Det sidste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 189:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og forskellige andre love. (Forenkling af regler, herunder om klageadgangen til Udlændingenævnet og indrejseforbud, indførelse af en bagatelgrænse for tilbagebetaling af gebyr, præcisering af adgangen og ændring af kompetencen til at forlænge en udrejsefrist, opfølgning på evaluering af Danmarks anvendelse af Schengenreglerne om bl.a. tilbagesendelse samt præcisering af rækkevidden af indrejseforbud omfattet af udsendelsesdirektivet m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 05.05.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Tak. Med dette lovforslag har vi at gøre med en lidt blandet landhandel. Lovforslaget rummer adskillige justeringer og tekniske ændringer af lovgivningen på udlændinge- og integrationsområdet. Det er mange justeringer og tekniske ændringer, der til dels har til formål at forenkle og tilpasse lovgivningen, så den bliver mere gennemskuelig for borgere og også for virksomheder og samtidig enklere for embedsværket at administrere.

Endelig skal justeringerne sikre, at lovgivningen er i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser. Lovforslaget sikrer desuden hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede børn og unge uden lovligt ophold i Danmark. I fremtiden kommer det til at fremgå tydeligt af udlændingeloven, at disse børn og unge også er underlagt regler for iværksættelse af sociale foranstaltninger. Denne justering af lovgivningen sker efter anbefaling fra Ombudsmanden, og det bakker vi op om.

Det er vigtigt, at udlændingelovgivningen er gennemskuelig for både borgere, virksomheder og myndigheder, og det bidrager dette lidt tekniske samlelovforslag til. Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor kan vi gå videre til hr. Mads Fuglede, Venstre.

Det er et meget omfangsrigt lovforslag, vi behandler i dag, og det er måske også lige vel rigeligt. Det skulle måske have været delt lidt op. Men jeg er glad for, at vi løbende har været inddraget i en dialog – og det vil jeg gerne kvittere for – i forbindelse med lovforslaget, hvor vi har haft mulighed for at stille spørgsmål og sikre os, at det ikke har utilsigtede konsekvenser for udlændingepolitikken, og at der ikke var gemt noget i detaljen. Det har vi fået garanti for, og vi er ret sikre på, at vi ikke på nogen måde lemper udlændingepolitikken – det har vi gjort så rigeligt i dag – og bl.a. på den baggrund kan Venstre støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det nu fru Marie Krarup.

Tak. I Dansk Folkeparti opfatter vi L 189 som et teknisk lovforslag, som ikke har nogen indflydelse på indholdet i udlændingepolitikken. Derfor kan vi støtte L 189.

Tak for det. Derfor er vi nu kommet frem til Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak. Hvor de sidste to lovforslag handlede rigtig meget om beskæftigelsespolitik, er det her jo nok udlændingepolitik, så jeg vil derfor sige, at jeg er her på vegne af min kollega Andreas Steenberg. Jeg læser hans tale op.

Radikale Venstre ser med tilfredshed på, at ministeriet har foretaget denne grundige oprydning og præcisering i en lang række love på udlændingeområdet. Det har ministeriets embedsmænd sikkert fået tid til, da der er sat en ny retning for Danmark, hvor der ikke igen og igen skal findes på nye stramninger. I stedet er der fundet tid til, som mange høringssvar beskriver, at styrke retssikkerheden, og det glæder Radikale Venstre. Vi bemærker også, at der mange steder ændres, fordi den oprindelige lovtekst var uklar. Spørgsmålet er, om det skyldes de alt for mange hastelove på dette område. Det kunne vi godt have en mistanke om – så meget desto bedre, at der nu rettes op.

Sluttelig vil jeg sige, at Radikale Venstre er enige med høringssvaret fra f.eks. Bedsteforældre for Asyl, der kritiserer de generelle regler på særlig udrejsecentrene, men forbedringerne i dette lovkompleks er så store, at jeg kan meddele, at vi støtter lovforslaget, medmindre der skulle dukke noget uventet op i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det nu hr. Carl Valentin, SF.

Tak, formand. Med L 189 behandler vi som bekendt et forslag, som gerne skulle gøre hele området mere simpelt og gennemskueligt. Den intention støtter jeg og SF op om og ser overordnet dette forslag som et positivt tiltag. I et land som Danmark synes jeg godt vi kan være stolte af vores lovarbejde og måde at skabe og forvalte lovgivning på, men som dette lovforslag viser, er det også nødvendigt at rydde op en gang imellem, sådan at lovene forbliver nemme at fortolke og håndhæve for alle. Jeg hæfter mig ved, at Foreningen af Udlændingeretsadvokater i høringssvaret bekræfter ministerens betragtning om, at der er brug for en oprydning på området. Jeg hilser derfor ministerens initiativ velkommen med et ønske om, at dette vil gavne gennemsigtigheden på hele udlændingeområdet.

I forhold til de konkrete punkter i lovforslaget er jeg særlig positiv over for, at der med L 189 kommer en højere grad af retssikkerhed for mindreårige uledsagede asylansøgere, hvilket Røde Kors også bemærker i høringssvaret. Et andet element i L 189 er bagatelgrænsen, som i korte træk går ud på, at mindre beløb, der eventuelt er betalt for meget i forhold til udgifter forbundet med sagsbehandling, ikke tilbagebetales, såfremt beløbet er under denne bagatelgrænse. Da disse tilbagebetalinger ofte er komplicerede og tidskrævende grundet mange udenlandske ansøgere, der af gode grunde ikke har en nemkonto, synes jeg, det giver god mening, at vi ikke spilder de gode medarbejderes tid med sagsbehandling af bagateller.

Jeg hæfter mig desuden ved, at Institut for Menneskerettigheder i høringssvaret har en bemærkning om, at der ikke er taget højde for en overordnet menneskelig vurdering af de skærpede tiltag, og at børnekonventionen bør gælde for alle børn på dansk jord og ikke kun dem med dansk statsborgerskab. Det er selvfølgelig overvejelser, som vi også vil bringe med videre i det kommende udvalgsarbejde. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det nu fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. »Regeringen fører en stram udlændingepolitik«. Sådan lyder den første sætning i bemærkningerne til det her 217 sider lange lovforslag, som handler om næsten alt mellem himmel og jord inden for udlændingepolitikken. Regeringen fremhæver i bemærkningerne, at den stramme udlændingepolitik har bred opbakning i befolkningen og hos et flertal i Folketinget. Det er jo også rigtigt, at regeringen har et flertal – ja, endda et stort flertal – for sin stramme udlændingepolitik her i Folketinget, selv om det meste af det flertal består af partier, der egentlig ønsker at vælte regeringen.

Men selv om et flertal af vælgerne har stemt på partier bag den hårde udlændingepolitik, bliver vi igen og igen konfronteret med sager, hvor den hårde politik rammer enkeltpersoner – sager, hvor brede dele af befolkningen står helt uforstående over for, at en thailandsk pige f.eks. ikke må bo her i landet sammen med sin mor, eller at en ung syrisk flygtning med en dansk studentereksamen med topkarakterer ikke må fortsætte på sin uddannelse på universitetet. Nogle af de mest åbenlyse urimeligheder bliver jo så rettet hen ad vejen, men igen og igen støder vi på nye sager, der viser, at befolkningens opbakning til den hårde linje kun rækker, indtil de selv møder et af udlændingepolitikkens ofre.

Vi står så her i dag med et lovforslag på 217 sider, som handler om stort set alt på udlændingeområdet, og selv om der langt hen ad vejen er tale om konsekvensrettelser og forenklinger, vil jeg gerne benytte lejligheden til at påpege, at det er meget uheldigt med den her slags bunkebryllupper. Den her type lovforslag forhindrer, at man i en tale kan gå i dybden med lovforslaget, og den stiller os som folketingsmedlemmer i et dilemma, når vi støtter nogle dele af lovforslaget, men ikke andre. Men jeg hørte jo ministeren sige i debatten før, at man er meget åben over for at dele lovforslag, hvis et parti i Folketinget ønsker det. Så det har jeg da i hvert fald noteret mig fra den tidligere debat, og jeg går ud fra, at det også gælder i denne.

I Enhedslisten støtter vi ikke regeringens stramme udlændingepolitik. Vi så gerne, at Danmark tog en større del af ansvaret for verdens mere end 70 millioner mennesker, der er på flugt, og at det kom til udtryk, når vi laver udlændingelovgivning. Vi ønsker, at flere udenlandske familiemedlemmer får lov at leve med deres nære og kære i Danmark, og vi arbejder for, at det bliver muligt lettere og hurtigere at få permanent opholdstilladelse i Danmark, og at det bliver nemmere at blive dansk statsborger for de mange udlændinge, som har fået asyl her i landet, eller som bor her permanent sammen med deres familie.

Når det er sagt, indeholder det her bunkebryllup – for det synes jeg virkelig det er – af et lovforslag nogle helt nødvendige forenklinger og tilpasninger, som betyder, at det i forvejen meget uoverskuelige kludetæppe af en udlændingelov, som er skabt af utallige stramninger, bliver en lillebitte smule mere overskueligt. På enkelte punkter er der endda tale om forbedringer af retssikkerheden, og det noterer vi os da glædeligt i Enhedslisten. Vi kan i høringssvarene jo også se en række positive tilkendegivelser fra bl.a. Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp.

Jeg vil dog lige nævne et enkelt punkt, som giver anledning til bekymring – og så er vi igen tilbage til det her med, at det her er et meget langt lovforslag, som består af rigtig mange ting, og det er jo svært ligesom at komme rundt om det hele – og vores bekymring, som jeg håber vi kan bruge noget tid på i udvalgsarbejdet, går på det punkt, som handler om at give kommunerne mere fleksible rammer i forhold til at skaffe midlertidige boliger til flygtninge. Dengang i 2015, da vi gav kommunerne mere frie hænder til at oprette midlertidige flygtningeboliger – også på steder, hvor der f.eks. var støjgener – skete det jo på baggrund af, at der i de år kom et meget stort antal asylansøgere fra især Syrien, men også fra andre lande. I dag er situationen altså en helt anden. Sidste år, i 2019, kom der omkring 2.700 asylansøgere til Danmark. Det var det laveste antal i 11 år. Jeg er sikker på, at det bliver lavere i år – selvfølgelig også grundet coronakrisen, som kan gøre det svært at flytte sig. Men det var det laveste antal i 11 år.

Som jeg ser det, og som vi ser det i Enhedslisten, er tiden ikke inde til at skabe mere fleksible rammer for kommunerne til at stille dårligere og mindre velegnede boliger til rådighed for flygtninge, derimod er tiden til det modsatte. Fordi der er så få, er tiden vel inde til at skabe bedre muligheder for permanente ordentlige boliger til flygtninge. Det er vi helt overbevist om vil skabe grundlag for en god integration.

Når det er sagt, er vi i Enhedslisten samlet set positive over for det her bunkebryllup af et lovforslag, fordi det er en forbedring på nogle punkter. Men vi er altså bekymrede for den her del, og det vil vi rejse i udvalgsbehandlingen.

Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Rasmus Stoklund, værsgo.

Nu er det jo som bekendt et meget tykt lovforslag, men sådan som jeg husker den del, som fru Rosa Lund peger på her, altså med boliger til flygtninge, så synes jeg bare, at man skal ind til kernen i det, og det er jo, at den ordning, der gør det muligt at have de her midlertidige boliger, er ved at løbe ud, og så har der været en række kommuner og KL, som har ønsket at få den forlænget, fordi mange af de her midlertidige boliger faktisk er rigtig fine.

Det synes jeg er et fornuftigt udgangspunkt: at man forlænger den ordning i stedet for at skulle ud og bruge en masse nye ressourcer på at etablere noget helt nyt og meget kostbart, når man har noget, der fungerer rigtig godt i forvejen.

Ordføreren.

Jamen det, der også ligger i ordningen med det her mere fleksible, er jo, at man kan slække på nogle krav, altså at man kan tilbyde nogle boliger, som f.eks. har støjgener, og som nok ikke nogen af os her ville acceptere. Det synes jeg ikke vi kan byde mennesker, som skal være her i ret lang tid, fordi de er på flugt. Det tror jeg vitterlig ikke at de er for sjov, og derfor er jeg bekymret for den her del. Vi var også bekymrede, dengang man lavede ordningen.

Vi er jo ikke i en situation nu, hvor der er mange mennesker på vej til Danmark. Faktisk har hr. Rasmus Stoklunds eget parti jo været med til at lægge stemmer til en del stramninger, som gør, at det er ret umuligt at komme ind i Danmark.

Hr. Rasmus Stoklund.

Nu er hensigten jo, at det er midlertidige boliger, da der er tale om, og at de her mennesker skal rejse hjem igen, fordi det er flygtninge. Og derfor er det jo rigtigt, at der sikkert er nogle af de her boliger, som nogle af os og mange andre danskere ikke ville være tilfredse med, men det er heller ikke meningen, at de skal blive boende i dem; det er meningen, at de skal rejse hjem. Det er midlertidigt, at de er her. De har fået beskyttelse fra krig. Og så tror jeg, at de fleste vil se igennem fingre med, at det også er en midlertidig indkvartering, og at den ikke nødvendigvis har den samme standard som der, hvor fru Rosa Lund bor.

Ordføreren, værsgo.

Nu er det jo sådan, at langt de fleste af de her mennesker kommer fra Syrien. Og jeg ved ikke, om hr. Rasmus Stoklund sidder med nogle andre oplysninger, end jeg gør, men der er ikke noget, der tyder på, at der bliver fred i Syrien lige i morgen, i overmorgen eller om 3 år. Så derfor tror jeg godt, vi kan regne med, at de her mennesker skal være i Danmark i ret lang tid, og der mener jeg, at vi har et ansvar for at tilbyde dem nogle ordentlige vilkår.

Tak til fru Rosa Lund. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så er det hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Jeg vil fatte mig i korthed. Vi synes jo, det er rigtig godt at få rettet op på nogle af de skævheder, der er rundtomkring i lovgivningen, men vi synes også, at det er utrolig rodet at fremsætte så mange forskellige dele af så mange forskellige store områder på en gang. Jeg kunne forstå, at lovforslaget var sendt i høring som to lovforslag, men nu er fremsat som ét og med meget korte frister. Der er dele af det, som vi synes er rigtig, rigtig fornuftige, men der er også dele, som vi gerne vil bruge lidt tid på i udvalgsbehandlingen at kigge nærmere på og eventuelt overveje ændringsforslag til.

Jeg vil sige, at som helhed er Det Konservative Folkeparti forsigtigt positive over for det her lovforslag, men vi vil gerne understrege igen, at vi synes, det er noget rod at fremsætte så mange forskellige dele i ét lovforslag. Jeg skal hilse fra Nye Borgerlige, som siger, at de også er bekymrede over, at så mange dele er fremsat på en gang, og at de afventer udvalgsbehandlingen, inden de erklærer, om de er for eller imod.

Tak til hr. Rasmus Knuth (Marcus Knuth (KF): Marcus Knuth). Undskyld, hr. Marcus Knuth. Det er vist anden gang, jeg kommer til at lave den fejl.

Så er det hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg skal gøre det kort, for i lighed med, hvad rigtig mange andre ordførere har sagt, betragter vi først og fremmest det her som et teknisk lovforslag, som indfører – hvad skal vi sige – bedre og mere strømlinede forhold, og det bifalder vi naturligvis. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det nu hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Det her er jo et næsten endeløst lovforslag af teknikaliteter, der forenkler lovgivningen i udlændingelovgivningen, integrationslovgivningen, indfødsretsloven, folkeskoleloven, planloven og endda endnu flere lovgivninger. Der er ikke noget af det, som vi finder så kontroversielt, at vi vil hejse noget flag. Vi synes faktisk, at det tjener det formål, at det trods alt forenkler en meget omfangsrig, kompliceret lovgivning i forskellige ministerier, så vi stemmer for i Alternativet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor kan vi nu gå videre til udlændinge- og integrationsministeren.

Jeg vil også sige tak for modtagelsen af forslaget, og jeg er selvfølgelig glad for at kunne konstatere, at der er opbakning til lovforslaget. Jeg tror også godt, jeg kan afsløre, at nogle af de embedsmænd, der arbejder med nogle af de her snirklede paragraffer, er glade for at få ryddet lidt op og for i dag at kunne konstatere, at der er opbakning til at gennemføre det.

Jeg vil også godt erkende, at det her er et alt godt fra havet-forslag, eller et bunkebryllup, som jeg også tror der var en ordfører der sagde. Det indeholder jo ændringer af så forskellige love som udlændingeloven, integrationsloven, indfødsretsloven, folkeskoleloven, planloven og forskellige andre love. Jeg vil også godt sige, at jeg ikke har noget særskilt ønske om at fremsætte store og svært overskuelige lovforslag. Men jeg føler også et ansvar for, at vi får gennemført tekniske ændringer, EU-implementeringer og præciseringer som følge af henvendelser fra Ombudsmanden på en måde, hvor vi ikke bruger unødig meget tid, men kan fokusere på de politiske ændringer. Det er egentlig derfor, at det er samlet i et stort lovforslag.

Jeg har egentlig også en forventning om, at der skal komme et lignende lovforslag i den næste folketingssamling, hvor der igen er en række tekniske ændringer, men hvis ordførerne har et ønske om at få det mere delt op, synes jeg faktisk, det er en diskussion, der er værd at tage op i udvalget. Og så er jeg meget lydhør over for at fremsætte lovforslagene på en måde, som giver mest mulig mening for Folketinget. Men det er altså fra min side fremsat på den her måde ud fra et ønske om at vi bruger tiden på politik og ikke på at behandle en masse mere eller mindre tekniske lovforslag.

Jeg vil ikke gennemgå lovforslaget i detaljer her fra talerstolen, men bare sige, at det har som overordnet formål at forenkle udlændingeloven på en række punkter med henblik på at skabe større klarhed og overblik. Det skulle gerne betyde, at bestemmelserne bliver nemmere at administrere for styrelser og myndigheder og ikke mindst nemmere at anvende for brugerne af loven. Det kan være borgere og foreninger, advokater og domstole og andre. Så det er en slags serviceeftersyn af udvalgte dele af loven. Det kan jeg se at der er en række høringsparter der er glade for.

Lovforslaget har derudover til formål at gennemføre nogle henstillinger fra EU, fra Bruxelles, så det sikres, at Danmark gennemfører f.eks. udsendelsesdirektivet på korrekt vis.

Lovforslaget indeholder derudover en ændring af planloven, fordi flere kommuner sammen med Kommunernes Landsforening har efterspurgt en løsning, så kommunerne kan fortsætte med de her midlertidige opholdssteder til flygtninge. Det ved jeg har været diskuteret i forligskredsen i Erhvervsministeriet, og vi har accepteret at implementere den enighed, der er opnået der, i det her lovforslag. Ændringen skal give kommunerne mulighed for at forlænge dispensationer og tilladelser efter planloven til midlertidige opholdssteder med op til 2 år. Muligheden for at forlænge varigheden forventes at være relevant i tilfælde, hvor kommunen har brug for mere tid til at etablere opholdssteder, eller hvor der ikke forventes at være samme behov for opholdssteder efter et par år.

Lovforslaget indeholder derudover et forslag om en såkaldt kodificering af allerede eksisterende praksis, sådan at det direkte fremgår af udlændingeloven, hvilke relevante regler i serviceloven om sociale foranstaltninger der kan bruges over for ledsagede udenlandske børn og unge uden lovligt ophold. Baggrunden for den her del af forslaget er, at Folketingets Ombudsmand har påpeget, at det skal fremgå direkte af loven, hvordan og under hvilke betingelser der kan iværksættes tvangsforanstaltninger, f.eks. anbringelse uden for hjemmet. Med lovforslaget sikres det, at der i relevant omfang benyttes det samme regelsæt over for ledsagede mindreårige udlændinge samt unge udlændinge, dvs. dem mellem 18 og 22 år, uanset om de har lovligt ophold i Danmark eller ej.

Jeg vil slutte af med at sige tak for debatten om de forskellige initiativer. Jeg har som sagt noteret mig, at der synes at være opbakning til lovforslaget. Jeg ser frem til den videre behandling, og vi står selvfølgelig altid til rådighed for spørgsmål og andet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.