre aftalen om seniorpension. Det tager vi det første skridt til i dag med det her lovforslag. Jeg har samtidig meddelt den eksisterende forligskreds, at regeringen har til hensigt at indtræde i aftalen om seniorpension, og at det ikke forhindrer regeringens arbejde med forslag om en ret til tidligere tilbagetrækning.

Derudover er der kun at takke for den drøftelse, der har været, især om den del, der har handlet om selve lovforslaget i dag, men selvfølgelig også for de øvrige bemærkninger, og jeg ser frem til den forestående behandling i udvalget.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg må sige, at jeg jo kun har mig selv at takke for det padleri, jeg begav mig ud i i forhold til SF's position ved en eventuelt kommende afstemning om det her forslag. Og derfor vil jeg gerne spørge ministeren, om der, set i forhold til forståelsespapiret, er noget i vejen for, at SF skulle ende med en position, hvor vi stemmer nej eller undlader at stemme. Jeg beder ikke om ministerens holdning til, hvad vi skulle gøre, men jeg vil bare høre, om det ville være i overensstemmelse med den ånd, som forståelsespapiret er bygget på, hvis det faktisk også kan ende med, at vi stemmer imod, uden at regeringen skulle opfatte det som et løftebrud, et forligsbrud eller noget som helst andet.

Ministeren.

Altså, nu er konstruktionen forståelsespapir jo ganske ny. Jeg tror ikke, dets lige er set tidligere. Jeg tror til gengæld heller ikke, at det bliver det sidste af sin art. Vi er i den situation, at vi har en socialdemokratisk mindretalsregering, og det er jo altid et spørgsmål om, hvad tolkningen er i det rum, man sad i osv.

Jeg synes jo, at SF oprigtigt og positivt bør overveje at støtte det her lovforslag. Jeg synes også, at SF positivt bør overveje at støtte aftalen omkring seniorpension. Som jeg mange gange har givet udtryk for, ser jeg ikke, at aftalen omkring seniorpension, der som anslået – i hvert fald i de tidligere beregninger – giver en ret til det, der svarer til 133 fuldtidspersoner pr. årgang, står i vejen for at skabe en egentlig ret til tidligere tilbagetrækning. Men for så vidt angår, om SF er forpligtet til også at støtte det i forhold til forståelsespapiret, så er det ikke min opfattelse. Og det er simpelt hen, fordi forståelsespapiret jo ikke har karakter af et juridisk dokument. Forståelsespapiret handler alene om, hvad regeringen har til hensigt at gøre, og hvad det er for en forståelse, der har været mellem partierne, som har dannet grundlag for regeringen – det er min opfattelse i hvert fald.

Hr. Karsten Hønge.

Jamen først og fremmest vil jeg jo selvfølgelig give en anerkendelse af, at regeringen ønsker at udvide kredsen, der støtter lovforslagene. Og som jeg også sagde i min ordførertale: Hvis det skulle ende med, at SF bliver en del af forligskredsen, er det jo ret indlysende, at vi vil ende med at stemme for, for så er det en opvejning af de samlede argumenter for og imod. Men bare lige for at slå det helt fast: Hvis det skulle ende med, at SFikke er en del af forligskredsen, når det her forslag isoleret set kommer til afstemning, så opfatter man det som regering ikke på den måde som en fjendtlig handling eller et brud på noget som helst, hvis vi skulle ende med at stemme imod? Det er bare lige for at få den sidste bekræftelse af det.

Ministeren.

Altså, jeg ved ikke helt, hvad hr. Karsten Hønge mener med fjendtlig handling. Jeg tror, for at være helt ærlig, aldrig, jeg har lagt til grund, at der ville være andre partier, der bakkede op om det her, ud over regeringen og de eksisterende forligspartier. Jeg vil til gengæld opfordre alle andre partier til både at søge om at blive optaget i forligskredsen, hvis der skulle være appetit på det, og til at bakke op om det, fordi det jo ret beset er en ganske udmærket aftale.

Mit socialdemokratiske dna byder mig til enhver tid altid at søge ind i de forlig, der eksisterer – at søge ind i aftaler. Et af mine yndlingscitater i er af salig H.C. Hansen, der sagde, at arbejderbevægelsens styrke jo altid har været at skabe resultater frem for resolutioner, og derfor vil mit ærinde, både som socialdemokratisk minister og som socialdemokrat i det hele taget, altid være at søge resultater, uanset hvor det måtte være, og uanset hvor store eller små de måtte være.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg synes, det er interessant, når SF med hr. Karsten Hønge nu siger, at SF ikke er forpligtet til at stemme for og til at støtte ting, som står i forståelsespapiret. Det åbner jo op for en ladeport for andre partier, som måske heller ikke er enige i alt det, der står i det forståelsespapir. Så hvor går grænsen for, hvad i det her forståelsespapir man skal stemme for? Når det kommer til klimadagsordenen, kører man jo frem med, at man har forpligtet sig på 70 pct., fordi det er det, der står i forståelsespapiret.

Så jeg kunne da godt tænke mig at spørge ministeren, om ikke man har en forventning om, at de partier, som har skrevet under på det her forståelsespapir, også bakker op om det papir. Jeg er godt klar over, at det ikke er juridisk bindende.

Ministeren.

Altså, det er jo en ny øvelse at skulle tolke på en helt ny konstruktion. Der er jo ikke tale om et regeringsgrundlag; der er tale om et papir, der danner rammen om den fællesmængde, de partier har, i forhold til hvad de accepterer, at den nye regering skal føre af politik. Og det har jo alt andet lige været – og det tror jeg alle har kunnet følge med i på fjernsynsskærmene – et væv af forskellige kompromiser. Og jeg ved, at der er nogle ting, der står i forståelsespapiret, som nogle partier ikke er enige i, og der vil være andre ting i forståelsespapiret, som andre partier ikke er enige i.

Det, man kan sige at der står i forståelsespapiret, er jo det, som regeringen har forpligtet sig til og har til hensigt at gennemføre. Og forståelsespapiret, i hvert fald i min tolkning, har alene bindende funktion for eller forpligter i et eller andet omfang regeringens hensigter med regeringsarbejdet. Det er min tolkning.

Når det er sagt – hvis jeg lige må tage ordet til sidst – håber vi på så bred opbakning som overhovedet muligt fra alle Folketingets partier til al den politik, regeringen agter at gennemføre.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet. Tak til ministeren.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget, og hvis ingen gør indsigelse imod det, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ministeren.

Altså, det er jo en ny øvelse at skulle tolke på en helt ny konstruktion. Der er jo ikke tale om et regeringsgrundlag; der er tale om et papir, der danner rammen om den fællesmængde, de partier har, i forhold til hvad de accepterer, at den nye regering skal føre af politik. Og det har jo alt andet lige været – og det tror jeg alle har kunnet følge med i på fjernsynsskærmene – et væv af forskellige kompromiser. Og jeg ved, at der er nogle ting, der står i forståelsespapiret, som nogle partier ikke er enige i, og der vil være andre ting i forståelsespapiret, som andre partier ikke er enige i.

Det, man kan sige at der står i forståelsespapiret, er jo det, som regeringen har forpligtet sig til og har til hensigt at gennemføre. Og forståelsespapiret, i hvert fald i min tolkning, har alene bindende funktion for eller forpligter i et eller andet omfang regeringens hensigter med regeringsarbejdet. Det er min tolkning.

Når det er sagt – hvis jeg lige må tage ordet til sidst – håber vi på så bred opbakning som overhovedet muligt fra alle Folketingets partier til al den politik, regeringen agter at gennemføre.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet. Tak til ministeren.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget, og hvis ingen gør indsigelse imod det, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)