Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 188:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ny positivliste for faglærte og skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 05.05.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Tak. Med dette lovforslag oprettes en supplerende positivliste for faglærte fra tredjelande på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det er et forslag, der alene imødekommer arbejdsgivere i Danmark, der i forvejen lever op til krav om ordentlige løn- og ansættelsesvilkår samt opfylder deres pligt til at uddanne lærlinge og elever. Der bliver derfor en stram kontrol med, hvilke personer der får lov til at komme ind på den nye ordning. Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, vil afholde møder hvert kvartal med de regionale arbejdsmarkedsråd, hvor udviklingen på området følges. Samarbejdet skal sikre en løbende opdatering af positivlisten, så den alene omfatter fagområder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Loven skærper samtidig bødeniveauet for virksomheder, der ansætter illegal arbejdskraft, fordi det er helt uacceptabelt, når nogle arbejdsgivere udnytter udlændinge uden arbejdstilladelse og ansætter dem under helt urimelige løn- og ansættelsesvilkår. Derfor finder vi det også retfærdigt og godt, at virksomheder fremover, når den her lov træder i kraft, straffes med langt mere mærkbare bøder, hvis de benytter sig af illegal arbejdskraft.

Adgangen for udenlandsk arbejdskraft til Danmark skal være ansvarlig og kontrolleret, og den må ikke forringe vores arbejdsmarkedsmodel eller føre til social dumping. Med lovens konstruktion er vi i Socialdemokratiet trygge ved, at denne erhvervsordning ikke gør nogen af delene. Socialdemokratiet støtter derfor forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Marie Krarup.

Tak for ordet. Er ordføreren ikke enig med Dansk Folkeparti i, at dette er endnu en lempelse af udlændingepolitikken; at det her er en ordning, som vil gøre Danmark mindre dansk og mere fremmed i fremtiden? Og er ordføreren ikke bekymret over alle de meget negative reaktioner, der er kommet fra det traditionelle socialdemokratiske bagland i forbindelse med det her forslag?

Ordføreren.

Det her er jo en erhvervsordning, som jeg faktisk på lange stræk er langt mere tryg ved end nogle af de erhvervsordninger, der har været dominerende, bl.a. i den tid, hvor Dansk Folkeparti har understøttet forskellige Venstreledede regeringer, altså erhvervsordninger især fokuseret på folks indtægt, hvor man jo har haft et erklæret mål fra en række borgerlige partier om at gøre det endnu lempeligere for folk fra tredjelande at komme til Danmark ved at sænke beløbsgrænsen. Der er forskellen jo, at der her er en helt klar faglig afgrænsning, og det er også en afgrænsning, i forhold til at det skal være arbejdsområder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Men der skal også være et kvalifikationsniveau, som gør, at man ikke bare kan tage ufaglærte og folk med meget lave kvalifikationsniveauer fra den tredje verden og bringe dem til Danmark og ansætte dem på nogle dårlige løn- og ansættelsesvilkår – sådan som andre partier i blå blok i årevis har ønsket det ved at sænke beløbsordningen. Derfor synes jeg, at det her er en erhvervsordning, der på en fin måde rammer ind, at det faktisk er godt for både erhvervslivet og for danske lønmodtagere.

Fru Marie Krarup.

Ordføreren kan tale solen sort. Jeg kan godt se, at man har trænet derhjemme i de sene aftentimer for at få det her til at gå op på en eller anden måde. Og jo, så kan vi da også godt skælde ud på Venstre og på de liberalistiske partier – det kan vi hurtigt blive enige om, os to, tror jeg. De havde mange dårlige forslag i den sidste periode, som vi heldigvis fik stoppet. Men det ændrer jo ikke på, at det her er en erhvervsordning, som har med fremmede mennesker at gøre, fremmede mennesker, der kommer til Danmark, og det er en lempelse af udlændingepolitikken, og det skader det danske arbejdsmarked og de danske arbejdere; det har 3F og FH jo sagt meget klart.

Ordføreren, værsgo.

Først og fremmest tak for komplimenterne. Derudover synes jeg, at ordføreren i stedet for skulle glæde sig over, at man nu slipper for nogle af den type erhvervsordninger, som ordførerens venner i blå blok nok ville foretrække. Altså, her får vi fordoblet bøderne for nogle af de virksomheder, der forbryder sig imod de regler, der er. Vi har nogle helt klare forpligtelser til at sikre, at de arbejdsgivere, der benytter sig af den her ordning, lever op til deres pligt til at uddanne lærlinge og elever, og det vil jo sige, at det her alene er noget, der kan finde anvendelse for virksomheder, der har gjort, hvad de kunne, og hvor der er en reel mangel på arbejdskraft.

Hr. Morten Messerschmidt.

Vi kunne forleden dag høre, at finansministeren var ude med en melding om, at 184.000 danskere står til at blive ramt som følge af coronakrisen, og med de målinger, Socialdemokratiet har i øjeblikket, kan man jo ikke helt udelukke, at der er et par stykker af de 184.000, der kunne foranlediges til at stemme på jer. Så derfor vil jeg bare spørge: Er ordføreren stadig væk overbevist om – med den udfordring, vi har med coronakrisen – at timingen er helt perfekt i det her forslag? Med så mange danskere, faglærte, som altså står til at miste deres job, og som ser ind i en totalt ukendt fremtid, er det så det knivskarpt rigtige tidspunkt at sige, at nu åbner vi for noget mere faglært arbejdskraft – og ikke engang fra EU, det er jo helt ude fra resten af verden?

Ordføreren.

Hvis der er en virksomhed et sted i Vestjylland, der laver fuldautomatiske anlæg til produktionsvirksomheder, og de mangler en automatiktekniker og der ikke er en eneste ledig automatiktekniker i Danmark på trods af den krise, vi står i nu, men hvor de kan få en ingeniør – som det typisk skulle være, for at det kunne matche det niveau, der kræves i Danmark – fra Indien eller Kina, eller hvad ved jeg, og vedkommende så kunne komme hertil og varetage de opgaver og dermed være med til at fastholde, at den her virksomhed, der laver fuldautomatiske anlæg, kan blive ved med at producere i Danmark, og at alle de andre ufaglærte, der er på virksomheden, kan blive fastholdt i deres arbejdsplads, så mener jeg ikke, at det her på nogen måde har ramt danske arbejdspladser. Tværtimod har det været en gevinst for danske arbejdspladser.

Når det gælder timingen, som er den anden del af det, hr. Morten Messerschmidt spørger til, forstår jeg godt, at det, at vi står og diskuterer det nu, kan virke lidt skørt, altså at timingen kan virke underlig. Men der er det vigtigt at holde fast i, at der jo er en konjunktursikring indbygget i det her – altså listen og muligheden for at rekruttere er jo afhængig af, hvordan det ser ud ude i virksomhederne i de forskellige dele af landet, og det er derfor, de regionale arbejdsmarkedsråd er involveret.

Morten Messerschmidt, værsgo.

For 5 minutter siden stod integrations- og udlændingeministeren der, hvor ordføreren står nu, og talte om, hvor godt det var, at Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og andre partier i den forgangne folketingsperiode havde forhindret de liberalistiske partier i at liberalisere udlændingeloven yderligere, sådan at folk fra f.eks. Østeuropa uden for EU kunne komme til Danmark. Og nu står ordføreren og taler om, hvor fantastisk det ville være, hvis en eller anden indisk maskinmester kunne komme til Vestjylland. Altså, hvordan i alverden hænger de to ting sammen, at med 5 minutters mellemrum har vi en minister, der siger, hvor godt det er, at Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne fik tøjlet liberalisternes forsøg på at få fremmede hertil, og at ordføreren nu selv står og jubler over, at de kommer fra Indien?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Men det hænger fantastisk godt sammen, og det gør det, fordi det ud fra vores synspunkt er sådan, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for, at der for ufaglærte arbejdspladser i Danmark kan opretholdes ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det gør vi ved at sørge for, at andelen af folk, der er ufaglærte, er så lille som muligt – det er udbud og efterspørgsel – og på den måde vil der være en stor efterspørgsel efter den ufaglærte arbejdskraft, der er.

Hvis vi gik ind for nogle af hr. Morten Messerschmidts venners idé om at sænke beløbsgrænsen, ville vi åbne Danmark for en masse ufaglærte, der kunne komme hertil og konkurrere med de danske ufaglærte. Det gør vi derfor ikke. Vi afgrænser det meget snævert til, at det er folk, der har nogle faglige kvalifikationer, som er på et højt niveau, og derfor er attraktive for virksomhederne og ikke udkonkurrerer danskere.

Hr. Marcus Knuth.

Tak. Jeg kunne forstå på ordførerens spørgsmål tidligere, at Socialdemokratiet i dag lever lidt i den omvendte verden. Før havde vi en asyllov, som Socialdemokratiet kaldte en erhvervsordning, og nu har vi så en erhvervsordning, og skal jeg så forstå ordføreren sådan, at det i virkeligheden er en asyllov?

Ordføreren.

Jeg tror, der er noget, som hr. Marcus Knuth har misforstået i udlændingelovgivningen. Der findes en række erhvervsordninger; der er Working Holiday-ordningen, der er beløbsordningen, der er positivlisten og udvidelsen af den, som vi diskuterer nu, og der er den her anciennitetsbestemte ordning med arbejdsmarkedstilknytning, og det er alle sammen erhvervsordninger, som er afgørende for, om man kan have et legalt opholdsgrundlag i Danmark.

Hr. Marcus Knuth.

Jeg er glad for, at vi langt om længe kan være enige om, at det her rent faktisk er en erhvervsordning, for i modsætning til lovforslaget før indgår ordene flygtninge og familiesammenførte ikke noget sted.

Lad mig så gå videre til et andet spørgsmål. Vi er positive over for det her, fordi vi synes, det er godt, at man, når virksomheder efterspørger udenlandsk arbejdskraft, kan komme hertil og bidrage. Agter Socialdemokratiet at inddrage alle de partier, som stemmer for det her lovforslag, i udmøntningen af den supplerende positivliste?

Ordføreren.

Hvordan den videre proces med det bliver, synes jeg ordføreren skal spørge ministeren om, når det bliver hans tur. Men jeg vil gerne holde fast i det paradoks, jeg mener det er, nemlig at ordføreren insisterer på at gøre det til et asylspørgsmål, selv om det er en erhvervsordning, vi lige har diskuteret, og der handlede det om anciennitet på arbejdsmarkedet, som kunne gøre, at man kunne have et opholdsgrundlag, mens det her er en anden type erhvervsordning, og her er det så uddannelse, der afgør, om man har et opholdsgrundlag. Det vil sige, det er erhvervsordninger på forskellige præmisser, men dog erhvervsordninger.

Victoria Velasquez.

Tak for det. Ordføreren kom ind på netop det her med, at det er vigtigt, at man har mulighed for at kunne blive omskolet og få en uddannelse. Af de alt for mange, som lige nu står uden for arbejdsmarkedet, er der mange, der kunne få et løft gennem en uddannelse.

Jeg synes, der er en lille svaghed ved den måde, som man ser på arbejdskraftmangel på, for man ser det ud fra arbejdsmarkedsbalancen, så jeg ville høre, om ordføreren ville være med på, at vi fik kigget på, hvordan man kan lave en mere tidssvarende måde at se arbejdskraftmangel på, så vi ikke kommer til at se et kvartal bagud og derved får gamle tal. De her tider viser jo, at der kan ske meget på 3 måneder.

Ordføreren.

Hvis man kan gøre det smartere, så opdateret og med så præcise tal som muligt, er det klart, det vil være en fordel.

Så er spørgsmålet slut. Så vi siger tak til ordføreren og går videre til den næste ordfører, som er hr. Mads Fuglede, Venstre.

Tak for ordet. Når vi på et tidspunkt kommer ud på den anden side af alt det, vi gennemgår for tiden, er det vigtigt, at danske virksomheder skal have gode muligheder for at finde den nødvendige kvalificerede arbejdskraft. Udenlandsk arbejdskraft er med til at holde hjulene i gang. De øger den samlede velstand i Danmark, styrker de offentlige finanser og hjælper virksomhederne med kompetencer, som det kan være svært at finde herhjemme. I dag giver ordningen adgang til det danske arbejdsmarked, hvis udlændinge har et uddannelsesniveau svarende til mindst en bachelor eller en professionsbachelor. Vi ved, at der er efterspurgt kvalificeret arbejdskraft på et faglært niveau. Derfor ser Venstre positivt på regeringens forslag om at udvide den såkaldte positivliste til også at omfatte faglærte. På den måde sikrer vi danske virksomheder gode muligheder for at få den nødvendige arbejdskraft til dansk løn og danske ansættelsesvilkår.

Venstre er også positivt stemt over for lovforslagets anden del, som handler om skærpet bødestraf over for virksomheders brug af illegal arbejdskraft. Det er helt uacceptabelt, når virksomheder benytter sig af illegal arbejdskraft. Det er ikke kun på grund af udnyttelsen af mennesker i en sårbar situation, der ofte må leve for lave lønninger i et dårligt arbejdsmiljø, det underminerer også den danske samfundsmodel, og hvis man skaber et parallelsamfund, er der flere, der vil søge til det parallelsamfund. Billig udenlandsk arbejdskraft kan betyde lavere efterspørgsel på dansk arbejdskraft, og det presser løn- og arbejdsvilkår for danske lønmodtagere, når virksomheder ulovligt udnytter udenlandsk arbejdskraft. I Venstre bakker vi op om skærpet straf over for virksomhederne for at dæmme op for problemet, og vi vil ikke have et samfund med illegal arbejdskraft, hvor virksomheder udsættes for unfair konkurrence.

Samlet set synes Venstre, at det er et fornuftigt forslag, der kommer fra regeringen, og derfor agter vi at stemme for det.

Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Rasmus Stoklund.

Tak til hr. Mads Fuglede for talen. Det er jo selvfølgelig grundlæggende positivt, at Venstre bakker op, men jeg synes, det er et paradoks, at Venstre nu har brugt en stor del af eftermiddagen på at kritisere regeringen for at ville lave en anden type erhvervsordning, som man så har hævdet hele eftermiddagen alene er målrettet asylansøgere og flygtninge. når man nu støtter en ordning, som så bare i stedet for anciennitet har et fokus på uddannelse, hvor den i lige så høj grad ville kunne være målrettet flygtninge. Altså, der er jo noget her i argumentationen, der slet ikke hænger sammen.

Ordføreren.

Jeg tror, det måske skyldes, at man her ikke skelner mellem det at være kvalificeret udenlandsk arbejdskraft – hvad Venstre altid har støttet der skal komme ind, det er derfor, vi taler om en flygtningepolitik og en udlændingepolitik, hvor Danmark skal være åben for dem, der kan og vil – og så dem, der måtte være interesserede i social migration, altså at bruge den vej til det danske arbejdsmarked. Vi ønsker et arbejdsmarked, hvor man, hvis man kan fylde en plads ud, som gør os alle sammen rigere, altså hvor man går efter det arbejde og kan det, så skal være velkommen her. Men man skal ikke kunne komme til landet og så få ophold via arbejdsmarkedet til, at man kan ende med at være her permanent, for det skaber en pullfaktor, som det andet system jo ikke har noget med at gøre.

Hr. Rasmus Stoklund.

Men er hr. Mads Fuglede klar over, at det jo på fuldstændig samme vilkår er muligt på den her ordning, som det er på den ordning, vi diskuterede ved sidste lovforslag? Der er jo intet i vejen for, at en flygtning, der opholder sig i Danmark, kan tage en faglært uddannelse, der er på positivlisten, og så få ophold på den måde. Det er jo fuldstændig parallelt med det, vi lige har diskuteret, og som hr. Mads Fuglede kaldte et opgør med paradigmeskiftet og en kæmpe lempelse af flygtningepolitikken. Det klinger jo hult.

Ordføreren.

Det håber jeg bestemt ikke klinger hult, for hvad enten man er fra det ene eller det andet sted, og man tager en uddannelse, der kvalificerer en til det danske arbejdsmarked, så står det en frit for at gøre det, og det står alle frit for at gøre det. Hvis vi tager det store asyltryk, vi har oplevet fra Syrien, så ved vi, at ni ud af ti ikke er kvalificeret til det danske arbejdsmarked. Der er ingen af dem, der kommer på den ordning. Og derfor synes vi, det er underligt at lave et parallelt system, som vi talte om tidligere på dagen, så man alligevel kan blive her i Danmark. Det er jo ikke de mennesker, vi taler om. Her taler vi om mennesker, der ønsker at komme til Danmark og kan virke på det danske arbejdsmarked.

Tak for det. Så er det fru Victoria Velasquez.

Tak for ordførertalen. Det er jo sådan, at RAR – De Regionale Arbejdsmarkedsråd – kommer til at få en del større opgaver forbundet med det her lovforslag. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad ordføreren tænker vi kan gøre for at prøve at understøtte det arbejde, der bliver lavet i RAR, for at prøve at styrke dem, så de kan leve op til den udvidelse af positivlisten og de opgaver, der følger med her.

Ordføreren.

Nu bliver jeg spurgt om noget, som jeg ikke ved noget som helst om, og på et tidspunkt står vores beskæftigelsesordfører, hr. Hans Andersen, som er inde i RAR og andet, hernede, og så må du rette spørgsmålet til ham, så jeg ikke skal stå og sludre fra Folketingets talerstol – det klæder ingen.

Victoria Velasquez, værsgo.

Tak for det. Jeg håber, ordføreren så vil tage det med tilbage til beskæftigelsesordføreren og i samme ombæring også vil tage den del med, der handler om den måde, vi ser på manglen på arbejdskraft og arbejdsmarkedsbalancen, i forhold til om Venstre vil være med på at se, om vi kan lave en mere tidssvarende model for, hvordan vi vurderer den del.

Ordføreren.

Uden at skulle foregribe, hvad hr. Hans Andersen vil sige, tænker jeg, at den fremtid, hvor der bliver balance mellem Enhedslistens og Venstres syn på arbejdsmarkedet og beskæftigelsespolitikken, nok er fjernere end nær, men jeg vil selvfølgelig gerne tage det med tilbage.

Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Jeg skal lige forstå det rigtigt. For jeg har stor veneration for hr. Mads Fuglede, som jeg så forstår er vikarierende ordfører, men det kunne godt skabe lidt forvirring, når vi lige før angreb udlændingeministeren for at være blevet beskæftigelsesminister på skrømt osv., og nu har vi så en udlændingeordfører, der er beskæftigelsesordfører på skrømt. På den måde vælger Venstres interne organisation jo altså at svække mine argumenter voldsomt, og det bryder jeg mig ikke om. Men jeg skal bare lige forstå det.

Altså, det er ifølge Venstre i orden, at man, hvis man kommer udefra, søger asyl i Danmark og får afslag, men i den mellemliggende periode så har fået sig en faglært uddannelse, så skal kunne blive – det skal man efter det lovforslag, der her støttes – hvorimod man, hvis man kommer som asylant, får afslag og har arbejde, men bare ikke faglært arbejde, så skal ud? Hvorfor ikke bare sige, at alle, der får afslag, skal ud?

Ordføreren.

Venstres politik har i meget lang tid været, at vi gerne vil liberalisere reglerne for adgangen til det danske arbejdsmarked, hvis man kan udfylde en jobfunktion, der er vigtig, og hvor udbuddet fra dem, der udbyder arbejdet, og efterspørgslen efter dem, der tager arbejdet, ikke harmonerer. Så er det fint for os, at man liberaliserer de regler. Vi er på den anden side også meget opmærksomme på, at vi har skabt en meget, meget stor udgift for det danske samfund og problemer med dansk sammenhængskraft på grund af den indvandring, der er kommet især fra Mellemøsten, og de to ting ønsker vi at få en ordentlig balance i. Vi mener ikke, at der sådan i virkelighedens verden er et stort overlap mellem de to grupper, men det kan jo ikke udelukkes, at det hypotetiske eksempel, som hr. Morten Messerschmidt nævner, kan lade sig gøre, og at det vil ske. Men når vi ser på den uddannelsesprofil, som man kommer med fra Mellemøsten, så er det noget, der meget sjældent gør sig gældende.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg synes bare, at erfaringen er, at de folk fra – hvad kan man sige – de fejlslagne lande i Mellemøsten, som gerne vil ind i de mere velorganiserede lande i Vesten, generelt har en meget, meget stor kreativitet og evne til at gennemskue ikke bare sociallovgivningen, men også udlændingelovgivningen og vide, præcis hvordan man skal sno sig. Derfor vil jeg bare hejse et advarselsflag over for vores gode venner i Venstre her, altså at man nu ikke hopper på en eller anden limpind, der i virkeligheden er dyppet i socialisme, og som er en bombe under udlændingepolitikken.

Ordføreren, værsgo.

Hvis man kommer fra Mellemøsten og uddanner sig til et job, der er efterspørgsel på på det danske arbejdsmarked, betaler sin skat og overholder reglerne her og ikke optræder i negative statistikker for det danske samfund, så skal man være hjertens velkommen.

Så er det fru Pernille Vermund. Værsgo.

Tak for det. Jeg må sige, at jeg deler hr. Morten Messerschmidts bekymring. Jeg kan huske, at Venstre på et tidspunkt kæmpede lidt for, at man skulle differentiere på oprindelseslande, og at man skulle have specifikke krav til specifikke lande, og det er jeg og det er Nye Borgerlige fuldstændig enige i. For der er jo en række lande, som vi har store problemer med.

Jeg kan godt følge hr. Mads Fugledes tankegang om, at der måske ikke kommer voldsomt mange uddannede, faglærte fra de muslimske lande; det er i hvert fald ikke det, vi har set i statistikkerne indtil nu. På den anden side vil jeg hellere være for forsigtig end at være for lempelig på det her område. Derfor vil jeg jo til hver en tid sige, at så længe vi ikke har en opdeling på oprindelseslande, så længe vi ikke kan sige, at der er nogle lande, hvor vi har strengere kriterier, og at der så er andre lande, hvor vi kan gøre det lempeligere, så synes jeg, at det her er et skridt i den forkerte retning, og derfor deler jeg hr. Morten Messerschmidts bekymring. Kan hr. Mads Fuglede se, at der trods alt er en lille risiko i det her?

Ordføreren.

Ja, det kan jeg godt se. Jeg vil gerne indrømme, at i en perfekt verden fik vi et system, hvor vi kunne differentiere på oprindelseslande, eller skabte et system, hvor vi bedre kunne styre, fra hvilke lande man kom til Danmark. Det har vi selv prøvet at få gennemført i sidste folketingssamling, hvor der desværre ikke var flertal for det. Det var den perfekte model, og det her er en liberalisering af muligheden for at komme ind på det danske arbejdsmarked, som vi støtter, selv om vi ikke synes, det er den bedst tænkelige model, og jeg deler selvfølgelig den bekymring, som fru Pernille Vermund nævner. Jeg tror ikke, det i praksis vil være et stort problem.

Fru Pernille Vermund.

Tak for det. For os, der ikke sad i Folketinget i sidste valgperiode og ikke var indviet i de forhandlinger, der foregik inden for regeringen eller mellem regeringen og regeringens støtteparti, så kunne det jo være interessant at høre, hvilke af de partier, som havde flertallet i sidste valgperiode – Venstre, Liberal Alliance, Konservative og DF – der ikke støttede tanken om, at der åbenlyst skal være lande, hvorfra vi lettere kan tage imod folk, og at der er andre, som vi bør være mere restriktive i forhold til. Kan ordføreren afsløre noget af det uden sådan at lække fortrolige oplysninger?

Ordføreren.

Nu tror jeg, at jeg er ved at blive lokket ud i et minefelt, der handler om stemmemaksimeren mellem to store indvandrerkritiske partier på den danske højrefløj. Derfor vil jeg ikke komme med sådan yderligere bemærkninger, om, hvordan de forhandlinger udfoldede sig, andet end at sige, at der var en forbrødring på det tidspunkt mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om, at det, vi havde foreslået, ikke var en vanvittigt god idé.

Dermed siger vi tak til hr. Mads Fuglede. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Tak. Dette lovforslag er endnu et af de lovforslag, der lemper udlændingepolitikken og vil resultere i, at Danmark bliver mindre dansk og mere fremmed i fremtiden. Man vil med lovforslaget her lave en ny positivliste, det vil sige en liste over de jobkategorier, hvor man mener, at det vil være positivt at modtage arbejdskraft fra lande uden for Europa. Den nye jobliste skal omfatte arbejde på faglært niveau.

Det er vi i Dansk Folkeparti inderligt imod. Vi ønsker, at man i Danmark først og fremmest skal tage sig af sine egne ledige og ikke skal skabe unødig konkurrence på arbejdsmarkedet, der kan resultere i social dumping. Dertil kommer, at det er særdeles uansvarligt at lade en sådan lov træde i kraft nu i slipstrømmen på coronakrisen, hvor massevis af danskere mister deres job. Det ville nok være bedre at lade dem omuddanne sig til de erhvervskategorier, der kan være ekstra behov for, end at tage folk ind fra fjerne lande.

Læser man høringssvarene til lovforslaget her og læser man dagspressen, vil man da også se en kraftig kritik fra både 3F og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Var der ikke et tidspunkt, hvor Socialdemokratiet så sig selv som et arbejderparti, der ønskede at forsvare arbejderne imod urimelige arbejdsvilkår? Nu gør man altså noget, som 3F kalder en hån imod de mange fyrede danskere i coronatiden. Er Socialdemokratiet kun på arbejdernes side, når de er i opposition? Og går Socialdemokratiet kun ind for en stram udlændingepolitik, når partiet er i opposition? Den del af lovforslaget kan vi selvfølgelig ikke støtte i Dansk Folkeparti.

Men den anden del af lovforslaget handler om større bøder for at ansætte illegal arbejdskraft. Den del kan vi godt støtte. Det er fornuftigt at gå hårdt til værks over for dem, der misbruger, at udlændinge kan leve på en lavere levefod, når de rejser hertil som illegale. Det fremmer illegal indvandring, og det presser lønniveauet i Danmark. Så det skal vi naturligvis bekæmpe. Hvis vi kan adskille de to forslag, der er indeholdt i L 188, så vil vi i Dansk Folkeparti kunne stemme for den sidste del, men vi vil selvfølgelig fastholde at stemme imod den første del. Altså, vi er modstandere af en positivliste, men vi er for, at man skærper kontrollen og bødeniveauet for at ansætte illegal arbejdskraft. Tak for ordet.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Rasmus Stoklund. Værsgo.

Tak til fru Marie Krarup for talen. Jeg synes, at med alle de stråmænd, der har været bygget op i løbet af eftermiddagen her i Folketingssalen, må vi glæde os over, at de ikke er bygget op af rigtige strå, for så ville vi overhovedet ikke kunne være herinde efterhånden.

Der er jo en af dem, som jeg synes er relevant i den her sammenhæng, nemlig når man prøver at tegne et billede af, at nu vedtages det her, og så skaber man en kæmpe konkurrence mod danske lønmodtagere. Det er jo ikke rigtigt. Det er meget skarpt afgrænset. Arbejdsgiverne, der kan benytte sig af den her ordning, skal have levet op til deres uddannelsesansvar ved at have lærlinge og elever. Hvis ikke de har gjort det, kan de ikke benytte sig af ordningen. De skal have sædvanlige løn- og arbejdsvilkår, og det vil sige, at det er nogle specialiserede og faglige områder, det kan være relevant for, og så er der selve konjunkturmodellen i det, som jo gør, at når der i den kommende tid ikke ville være ret mange, der kan benytte sig af det, fordi der jo vil være ledige danskere, vil arbejdsgiverne ikke kunne få lov til at benytte sig af den her ordning. Så derfor vil jeg spørge fru Marie Krarup, om hun ikke anerkender, at man måske i stedet for bare skulle omfavne den del, der handler om højere bøder. Det må da være en væsentlig forbedring, der er til at tage og føle på.

Ordføreren.

Jeg har bemærket, at både ordføreren og ministeren i den her debat er meget optaget af dimensioner. Det drejer sig hele tiden om, at det bare »er en lillebitte, bittelille ting, der sker her – og kan I dog ikke godt se det?« Altså, jeg kan godt forestille mig, hvordan det har været i de der forhandlinger, som vi ikke må få at vide hvor lange var. Der har man siddet og grædt og grædt sagt »åh, nej, åh, nej!«, og så har man fået det gjort så småt, at man har troet: »Nå, men så opdager Dansk Folkeparti og danskerne det ikke – det opdager de ikke«. Men vi har opdaget det.

Det kan godt være, det til dels er småt lige nu, men for det første handler det jo om principper, og for det andet ved vi jo ikke, hvad der sker. Vi ved jo ikke, hvor meget det her vil blive brugt i fremtiden. Prøv at tænke på de fremmedarbejdere, som man tog ind i 1970'erne. Man sagde: »Det er da ikke noget problem, det vil da aldrig give nogen problemer«. Var det 200 fremmedarbejdere på Vestegnen, der blev til, hvad var det, 5.000? Jeg kan ikke huske Eyvind Vesselbos udregning der. Men nogle gange får sådan nogle ting her altså nogle konsekvenser, som man ikke lige kan gennemskue. Og ligegyldigt hvor meget ministeren og ordføreren prøver at reducere det til, at »det er en lillebitte, bittelille lempelse«, så er det en lempelse.

Tak. Hr. Rasmus Stoklund.

Det er en erhvervsordning, og den er ikke ret stor. Det er jo rigtigt. Og den er meget skarpt afgrænset, og det ved fru Marie Krarup også fra lovteksten. Det er jo det, der er det vigtige, og det, der er sikkerheden for danske lønmodtagere i det her: Det er skarpt afgrænset, det er kun for arbejdsgivere, som lever op til alle deres forpligtelser over for lærlinge og elever, har ordentlige ansættelsesvilkår og er i områder af landet, hvor der er mangel på den her type arbejdskraft. Det bliver så også overvåget i samarbejde med arbejdsmarkedets parter via de regionale arbejdsmarkedsråd.

Ordføreren, værsgo.

Det er udlændingepolitik, det er en lempelse af udlændingepolitikken, og det er vi inderligt imod – også selv om jeg synes, at det til dels er synd for Socialdemokratiet, at man er blevet presset så voldsomt af de partier, fordi man så gerne, så gerne ville have nogle ministerposter. Men det var forkert af jer. Hvis I havde ønsket en stram udlændingepolitik, havde I stået imod, og så var I selvfølgelig ikke gået med til at lave de her forskellige ordninger, hvoraf det her jo så kun er én. Vi ønsker ikke, at der skal komme fremmed arbejdskraft til Danmark via de her ordninger. Det er en lempelse af udlændingepolitikken.

Så er det Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak for ordførertalen. Jeg hæftede mig ved, også tidligere, opmærksomheden på social dumping. En del af aftalen er jo de kvartalmæssige møder i RAR, og en af de opgaver, det regionale arbejdsmarkedsråd allerede har, er i forhold til nyttejobs og nogle af de her andre dele. Og det, de jo kommer til at skulle gøre her, er, at de skal kunne gennemgå lønforhold, arbejdstilladelser, stillingsbetegnelser osv.

Så jeg vil bare høre, hvad ordføreren foreslår at RAR ellers skal kunne få indsigt i for netop at imødegå den bekymring, som Dansk Folkeparti har i forhold til social dumping, og bede ordføreren være meget konkret. Tak.

Ordføreren.

Det kan jeg ikke, for jeg er ikke ordfører på arbejdsmarkedsområdet; så det kan jeg ikke. Det er som sagt ikke mit område.

Det, jeg synes er et problem med det her, er, at man overhovedet får den syge idé at lave den her liste. Det er vi inderligt imod, for det er en forkert tankegang overhovedet at ville sige, at arbejdskraft kan vi bare tage ind, når vi har behov for det. For arbejdskraft er, som ministeren så glimrende sagde, ikke arbejdskraft; arbejdskraft er mennesker. Vi kan ikke bare tage fremmede mennesker til Danmark, når vi synes, at vi har behov for det. Vi skal i stedet bruge de danskere, der er her, og omuddanne dem, opkvalificere dem, og hvad vi nu kan, hvis vi har et behov i en bestemt sektor.

Victoria Velasquez, værsgo.

Jeg er helt enig i, at vi skal lave opkvalificeringer, uddannelser m.m. Det glæder jeg mig også til at vi skal tage fat i allerede i næste uge.

Jeg bliver bare lidt bekymret, fordi der er ret mange af de her dele, som jeg havde håbet på at kunne få svar på, og når ordføreren siger, at det bare handler om, at vi kan sige, at man kan lukke dem ind, så synes jeg, at der er nogle ting, der bliver lidt mærkelige, altså både i forhold til arbejdsmarkedsbalancen – det er jo noget, man vil drøfte med arbejdsmarkedets parter – hvad der menes med faglært, hvad stillingsbetegnelserne kommer til at blive, og hvad manglen på arbejdskraft kommer til at blive. Flere af de her forskellige dele er jo noget, der skal drøftes med arbejdsmarkedets parter, plus de kvartalmæssige møder i RAR osv. Sådan kunne jeg blive ved, men nu må jeg hellere runde af.

Mener ordføreren ikke, at der er andre inde over end bare os?

Tak for det. Værsgo til ordføreren.

Jeg står her og argumenterer for, at vi principielt er modstandere af, at man laver sådan en liste. Det synes vi simpelt hen er fuldstændig forkert; det skal man ikke lave. Men vi er jo godt klar over, at der desværre er et flertal i Tinget for, at den bliver lavet. Vores arbejdsmarkedsordfører vil jo deltage i de forhandlinger om, hvordan man bedst kan hegne det ind, og vi vil komme med alle de forslag, vi kan, for at undgå, at det her, når det så desværre bliver vedtaget, fører til social dumping. Og der vil man komme ud i alle de her detaljer, som jeg kan høre at Enhedslistens ordfører er rigtig godt inde i; det er vores arbejdsmarkedsordfører også, kan jeg berolige om.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Marie Krarup. Vi går videre i ordførerrækken til fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Mange tak. I Radikale Venstre er vi meget tilfredse med, at vi nu får en ny positivliste for faglærte. Det er et helt konkret værktøj til at afhjælpe de rekrutteringsudfordringer, der måtte opstå på det faglærte område. Det er vigtigt for vækst og velstand i Danmark, at vores virksomheder har adgang til den arbejdskraft, de har behov for, og det er vigtigt, at virksomhederne har mulighed for at søge den ud over Danmarks og EU's grænser. Vi bliver et fattigere samfund, hvis vi begrænser den internationale arbejdskraft unødigt.

Det er klart, at den massive nedlukning af Danmark i forbindelse med coronakrisen har sat sig spor i vores arbejdsmarked, og at antallet af ledige er steget noget så betragteligt. Og her har vi en vigtig opgave foran os. Der vil være ledige, der skal opkvalificeres, en beskæftigelsesindsats, der skal genstartes, og givetvis også nogle nye initiativer på beskæftigelsesområdet, der skal iværksættes for de mange, der har mistet deres job som konsekvens af coronakrisen – og dem, der i øvrigt har mistet deres job af andre årsager også – så de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Den indsats kan og skal iværksættes, uafhængigt af at vi nu indfører en positivliste for international arbejdskraft. Det ene påvirker nemlig ikke det andet, for den her positivliste er jo dynamisk. En faglært stilling kan kun komme på den nye positivliste, hvis der er mangel på arbejdskraft, og positivlisten vil også løbende blive justeret.

Den anden del af lovforslaget vedrørende skærpet bødestraf til virksomheder, der benytter sig af illegal arbejdskraft, er vi i Radikale Venstre også rigtig godt tilfredse med. Når man som virksomhed får mulighed for at indhente kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, er det også vigtigt, at det bliver på ordentlige vilkår og efter legale forhold. Der er dog stadig nogle udeståender set ud fra Radikale Venstres synsvinkel. Med lovforslaget lægges der f.eks. op til, at en førstegangstilladelse efter den nye ordning kun skal gælde for højst 1 år, men efter den eksisterende positivliste gives tilladelsen i op til 4 år. Vi mener, at det er unødigt bureaukrati, og det vil i øvrigt også være forbundet med usikkerhed for den medarbejder, der sidder i udlandet og skal træffe så stor en beslutning, som det nu er at flytte til Danmark.

Der er ligeledes med lovforslaget lagt op til, at definitionen af en faglært stilling skal drøftes i forbindelse med bekendtgørelsen. For os at se er det en væsentlig del af lovforslaget, så vi ser meget frem til de drøftelser og har en skarp opmærksomhed på det. Med det sagt kan jeg meddele, at Radikale Venstre støtter lovforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning. Værsgo, Victoria Velasquez.

Tak for ordførertalen. Da vi lavede den her aftale, og da vi lavede finanslovsaftalen, så beskæftigelsestallene en del anderledes ud, end de gør i dag. Så jeg ville høre, om ordføreren ikke kunne dele nogle af sine overvejelser om at udskyde tidspunktet for, hvornår den her aftale skal træde i kraft. Jeg kan nemlig godt være lidt bekymret for, at den måde, vi bruger arbejdsmarkedsbalancen på – nemlig for at se, som ordføreren kom ind på, om der er mangel på arbejdskraft – ikke er helt tidssvarende nu. Så vil ordføreren være positivt indstillet over for, at vi venter med at lade aftalen træde i kraft, indtil vi har en mere tidssvarende model? Tak.

Ordføreren.

Det her lovforslag er en udløber af finanslovsaftalen, som vi indgik også med Enhedslisten, og aftalen var, at det her skulle iværksættes, så det kan komme ud at virke fra den 1. juli 2020. Det står vi sådan set ved. Det er klart, at situationen på arbejdsmarkedet har ændret sig, men positivlisten, sådan som den bliver udformet, er dynamisk, og tanken er, at virksomhederne får mulighed for at få arbejdskraft på de områder, hvor der jo vitterlig er mangel på den. Selv om en række danskere desværre har mistet deres job, er det jo ikke sikkert, at deres kvalifikationer matcher det, der bliver efterspurgt, i takt med at vi er i gang med at genåbne Danmark.

Victoria Velasquez, værsgo.

Jeg tolker det sådan, at man ikke helt er med på at udskyde det til efter den 1. juli 2020. Ordføreren kommer ind på det med, at det skal være dynamisk, og så vil jeg bare spørge: Vil I være med på at se på, hvordan vi kan gøre arbejdsmarkedsbalancen og den måde, vi vurderer den på, mere tidssvarende, så vi også kan lave lidt work in progress og udvikle det løbende?

Ordføreren.

Det var en korrekt tolkning, at vi i Det Radikale Venstre mener, at vi skal overholde den aftale, som vi har indgået, og ikke udskyde tidspunktet. Som jeg læser det, er positivlisten ret dynamisk, for den bliver justeret hvert halve år. Så dynamikken mener jeg er eksisterende.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak og kan gå videre i ordførerrækken til hr. Carl Valentin, SF.

Tak. Det var meningen, at det skulle have været hr. Karsten Hønge, der tog forslaget her, men han blev forhindret i sidste øjeblik. Så jeg har ikke skrevet nogen lang tale, men jeg vil bare kort sige, at det her er et forslag, som udmønter en del af finansloven. Man laver en ny positivliste, hvori også faglærte indgår. Vi synes i SF, at det er rigtig vigtigt, at positivlisten kun kan anvendes af arbejdsgivere, som lever op til kravene til danske arbejdsvilkår og uddanner lærlinge og elever. Derudover er det fremragende, at man hæver bødeniveauet for at ansætte illegal arbejdskraft. SF støtter forslaget.

Vi siger tak til hr. Carl Valentin. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så kan vi gå videre til fru Victoria Velasquez, Enhedslisten.

L 188 er en udmøntning af en del af finanslovsaftalen mellem regeringen, Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, hvor det blev aftalt, at der skulle udarbejdes en ny positivliste for faglærte.

Vi er jo godt klar over, at vi har lavet en aftale, som skal træde i kraft den 1. juli 2020, og vi har selvfølgelig tænkt os at holde, hvad vi lover. Men vi håber bare stadig, at der i lyset af coronakrisen, som har medført en voldsom stigning i antallet af arbejdsløse, kan ske en overvejelse i forhold til timingen, som måske kunne blive bedre og kunne ændres, eller at vi i hvert fald som minimum kan få lavet en mere tidssvarende model i forhold til arbejdsmarkedsbalancen, for arbejdsløshedstallet var for et halvt år siden noget anderledes, end det ser ud i dag. Vi vil derfor opfordre til, at vi aftalepartier kan mødes igen og se på, hvad vi kan gøre for enten at finde en bedre timing, eller hvad vi kan gøre i forhold til arbejdsmarkedsbalancen.

Så vil jeg gerne sige en stor tak til dem, der har bidraget med høringssvar, og som er kommet med gode og konstruktive indspark – og særlig sige til fagbevægelsen, at nogle de opgaver skal I jo også selv være med til at løfte. Det samarbejde ser jeg også frem til.

Det har for os i Enhedslisten været vigtigt, at der med hensyn til sædvanlig løn- og ansættelsesvilkår ikke er tale om laveste fællesnævner. Det er helt afgørende for os, at det ikke skal føre til social dumping. Derfor er det godt, at arbejdsmarkedets parter skal ind over og være med til at definere, hvad der menes med sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Her hæfter vi os ved, at det er positivt, at der bliver set på de bærende overenskomster og på, hvad der gives i tillæg, bonus, akkord og sådan noget, herunder også barsel, for det er jo alt i alt med til at vise, hvad sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår er i Danmark.

Der har også været nogle pointer fremme om, at man kan tage udgangspunkt i bestemmelserne fra revisionen af udstationeringsdirektivet, hvor der nu tages udgangspunkt i princippet om lige løn for samme arbejde og gennemsnitslønninger. Der har været mange gode forskellige input.

Derudover har det også været vigtigt for os, at arbejdsmarkedets parter inddrages i definitionen af faglært arbejde, når det skal afgøres, hvilke konkrete stillingsbetegnelser der kommer med på en ny positivliste. Det er også vigtigt med det samarbejde, der kommer til at være mellem de forskellige sagsled i SIRI om den nye praksis, der skal lægges der, og det samarbejde, der kommer til at være med RAR forud for fastlæggelserne.

Vi bør i endnu højere grad, tænker jeg, se på, hvordan de regionale arbejdsmarkedsråd kan få indflydelse på selve udformningen af positivlisten og være med til at definere, i hvilke stillinger der er mangel på arbejdskraft, for netop de regionale arbejdsmarkedsråd har kendskab til det lokale arbejdsmarked, og den viden er et rigtig godt supplement til rekrutteringsoversigterne fra STAR, som jo selvfølgelig ikke kan stå alene. Et lille eksempel her kunne være kategorien forgæves rekruttering. Den medtager f.eks. stillinger, der er udbudt til løn- og arbejdsvilkår, der ligger under det, der er overenskomstfastsat. Derfor er de stillinger ikke blevet besat, men de tæller alligevel med til kategorien forgæves rekruttering.

Derudover er det også vigtigt, at de regionale arbejdsmarkedsråd sørger for at høre de relevante fagforbund, for det er ikke dem alle sammen, der er repræsenteret de forskellige steder i RAR, så man sørger for et godt samarbejde der.

Så vil vi egentlig også gerne prøve at se på den del om, at virksomheden ikke, hvis man vil forlænge ordningen, skal være forpligtet til at uddanne elever og lærlinge. Vi vil godt prøve at vende den del, for når vi ser på de tal, der er lige nu, og på, hvor mange unge der mangler en læreplads og elevplads, så tror jeg, det kunne være ret fornuftigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at prøve at styrke det, så antallet af antallet af elev- og lærepladser vil stige. Jeg ser det her som en af måderne at gøre det på. Det er noget af det, som jeg håber vi kan drøfte i udvalgsarbejdet.

Der er flere forskellige dele i det, hvor jeg glæder mig til at nogle af beskæftigelsesordførerne kommer lidt mere i spil, så vi kan få nogle af detaljerne på plads og sikre, at det her ikke kommer til at være noget, der kan bruges til social dumping, men i stedet for kan bruges på en god måde. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Så vi siger tak og går videre i ordførerrækken til hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Jeg er rigtig glad for at se, at regeringen har fået en mere fornuftig tilgang, når det handler om arbejdskraft, der kommer til Danmark fra udlandet for at bidrage. Der har i hvert fald været lidt forvirring i forhold til asylpolitik og erhvervspolitik.

Vi har længe været fortalere for en udlændingepolitik, hvor vi på den ene side strammer op i forhold til de store migrant- og asylstrømme, som har medført parallelsamfund, integrationsproblemer – jeg tror, vi kender hele beskrivelsen af det – og på den anden side åbner op for lovlig arbejdskraft, der kommer til Danmark for at bidrage i kortere eller længere tid. Derfor er vi åbne over for det her supplement til den eksisterende positivliste, selvfølgelig under forudsætning af, at det foregår på ansvarlig vis, og derfor forventer vi også, at ministeren inddrager de partier, der stemmer for forslaget, som minimum i udmøntningen af den supplerende positivliste. Arbejdskraft, der kommer til Danmark, skal selvfølgelig overholde de danske regler. Det ligger også fast i lovforslaget, og vi er glade for at se, at der bliver slået endnu hårdere ned på lovbrud.

Derfor støtter Konservative lovforslaget, og vi forventer, at ministeren inddrager os.

Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Rasmus Stoklund. Værsgo.

Tak til hr. Marcus Knuth. Forvirringen har Konservative og Venstre jo velvilligt faciliteret hele eftermiddagen, fordi Konservative og Venstre hele eftermiddagen – og nu er det selvfølgelig Konservative, vi fokuserer på – har talt om, at vi svigtede paradigmeskiftet, at det var en kæmpe lempelse osv. osv. med den ordning, vi talte om lige før, der drejede sig om anciennitet. Man har været helt oppe på de høje nagler.

Nu støtter man så det her lovforslag, hvilket selvfølgelig er positivt, om en udvidet positivliste for faglærte, men principielt fungerer de to ordninger på præcis samme måde. Den ene er anciennitetsbaseret – det var den, vi havde før – og den her er uddannelsesbaseret. Der er intet til hinder for, at en flygtning, der er kommet til Danmark, kan tage en faglært uddannelse, der er på positivlisten, og så få et opholdsgrundlag på den måde. Det synes jeg er et underligt paradoks i den argumentation, vi har hørt på hele eftermiddagen, og jeg har svært ved at tro, at det kan være et spørgsmål om politisk drilleri eller selviscenesættelse som strammerparti eller andet, men jeg forstår ikke, hvad det så er, det drejer sig om.

Ordføreren.

For det første har vi nogle helt klassiske historiske trends. De alt for mange mennesker, der er vandret op igennem Europa, har søgt om asyl i Danmark og etableret sig som flygtninge, havner desværre i høj grad i parallelsamfund med udfordringer, som jeg ikke behøver at gå i detaljer med. De rigtig mange mennesker, der er kommet til Danmark gennem vores arbejdsmarkedsordning for at tage et job hos Novo eller i en sushirestaurant eller arbejde alverdens andre forskellige steder i det danske samfund, hvor man gerne vil have en udlænding, bidrager altovervejende til Danmark. Jeg er ret overrasket over, at ordføreren overhovedet kan stille et spørgsmål, der blander de to ting sammen: parallelsamfund med arbejdskraft, der kommer lovligt til Danmark.

Hr. Rasmus Stoklund.

Jeg synes, det er et kæmpe paradoks. I forhold til det forslag, vi diskuterede før, havde vi faktisk en empiri og en historik, vi kunne trække på. I forhold til det forslag, vi diskuterer nu, ved vi ikke, hvordan tallene præcis vil udvikle sig. Med hensyn til det forslag, vi havde før, har vi stort set en til en samme ordning som den, vi havde tidligere i VK's regeringstid og også i en stor del af tiden 2011-2018. Der kom ti mennesker om året. Det er så dem, som hr. Marcus Knuth mente var et stort opgør med paradigmeskiftet osv. Selv om der ikke var en eneste af dem, der havde flygtningebaggrund, bliver hr. Marcus Knuth alligevel ved med at tale om, at det er flygtninge, der kom. Her er det grundlæggende fuldstændig de samme vilkår for, at flygtninge kan komme ind på ordningen, men spørgsmålet er jo, om det vil ske. Det ved vi jo begge to godt at det næppe er.

Tak. Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg har sådan lidt følelsen af, at hvis man bare gentager et eller andet nok gange, så bliver det til en sandhed, og hvis man roder nok rundt, bliver de tusindvis af mennesker, der sidder og følger med i Folketingets tv lige nu, forvirrede og tænker, at hr. Rasmus Stoklund nok har ret.

Altså, det her lovforslag fører jo ikke til, at der er en eneste asylansøger, der vandrer op igennem Europa, som vil få asyl i Danmark. Lovforslaget før gjorde, at hvis man havde fået asyl allerede og havde et job, behøvede man ikke at tage tilbage til sit hjemland, når der var fred der. Det er to vidt forskellige ting.

Så er det fru Marie Krarup. Værsgo.

Jeg er skuffet over, at De Konservative støtter det her lovforslag. Jeg havde fået det indtryk, at De Konservative ønskede at føre en strammere udlændingepolitik, i hvert fald har man forsøgt på at gøre det retorisk, og man har forsøgt at overtage nogle af vores argumenter, hvor værdier og nationalitet og kultur har en meget stor betydning. Hvordan kan man så pludselig sige, at det er okay, at der kommer fremmede til Danmark, bare de har et arbejde og kan få en beskæftigelse i Danmark? Det har da ikke noget med stram udlændingepolitik eller med kulturkonservative betragtninger af tilværelsen at gøre.

Ordføreren.

Jeg føler lidt, at jeg svarede på spørgsmålet før til hr. Rasmus Stoklund. Vi ser nogle historiske trends, hvor de mennesker, der er kommet hertil gennem asylsystemet, desværre ofte placerer sig selv i parallelsamfund, og de bliver ikke en del af Danmark osv. osv., mens dem, der kommer hertil gennem de lovlige eller almindelige arbejdsmarkedsordninger, ofte kommer hertil for at bidrage. Den dag, de to verdener bliver blandet sammen, vil jeg meget gerne tage en diskussion med ordføreren om det, men lige nu er den ene verden en, der er problematisk for det danske samfund, mens den anden er en, der bidrager.

Fru Marie Krarup.

Det mener jeg simpelt hen er faktuelt forkert. Man kan sagtens komme fra et fremmed land og have en familie med og have et arbejde og så alligevel ende med at bo i ghettoen, eller at ens barn kommer til at bo i ghettoen med nogle helt andre værdier. Det mener jeg hele historien med fremmedarbejderne jo viser. Så det er simpelt hen ikke rigtigt. Derudover er det da også et problem, at Danmark bliver mindre dansk. Selv om det er folk, der er i beskæftigelse, er flere fremmede i Danmark da ikke et plus, hvis man ønsker at fastholde Danmark som en dansk nationalstat, som man burde gøre, hvis man er konservativ.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg kan bare konstatere, hvordan verden har været indtil nu i forhold til asyltilstrømningen og arbejdsmarkedstilstrømningen, men netop for at være sikker på, at de to verdener ikke bliver blandet sammen, altså at der her ikke bliver åbnet en kattelem for, at der pludselig kommer 10.000 hertil og etablerer sig selv i parallelsamfund, er det jo netop, at vi lægger op til ministeren, at vi gerne vil være med i udmøntningen af den her positivliste, således at det bliver noget, der er positivt for Danmark, og ikke noget, der er negativt.

Så er det fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil hoppe lidt tilbage til det, som lovforslaget rent faktisk handler om. Der er en del af det, som jeg synes er lidt problematisk, og som vi kunne prøve at kigge på i udvalgsarbejdet, og jeg vil gerne høre, hvor De Konservative stiller sig i forhold til det. Det drejer sig om dokumentationen for, at den udenlandske arbejder har kvalifikationerne, en uddannelse, til at kunne varetage det faglærte arbejde. Jeg synes altså, at der mangler noget, nemlig at der stilles nogle krav til uddannelsesniveauet, eller at man sørger for at have noget, der dokumenterer, at man har de faglige kompetencer, der skal til, for at kunne løfte de arbejdsopgaver, som man skal ansættes til.

Så jeg vil høre, om De Konservative, så vi sikrer kvalitet i arbejdet osv., vil være med til at sikre, at vi får kigget på de krav, der bliver stillet for dokumentation af uddannelse.

Ordføreren.

Det synes jeg er et udmærket eksempel på det, jeg sagde før, nemlig vigtigheden af at være med i udmøntningen af aftalen. Nu kommer vi til et langt mere kompliceret lovforslag om lidt, og derfor skal vigtigheden af ikke alene udvalgsarbejdet, men også af udmøntningen af aftalen understreges, for djævelen ligger ofte i detaljen. Dokumentation for uddannelse og arbejdserfaring osv. skal selvfølgelig være i orden.

Der er ikke ønske om opfølgende spørgsmål. Så siger vi tak til hr. Marcus Knuth og går videre til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Nærværende lovforslag har to dele. Den ene del gør det lettere for faglærte at komme til Danmark og få lov til at blive her, og den anden del handler om at bekæmpe illegal arbejdskraft i Danmark. I forhold til den første del kunne man, som jeg sagde tidligere, være pragmatisk og sige, at der nok næppe kommer store horder af dygtige faglærte folk fra de muslimske lande, hvis man vedtager den her lovgivning. Men der kan komme nogle, og alene det, at der kan komme nogle, som måske kommer og bidrager med deres arbejdskraft, risikerer også at medføre nogle af de udfordringer, som vi har talt om tidligere, nemlig værdier, som er i total kontrast til de danske, og et kriminalitetsniveau, som ikke bare for deres eget vedkommende, men også deres børns vedkommende, er fuldstændig uacceptabelt, og det gør, at vi i Nye Borgerlige siger, at det her kan vi ikke være med til.

I forhold til den illegale arbejdskraft ville vi godt kunne støtte den del af lovforslaget. Hvis vi er det eneste parti, der har det ønske at opdele lovforslaget, er det måske lidt meget forlangt at gøre det, men hvis man havde kunnet opdele det, synes jeg, det ville være et fint og stærkt signal at sende, for så ville et samlet Folketing være imod den anden del, og så kunne vi have vores øvrige kontroverser på den første del.

Så hvis der er opbakning til at opdele det her lovforslag, vil vi gerne foreslå det, men er der ikke opbakning til det, stemmer vi imod det samlede lovforslag.

En kort bemærkning fra hr. Rasmus Stoklund. Værsgo.

Med risiko for at gentage mig selv fra den behandling, vi havde før, vil jeg bare endnu en gang rose Nye Borgerlige for i det mindste at være konsistente. For selv om vi er uenige i substansen, er vi det trods alt på en konsistent måde. Nye Borgerlige er imod de her typer af erhvervsordninger, i Socialdemokratiet er vi for de her typer af erhvervsordninger, og så har vi nogle partier i blå blok – Venstre og Konservative – der har brugt eftermiddagen på en eller anden form for politisk drilleri, der har handlet om at udstille Socialdemokratiet som et meget lempeligt slapperparti, der gør op med paradigmeskiftet osv. Og det er jo underligt, eftersom det nu fremgår tydeligt, at De Konservative og Venstre jo sådan set er enige med os, når det gælder det her forslag. Der vil jeg bare rose Nye Borgerlige for en konsistent holdning; der er en rød tråd igennem den politik, man har, som vi så substansmæssigt er uenige om.

Ordføreren med svar på ros.

Tak for det. Som jeg sagde tidligere: Hvis vi havde haft et udgangspunkt, hvor vi havde kunnet differentiere på oprindelsesland og dermed kunne have sagt, at vi gerne vil tage imod dygtige faglærte mennesker fra lande, som i øvrigt ikke bibringer andre udfordringer, så kunne vi sådan set godt se os selv i et forslag som det her. Men så længe det her forslag også omfatter folk, som kommer med værdier og kulturbaggrunde, som er så voldsomt belastende for vores samfund, er vi fuldstændig imod.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Pernille Vermund. Og så går vi videre til hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for det. Det er ikke så tit, at man kan høre, at vores parti nedstammer fra Radikale Venstre, men det kan man en gang imellem. Men vi mener også, ligesom jeg har hørt Det Radikale Venstre sige, at det er vigtigere, hvad man er enige om, end hvem man er enige med. Det mener vi i hvert fald i den her situation. Så når regeringens støttepartier fremsætter et forslag, som fremmer vores egen politik, nemlig at udlændinge, der passer deres arbejde og opfører sig ordentligt, er velkomne i Danmark, så synes vi selvfølgelig, at det er positivt. Og på den baggrund kan vi støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til hr. Henrik Dahl. Der kom lige en kort bemærkning fra hr. Rasmus Stoklund. Værsgo.

Jeg tror, at hr. Henrik Dahl næsten ved, hvad det drejer sig om. Men jeg er nødt til at bore i det, for jeg synes, det er et helt reelt paradoks, at hr. Henrik Dahl tidligere gjorde et stort nummer ud af at sige, at når vi talte om anciennitet, så var det asyllovgivning, det var et brud med paradigmeskiftet, og det var alle mulige forfærdelige ting. Men her har vi et forslag, der fuldstændig på samme måde åbner for, at man som flygtning kan tage en faglært uddannelse, og så kan man komme på positivlisten og blive i Danmark. Altså, i forhold til det andet forslag var der bare den forskel, at der havde vi en empiri, der bakkede op og sagde: Det vil være cirka ti mennesker om året, som det er relevant for, hvis det er, ligesom det var tidligere. Det her forslag er potentielt langt større. Jeg er ikke bekymret for det, for jeg tror, at vi her har afgrænset det på en så fornuftig måde, som vi nu har talt om igennem debatten, altså både fagligt og i forhold til ansættelsesvilkår osv. Men jeg synes, det er en inkonsistent argumentation, og jeg synes, det er inkonsistent at kritisere og angribe regeringen for brud med paradigmeskiftet på den ene side og så på den anden side tilslutte sig det her forslag uden betænkeligheder.

Ordføreren.

Men det er jo en rigtig god debat, fordi man får øvet sig i at skærpe sine argumenter. Vi har den opfattelse, at lovforslag nr. L 187, som er det, vi behandlede sidst, er konstrueret på en måde, så det underminerer paradigmeskiftet. Og det er, fordi det, hvis man kan fortsætte i sin beskæftigelse, så overruler princippet om, at man skal rejse hjem, hvis man ikke har noget opholdsgrundlag. Så det fører os altså tilbage i en situation, hvor asylmigranter bliver til indvandrere. Det har vi tidligere været – og det er vi stadig væk – skeptiske over for. Og den svaghed i konstruktionen kan vi bare ikke se er bygget ind i L 188, og derfor fremmer det sådan set noget, som vi er politisk enige i, nemlig at det skal være relativt lempeligt for folk, der har et arbejde og i øvrigt overholder de gældende regler, at kunne komme til at fungere på arbejdsmarkedet i Danmark.

Hr. Rasmus Stoklund, værsgo.

Men det er der, jeg synes paradokset er, for da ordningen, som vi diskuterede tidligere, L 187, eksisterede i perioden 2011-2018, var der ikke en eneste med asylbaggrund, som fik ophold på den ordning – og det var cirka ti mennesker om året, som den var relevant for. Og der er intet i vejen for, at den ordning, vi diskuterer nu, og som Liberal Alliance så godt kan tilslutte sig, kan gøre præcis det samme; en flygtning kan sagtens have taget en faglært uddannelse, være kommet på positivlisten og så have fået sit ophold på den måde. Og det er bare der, hvor jeg siger: Argumentationen hænger jo ikke sammen; det er ikke konsistent.

Ordfører.

Til syvende og sidst beror det på nogle vurderinger, som er fremadrettede, og det beror jo på en vurdering af, hvorvidt lovforslag nr. L 187 underminerer princippet om, at hvis man ikke har noget opholdsgrundlag, skal man forlade Danmark. Altså, der kan man selvfølgelig godt i et eller andet omfang støtte sig til noget empiri fra fortiden, men det handler jo om, hvordan man tror det kommer til at virke. Og der må jeg bare sige, at der var flere ordførere, som havde noteret sig, at mange asylmigranter af en eller anden grund er rigtig gode til at omgå de regler, vi har, eller vende dem til deres egen fordel – det tror jeg er en rigtig observation.

Tak til hr. Henrik Dahl. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og derfor er det nu hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak, formand. Alternativet synes, det er en god idé at lave en ny positivliste for folk, som lever op til de danske løn- og arbejdsmarkedsvilkår, og fordoble bødeniveauet for at ansætte illegal arbejdskraft. Og det er jo egentlig i sin enkelhed det, som det her går ud på. Det er også en del af finansloven, så det er klart, da Alternativet er med i den, at vi jo allerede har gjort vores stilling klar, altså at vi støtter det her lovforslag.

Tak til hr. Torsten Gejl. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og derfor er det nu udlændinge- og integrationsministeren.

Tak. Jeg vil starte med at takke for en god debat om lovforslaget, som er en udløber af aftalen om finansloven for 2020, som vi blev enige med de øvrige aftalepartier om. Og her blev vi enige om at indføre en ny positivliste for stillinger på minimum faglært niveau. Tanken er, at danske virksomheder, som tager samfundsansvar, skal have bedre mulighed for at ansætte udenlandsk arbejdskraft inden for de fagområder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det er indlysende fornuftigt.

Et vigtigt element i lovforslaget er, at ordningen kun er for de arbejdsgivere, der lever op til kravet om danske løn- og ansættelsesvilkår og tager et samfundsmæssigt ansvar ved at leve op til deres pligter om uddannelse af lærlinge og elever. Derudover indeholder lovforslaget også et forslag om, at der sættes yderligere ind over for brug af illegal arbejdskraft ved at hæve bødeniveauerne på området markant. Hammeren skal altså falde hårdere for de virksomheder, der forbryder sig mod de fælles spilleregler. Det underminerer den danske samfundsmodel, hvis der opstår et parallelt og illegalt arbejdsmarked, hvor mennesker ulovligt arbejder til meget lave lønninger og under helt uacceptable forhold.

Tiltagene vil efter vores vurdering samlet set føre til et bedre og mere velfungerende arbejdsmarked, mere kvalificeret arbejdskraft, men også hårdere konsekvenser for dem, der bryder samfundskontrakten. Og det er til vores alle sammens fælles bedste.

Med de ord vil jeg gerne takke alle ordførerne for en god debat, og jeg ser nu frem til den videre behandling af lovforslaget i Folketinget. Og vi er selvfølgelig altid parate til at besvare de spørgsmål, der måtte opstå i den forbindelse.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak til ministeren, og også tak for samarbejdet under finanslovsforhandlingerne, bl.a. med at sikre de værn, der skal holde det, sådan at det ikke kommer til at blive misbrugt til social dumping.

Jeg har et spørgsmål om det med, at virksomheden kan forlænge aftalen uden at leve op til de målsætninger, der er, for elev- og lærepladser. Så jeg vil bare høre, hvad ministeren har af overvejelser der. Jeg kan godt følge De Radikales argument om, at det kan være en usikkerhed for den borger, det drejer sig om, men jeg håber også, at vi deler ambitionen om at skulle have flere elev- og lærepladser. Så jeg kunne godt tænke mig at høre ministerens overvejelser.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. For at være helt ærlig synes jeg, at det kan falde ud til både den ene og den anden side, for jeg synes, at ordføreren fra Det Radikale Venstre har en pointe i, at det giver noget tryghed for de mennesker, der kommer hertil, og for den virksomhed, der ansætter folk, men jeg anerkender også fuldstændig de overvejelser, som Enhedslistens ordfører fremlægger. Derfor forestiller jeg mig også, at det, når vi nu har aftalt, at den her ordning skal evalueres allerede efter et år, er noget af det, vi skal se på. Altså, bliver der forlængede opholdstilladelser i virksomheder, som ikke længere lever op til deres uddannelsesansvar, i et omfang, som er bekymrende, synes jeg helt åbenlyst, at det er noget af det, vi må sætte os sammen og diskutere.

Victoria Velasquez.

Dertil har jeg et andet spørgsmål. Det handler om, at finansieringen af administrationen skal komme fra aub. På den ene side kan det jo give fin mening, at nogle af pengene tages derfra, fordi man jo skal se, om de lever op til målsætningerne, men på den anden side kan jeg også være lidt bekymret for, at vi tager nogle penge fra et område, der har brug for så mange penge, som vi overhovedet kan give. Så jeg vil høre, om ministeren vil være åben for, at vi måske kan prøve at se nogle andre steder hen for at finde finansiering, for det bliver jo alligevel en ret tung administrativ opgave, der skal løftes her. Vi kan måske finde pengene et andet sted end på aub. Tak.

Ministeren.

Man kan selvfølgelig altid diskutere, hvorfra finansieringen skal komme. Det, jeg i hvert fald synes er et godt princip helt generelt set på erhvervsordningerne, er, at det ikke er velfærdssamfundets kasse, der finansierer det, men at det enten er gebyrer ved dem, der ansøger, eller en anden finansiering, der i hvert fald ligger uden for den almindelige sådan samfundshusholdning.

Så er det fru Marie Krarup. Værsgo.

Jeg er godt klar over, at jeg ikke får ministeren til at indrømme, at det er en lempelse af udlændingepolitikken. Der vil man jo bare lukke øjnene og tordne fremad i den retning, som Det Radikale Venstre har udstukket for regeringen, og benægte, at det er en lempelse. Det har jeg forstået på debatten i dag.

Derfor vil jeg spørge om noget andet: Hvordan forholder ministeren sig til, at forbundssekretær i 3F Søren Heisel har udtalt, at det her lovforslag er en direkte hån imod de mange fyrede danskere, og at FH også opfordrer til, at man i det mindste udsætter gennemførelsen af det her lovforslag? Det burde jo trods alt være socialdemokratiske kernevælgere, der befinder sig i de her organisationer.

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg betaler mit kontingent til 3F, før jeg betaler min husleje. Det er det vigtigste, det ligger øverst i bunken. Men jeg er ikke enig i, at det her lovforslag er en hån mod nogen i det danske samfund. Jeg tror, det kommer til at styrke dansk økonomi.

Når det er sagt, har jeg forståelse for, at timingen i, hvornår lovforslaget træder i kraft, selvfølgelig er aftalt, før vi havde coronasituationen, og dermed også før vi så de ledighedstal, der er kommet de sidste par måneder. Det kan jeg godt forstå får nogle til lige at løfte øjenbrynene. Til det vil jeg så sige, at man skal huske på, at de stillingsbetegnelser, der kommer på positivlisten, jo vil være dem, hvor der er mangel på arbejdskraft. Så i en situation, hvor arbejdsløsheden stiger, vil der alt andet lige være færre stillinger på den her positivliste end ellers. I den forstand tager positivlisten – både den eksisterende, men også den, vi indfører her – højde for, at konjunkturerne går op og ned.

Fru Marie Krarup.

Men hvad er årsagen til, at man ikke vil opkvalificere og omuddanne danskere, især nu, hvor vi kommer i en situation, hvor der vil være mange ledige? Det virker fuldstændig barokt. Jeg kan ikke andet end at fordømme, at Socialdemokratiet på den måde svigter sine egne vælgere. Ud over at man svigter Danmark ved at løsne for udlændingepolitikken, svigter man da også sine egne vælgere ved at lave en ordning af den her art, hvor man hellere vil tage fremmede ind, end man vil hjælpe danske ledige til at blive opkvalificeret eller uddannet.

Ministeren.

Hvem er det, der svigter danske lønmodtagere? Er det den tidligere regering, eller er det den nuværende? Der er rekordmange penge afsat til at bekæmpe social dumping i den her finanslov. Der føres en fuldstændig anderledes arbejdsmarkedspolitik. Vi kommer til at føre en helt anden politik, når det handler om f.eks. opkvalificering og efteruddannelse. Der er et helt andet fokus på f.eks. amu-centrene. Vi har fjernet opholdskravet for ret til dagpenge. Jeg synes på ingen måde, man kan argumentere for, at den her regering svigter lønmodtagerne – tværtimod.

Så er det fru Pernille Vermund. Værsgo.

Tak. Jeg og Nye Borgerlige har ikke noget problem med, at udlændinge kommer hertil og bidrager positivt til vores samfund ved at arbejde, hvis de ellers overholder vores lovgivning og respekterer og køber ind på vores værdier. Men vi har et problem med, at man i årtier har ført en udlændingepolitik, hvor man har sagt, at for at vi kan få udenlandsk arbejdskraft til Danmark, tager vi alt, hvad der kan komme, og man har også taget og været åben for at tage folk fra de lande, som vi jo kan se vi har store problemer med. Jeg ved godt, at det ikke er vildt mange – til trods for at Stine Bosse og andre af hendes typer forsøger at bilde os det ind – højtuddannede mennesker, der kommer fra den muslimske verden, men alligevel synes jeg i en situation, hvor vi står med så massive udfordringer, som vi gør, det havde været rart, hvis man i det her lovforslag havde lagt et parameter ind, som tog højde for det, så man havde sagt, at der er visse lande, vi kan åbne for, mens der er andre lande, vi ikke kan åbne for. Har det været med i overvejelserne?

Ministeren, værsgo.

Nej, det har ikke været med i overvejelserne at lave den her ordning landespecifik, det har det ikke. Men det ændrer sådan set ikke på, at jeg anerkender den udfordring, som spørgeren også henviser til, nemlig at den kategori, vi kalder ikkevestlige lande, og som jo er en kategori, som Danmarks Statistik, som er en uafhængig forskningsinstitution, arbejder med, for hvert år, der går, bliver mere og mere ligegyldig, fordi den sammenblander landene. Vi ved af historiske årsager, at folk fra visse lande medfører enorme integrationsudfordringer, mens folk fra andre lande praktisk taget ikke medfører nogen udfordringer. Tværtimod er det faktisk sådan, at folk fra nogle lande ifølge beskæftigelses- og kriminalitetsstatistikker klarer sig gennemsnitligt bedre end folk af dansk herkomst, og derfor trænger vi også til en grundig diskussion med hinanden om, om vi egentlig synes, at de statistiske kategorier er af en karakter, hvor vi som udlændingeordførere og minister kan arbejde sagligt med dem. Jeg bliver i hvert fald mere og mere overbevist om, at det kan vi ikke. Med det er en anden diskussion end den, der handler om lige det her lovforslag.

Fru Pernille Vermund.

Jeg er glad for og håber også, at vi kan være med til at bidrage til, at de statistikker bliver mere præcise, for den bekymring deler jeg.

I forhold til det konkrete sagde jeg i min ordførertale, at vi ikke kan støtte den første del, fordi vi ikke vil risikere at få mere islam til Danmark, men vi kan godt støtte den sidste del. Jeg er så stadig med på, at det er begrænset, hvor mange højtuddannede der kommer fra de muslimske lande, men bare risikoen er nok til, at vi siger nej til den del. Vil ministeren være behjælpelig med at lave et ændringsforslag, så vi har mulighed for at få en afstemning om at få opdelt lovforslaget?

Ministeren.

Jeg synes helt generelt, vi har en god tradition for her i Folketinget, at hvis der er et parti, der beder om at få opdelt et lovforslag, så gør vi det, medmindre det giver nogle helt ekstraordinære juridiske eller praktiske problemer. Så som udgangspunkt er mit svar på det spørgsmål ja. Jeg kunne også forstå, at Dansk Folkeparti tidligere havde lidt det samme ønske. Men jeg vil egentlig bare appellere til, at spørgeren stiller et skriftligt spørgsmål, for så kan vi i forlængelse af det, hvis ellers det juridisk og praktisk er muligt, få opdelt lovforslaget.

Så er det hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak. Jeg lagde lidt op til det her i min ordførertale, og jeg beklager, hvis ministeren allerede har besvaret mit spørgsmål: Forventer ministeren som minimum at inddrage de partier, der stemmer for lovforslaget, i udmøntningen af den supplerende positivliste?

Ministeren.

Altså, som udgangspunkt står der jo i lovforslaget, at det er en ministerbemyndigelse, men jeg vil også godt være ærlig over for ordføreren for Det Konservative Folkeparti og sige, at jeg nok føler en særlig forpligtigelse over for de partier, vi har indgået finanslovsaftalen med. Derfor vil det være mit udgangspunkt i første omgang at række ud til dem.

Hr. Marcus Knuth.

Men det er vigtigt for os at vide, om vi bliver inviteret til en egentlig udmøntning, eller om det er noget, ministeren forventer at han måske gør. Det ville være meget rart at vide; det er faktisk et ret vigtigt spørgsmål at få besvaret med et klart ja eller et klart nej og ikke med et måske.

Ministeren.

Jeg vil gerne starte med at sige, at det vil jeg gerne først have en diskussion med de partier, der står bag finansloven. For jeg føler et særligt ansvar for, at de partier, der står bag finansloven, får mulighed for at diskutere udmøntningen af bekendtgørelserne. Men jeg skal nok love at vende tilbage, også inden der skal afgives betænkning i udvalget; det skal jeg nok love.

Dermed kan vi sige tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.