L 188b - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringsnotat og høringssvar vedrørende lov om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
L 188 Bilag 1, L 188 A Bilag 1, L 188 B Bilag 1
Offentligt

Notat

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal

arbejdskraft)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Høringsnotatet angår lovforslag om ændring af udlændingeloven (Ny positivliste

for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft).

Lovforslaget blev fremsat den 5. maj 2020 og har været sendt i høring i perioden

fra den 16. april 2020 til 23. april 2020 hos følgende myndigheder og organisatio-

ner m.v.:

ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet (Advokatsamfundet),

Amnesti NU, Amnesty International, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Asylret,

Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Centralorganisationernes

Fællesudvalg CFU, Copenhagen Business Academy, Danes Worldwide, Danske

Rederier, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler

–

Bestyrelserne, Danske Erhvervs-

skoler

–

Lederne, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ung-

dom, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatil-

synet, De danske sprogcentre, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskeret-

tigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DI

–

Dansk Industri, DIGNITY

–

Dansk In-

stitut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskriminati-

on, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademiet Lillebælt, Erhvervsakademi Midt-

vest, Erhvervsakademi Nordjylland, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi

Sydvest, Erhvervsakademi Sydøst, Erhvervsakademi Århus, FH Fagbevægelsens

Hovedorganisation, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøj-

skolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Flygtnin-

genævnet, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre),

HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat, Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk

klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menne-

skerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL (Kommunernes Landsforening),

Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig

Fagbevægelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsliga-

en), Københavns Byret, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Tekniske Sko-

le, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforenin-

gen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Leder-

nes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og

bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Professionshøjskolernes Rektorkollegium,

PROSA

–

Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Lands-

7. maj 2020

International rekruttering

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Sarah Bang Refberg

Sags nr.

2019 - 17667

Side 1/15

Sags nr.

2019 - 17667

Akt-id

1243259

L 188b - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringsnotat og høringssvar vedrørende lov om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

ret, Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening,

Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets Ar-

bejdsgiverforeninger, SOS Racisme, Trafikselskabet Movia, Trykkefrihedsselskabet,

Uddannelsesforbundet, Udlændingenævnet, Work-live-stay southern Denmark,

Ældresagen, Ægteskab uden grænser, Aarhus Erhverv/International Community

og 3F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Regioner, Dansk Metal,

Datatilsynet, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finanssektorens Arbejdsgi-

verforening (FA), Færøernes Landsstyre, HORESTA, Institut for Menneskerettighe-

der, Kommunernes Landsforening (KL), Krifa, Københavns Byret på vegne af by-

retspræsidenterne, Rådet for Etniske Minoriteter, Udlændingenævnet, Vestre

Landsret, Ældre Sagen, Østre Landsret samt 3F.

Det bemærkes, at præsidenten for Østre Landsret og præsidenten for Vestre

Landsret ikke har ønsket at udtale sig om lovforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kur-

siv.

Bemærkninger af generel politisk karakter, gengivelse af de foreslåede regelæn-

dringer samt bemærkninger, der ikke vedrører det konkrete lovforslag, herunder

forslag om nye typer af kontrol og sanktion samt redegørelser for udstatione-

ringsdirektivet, indgår ikke i høringsnotatet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af

samtlige synspunkter henvise til vedlagte høringssvar, som er sendt til Udlændin-

ge- og Integrationsudvalget.

2) Generelle bemærkninger

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

ser den nye supplerende positivliste som et nyt

redskab til at afhjælpe specifikke rekrutteringsproblemer på det faglærte område,

når de måtte opstå. DA støtter derfor etableringen af en ny supplerende positivli-

ste.

Dansk Metal

støtter intelligente løsninger, der på en og samme tid sikrer en smi-

dig, retfærdig og kontrolleret adgang til udenlandsk arbejdskraft for virksomheder

i Danmark. Det er positivt, at det kun vil være virksomheder, der lever op til deres

samfundsmæssige pligter til at uddanne elever, der vil få adgang til at benytte den

nye positivliste for faglærte. Det er vigtigt, at vi sikrer, at virksomhederne løfter

deres uddannelsesmæssige ansvar for at uddanne fremtidens arbejdskraft.

HORESTA

er meget tilfreds med, at flertallet bag regeringen vil have flere i arbej-

de og løse udfordringer med mangel på kvalificeret arbejdskraft. International

Side

2/15

L 188b - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringsnotat og høringssvar vedrørende lov om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

kvalificeret arbejdskraft er med til at udvikle vores erhverv og særligt de gastro-

nomiske flagskibe.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

anfører, at danske virksomheder i høj

grad lever af, at de kan tiltrække arbejdskraft med de rette kompetencer. Mang-

len på kvalificeret arbejdskraft må ikke blive en stopklods for virksomhedernes

muligheder for at vokse til gavn for væksten i Danmark og den offentlige velfærd.

FA synes derfor, at det er positivt, at parterne bag finanslovsaftalen for 2020 an-

erkender, at virksomhederne har behov for bedre rekrutteringsvilkår, hvis de fort-

sat skal bidrage til at øge velstanden og den offentlige velfærd. FA anfører endvi-

dere, at i 2018 bidrog beskæftigede fra andre EU-lande med ca. 13 mia. kr. i øget

skatteindtægter, mens BNP blev løftet med ca. 70 mia. kr., hvorfor det er vigtigt,

at de danske virksomheder generelt har gode rammevilkår for at rekruttere glo-

balt, hvilket desværre ikke er tilfældet i dag. FA anfører i den forbindelse, at i

World E o o i Foru ’s ko kurre erapport liver Da arks ko kurre eev e

overordnet set vurderet til den 10. bedste i verden. Imidlertid bliver Danmarks

rammevilkår for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft vurderet til at være den

105. bedste ud af i alt 141 lande, hvilket skyldes, at Danmark har relativt stramme

og bureaukratiske regler for, hvem der kan komme til landet. Finanssektoren er

blandt de førende inden for anvendelse af digitale teknologier og behovet for

arbejdskraft med digitale kompetencer er derfor stort. Desværre er udbuddet af

it-arbejdskraft ikke tilstrækkeligt i Danmark. F.eks. var det mere end 4 ud af 10

virksomheder i finanssektoren, som angav, at de i 2019 havde svært ved at rekrut-

tere/fastholde it-systemudviklere og -programmører. FA havde derfor gerne set,

at regeringen havde lempet de bureaukratiske regler og udvidet positivlisten yder-

ligere, herunder særligt for arbejdskraft med digitale kompetencer.

er tilfredse med, at det alene er virksomheder, der i det senest opgjorte bi-

dragsår, ikke har skullet

etale er idrag til AUB’e

, og som dermed opfylder

deres uddannelsesforpligtigelse, som får mulighed for at importere arbejdskraft

via den nye positivliste for faglærte. 3F finder det ligeledes acceptabelt, at det

alene er stillinger på minimum faglært niveau inden for et område, hvor der er

mangel på arbejdskraft.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivel-

ser om lovforslaget.

3) Lovforslagets timing

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

påpeger, at håndteringen af COVID-19 aktuelt

præger arbejdsmarkedet. Der er allerede taget højde for en faldende beskæftigel-

se i det forslag, der nu bliver lagt frem. I perioder, hvor der er mangel på danske

faglærte medarbejdere, vil disse arbejdsfunktioner komme på positivlisten. I peri-

oder, hvor der ikke er mangel på danske medarbejdere, vil færre faglærte arbejds-

funktioner være på positivlisten. Den nye supplerende positivliste giver adgang til

udenlandske medarbejdere uden for EU, som har et konkret tilbud om ansættelse

i en faglært stilling med dokumenteret mangel på arbejdskraft. Det vil sige, at en

Side

3/15

L 188b - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringsnotat og høringssvar vedrørende lov om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

faglært stilling kun kan komme på den nye positivliste, hvis der efter Beskæftigel-

sesministeriets rekrutteringsanalyse er mangel på arbejdskraft.

Dansk Metal

bemærker, at selvom rekrutteringssituationen for mange virksom-

heder har ændret sig markant som følge af COVID-19-krisen, så finder Dansk Me-

tal det fortsat relevant at indføre en konjunkturafhængig positivliste for rekrutte-

ringen af minimum faglært udenlandsk arbejdskraft.

påpeger, at situationen på det danske arbejdsmarked nu er en helt anden end

ved indgåelsen af finanslovsaftalen for 2020. På det tidspunkt var der stor bekym-

ring for mangel på arbejdskraft. Vi står nu med en helt anden udfordring i form af

titusindvis af nye arbejdsløse og tusinder af lærlinge, som er henvist til skoleprak-

tik, fordi de ikke kan få en lærlingekontrakt i en virksomhed. Forslaget forekom-

mer derfor ikke relevant i den nuværende situation og slet ikke i en situation, hvor

regeringen har valgt at udskyde behandlingen af en længere række af nye lov-

forslag. Det forekommer helt ubegrundet, at det skulle haste at gennemføre dette

forslag.

er bevidst om, at lovforslaget er en udløber af finanslovsaftalen for 2020, og

som sådan naturligvis skal udmøntes i lov. 3F er dog dybt forundret over timingen

for lovforslaget. Siden COVID-19-krisen for alvor slog igennem i Europa og Dan-

ark, er a tallet af ledigheds erørte F’ere eksploderet. I dag er æste 7.000

F’ere erørt af ledighed. Det etyder, at

de eventuelle rekrutteringsudfordringer,

der måtte have været i efteråret 2019, ikke længere eksisterer, og at de arbejds-

markedspolitiske forudsætninger for aftalen derfor i dag er markant anderledes.

3F anfører i den forbindelse, at ikke blot Danmark, men hele verden befinder sig i

en krise, som vi endnu ikke kender rækkevidden af. Det, vi ved, er imidlertid, at

genåbningen kommer til at tage tid. Flere danske virksomheder har helt mistet

deres omsætning, og det vil være meget usikkert, hvornår Danmark og verden

som helhed vil være tilbage som før krisen. Samtidig er det usikkert, hvor meget

ledigheden yderligere vil stige med, når de forskellige lønkompensationsordninger

udløber.

Krise har ra t F’s edle

er særligt hårdt. Ud af de seks hårdest

ramte brancher er de fem af dem typiske 3F-områder. 3F undrer sig derfor over,

at et forslag, der sigter på at bringe mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark,

fremsættes netop nu. Absolut intet tyder på, at Danmark i noget, der minder om

nær fremtid, vil blive ramt af så akut mangel på kvalificeret arbejdskraft, at beho-

vet for import fra ikke-EU-lande, bliver presserende. Slet ikke når man tager den

samlede ledighed i EU med i betragtning. Opgaven bliver i stedet i langt højere

grad et fokus på at bringe alle de herboende ledige tilbage på arbejdsmarkedet,

fremfor at skabe nye muligheder for at borgere fra hele verden kan søge arbejde i

Danmark. 3F bemærkninger endelig, at ifølge forslaget skal loven træde i kraft den

1. juli 2020, på et tidspunkt hvor ingen kender rækkevidden og omfanget af den

globale krise. 3F foreslår på baggrund af ovenstående, at ikrafttrædelsen udsky-

des til der er et mere klart billede af konsekvenserne af Covid-19.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget er en

følge af aftale mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, En-

Side

4/15

L 188b - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringsnotat og høringssvar vedrørende lov om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

hedslisten og Alternativet om finansloven for 2020. Det fremgår af finanslovsafta-

len, at aftalepartierne er enige om, at den nye positivliste for faglærte skal træde i

kraft den 1. juli 2020.

3) Inddragelse af de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR)

finder det positivt, at SIRI uden samtykke underretter de regionale arbejdsmar-

kedsråd om sager, hvor der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2.

Dansk Metal

finder det positivt, at det af lovforslaget fremgår, at RAR løbende

underrettes, og at RAR og SIRI mødes regelmæssigt for at drøfte brugen af ord-

ningen. Dansk Metal bemærker, at det ikke er alle fagforbund, der er repræsente-

ret i de enkelte RAR. Det kan skabe situationer, hvor fagforbund uden den nød-

vendige faglige indsigt skal vurdere, om løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige

inden for andre fagforbunds faglige område. Samtidig bør RAR i højere grad, end

der lægges op til, have indflydelse på selve udformningen af positivlisten. Dansk

Metal foreslår på den baggrund, at RAR skal kunne facilitere, at de relevante fag-

forbund bliver hørt, når RAR modtager underretninger fra SIRI om opholdstilladel-

ser givet efter den nye positivliste. Det er vigtigt, at RAR kan facilitere denne hø-

ring for at sikre, at det fagforbund, som har det faglige kendskab til den pågæl-

dende branche og stillingsbetegnelse, høres. Det bør således være den faglige

organisation, med ansvar for den dækkende overenskomst inden for området,

som vurderer, om forholdene er sædvanlige. Det skal sikre, at f.eks. Dansk Metal

–

i regi af RAR

– ikke skal lave e vurderi g af forholde e i de for F’s o råde og

vice versa. Dansk Metal foreslår også, at SIRI hører RAR inden positivlisten fast-

lægges, så RAR får mulighed for at bidrage til at definere hvilke stillinger, der

fremgår af positivlisten. RAR har således viden om udviklingen på det lokale ar-

ejds arked, so ka supplere STAR’s rekrutteri gssurvey.

Dansk Metal foreslår

ligeledes, at RAR samtidig skal have hjemmel til at facilitere en høring af de fagligt

afgrænsede a-kasser. A-kasserne har bl.a. kendskab til stillingsbetegnelserne in-

den for deres faglige område, niveauet for efterspørgsel efter deres medlemmers

arbejdskraft, antallet af snart udlærte lærlinge, mulighederne for at opkvalificere-

og efteruddanne medlemmer til ledige stillinger samt opsagte medlemmer, der

kan stå til rådighed, men som endnu ikke er registret ledige. Det er vigtigt, at der

er tale om en reel efterspørgsel efter udenlandsk arbejdskraft, som ikke kan dæk-

kes af ledige medlemmer. Endelig foreslår Dansk Metal, at SIRI, som en del af de

oplysninger, der deles i forbindelse med underretninger, videregiver oplysninger

til RAR om, hvilken overenskomst der er dækkende inden for det område, som

myndighederne giver opholdstilladelse til efter den nye positivliste for faglærte.

bemærker, at der i lovforslaget lægges op til, RAR skal underrettes om de sa-

ger, hvor der er meddelt opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte. FH på-

peger samtidig, at RAR ikke omfatter alle fagforbund i alle regioner. Det kan imid-

lertid løses ved, at RAR kan være med til at facilitere, at de relevante fagforbund

høres. FH foreslår desuden, at SIRI for at sikre transparens og det mest oplysende

grundlag for RAR også videregiver oplysninger til RAR om, hvilken overenskomst

Side

5/15

L 188b - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringsnotat og høringssvar vedrørende lov om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

der er dækkende inden for det område, som myndighederne giver opholdstilla-

delse til efter den nye positivliste for faglærte.

finder det positivt, at SIRI vil kunne anmode de regionale arbejdsmarkedsråd

om en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, om end en

mere passende formulering ville være, at SIRI skal indhente udtalelse fra de regio-

nale arbejdsmarkedsråd.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig forslagene til de regionale

arbejdsmarkedsråds rolle i forbindelse med udarbejdelsen af og administrationen

af positivlisten for faglærte. Ministeriet skal hertil bemærke, at det af aftale mel-

lem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alterna-

tivet om finansloven for 2020 fremgår, at med henblik på at styrke inddragelsen af

de regionale arbejdsmarkedsråds viden om danske løn- og ansættelsesvilkår i ad-

ministrationen af en ny positivliste, vil SIRI afholde kvartalsvise dialogmøder, hvor

udviklingen på området kan drøftes og kvalitetssikres. Det fremgår endvidere af

finanslovsaftalen, at aftaleparterne er enige om, at ordningen evalueres årligt de

første fem år. Eventuelle justeringer af ordningen kan med fordel drøftes i forbin-

delse hermed.

4) AUB-ordningen (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

påpeger, at det af lovforslaget fremgår, at virk-

somheder med op til to fuldtidsansatte ikke kan bruge den nye positivliste. DA

bemærker, at der er en række virksomheder med mindre end to fuldtidsansatte

faglærte, der er med i Praktikplads AUB, og som har taget tilstrækkeligt med ele-

ver til at opfylde deres måluddannelsesratio. Derfor bør sådanne virksomheder

også have mulighed for at bruge positivlisten.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det ikke af lov-

forslaget fremgår, at virksomheder med to fuldtidsansatte generelt ikke vil kunne

bruge den foreslåede positivliste for faglærte, men at det vil være tilfældet i de

situationer, hvor virksomheden grundet sine erhvervsuddannede årsværk ikke får

beregnet en måluddannelsesratio i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Det vil

efter lovforslaget bl.a. være et krav for benyttelse af den foreslåede positivliste for

faglærte, at arbejdsgiveren havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte

bidragsår. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Danske Regioner

mener, at det er uhensigtsmæssigt, at virksomheder, der skal

betale merbidrag efter praktikplads-AUB-ordningen, ikke kan benytte sig af ar-

bejdskraften efter den forslåede ordning om en positivliste for faglærte. Konkret

indebærer det, at ingen af regionerne på baggrund af opgørelser fra 2018 ville

kunne have anvendt ordningen, på trods af at regionerne i høj grad opfylder deres

uddannelsesforpligtelse og tager et stort ansvar i denne henseende. Regionerne

opfylder alle dimensioneringsaftaler. Praktikplads AUB-ordningen er et godt in-

strument til at motivere virksomheder til at uddanne elever, men bør ikke forhin-

Side

6/15

L 188b - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringsnotat og høringssvar vedrørende lov om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

dre virksomheder i at ansætte faglært arbejdskraft, der er mangel på i en konkret

ansættelsessituation.

HORESTA

anfører, at flere faglærte kan bidrage til at opretholde uddannelsesfor-

pligtigelsen, og at internationale faglærte ved dokumentation for uddannelses-

mæssig baggrund ligeledes kan bidrage til at uddanne flere elever. Horesta ud-

trykker derfor bekymring for, at den udvidede positivliste kun bliver tilgængelig

for virksomheder omfattet af et uddannelsesmålratio, da det netop afskærer virk-

somheder fra at kunne bruge faglært international arbejdskraft til også at påtage

sig et samfundsansvar for uddannelse af faglært arbejdskraft.

Finanssektorens

Arbejdsgiverforening (FA) anfører, at det er uhensigtsmæssigt, at

man kobler det praktikpladsafhængige AUB med anvendelse af den nye positivli-

ste. Den finansielle sektor er en af de brancher med den største stigning i efter-

spørgslen efter højtuddannet arbejdskraft, og den har samtidig reelle udfordrin-

ger med at rekruttere arbejdskraft med især digitale kompetencer. Derfor er sek-

torens manglende målopfyldelse af erhvervspraktikpladser udelukkende et udtryk

for, at sektore ikke efterspørger de e type ar ejdskraft. FA’s edle

er har

stort fokus på at udvise social ansvarlighed, men det er ikke socialt ansvarligt at

oprette praktikpladser til folk på finans- og kontoruddannelsen, hvis branchen

ikke har mulighed for skabe et fagligt miljø under deres praktikophold eller tilbyde

dem et job bagefter.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, det af aftale om fi-

nansloven for 2020 fremgår, at partierne er enige om, at der i tillæg til den gæl-

dende positivliste skal udarbejdes en ny supplerende positivliste omfattende stil-

linger på minimum faglært niveau på områder, hvor der er mangel på arbejds-

kraft. Det fremgår endvidere, at det kun vil være arbejdsgivere, der lever op til et

krav om danske løn- og ansættelsesvilkår og deres samfundsmæssige pligter for

uddannelse af elever, der får adgang til at benytte den nye positivliste. Konkret er

det aftalt, at virksomheder skal leve op til deres måltal for ansættelse af elever

efter Praktikplads-AUB-ordningen for at kunne benytte den supplerende positivli-

ste. Efter forslaget er det derfor en forudsætning for anvendelse af den foreslåede

positivliste for faglærte, at arbejdsgiveren på tidspunktet for afgørelse om op-

holdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår og

ikke skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår.

finder, at det er godt, at det er et krav for benyttelse af ordningen, at virksom-

heden har løftet sit ansvar for at uddanne lærlinge, og at dette knyttes op på AUB-

ordningen. FH mener imidlertid, at kravet om, at det kun skal være det senest

opgjorte bidragsår, som skal lægge til grund, er for lidt. For at sikre, at der er en

stabil sammenhæng mellem, at virksomheden har opfyldt sit lærlingeansvar, og

om den kan benytte ordningen, bør udgangspunktet være, at virksomheden skal

have ligget over måluddannelsesratioen i de seneste 3 år for at få adgang til at

bruge ordningen.

Udlændinge-

og I tegratio s i isteriet har oteret sig FH’s forslag.

Side

7/15

L 188b - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringsnotat og høringssvar vedrørende lov om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det bemærkes, at ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag trådte i

kraft den 1. januar 2018, hvorfor det den 1. juli 2020 alene vil være bidragsårene

2018 og 2019, der er opgjort. Med lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt den 1.

juli 2020 vil det således ikke være tre seneste år som foreslået. Forslaget må anta-

ges at ville medføre, at færre virksomheder vil opfylde kravet og dermed kunne

benytte sig af den foreslåede ordning om en positivliste for faglærte.

5) Stillingsbetegnelser på faglært niveau

HORESTA

har noteret sig, at definitionen af faglærte stillinger endnu ikke er afkla-

ret og afventer udformningen af bekendtgørelsen. Det er afgørende, at de klassi-

ske faglærte uddannelser/stillinger indgår i denne definition. Det er for turisme-

og oplevelseserhvervet særligt tjener og kok. Erhvervets vækst og netop manglen

på faglærte medarbejdere har haft den konsekvens, at der i dag arbejder mange

ufaglærte i disse stillingsbetegnelser. Det er netop denne udfordring, som lovæn-

dringen skal adressere og sikre, at der kan rekrutteres faglært arbejdskraft med

international baggrund. Det faktum, at der er en høj andel af ufaglærte, der i dag

bestrider disse stillinger, må ikke hindre rekruttering til disse stillinger.

anfører, at det af lovforslaget fremgår, at der vil blive fastsat nærmere regler

–

med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen

–

om, hvornår en stilling på ar-

bejdsmarkedsbalancen kan anses for at være på minimum faglært niveau. Det er i

sig selv udmærket, at reelt ufaglærte stillinger ikke fremgår af listen, men det er

på ingen måde en garanti for, at personer med manglende faglige kvalifikationer

kan blive ansat i faglærte stillinger i Danmark. FH undrer sig over, at det skal fast-

sættes på basis af en bemyndigelsesbestemmelse og ikke fremgå af loven.

anfører, at 3F på det kraftigste opfordrer til, at der ved vurderingen af om en

stilling kan anses for at være på minimum faglært niveau fastsættes fornuftige,

rimelige og præcise regler om, hvor stor en andel af de ansatte inden for hver

stillingbetegnelse der skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse for at

stillingsbetegnelsen med rette kan vurderes som værende på faglært niveau.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

ser frem til at drøfte definitionen af en faglært

stilling i forbindelse med arbejdet med bekendtgørelsen. Når virksomhederne

løfter deres uddannelsesforpligtelse, og der er mangel på faglærte medarbejdere,

er det vigtigt, at virksomheder kan supplere med medarbejdere fra lande uden for

EU, så mulighederne for jobskabelse i Danmark bliver udnyttet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det er hensigten,

at der i udlændingebekendtgørelsen bliver fastsat nærmere regler om, hvornår en

stilling på arbejdsmarkedsbalancen kan anses for at være på minimum faglært

niveau. Det forventes således, at der vil blive fastsat regler om, at en bestemt an-

del af de ansatte inden for hver stillingsbetegnelse skal have en erhvervskompe-

tencegivende uddannelse. Opgørelsen af hvilke stillingskategorier, der

–

i henhold

til disse regler

–

er på faglært niveau vil blive foretaget af SIRI. Det forventes, at

bekendtgørelsesændringerne vil blive sendt i ekstern høring i juni måned.

Side

8/15

L 188b - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringsnotat og høringssvar vedrørende lov om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

6) Sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår

Dansk Metal

bemærker, at det følger helt naturligt, at det er en forudsætning, for

at få en opholdstilladelse efter positivlisten, at de tilbudte løn- og ansættelsesvil-

kår er sædvanlige efter danske forhold. Det er afgørende, at aflønningen følger

den faktiske gennemsnitsløn for sammenlignelige job i den pågældende branche.

Dansk Metal foreslår på den baggrund, at der tages udgangspunkt i bestemmel-

serne fra revisionen af udstationeringsdirektivet, hvor der nu tages udgangspunkt

i princippet om lige løn for samme arbejde og gennemsnitslønninger.

henviser til, at det af lovforslaget fremgår, at der skal tages udgangspunkt i

sædvanlige løn- og arbejdsvilkår. Dette

er efter FH’s opfattelse

udmærket, men

det er imidlertid afgørende, at aflønningen følger den faktiske gennemsnitsløn for

sammenlignelige job i branchen og i den pågældende region tillagt de videre aftal-

te goder, der gælder i den enkelte virksomhed. Dette for at undgå, at der betales

minimumslønninger, som vil ligge klart under og presse lønningerne nedad, og

som dermed vil være social dumping. FH foreslår på den baggrund, at der tages

udgangspunkt i bestemmelserne fra revisionen af udstationeringsdirektivet, hvor

der nu tages udgangspunkt i princippet om lige løn for samme arbejde og gen-

nemsnitslønninger.

Det vil være oplagt at tage udga gspu kt i DA’s lø statistik på

gennemsnits- og/eller medianniveau samt for øvre og nedre kvartil for relevante

arbejdsfunktioner. Hertil skal det bemærkes, at anvendelsen af øvre og nedre

kvartil bør vurderes i sammenhæng med den pågældendes erhvervserfaring m.m.,

ligesom det tilsvarende gælder for aflønning af danske medarbejdere. FH finder

endvidere, at myndighederne, ligesom man allerede gør i nogle andre erhvervs-

ordninger, konsekvent skal anvende statistiske opdelinger for arbejdsfunktioner

(DISCO) og uddannelse (DUN) i sagsbehandlingen. FH finder overordnet, at løn- og

arbejdsvilkår i ordningen som minimum bør bygge på lignende vilkår som positivli-

sten og det reviderede udstationeringsdirektiv, men skal dog samtidig påpege, at

den bedste måde at sikre overholdelse af sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår på

ville have været ved at indføre et supplerende krav om overenskomstdækning for

de pågældende udenlandske lønmodtagere. Endelig finder FH, at det i loven bør

fremgå, at arbejdstilladelser kun gives til udenlandske lønmodtagere på fuld tid

forstået som minimum 37 timer ugentligt. I og med at arbejdstilladelser er be-

grundet i arbejdskraftmangel, vil det være selvmodsigende, hvis de pågældende

jobs ikke var på fuld tid. Med mindre der er tale om ansættelse og betaling for

fuld tid, kan der ske omgåelse i form af påtvunget merarbejde, som kun honoreres

til en løn for deltidsarbejde. Lige såvel som at omgåelse af lønmodtagerbeskyttel-

se og lovpligtige forsikringer ikke må kunne finde sted ved at ansatte udlændige

status som soloselvstændige. Arbejdsgivere vil ellers mod forudsætningerne hos

lovgiver kunne frasige sig ansvaret for deres ansatte.

henviser til, at det fremgår, at SIRI vil kunne anmode de regionale arbejdsmar-

kedsråd om en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. 3F

bemærker i den anledning, at der på ingen måde kan sættes lighedstegn mellem

sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår og de i overenskomsterne fastsatte mindste-

Side

9/15

L 188b - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringsnotat og høringssvar vedrørende lov om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

lø i ger. Tværti od er det F’s opfattelse, at det å være edia lø e for det

pågældende overenskomstdækkede område, der må anses for at være sædvanlig.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at spørgsmålet ved-

rørende løn vil blive nærmere reguleret ved bekendtgørelse. Der vil i den forbindel-

se blive lagt op til en opgørelse, som bidrager til at sikre sædvanlig løn for på ni-

veau med ansatte med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det forventes,

at bekendtgørelsesændringerne vil blive sendt i ekstern høring i juni måned.

7) Uddannelseskrav

Dansk Metal

henviser til lovforslaget, hvor det fremgår at der

–

modsat den gæl-

dende positivliste

–

ikke vil være krav til udlændinges uddannelsesmæssige bag-

grund. Det betyder, at ikke-faglært arbejdskraft kan rekrutteres ind via ordningen.

Det er problematisk, da det kan være med til at sænke lønningerne inden for de

områder, hvor der rekrutteres til. Det skal derfor sikres, at de udenlandske ar-

bejdstagere reelt har de uddannelsesmæssige kvalifikationerne til at varetage et

faglært arbejde. På den baggrund foreslår Dansk Metal, at der indhentes doku-

mentation for, at den pågældende udlænding har gennemført en uddannelse på

minimum faglært niveau. Det kan ske efter samme model, som for den eksiste-

rende positivliste.

finder det problematisk at det

–

i modsætning til på den nuværende positivli-

ste

–

ikke vil være en betingelse, at udlændingen opfylder et bestemt uddannel-

seskrav. Er der intet uddannelseskrav, er der risiko for, at ufaglærte fra tredjelan-

de får faglærte jobs, som aflønnes lavere, og derved skabes der social dumping.

Det er vigtigt, at der foreligger en klar model for, hvad faglærte er, og hvordan

uddannelsesniveauet dokumenteres. Grundlæggende bør der foreligge dokumen-

tation for, at der er tale om faglærte uddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser.

Dette er praksis for positivlisten i dag,

og ifølge FH’s i for atio er fu gerer dette

upåklageligt og uden uoverstigelige bureaukratiske udfordringer. Uddannelsen

bør endvidere i sin toning og speciale svare til det konkrete danske job.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at det i dag bl.a. er en be-

tingelse for at få opholdstilladelse efter den nuværende positivliste, at udlændin-

gen har en (relevant) uddannelse på minimum bachelor- eller professionsbache-

lorniveau. Dette krav fungerer i praksis, bl.a. fordi der internationalt er en relativt

høj grad af sammenlignelighed for uddannelser på minimum dette niveau. Det

samme gør sig imidlertid ikke gældende for uddannelser, der retter sig mod stillin-

ger på faglært niveau. Hertil kommer, at en lønopgørelse med fokus på ansatte

med en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for den enkelte stillingska-

tegori vil sikre honorering af den enkelte udlænding på niveau med, hvad en ud-

dannet medarbejder får i Danmark. Dermed kan det lægges til grund, at arbejds-

giveren finder det godtgjort, at udlændingen har kvalifikationerne til at bestride en

stilling på et faglært niveau. Ministeriet skal endelig bemærke, at aftaleparterne

er enige om, at ordningen evalueres årligt de første fem år.

Side

10/15

L 188b - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringsnotat og høringssvar vedrørende lov om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

8) Arbejdsmarkedsbalancen og fastlæggelsen af, hvornår der er mangel

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

bemærker, at det er vigtigt, at den nye positivli-

ste er ubureaukratisk. Kravet om, at det skal være stillingskategorier, som der er

mangel på, bør derfor alene tage udgangspunkt i, at der er mere end 20 pct. for-

gæves rekrutteringer inden for en stillingsbetegnelse. Lovforslaget ligger op til at

bruge arbejdsmarkedsbalancen, hvilket er en unødig bureaukratisk tilgang, som

DA fraråder. Den nye positivliste bør tage udgangspunkt i virksomhedernes kon-

krete mangel på arbejdskraft og ikke i den formelt registrerede ledighed.

finder, at RAR også bør bidrage til at definere, hvilke stillinger der er mangel

på, eller ikke er, på aggru d af RAR’s vide o det lokale ar ejds arked, so et

supple e t til STAR’s rekrutteri gssurvey, so har si e etodiske egræ s i -

ger. F.eks.

vil der i kategorie ”forgæves rekrutteri g” ikke være edtaget hvilke

løn og andre vilkår (fx arbejdstid), som en arbejdsgiver, har tilbudt ansøgere til et

opslået job. Er der således tilbudt løn og vilkår, som ligger under, hvad der er

overenskomstfastsat og tilbydes markedsmæssigt (målt i form af lønstatistik og

so a ve des til at fastslå hvad der er e ”sædva lig lø ”), vil dette der ed regi-

streres som en mangelsituation, hvis ingen ønsker at tiltræde et job på vilkår, der

er under niveau for danske lønmodtagere. Og derudover vil et job i STAR´s survey,

selvo det er levet esat, stadig live registreret so e ”forgæves rekrutte-

ri g”, hvis alle de oplistede krav i et jo slag ikke er levet opfyldt af de perso ,

som har fået jobbet. Arbejdsmarkedsbalancen kan derved i dens nuværende form

ikke alene anvendes til at fastslå arbejdskraftmangel.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at som det er tilfældet med

den nuværende positivliste, lægges der op til, at den nye positivliste på faglært

niveau opdateres halvårligt på baggrund af den rekrutterings-survey, der også

ligger til grund for Arbejdsmarkedsbalancen. Opgørelsen af mangellisten for alle

stillingskategorier forestås af Beskæftigelsesministeriet og baserer sig den mangel,

som virksomhederne har tilkendegivet. Ledighed indgår derimod i dag ikke opgø-

relsen af mangellisten.

9) Opholdstilladelsens varighed/forlængelse

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

bemærker, at lovforslaget lægger op til, at en

faglært medarbejder fra et land uden for EU alene skal kunne få en godkendelse

for 1 år. Efter 1 år skal opholdstilladelse kunne forlænges med yderligere 1 år.

Efter 2 år skal tilladelse så kunne forlænges med 2 år og efter 4 år for højst 3 år ad

gangen. Det er en bureaukratisk og uhensigtsmæssig konstruktion. Der bør i ste-

det være en parallelitet til de gældende regler om positivlisten, så en opholdstilla-

delse via den nye positivliste kommer til at gælde i 4 år som på de øvrige er-

hvervsordninger. Ved kun at give en tilladelse for 1 år ad gangen vil der være en

usikkerhed for medarbejderen, som påtænker at flytte langt fra hjemlandet. Den

kortvarige opholdstilladelse vil lægge en unødig barriere for brug af ordningen.

Side

11/15

L 188b - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringsnotat og høringssvar vedrørende lov om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

finder, at gives der opholdstilladelser for 2 eller 3 år af gangen, kan positivli-

sten have ændret sig meget og behovet for den pågældende faglærte arbejdskraft

kan være uaktuelt, hvorfor FH finder, at den bør gives for max et år af gangen.

HORESTA

finder, at det vigtigt, at det bliver ubureaukratisk at rekruttere faglært

international arbejdskraft, og at det bliver muligt at forlænge ophold i Danmark i

mere end 1 år.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at den gældende

positivliste, beløbsordningen, forskerordningen samt fast-track ordningens beløbs-

spor, forskerspor og uddannelsesspor i dag giver adgang til opholdstilladelse for

op til fire år ad gangen og efter 8 år for højst 5 år ad gangen. Udlændinge, der får

opholdstilladelse efter ordningen om særlige individuelle kvalifikationer og land-

brugs- og fodermesterordningen får derimod opholdstilladelse for højst 1 år og

efter 2 år for højt 2 år og efter 4 år for højst 3 år ad gangen. Der lægges med lov-

forslaget op til, at opholdstilladelse efter den foreslåede positivliste for faglærte

skal meddeles for en periode svarende til, hvad der gælder for ordningen om sær-

lige individuelle kvalifikationer og landbrugs- og fodermesterordningen, da positiv-

listen for faglærte er mere sammenlignelig med disse ordninger end den gældende

positivliste, beløbsordningen, forskerordningen og fast track-ordningen.

er ikke begejstret for udsigten til, at virksomhederne kan forlænge opholdstil-

ladelser uden fortsat at leve op til deres uddannelsesansvar. 3F vil være yderst

opmærksomme på, at paragraffen ikke misbruges.

finder det ikke hensigtsmæssigt, at der kan gives forlængelser, såfremt der ikke

længere er mangel på den pågældende stillingsbetegnelse, da det arbejdsmar-

kedspolitiske rationale for ordningen hermed forsvinder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at baggrunden for, at

der med lovforslaget lægges op til, at en opholdstilladelse efter positivlisten for

faglærte skal kunne forlænges uanset, om der på forlængelsestidspunktet fortsat

er mangel og uanset, om arbejdsgiveren stadig har en måluddannelsesration for

det senest opgjorte bidragsår eller skulle betale merbidrag for det senest opgjorte

bidragsår er, at der herved sikres en vis forudsigelighed i ansættelsen for både

udlænding og arbejdsgiver. Det skal endvidere bemærkes, at aftaleparterne er

enige om, at ordningen evalueres årligt de første fem år.

10) Kontrol

påpeger, at ordningen medfører et stort behov for øget kontrol. Der er allere-

de mange sager med misbrug af de eksisterende ordninger (særligt beløbsordnin-

gen) og med en ny ordning må det forventes, at antallet af disse sager vil stige

mærkbart. Ministeren har allerede bebudet stramninger af kontrol med erhvervs-

ordningerne, men dette vil langtfra kunne opfange al omgåelse og misbrug.

udtrykker bekymring for, at lovforslaget indebærer, at medfølgende familie-

medlemmer til udlændinge, der får opholdstilladelse efter den foreslåede be-

Side

12/15

L 188b - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringsnotat og høringssvar vedrørende lov om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

stemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, ligeledes vil kunne få opholdstil-

ladelse, og at medfølgende familie, som det i øvrigt gælder for medfølgende fami-

lie til udenlandske arbejdstagere i Danmark, vil være undtaget for krav om ar-

bejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7. Årsagen til bekymringen er

det betydelige misbrug, som netop § 14, stk. 1, nr. 7 har givet anledning til i for-

bindelse med import af arbejdskraft på beløbsordningen. Her tænkes især på de

sager, hvor en arbejdsgiver formelt set har ansat den ene ægtefælles på beløbs-

ordningen, men reelt set har haft begge ansat, dog kun på løn svarende til én.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der med henblik på

at kunne tiltrække attraktive udenlandske arbejdstagere for alle erhvervsordnin-

ger er adgang til, at den udenlandske arbejdstager kan få eventuel ægtefælle eller

fast samlever samt mindreårige hjemmeboede børn med til Danmark. Ministeriet

skal endvidere bemærke, at SIRI arbejder målrettet med kontrol for at forebygge

og bekæmpe brud på reglerne for opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere på

erhvervs- og studieområdet. SIRI foretager bl.a. registersamkøring af styrelsens

sagsbehandlingssystem med eIndkomst, hvorved der findes udlændinge, der ar-

bejder i strid med eller uden gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Det kan f.eks.

være en udlænding, der får indberettet lavere løn eller flere arbejdstimer end an-

søgningen angav. Såfremt der ses tendenser eller andre særlige forhold, der indi-

kerer at betingelser for en opholds- og arbejdstilladelse ikke overholdes, har SIRI

og Integration mulighed for at foretage kontrol, herunder kontrol målrettet mod

bestemte brancher eller opholdsordninger. Ministeriet skal endelig bemærke, at

aftaleparterne er enige om, at ordningen evalueres årligt de første fem år.

11) Skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft

er tilfreds med, at der lægges op til, at bøderne skærpes, så der kommer kon-

sekvente, men fair, sanktioner over for virksomheder og personer, som benytter

udenlandsk arbejdskraft uden lovlig opholdstilladelse. 3F finder dog også, at virk-

somheder, der benytter den nye ordning og misbruger den til illegal, sort arbejde,

tvangsarbejde m.m., skal kunne fratages retten til at drive virksomhed eller som

minimum miste retten til at benytte alle erhvervsordninger.

Regeringen vil ikke acceptere illegal arbejdskraft her i landet. Det er bl.a. derfor, at

regeringen som en del af finanslovsaftalen er blevet enige med de øvrige aftale-

partier om at skærpe bødeniveauet for virksomheder, som ansætter illegal ar-

bejdskraft. Regeringen ser løbende på mulighederne for at sætte hårdere ind over

for de virksomheder, der forbryder sig mod de fælles spilleregler. I den forbindelse

undersøger regeringen, hvad der er juridisk og politisk muligt.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

anfører, at illegal arbejdskraft er et problem for

de personer, der udnyttes, og for de regelrette virksomheder, der udsættes for

unfair konkurrence. DA støtter, at bøderne bliver forhøjet for virksomheder, som

under skærpende omstændigheder bruger udenlandsk arbejdskraft, uden at disse

har tilladelse til at arbejde. DA bemærker, at det er uklart, om arbejdsgivere, der

handler "simpelt uagtsomt", også omfattes af en fordoblet bødestraf f.eks. i til-

Side

13/15

L 188b - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringsnotat og høringssvar vedrørende lov om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

fælde, hvor medarbejderen ikke har en gyldig opholdstilladelse, eller hvor ar-

bejdsgiveren har udsigt til at opnå en økonomisk fordel af ansættelsesforholdet. I

givet fald kan DA kun støtte en fordobling af bødestraffen for at ansætte illegal

arbejdskraft i de tilfælde, hvor der er tale om "grov uagtsom" eller "forsætlig"

handling. DA anfører herudover, at myndighederne bør være opmærksomme på,

at den adviseringsordning, som skal sikre en orientering af virksomheder, hvis der

sker ændringer i en udenlandsk medarbejders opholdstilladelse, fungerer efter

hensigten, således at virksomheder, der uforvarende ansætter illegal arbejdskraft,

ikke straffes. Vurderingen af bødestraffen bør ske i overensstemmelse med for-

målet med adviseringsordningen, så virksomheder, der uforvarende har en med-

arbejder ansat uden ret til at opholde sig i Danmark, ikke rammes af de skærpede

sanktioner og dermed risikere at miste deres fast-track certificering.

For så vidt angår skærpelsen af bødestraffen bemærkes, at efter udlændingelo-

vens § 59, stk. 5, straffes den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden ar-

bejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.

Strafferammen for overtrædelse af § 59, stk. 5, er bøde eller fængsel indtil 2 år.

Der kan idømmes straf efter bestemmelsen, selvom overtrædelsen ikke er begået

forsætligt, men alene simpelt eller groft uagtsomt. Efter udlændingelovens § 59,

stk. 6, skal det ved straffens udmåling betragtes som en skærpende omstændig-

hed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, at der ved

overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende

selv eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet.

Med lovforslaget forudsættes det, at bødeniveauet fordobles i forhold til det nu-

værende niveau i de tilfælde, hvor overtrædelsen af § 59, stk. 5, er begået under

en eller flere af de skærpende omstændigheder, der er nævnt i den gældende be-

stemmelse i § 59, stk. 6, og som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed. Foreligger

der skærpende omstændigheder som nævnt i § 59, stk. 6, og er overtrædelsen

begået som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed, forudsættes det, at bøden for-

højes fra det nuværende udgangspunkt på mellem 15.000 kr. og 25.000 kr. til et

udgangspunkt på mellem 30.000 kr. og 50.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr.

påbegyndt måned, afhængigt af hvilken skærpende omstændighed i § 59, stk. 6,

der er tale om. For så vidt angår udgangspunkterne for de enkelte skærpende om-

stændigheder henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25. Er overtræ-

delsen begået simpelt uagtsomt, og foreligger der ikke skærpende omstændighe-

der som nævnt i § 59, stk. 6, forudsættes det, at det nuværende udgangspunkt på

10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned fastholdes uændret.

Det vil gælde, uanset om overtrædelsen er begået som led i udøvelse af erhvervs-

virksomhed eller ej. Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-

krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det

angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i

den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. her-

ved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det bemærkes, at det af udlændingelovens § 44 a, stk. 12, følger, at Udlændinge-

styrelsen og SIRI uden udlændingens samtykke til den arbejdsgiver eller de ar-

Side

14/15

L 188b - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringsnotat og høringssvar vedrørende lov om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

bejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for inden for de sensete 3 måneder,

videregiver oplysning, hvis udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse,

eller hvis udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er konstateret bort-

faldet eller er inddraget. Der ændres ikke med lovforslaget på bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25.

kan bakke op om forslaget om skærpet bødestraf, som der ifølge FH er et stort

behov for. FH undrer sig dog over, at bødestraffene med forslaget fordobles på

alle punkter (når det gælder udøvelse af erhvervsvirksomhed) undtagen for be-

skæftigelse uden arbejdstilladelse, der er begået simpelt uagtsomt. FH finder, at

bødeniveauet konsekvent bør fordobles.

Med lovforslaget forudsættes det, at bødeniveauet fordobles i forhold til det nu-

værende niveau i de tilfælde, hvor overtrædelsen af § 59, stk. 5, er begået under

en eller flere af de skærpende omstændigheder, der er nævnt i den gældende be-

stemmelse i § 59, stk. 6, og som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.

Efter udlændingelovens § 59, stk. 6, skal det ved straffens udmåling betragtes som

en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

uagtsomhed, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk for-

del for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at

opholde sig her i landet.

Er overtrædelsen begået simpelt uagtsomt, og foreligger der ikke skærpende om-

stændigheder som nævnt i § 59, stk. 6, forudsættes det, at det nuværende ud-

gangspunkt på 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned fast-

holdes uændret. Det vil gælde, uanset om overtrædelsen er begået som led i udø-

velse af erhvervsvirksomhed eller ej.

Afgrænsningen af strafskærpelsen til de tilfælde, hvor overtrædelsen er begået

under de skærpende omstændigheder, der er nævnt i den gældende bestemmelse i

§ 59, stk. 6, følger af ordlyden af aftalen om finansloven for 2020, hvor de fire

skærpende omstændigheder i § 59, stk. 6, udtrykkeligt er nævnt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25.

Side

15/15