Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
L 188 , L 188 A , L 188 B
Offentligt
2202118_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
1. juni 2020
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 27. maj 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 9 til L 188 efter ønske fra Victoria Velasquez (EL) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 9 til L 188:
Vil ministeren redegøre for, hvad begrebet »sædvanlige løn- og arbejdsvilkår«
dækker, herunder om der tages afsæt i vilkårene afledt af de dominerende lands-
dækkende brancheoverenskomster? Specifikt bedes der redegjort for, om følgen-
de dele indgår i begrebet »sædvanlige løn- og arbejdsvilkår«: Genetillæg, bonus-
ser, akkord, akkordafsavn, overarbejde, aften- og weekendarbejde, løn under
barsel, fritvalgskonto, pensionsbetaling, feriefridage, anciennitetstillæg for bran-
cheerfaring, løn under sygdom, søgn- og helligdagsbetaling, ret til selvvalgt ud-
dannelse, samt generelle danske ansættelsesvilkår, f.eks. fridage med løn på hel-
ligdage og ret til fravær med børn og barsel.
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har Udlændinge- og Integrationsministeriet
indhentet et bidrag fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration,
hvoraf følgende fremgår:
”Det er en
grundlæggende betingelse, at en ansøger tilbydes sædvan-
lige løn- og ansættelsesvilkår for at kunne opnå en opholds- og ar-
bejdstilladelse efter en af udlændingelovens erhvervsordninger.
I vurderingen af den samlede løn kan indgå både løn udbetalt i Dan-
mark og løn udbetalt i ansøgerens hjemland (ved udstationering). Der
medregnes alene indkomst, som er skattepligtig i Danmark eller, for
så vidt angår indtægt udbetalt i udlandet, indkomst som ville være
skattepligtig i Danmark. Det er endvidere en forudsætning, at der er
proportionalitet mellem den udbetalte løn og løn i form af f.eks. bo-
lig, transport, telefon mv. Som udgangspunkt skal mindst halvdelen af
lønnen udgøres af udbetalt løn.
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 9150
1278683
Side
1/3
L 188b - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: MFU spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der er tale om en retvisende løn, f.eks. under hensyntagen til erhvervserfaring og lokal lønforhandling, til udlændinge- og integrationsministeren
Efter gældende praksis kan følgende poster indgå i beregningen
Brutto lønindkomst, herunder per diems/diæter.
Faste tillæg, herunder udetillæg.
Husleje betalt af arbejdsgiver.
Indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner.
Telefon/internet til privat brug betalt af arbejdsgiver.
Transportmiddel stillet til rådighed, fx fri bil til og fra arbejde.
Løn under barsel og sygdom
Overarbejde- og aften/merarbejde, hvis omfanget er sædvanligt.
Følgende poster indgår normalt ikke i beregningen
Usikker lønindkomst, fx provision eller bonus.
Dækning af transportomkostninger til/fra Danmark.
Hvis Styrelsen for International Rekruttering og Integration er i tvivl
om løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige, vil vi bede eksperter
på området, f.eks. et af de regionale arbejdsmarkedsråd eller bran-
cheforeninger, om at vurdere forholdene.”
Styrelsen for International Rekruttering og Integration har endvidere oplyst, at
man i forbindelse med behandlingen af ansøgninger efter de nuværende er-
hvervsordninger kontrollerer lønniveauet i forhold til
den nedre kvartil i DA’s løn-
statistik opdelt på arbejdsfunktion og erhvervserfaring. Styrelsen for International
Rekruttering og Integration har endelig oplyst, hvis det i en ansøgning er angivet,
at ansættelsen sker efter gældende overenskomst, lægges det
i forhold til de
gældende erhvervsordninger
som udgangspunkt til grund, at løn- og ansættel-
sesvilkår er sædvanlige.
Side
2/3
L 188b - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: MFU spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der er tale om en retvisende løn, f.eks. under hensyntagen til erhvervserfaring og lokal lønforhandling, til udlændinge- og integrationsministeren
I denne forbindelse gøres der opmærksom på, at der vil blive udarbejdet en særlig
lønstatistik baseret på Danmarks Statistiks lønregister med henblik på vurderingen
af løn- og ansættelsesvilkår i forhold til den foreslåede positivliste for stillinger på
faglært niveau. Denne opgørelse vil alene have fokus på ansatte med en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse inden for den enkelte arbejdsfunktion og vil sikre
honorering af den enkelte udlænding på niveau med, hvad en uddannet medar-
bejder får i Danmark, herunder under hensyntagen til den relevante anciennitet
i det omfang det er muligt. Dermed kan det lægges til grund, at arbejdsgiveren
finder det godtgjort, at udlændingen har kvalifikationerne til at bestride en stilling
på et faglært niveau. Det vil således i forhold til den foreslåede positivliste for
stillinger på faglært niveau ikke blive lagt til grund, at løn- og ansættelsesvilkår er
sædvanlige, alene fordi det er angivet i ansøgningen, at ansættelsen følger gæl-
dende overenskomst.
Mattias Tesfaye
/
Jonas From Soelberg
Side
3/3